Fogh og udskiftning af møblerne på hans NAT0-kontor - kreativ metonymisk-metaforisk formidling

"Fogh smider møblerne fra den kolde krig ud". Det var rubrikken på en side 2. portrætartikel i Politiken den 19/11, som jeg havde gemt - fordi den var god til at illustrere metonymisk tænkning i god journalistisk formidling. Og det foregående blogindlæg hvor Fogh fik lusket sig ind, mindede mig om at finde den frem af gemmerne.

Artiklens pointe er at Anders Fogh som NATO´s nye generalsekretær også har ændret rollen og de forventninger der traditionelt knyttes til stillingen. Og han har et politisk moderniseringsprojekt i sin drejebog.
   Artiklen, skrevet af Thomas Lauritzen, indledes sådan her:

Møblerne på Nato-chefens kontor har traditionelt været lige så bastante og læderknirkende som militæralliancens minder om om en tung fortid, hvor øst og vest stod over for hinanden i urokkelig terroerbalance. (/) Men hvis man nu om dage forvilder sig gennem de mange sikkerhedstjek, forbi de 28 landes flag, hen ad de rungende korridorer og helt ind i generalsekretærens 'private office', så bliver der  blændet op for nye tider. Her står pludselig elegante skandinaviske high-tech stole og stilfulde og slanke borde i lyse, luftige arrangementer. Og det ser ud, som om de i den grad er flyttet ind med vilje. (/) "Man kan sige, at jeg har smidt koldkrigsmøblerne ud, he, he ...", siger Anders Fogh Rasmussen (...) "Og det må du gerne skrive som om det var din egen betragtning", tilføjer han. (/) Velkommen til den foghske humor, som kan være lige så tør og spiddende, som den vil være overraskende for mange. De nye møbler er lige så lidt tilfældige som alt andet den tidligere statminister foretager sig. (/) Siden danskerens dramatiske udnævnelse sidste år har diplomater og ministre i hobetal måttet erkende, at Nato for første gang har fået en meget politisk og selvbevidst chef. Fogh leder fra fronten - og han mener ommøbleringen af den gamle koldkrigsalliance meget alvorligt, når de allierede landes ledere i dag samles til topmøde i Lissabon.

Det abstrakte og vanskeligt beskrivbare ændringer i NATO´s politik, strategi og planer som Fogh har på bedding, beskrives og anskueliggøres her i artiklens start gennem udskiftningen af møblementet i hans kontor. Ommøbleringen af kontoret bliver altså en slags metonym - en meget lille, men konkret del af den abstrakte og uanskuelige helhed: den store samlede ændring af NATO som han er igang med. Og den metonymiske optik i artiklen, kan så bruge til en nærmest metaforisk rubrik: "Fogh smider møblerne fra den kolde krig ud."
   Det er det som man i andre sammenhænge gerne vil lære de nye journalister: at se det store i det små.
   Mens skrivelsen af ommøbleringen af kontoret i selve artiklen er et fint eksempel på metonymi i den journalistiske formidling, så får den i rubrikken karakter af en metafor - fordi den bliver løsrevet af konteksten. Og læserens naturlige reaktion ved læsningen må være at den overskrift er så ligegyldig hvis den læses "bogstaveligt", så den må da skulle forstås "i overført betydning".

En særlig fornøjelig pointe er så, at det ikke er journalisten der har fået ideen til denne metonymisk-metaforiske formidling af det Fogh er igang med som sit projekt. Men at det er Fogh selv der helt bevidst planter den hos journalisten så han næsten ikke kan lade være med at udnytte den - fordi den er god.
   Fogh er - det kan ikke komme bage på nogen - hurtig, offensiv og kreativ i sin tænkning og sin replik til journalisten. Som vi også husker ham fra da han var statsminister.

Metonymet med ommøbleringen, gør det så også muligt for journalisten at slutte sit portræt med et sprogligt slag med halen ved at genoplive analogien fra artiklens indledning:

Ingen grund til at købe nye møbler, hvis man ikke smider de gamle ud.