Peter Høeg: Elefantpasserens børn - genreblending

Anmelderne har haft problemer med Peter Høegs lige udkomne roman 'Elefantpassernes børn', og af anmeldelserne fremgår det at det de har problemer med, er det at han "blander". Romanen er fortællemæssigt udtryk for blending af genrer.
   Leonora Kristine Skov  skriver i Weekendavisen lidt modvilligt rosende at hun..

...rent faktisk morede mig storartet i selskab med denne karnevalistiske fusion mellem en fortælleglad ramasjangroman og 'Sofies Verden'.

Erik Skyum-Nielsen svinger sig i de verbale lineaner i Informations bogtillæg:

Hvorfor forældrene er forsvundet, afsløres hen ad vejen. Det er noget med elektronik og hemmelige koder og international terrorisme og en global religiøs synode, der angiveligt skal  hitte ud af, om der et sted "bag de forskellige religiøse erfaringer" findes et fælles grundlag. Føj hertil en pengegrisk skibsreder, en leder i PET, der æder to 10 kilos madpakker ad gangen, og som ser ud derefter, samt et mytologisk luksusbordel i Københavns historiske centrum, som garanteret vil kunne få Andersine Fønsby til at ligne en grøn frø af misundelse, så har De en vis idé om dette ret så spøjse rod-sammen af Halløj i Operaen, Da Vinci Mysteriet, Malteserfalken og Bulderby.

Det fremgår af referaterne at romanen blander flere virkelighedsplander og opererer med flere fortællerroller - og i øvrigt gør det man ikke må i moderne litteratur: prædiker og moraliserer i en god sags tjeneste.
   Titlen referer til et gammelt indisk ordsprog: "Vil du være ven med en elefantpasser, så husk at forvisse dig om at du også har plads til elefanten."
   Godt gået Peter Høeg!