Halucinationer (2) - om sensorisk deprivation og svækkelse af latente hæmninger som årsag til at se syner, høre stemmer og musik uden ydre kilder

Hallucinationer har jeg vist nok selv aldrig oplevet, i bedste fald grænsetilfælde:

   Man kan måske sige at det at blive lokalbedøvet fx i forbindelse med en større tandoperation, at det er en form for negativ hallucination. Man oplever at en del af ansigtet er væk, mangler, selv om man godt kan se det og røre ved det.

   Når jeg er hjemme i vinterboligen for en kort bemærkning uden at katten er med, så har jeg også hallucinationer af at katten er der og lister omkring som den plejer - i udkanten af synsfeltet.

Men ellers er hallucinationer som ikke er knyttet til alvorlig psykisk diagnose, kun noget jeg en gang i mellem har læst eller hørt om. 

   Fx vejledte jeg for nogle år siden et speciale hvori indgik produktion af en radiomontage om en ung mand der siden han var barn, hørte stemmer, og, bortset fra en kort periode i puberteten, havde levet med dem som en relativt fredelig mental forstyrrelse. Af udsendelsen fremgik at der var mere end 100.00 mennesker i Danmark som var såkaldt 'stemmehørere'.

   I en vis forstand ligner det jo synæstesi som også er en mental tilstand hvor hjernen selv producerer indtryk (farver, lyde, former) i bevidstheden uden nogen ydre sansning som årsag - blot som ledsagefænomener til fx at læse eller høre ord, bogstaver, tal, toner.

   Til beroligelse for mange kan man altså konkludere at det kan være "helt normalt" at høre stemmer, og at mange mennesker har et forholdsvis fredeligt samliv med deres stemmer:

I en stor survey-undersøgelse (15.000 mennesker) fra 1991fandt man at 2,3% oplyste at have hørehallucinationer. Kun en tredjedel af stemmehørerne var tilstrækkelig besværet af stemmerne til at søge hjælp. Dvs. 2 ud af 3 stemmehørere klarede sig selv!

Se mere om stemmehører-hallucinationer her:

http://www.psykiatrifonden.dk/forside/kalender/prasentationer/110411+Anne+Klinte

Men Oliver Sachs bog "Hallucinations" har et kapitel som har overskriften

The Prisonner´s Cinema - Sensory Deprivation

Og pludselig kommer jeg i tanker om at det fænomen kender jeg for så vidt rigtig godt - på anden hånd - via nogle tv-dokumentarudsendelser som dokumentarinstruktøren Poul Martinsen producerede i begyndelsen og slutningen af 70´erne.

   Udsendelserne dokumenterede at hvis forsøgspersoner fik bind for øjnene og blev lukket inde i et lydtæt rum hvor der kun var 'hvid støj' som baggrund, så fik de hallucinationer, både virkelighedstro syner og virkelighedstro lyde - herunder sang og musik. 

   I princippet fortæller disse forsøg os jo at hjernen som sultes for perceptuelle input eller perceptuel variation, begynder at "kede sig" på grund af at den ikke har noget at lave - noget at tolke og bearbejde. Og så producerer den - uhæmmet - en slag realistisk filmforestilling eller lydprogrammer af sig selv - ud af eget indre "kildemateriale".

Når der blev lavet en lang række forsøg i 50´erne og 60´erne hvori indgik eksperimenter med "sensory deprivation", så hang det blandt andet sammen med Den kolde krig, og ikke mindst med angsten for at fangne soldater kunne blive hjernevasket af "fjenden" når de havde være sensorisk isoleret tilstrækkelig længe.

 
Poul Martinsen gjorde et "hjernevask-forsøg" som led i sin tv-udsendelse om "Isolation":

   En kvinde som efter i mange timer at have været blindet og isoleret lydmæssigt, blev udsat for gennem en højttaler at høre en rolig og troværdig stemme læse højt af en madopskrift på "hvid rotteragout".

   Da kvinden kom ud af sin isolation, blev hun af Poul Martinsen tilbudt at spise en ret som af ham blev benævnt "hvid rotteragout", hvad hun gjorde uden tøven. 

   Man kan antage at der sker en svækkelse af hjernens indbyggede hæmninger under isloationen, som så gør den mere modtagelig for suggestion og hypnotisk påvirkning.

   

Under de rette sensorisk isolerede omstændigheder kan de fleste normale mennesker altså få induceret eller fremprovokeret visuelle hallucinationer.

   Og når man laver såkaldte fMRI-skanninger af en hjerne der har den slags inducerede hallucinationer, så viser det sig at der er neurologisk aktivitet i både "the occipital cortex" og "the inferotemporal cortex" som er de dele af hjernen som aktivt bearbejder synsindtryk som input til bevidstheden.

   Til forskel fra de situationer hvor man bevidst og med vilje fremkalder forestillingsbilleder for sit indre blik, så var der ingen særlig aktivitet i den præfrontale cortex ved synshallucinationerne. 

   Den præfrontale cortex er den del af hjernen som har den såkaldt 'executive funktion'. Wikipedia:

This brain region has been implicated in planning complex cognitive behavior, personality expression, decision making, and moderating social behavior.[1]The basic activity of this brain region is considered to be orchestration of thoughts and actions in accordance with internal goals.

Oliver Sacks konkluderer derfra:

Unlike the top-down proces of voluntary visual imagery, hallucinations is the result of direct, bottom-up activations of regions in the ventral visual pathway, regions rendered hyperexcitable by a lack of normal sensory input.

Spørgsmålet for mig er om fx det at høre stemmer, kan være forbundet med kreativitet på samme måde som synæstesi tilsyneladende er det.

   Og det er der noget der tyder på. Oliver Sacs har en fodnote hvor han henviser til en bog "Of Two Minds: Poets Who Hear Voices" af Judith Weisman som ...

... presents strong evidence, drawn especially from what poets themselves have said, that many of them, from Homer to Yeats, have been inspired by true auditory vocal hallucinations, not just metaphorical voices.

Jeg har tidligere fortalt om fænomenet "latent inhibition" (LI) - og at kreativitet kan ses som et resultat af at hjernen af en eller anden grund har relativt lav LI i de nervebaner som forbinder forskellige centrer og områder i hjernen. 

   Lav LI kan så også være en del af forklaringen på forskellige hallucinationer.

Om musikalske hallucinationer - dette at man ufrivilligt hører musik som tilsyneladende bliver spillet fra en ekstern kilde, som altså ikke findes - det kan også forklares med svækket LI, fortæller Sacks:

... what seems to occur in most cases of musical inhibitions is a release of activity in the musical network when normally operative inhibitions or constraints are weakend.  

Analogt til synshallucinationer, så bliver også musikhallucinationer produceret ved spontan aktivitet i det komplekse og ekstensive netværk i hjernen som er aktivt når man hører og opfatter musik spillet/sunget af en ydre kilde.

(fortsættes)

Den modulopdelte hjerne (2) - sanse- og handlemetaforer der refererer til en "splittet personlighed" og "ydre" og "indre" sansninger

I det foregående indlæg kiggede jeg specifikt på den modulopdelte hjerne, for at forklare nogle fænomener i forbindelse med at lære journaliststuderende at læse nyhedstelegrammer op i radioen.  
   Problemet var at intonation og tryk i udtalen blev styret fra et center i højre hjernehalvdel, mens  ordforråd og syntaks blev reguleret af et sprogcenter i venstre hjernehalvdel. 

Noget tilsvarende har man så fundet ud af i forbindelse med musikmodtagelse og musikudøvelse: at der er et center i højre hjernehalvdel som bearbejder nogle sider af musikken (tonehøjde og harmoni), mens et center i venstre hjernehalvdel tager sig af andre sider af musikken (musikkens "syntaks").
   Hovedparten af musikoplevelsen foregår i højre hjernehalvdel hos mennesker uden særlig musikalsk træning, mens øvede musikere som kan læse noder,  også har  stor aktivitet i venstre hjernehalvdel (de kan "læse" musikken).

Det er så i øvrigt interessant at konstatere hvor mange sanse- og handle-metaforer vi bruger som refererer til en splittet - en to-delt - personlighed:

• Han var i sine sansers vold
• Han blev forblindet af vrede
• Han glemte sig selv
• Jeg var ude af mig selv af glæde
• Jeg så for mig hvordan de ville grine af mig
• Jeg kunne ikke se mig selv i øjnene
• Jeg var helt ved siden af mig selv hele dagen
• Jeg kunne ikke se mig selv i det tilbudte job
• Jeg diskuterede med mig selv om jegskulle rejse
• Jeg stillede mig selv det samme spørgsmål
• Jeg interviewede mig selv på forhånd
• Han kunne ikke kontrollerer sig selv
• For mit indre øre hørte jeg en klagende stemme
• Samvittighedens stemme var ikke til at overdøve
• På den indre skærm rullede erindringen om det første møde frem
• For sit indre blik så han hvordan hans venner havde reageret dagen før
• Noget inden i mig hviskede at noget var helt galt
• Han vente blikket indad mod sig selv
• Inde i hovedet sang jeg en glad melodi
• Jeg havde ordet lige på tungen
• Jeg tog mig selv i nakken
• Jeg fik det forkerte ben ud af sengen i morges
• Jeg havde ikke hjertet med i forslaget
• Han gav sig selv et rosende skulderklap

Disse metaforer peger på to ting, synes jeg:

For det første: at følelser, tanker og handlinger - på samme måde som når man taler - forventes at arbejde sammen og være koordineret i et "selv". Men at følelser udspringer af og er forbundet med en del af hjernen (det limbiske system), handlinger med en anden del (motor-cortex), og tanker med et heltnetværk af centre i storhjernen og hjernestammen. Og derfor kan man opleve at "være ud af sig selv af skræk", "glemme sig selv i en dagdrøm", "have fået det forkerte ben ud af sengen".

Her er der tale om en anden form for "moduler" end dem der er lokaliseret rundt omkring i de to hjernehalvdele. Det er de moduler som man også karakteriserer som "hjernens indre anatomi", og hvor man beskriver hjernen som et resultat af biologisk evolution, med den mest primitive "krybdyrhjerne" inderste og nederst, og derefter de lag af hjerne som vi deler med andre pattedyr, og så de yderste dele af hjernen som i omfang og betydning er specifikke for menneske og menneskeaber.

For det andet peger metaforerne på at "sansninger" kan komme både udefra - via øjne og ører (og de andre sanser), og indefra - skabet af impulser i hjernen selv. De er ikke rene metaforer der kun skal forstås i overført betydning, men de antyder at man rent faktisk kan tale om et indre syn og et indre øre som aktiverer  nogle af de sammen centrer som aktiveres af de tilsvarende ydre sansninger.
   Dermed kommer de til at ligne de såkaldt primære konceptuelle metaforer som er kendetegnet ved at  forbinde den ydre krops forhold som "kilde" med indre subjektive tilstande som "mål" - forohold der antagelig oprindeligt er udsprunget af tidlige erfaringer i barndommen:

• HENGIVENHED/KÆRLIGHED er VARME: "Jeg blev varmt modtaget i den nye familie."/Hun sendet mig en varmt smil."
• FORTROLIGHED/INTIMITET er NÆRHED: "Vi havde et meget tæt forhold da vi var unge, men nu er vi vokset fra hinanden."
• BETYDNINGSFULD er STOR: "Så kom den store dag hun havde set hen til i et helt år."/"Virksomheden har en mega indflydelse på markedet
• LYKKELIG er OP: "Han var i højt humør."/"Hun følte sig helt på toppen i den periode."
• DÅRLIG er STINKENDE: "Der er noget råddent i Danmark."/"Mandehørmen dominerede i omklædningsrummets snak om det modsatte køn."/"Den sag lugter langt væk af korruption."/"Kan du ikke lide lugten i bageriet, så må du sige op."

Når nogle mennesker hører indre stemmer tale til sig, så viser undersøgelser at der sker en delvis aktivering af de centrer som også er aktive når man hører en anden tale til en. 

   Og tilsvarende, når man har visuelle hallucinationer eller drømmer i billeder, så aktiveres delvist de centrer som også bearbejder ydre synsindtryk. 

   Det stemmer så godt sammen med teorien om forståelse som simulation, som jo indebærer at de samme dele af hjerne er aktive 1) når man udfører en bestemt handling, 2) når man ser andre gøre den, og 3) når man forestiller sig eller læser om denne handling.

Jeg kommer også i tanker om det fænomen som Poul Martinsen igennem mange år var så optaget af at han lavede flere udsendelser om det: isolation af sanserne - sensorisk deprivation - dette at man fratager en person stimulation af synet og hørelsen gennem bind for øjnene og ørepropper. 

   Det fører hos mange til at hjernen så selv - efter et stykke tid - begynder at producere indtryk og forestillinger - altså mentale simulationer af ydre indtryk: Efter et stykke tid underkastet sansemæssig isolation, begynder folk simpelt hen at høre stemmer og se syner - de får hallucinationer uden nogen ydre anledning.

Indledningens omtale af musikoplevelsen og de centrer i hjernen der "skaber" dem ud af sansede musikindtryk, gør at jeg også bliver opmærksom på den konceptuelle metafor med musik som "kilde":

• EMPATI er MUSIKALITET: "Vi swingede godt sammen."/"Han var helt tonedøv i forhold til hvad hun følte men ikke sagde."/"Deres temperamenter stemte godt overens."/"De levede i et meget harmonisk forhold."/"Mennesker mødes, og sød musik opstår."

Og endelige får jeg en association til det engelske udtryk: "It makes sense", som på dansk ville skulle oversættes til "det giver mening"/"det er der fornuft i", men som jo i bogstavelig betydning svarer til "det gør sansning", og svar til den konceptuelle metafor: AT SE er AT FORSTÅ.

Men man kan også gå fra "foreståelse" = "forestilling" - til påvirkning af bevægelser og handling. I Illustreret Videnskabs særnummer om hjernen beskrives hvordan forestillinger og vores bevægelser kan arbejde sammen:

Hjernen er meget vigtig for vores koordinerede bevægelser. Så vigtig at man ligefrem kan træne en ønsket bevægelse ved at forestille sig eller visualisere, hvordan man vil udøve den. På den måde kan man fx træne et særligt slag i tennis eller golf.

   Ved at øve bevægelsen i tankerne sker der det samme som  ville ske, hvis man rent faktisk udførte bevægelsen - nemlig en styrkelse af  de såkaldte neurale mønstre i hjernen, der skal til, når bevægelsen skaludføres. På den måde bliver hjernen bedre til at fortælle vores muskler , præcis hvad vi ønsker, de skal gøre. En kombination af mental og fysisk træning regnes derfor i dag for den bedste træning for fx sportsudøvere.

Det kunne måske også inspirere til hvordan man blev bedre til at læse op med en naturlig intonation. Man tænker teksten og dens betydning godt og grundigt igennem, så man har internaliseret meningen på en måde så den naturlige intonation aktiveres ved selve oplæsningen når det gælder.

"Musikvold" - blending af vold og musik

På Information Kultur&Debat-sider den 31. august bliver jeg ved den første overblikskanning fanget af ordet "musikvold" - som står som en slags "tag"-rubrik til en længere artikel.
   Der er klart tale om et blended udtryk - skabt af input fra to meget forskellige konceptuelle rum: et rum med "musik" som jo normalt forbindes med glæde og samvær og skønhed, og et andet rum der indeholder "vold" som er et menneskeligt natside-ord der refererer til noget der er negativt og moralsk problematisk. Så de to ord og deres modsvarende mentale rum er blended  via ordet "musikvold" ved en kreativ grænseoverskridende tankeproces der sammenfatter et nyt fænomen. Og præcis derfor vækker interesse og nysgerrighed i optakten til en artikel .
    Artiklen er skrevet af Ralf Christensen, og rubrikken er også udtryk for blending: "Guantanmos greatest hits": Et musik-input-rum og et fange-fængsel-input-rum blandes i rubrikkens tekst - mentale rum som i en konventionel forestillingsverden intet har med hinanden at gøre. (Og dog: Jailhouse-rock og Johnny Cash i San Quintin-fængslet).
   Avishistorien her handler om en udgivelse på nettet af 60 musiknumre som dokumenteret er blevet brugt til psykisk tortur af Guantanamo-fanger. Se http://www.mahalo.com/guantanamo-torture-playlist.
   Hvad kreativt ligger der i det?

Problemet for torturbødler er at tortur af fanger er forbudt og strafbart i følge internationale konventioner. Og at fysisk tortur sætter fysiske mærker, spor og ar som siden kan bruges som bevis og dokumentation. Derfor forsøger kreative torturbødler at finde på midler og metoder som ikke kan spores. Et af dem er at spille ekstremt høj musik - lige under grænsen til at trommehinden sprænger - og spille det i lang tid for fanger som skal afhøres, så det ud over at være pinefuldt for øret også forhindrer dem i at sove.
   Den torturform har dokumenteret været brugt over for Guantanamofanger. Den har også en navn: søvndeprivation - konsekvenserne af det kender alle nybagte forældre til.

Man kan også sige at der dermed er tale om et i øvrigt velkendt fænomen: at man bruger musik til at skræmme og nedbryde den psykiske moral hos fjender. Biblen har historien om Jerikos mure som blev væltet af den rædsomme tuden fra bukkehorn og kampråb. Og enhver der har hørt skotsk sækkepibemusik, forstår også hvor nedbrydende det har været for psyken og moralen hos den skotske hærs fjender at skulle møde skotske soldater i felten til disse jammerlige og enervende toner.
   I øvrigt har søvndeprivation også - sjovt nok - en helende effekt på depressive tilstande.

Og jeg associerer lige videre. Tv-dokumentaristen Poul Martinsen har i flere af sine programmer i 70-erne lavet eksperimenter med en anden torturform: sensorisk deprivation: "Det isolerede menneske" (1969) og "Isolation" (1979). Eksperimenterne går ud på at forsøgspersonerne får bind for øjnene, og lukkes ind i et helt lydisoleret rum. Efter et stykke tid (nogle få timer) under disse vilkår oplever mange hallucinationer, bl.a. i form af stemmer. Og angst og tankeforstyrrelser. Martinsen bruget eksperimenterne til at dokumenter en samfundskritik og en kritik af en fængselspraksis hvor Danmark skiller sig markant ud.
   Den amerikanske hær (og sikkert også den russiske) eksperimenterede allerede med sensorisk deprivation som en form for hjernevask under Den kolde krig i 50-erne og 60-erne.

Dansk fængslingspraksis tillader isolation af fanger i længere tid end i de fleste andre retssamfund. Og vores land er på grund af lovgivningen på området, flere gange blevet indklaget for Menneskerettighedsdomstolen - i princippet anklaget for at udsætte fanger der er isolationsfængslede i længere tid, for mentalt invaliderende tortur.