Sider

Viser opslag med etiketten indlæring. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten indlæring. Vis alle opslag

mandag den 30. oktober 2017

Når brug af iPad blandt mindre børn svækker kreativiteten - en undersøgelse afslører risikoen for at børn mister evnen til at se - og til at opleve det de ser i sammenhæng - og at tegne det. - Kan man gøre noget ved det?


Det er de færreste artikler som jeg læser, hvor jeg efter læsningen siger: "Ja, selvfølgelig". Men det gjorde jeg efter læsningen af denne artikel i Politiken:

Overskrift:
Mister generation IPad evnen til at tegne?
Det er naturligvis et retorisk spørgsmål som artiklen svarer 'ja' til.
   Manchetten lyder:
På en friskole i Københavnsområdet har de kommende børnehaveklasseelever hvert år tegnet et hus til deres skoleleder. I løbet af 15 år har tegningerne mistet farve, detaljer og stilsikkerhed.
Sådan står der på forsiden af Kulturtillægget. Inde i sektionen står selve artiklen, nu med følgende overskrift:
Fra slot til skrot 
Manchetten til netavis-versionen af artiklen lyder:
De danske børn er idéfattige, og deres svigtende kreativitet kan skyldes iPaddens indtog. Teknologien gør børnene afhængige og fratager dem muligheden for at sanse, mener formanden for Danmarks Billedkunstlærere. 
Hvorfor deler jeg den bekymring?
   For det første tegnede og farvede jeg meget da jeg var lille - under skolealderen. Og husker glæden ved at se de resultater jeg kom afsted med.
   For det andet var der en periode da jeg var ung danskstuderende hvor jeg interesserede mig meget for børns tegneudvikling og lærte mig at identificere de forskellige faser i fx at tegne/male et menneske som de fleste børn gennemgik under de første års opvækst.
   Fx lærte jeg at et bestemt stadie i børns tegning af mennesker havde betegnelsen "en kopffüssler"; som den her glade figur tegnet af et af mine bonusbørnebørn da han var - måske 3 år: et hoved med to ben:


Noget af det jeg undrede mig over den gang, var hvorfor nogle få børn - som jeg selv og enkelte af mine venner - var fortsat med at tegne og male op igennem ungdommen - mens andre - langt de fleste - relativt  tidligt og pludselig bare holdt op.
   Og derefter senere i livet kunne finde på at sige noget i retning af: "Jamen, jeg kan ikke tegne/male."
 
Jeg husker jeg var fascineret over de mange børnetegninger som man kunne se og læse om i forskellige undersøgelser, og som man med de rette begreber kunne analysere ud fra et udviklingssynspunkt.
   Her er et blandet udvalg hentet fra nettet. Enjoy ....


Og jeg var ligeledes stærkt optaget af hvordan den kreativitet der lå i spontane børnetegninger i de tidlige barneår, kunne bevares, stimuleres og udvikles senere i barn- og ungdommen under særlige skoleformer: Summerhill-skolen i England, Steiner-pædagogikken, Bernadotteskolen herhjemme med CC. Kragh Muller som leder, Regio Emilia-filosofien forankret i eksperimenterende pædagogik i Norditalien:
Og så var der jo også en del af de kunstnere fra omkring århundredskiftet og fremefter hvis kunst jeg var meget optaget af i 60'erne og senere, som dyrkede børnetegninger som ideal, og/eller lod deres kunst blive stærkt inspireret af dem, som fx Klee og Picasso - og senere Cobra-gruppen:
   Her tekst-indledningen fra New York Times til en artikel om en udstilling der i 2006 har som ambition at udforske og udfolde børnetegningernes betydning for moderne kunst:
WHEN Paul Klee laboriously copied a mountain landscape by his 12-year-old son, Felix, into his own 1920 painting "Untitled (Tent City in the Mountains)," he paid tribute to the vitality and inventiveness of childhood, a source of creativity celebrated at least since Rousseau. His homage put him squarely in a modernist tradition that sought refuge from academic constraints in the somewhat mythical paradise of an untrained eye that sees the world afresh, a childlike hand still unshackled by habit and skill.
   Decades earlier, when Klee had just finished his art studies, he discovered a cache of his own childhood drawings. He described them, in a 1902 letter to his fiancée, as "the most significant" ones he had yet made.
Artiklen er illustreret med denne tidlige Poul Klee-tegning (han var født i 1879):


Artiklen i Politiken satte hos mig flere erindringer igang om tidligere indlæg og reference her på blokke.
  Den handler altså om hvordan børns 'evner' til at tegne og tænke visuelt forfalder og bliver ustryksmæssigt fattigere fordi IPaden totalt dominerer deres visuelle liv. Det er et liv der mentalt og fysisk bliver amputeret og som svækker de dele af hjernen der ellers tidligere blev stimuleret, når børnene gennem uhæmmet brug af Ipadden fratages den særlige kropslige aktivitet som karakteriserer det at tegne og male.
   
Det er fx kun godt et år siden jeg skrev et indlæg der fortalte om at det at tage noter fra en forelæsning i hånden frem for at skrive noterne på sin computer eller IPad, at det gjorde at de studerende huskede noterne og det de refererede til, meget bedre.
   Eller omvendt at det at skrive noter under forelæsningen på en skærm af en slags og med et tastatur af en slags, gjorde notetagningen mindre effektiv som læringsredskab fordi de studerende glemte mere af det forelæst end hvis de havde skrevet dem i hånden.
   Disse udsagn blev underbygget af seriøs forskning som man kan læse om i dette indlæg som er fra august 2016.
Der er også mange undersøgelser der bekræfter det gamle engelske bevingede ord om at ' learning by doing' - er bedre og mere effektivt end bare 'learning by listening´ - til underviseren - eller 'learning by reading' - en bog.

I begge tilfælde kan resultaterne af den slags undersøgelser langt hen ad vejen forklares af den moderne hjerneforskning.
   Hvis flere forskellige dele af hjernen aktiveres når man er igang med at lære noget - herunder de dele der forvalter og styrer vores fysiske handlinger og motorik (motorcortex og præmotorcortex) - så er det  der læres og forstås, tilsyneladende mere anvendeligt og hænger bedre fast end hvis disse handlingsorienterede dele af hjernen er inaktive under læreprocessen.
   Det kan også hænge sammen med at der i præmotorcotex sidder en stor mængde af de såkaldte spejlneuroner der gør det muligt neurologisk at forbinde de handlinger man forestilller sig at gøre, med de tilsvarende handlinger når man faktisk udfører dem, og med de tilsvarende handlinger når man se en anden praktiserer dem; fx at cykle, at skære et stykke rugbrød, at svømme; at gå over gaden for grønt lys, etc.
   Man lærer at udføre en handling ved at simulere at man udfører handlingen som man først har set en anden udføre. 
 
Og det er det samme med memoteknikkerne - de mentale tricks der gør at folk kan lære at huske store mængder af 'meningsløs' information uden at deres hjerne og hukommelse i øvrigt er noget der skiller sig ud (jfr. bogen "Moonwalk With Einstein" af Joshua Foer).
   Tricket er at sørge for at de for så vidt kontekst- og meningsløse 'enheder' som skal huskes - tal, formler, bogstaver, navne - via træning forbindes i den visuelle hukommelse med fysiske billeder i en velkendt kontekst - fx via såkaldte "hukommelses-paladser":


Hvordan hænger alt det så sammen med artiklen i Politiken om udviklingen som har overskriften "Fra Slot til Skrot"?
   Jeg citerer lige fra indledningen:
Sådan tegner børnene i dag: Se udviklingen fra 2002 til 2016 
I gennem 15 år har en skoleleder på en friskole bedt alle børn, der skal starte i skolen, tegne en tegning. I 2002 var børnenes udtryk detaljeret og farverigt. I dag er deres tegninger mere simple og unuancerede.  Udviklingen forundrer forskere og bekymrer billedkunstlærer Lykke Andersen. iPadden har taget alt for meget over, mener hun.
   De 10 tegninger er her udvalgt blandt de 60 tegninger, skolelederen har modtaget fra de tre årgange. De viser den gennemgående tendens blandt børnenes tegnefærdigheder de forskellige år.

Tegnet i 2002




Skolelederen på en lille friskole uden for København har i mange år taget en samtale med de nye børn et for et, foråret før de skal begynde på skolen. På et tidspunkt i samtalen giver han dem et stykke papir og en æske farvekridt og spørger, om de vil tegne en tegning til ham.
   Hvis de ikke selv har en idé til, hvad de vil lave, foreslår han dem at tegne et hus, så det gør langt de fleste. Og der er sket noget interessant i de 15 år, han har indsamlet tegninger. Det vurderer børnepsykolog og specialist i analyse af børnetegninger Grete Binger, der har set skolelederens bunker.
   »Nogle er exceptionelle i deres detaljerigdom«, bemærker hun, da hun ser på tegningerne fra 2002, tegnet af børn, der i dag er omkring 21 år gamle. Langt de fleste har tegnet det hus, skolelederen har foreslået.
   »Men næsten alle børnene har tegnet noget uden om huset. Mange har en basislinje, enten tegnet som en streg eller græs. Det vil sige, at tegneren placerer huset i tid og rum, i en sammenhæng«.
Tegnet i 2009 



I 2009, hvor tegnerne er børn, der er omkring 14 år i dag, er det kun halvdelen, der har tegnet det hus, skolelederen foreslog. »Men«, pointerer Grete Binger:
   »Detaljerigdommen er mindre, og der er ikke på samme måde omgivelser med. Lidt under halvdelen har den basislinje, som vi tolker som et tegn på modenhed.    Nu er der 7 børn, der kun bruger én farve. Flere farver kan tolkes som et udtryk for flere følelser, men også for, at barnet har brugt mere tid og udnyttet de redskaber og muligheder, der er stillet til rådighed«.
Tegnet i 2016

 
I 2016 har alle børnene tegnet et hus. De fleste har kun brugt en af de farver, der lå foran dem. Mange har trykket så svagt, at man næsten ikke kan se stregen, og husene er blevet mere primitive. Meget få udfylder papiret, og husene står som satellitter uden basislinje.
    »Hvor de 6-årige tidligere tydeligvis i deres hoved havde et klart billede af, hvordan et hus ser ud og har haft overskud til at tegne ting uden om, ser det i dag ikke ud til, at de har meget erfaring med at producere et grafisk udtryk«, siger Grete Binger.
Der er jo ikke tale om en supervidenskabelig undersøgelse af mange børns tegninger over tid - statistisk udvalgt til at være repræsentative for deres årgang og med den spredning i social baggrund som man kunne ønske sig, ved et definitivt stykke forskning hvis resultater man skal forholde sig til.
   Ikke desto mindre giver de indsamlede tegninger mulighed for at opdage tegn på generelle forandringer i børns billedsprog, fordi det er en sammenlignelig børnegruppe og en sammenlignelig situation og opgave gennem alle årene, det konkluderer Jakob Ørsted, der er uddannet billedkunstner og lektor ved pædagoguddannelsen på UCC i København.

Selv er jeg ikke i tvivl. Jeg har 3-4 børnebørn som er vokset op med iPadden og som nu er mellem 8 og 16 år.
   Og jeg har jo oplevet hvor meget tid de bruger med diverse spil og videoer mv. som iPadden frister børnene til at bruge - når familien samles til fejring af fødselsdage - eller andre former for familiekomsammen.
   Min oplevelse er at børnene i den alder utvivlsomt falder for de mentale fristelser som spil- og game-mulighederne i iPaddens apps-indhold tilbyder, og som betyder at børnene mange timer om ugen hjemme eller i skolens frikvarter, har totalt fokus på iPaddens skærm (eller måske nu: smart-telefonens) og på at manipulere og styre det der foregår med fingerne på tastaturet. Og til gengæld i lange perioder helt har abstraheret fra de umiddelbare social omgivelser som måtte komme i form af kontakt og samspil (fx leg) med andre børn/mennesker i situationen. 

Det er en vigtig del af det at være kreativ at man kan genkalde sig erindringer, oplevelser og erfaringer i form af fremkaldte billeder på den indre skærm, det som på engelsk kaldes "the minds eye". 
   Og det svært ikke at tolke den udvikling  (= afvikling af kontekst, farver og detaljer i hus-tegningerne) som artiklen i Politiken referer og dokumenterer er sket over en 15-årig periode, som en mental forarmelse og nedsmeltning af børns mulighed for at udfolde sig kreativt og socialt. 

Kan man - børn, forældre, samfundet - da gøre noget? 
   - Ja, ligesom med cigaretter, euforiserende stoffer, alkohol og aktive smartphones i klasseværelserne, så kan man forbyde eller begrænse brugen af iPadden hos børn til et bestemt antal timer dagligt eller ugentligt. Og måske først tillade at de får lov at bruge den når de er 8 eller 10 år.
   Eller man kan belønne de børn der begrænser brugen, ligesom jeg i sin tid fik at vide at jeg ville få et kørekort hvis jeg ikke røg før jeg var atten (hvad jeg dog ikke holdt).

Og jeg gider helt ærligt ikke høre på velmenene venner og pædagogiske eksperter som siger at forbud og grænser er forkert og giver bagslag: at det er vigtigt at børnene fra de er helt små lærer at brug iPadden fornuftigt og dermed begrænse omfanget af de 'skader' på hjernen som vi jo nu får stadig mere dokumentation på sker over årene ved uhæmmet brug.
   Som jeg ser det, er der tale om en særlig afart af ludomani der simpelthen skyldes at hjernens belønningssystem kører med klatten når først den har oplevet hvordan det føles med et skud dopamin hvert 5. eller 10. minut ved uhæmmet brug af iPaddens uendelige muligheder for spil og underholdning lige ved hånden.
   Tror man virkelig at ikke-digitalt-erfarne eller digitalt amatøriske forældre på den baggrund kan opdrage deres børn til at begrænse og beherske den daglige brug af iPadden til noget der er 'fornuftigt' og 'under kontrol'?
   Jeg gør det ikke. 

Carl-Henning Pedersen, der var en af den berømte COBRA-gruppes danske medlemmer, skrev i udstillingskataloget til Kunstnernes Efterårsudstilling, 1948, hvor han og flere andre fra gruppen udstillede:
»Al Ægte kunst kommer fra menneskets sind«, »Sindet omformer de oplevelser, vi henter i naturens verden, i vor egen verden. Livet strømmer ustandseligt og ophober sine oplevelser.«
Den mentale strømning fra menneskets sind som "omformer de oplevelser vi henter i naturens verden", til visuelle levende kunstneriske udtryk "i vor egen verden", den synes at være kraftig svækket og på retur hos iPad-overstimulerede børn i de senere år. 
   Foruroligende!

Carl-Henning Pedersen: "Ved havet", 1987. Olie på lærred, 206 x 290 cm.

onsdag den 31. august 2016

Skriv og skriv igen - i hånden - tag håndskrevne noter fra forelæsninger - det gavner hjernen, fremmer hukommelsen, styrker forståelse og indlæring

Ved at undersøge studerendes hjerneaktivitet under notetagning, har norske forskere dokumenteret, at man får større læringsudbytte af håndskrevne noter fremfor computerskrevne. Foto: Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet
Umiddelbart er det at skrive et spørgsmål om at lade en pen glide hen over et stykke papir eller at lade fingrene bevæge sig hen over computerens tastatur. Men de fleste mennesker ved, at skrivning er meget mere end det. Det er præstation, det er blokering, det er himmelsk fryd, det er pligt og det kan være kontakt med dybe uransagelige følelser af skyld, skam og lyst.
Citatet er fundet på nettet. Forfatteren hedder Tine Andersen.
   Jeg søgte tilfældigt på "citater om at skrive", og anledningen var en artikel i Ingeniøren om hvad det at skrive i hånden betød for hjernen - sat op imod det at skrive ord på sin iPad, sin iPhone eller bare på sit helt almindelige computertastatur.

Rubrikken og underrubrikken annoncerer forskningsresultater og konklusionerne:
Forskere: Pen og papir tilbage i undervisning 
Norsk forskningsprojekt peger på, at læringsudbyttet er størst, hvis studerende tager håndskrevne noter frem for at gribe til computerens tastatur i undervisningslokalet.
For en ordens skyld. Jeg afskyr ordet "læring", som lugter langt væk af forskere der ikke har tænkt sig om når de laver nye smarte fagudtryk.
   De jager almindelige mennesker væk, og ingen bliver klogere Hellere skrive det som man forstår. Her er mit forslag til et alternativ: 
"Forskerne har fundet ud af at man lærer og husker det lærte bedre hvis man skriver noter i hånden frem for at skrive dem på tastaturet til sin computer, tablet eller smarte telefon."
Tilbage til indledningen på artiklen i Ingeniøren (24/08/16) som er skrevet af  Liv Bjerg Lillevang. Den annoncerer at det er vigtigt for at huske og lære at ny information fra fx forelæsninger fastholdes på papir via gammeldags skriftlige noter som dem jeg har taget i hundredvis af i min studietid:
Tablets og computere har for længst fundet vej til de danske skoler og universiteter, hvor de bliver brugt til at understøtte undervisningen på alle uddannelsesniveauer. I mange henseende har disse teknologier åbnet for nye muligheder for læring, men når de studerende skal tage noter til undervisningen, kan det være en fordel at skifte tastaturet ud med pen og papir. Det viser et nyt forskningsprojekt lavet af to forskere fra Psykologisk Institut på Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet (NTNU).
 https://ing.dk/artikel/forskere-pen-papir-tilbage-undervisning-186225
Her er et par citater fra den sidste del af artiklen:
»Det giver bedre læring, når man tager noter med hånd,« fortæller Audrey van der Meer, der som hjerneforsker og professor i neuropsykologi er én af forskerne bag projektet, i et skriftligt svar til Ingeniøren.
   Resultaterne er beskrevet i en endnu ikke publiceret videnskabelig artikel, men kan læses i en intern forskningsrapport (se nederst i artiklen).
Forskerne bag projektet har brugt elektroencefalografi (EEG) til at registrere hjernens aktivitet under brug af de forskellige noteteknikker. Her sættes et net af elektroder på overfladen af hovedet, hvorefter spændingsforskelle mellem elektroderne måles. (Foto: Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet)
Når man sidde med et skriveredskab og forsøger at få sine tanker omsat til ord på papir, stimulerer man flere sanser i kroppen, fordi det kræver en form for koordineret bevægelse. Det er netop denne sansestimulans, der gør, at læringsudbyttet er større, når man bruger blyant eller kuglepen til at tage sine noter.
  »Når vi tegner eller skriver i hånden, bruger vi større områder i hjernen. Så snart der er bevægelse involveret, bliver der også involveret flere sanser. Det skaber aktivitet og kontakt mellem forskellige dele af hjernen. Vores resultater viser, at brugen af pen eller blyant sætter hjernen i en tilstand, som gør den mere modtagelig for læring,« forklarer Audrey van der Meer og uddyber:
   »Ved at brug pen er der meget mere aktivitet i de sensomotoriske dele af hjernen. Pennebrug efterlader dermed et større indtryk i hjernen og gør det lettere at danne koblinger mellem hjernecellerne, sådan at man både lærer og husker bedre.«
Så det at skrive i hånden fungerer i forhold til hjernen som en slags mental fitness, kan man sige. 
   Artiklen i Ingeniøren konkluderer at forskningen har betydning for hvordan både studerende og børn i de små klasser skal arbejde med at skrive: væk med de elektroniske skærmhjælpemidler, ind med blyant, kuglepen og papir:
Stort set alle gymnasie- og universitetsstuderende har computeren som et væsentligt redskab til deres studier. Ikke mindst til notetagning. Men lytter man til hjerneforskeren bag projektet, bør de studerende genoverveje, om ikke pen er papir skal være fast inventar i rygsækken også. Det gælder desuden også for børn i de danske folkeskoler. Her har man i mange år haft en strategi for brug af it i undervisningen, som ifølge Audrey van der Meer bør suppleres af håndskrevne øvelser:
   »Det er vigtig, at små børn lærer at skrive i hånden. Ved at hoppe over håndskrivning, mister de en mulighed, for at større hjerneområder bliver aktiveret, hvilket fører til bedre læring.«
Her er et link til den orgiginale forskningsrapport: 
https://www.scribd.com/document/322049059/Only-Three-Fingers-Write-But-The-Whole-Brain-Works-Is-the-pen-mightier-than-the-word#from_embed
Forskningsrapportens resumé  ('abstract') i starten refererer konklusionen på undersøgelsen:
It was concluded that because of its obvious benefits for sensory-motor integrationand learning, hand written note-taking is introduced back into the classroom. Sensory-motor information for the control of (pen) movement is picked-up via the senses andbecause of their involvement they leave a wider mark on establishing pathways in thebrain resulting in neural activity that governs all higher levels of cognitive processingand learning. Therefore, rich sensory-motor experiences seem to facilitate learning.
Man kan jo ikke lade være med at få associationer til diskussionen i forbindelse med den nye folkeskolereform, hvor en af ideerne jo netop var at eleverne skulle have meget mere bevægelse i (forbindelse med) undervisningen (den ide sammen med flere andre er vist desværre mere eller mindre gået fløjten i praksis?)

Men forskerne bag artiklen er ikke teknologifjendtlige. De advokerer for at man fx kan bruge særlige apps til iPad´en sådan at man kan skrive i hånden og tage noter fra en undervisningstime ved at skrive på skærmen med en særlig 'pen' ('stylus'):
With several new stylus technologies available on the market todaythis may be the wayto go to have an electronic record of one's notes, while also having the benefit of beingable to integrate the information as it comes in via the senses and is subsequentlyprocessed in the various parts of the brain through movement.
Her følger links til håndskrift-apps til både appel-skærmprodukter og android-skærmprodukter: 
http://appadvice.com/appguides/show/handwriting-apps-for-ipad
http://www.androidauthority.com/best-android-apps-for-stylus-users-and-s-pen-users-586579/
I artiklens undersøgelser ligger der også argumenter for at man skal tegne og male meget mere i skolen, fordi det man tegner og maler, udnytter de centrer i hjernen der lagrer visuelle oplevelser.
   
Og jeg tænker på min egen skoletid i underskolen hvor jeg holdt meget af at tegne og ikke mindst farvelægge illustrationer til de tekster jeg skulle skrive inden for geografi og (bibels)historie. 
   Ofte fik man fx i klassens geografitimer udleveret fortrykte kort, og skulle så farvelægge dem, eller skrive oplysende noter til dem.
  Jeg gjorde det meget omhyggeligt med Viking-blyantsfarver så jeg kunne illustrere forskellige faglige pointer fra lærebøgerne. 
   Det nød jeg meget - også at supplere ved at tegne af og kopiere andre illustrationer i bøgerne. 
   Og til alt held har jeg gemt nogle få notes-hæfter fra den gang. Se bare her:


Det hører med til historien at jeg faktisk var ordblind (det fandt jeg ud af mange år efter) og som regel havde store mængder røde streger i de diktater og genfortællinger jeg skulle skrive.
   Så min glæde ved at få lov til at arbejde på den visuelle måde som disse kladdehæfte-tegninger dokumenterer var dybfølt. Også fordi det sparede en masse ord som jeg blev fri for at stave (forkert) og få røde streger under.

Tilbage til det med at tage noter via håndskrift, fremfor ved at skrive på tastaturet.
   De  norske forskere er nemlig slet ikke ene om at nå til disse konklusioner. Ved at søge lidt finder jeg en artikel fra den 17. april i år på npr.org - Neighbourhood Public Radio - med overskriften:

Attention, Students: Put Your Laptops Away

Lidt nede i artiklen refereres to amerikanske forskere:
In the study published in Psychological Science, Pam A. Mueller of Princeton University and Daniel M. Oppenheimer of the University of California, Los Angeles sought to test how note-taking by hand or by computer affects learning.
Konklusionen er også her at det at skrive noter i hånden, gavner forståelse og indlæring. 
   Deres pointe er at håndskrevne noter er langsommere end at skriv på computer via tastatur. Og det tvinger den der skriver noterne i hånden, til at sammenfatte og prioritere det han/hun hører forelæseren sige, mens den der skriver via et tastatur, skriver så hurtigt at det bliver en slags ordret note-tagning som ikke kræver nogen mental bearbejdning  (="processing"):
"When people type their notes, they have this tendency to try to take verbatim notes and write down as much of the lecture as they can," Mueller tells NPR's Rachel Martin. "The students who were taking longhand notes in our studies were forced to be more selective — because you can't write as fast as you can type. And that extra processing of the material that they were doing benefited them."
Forskerne skelner traditonelt mellem to måde at tage noter på 'den generative' og den 'ikke-generative':
Mueller and Oppenheimer cited that note-taking can be categorized two ways: generative and nongenerative. Generative note-taking pertains to "summarizing, paraphrasing, concept mapping," while nongenerative note-taking involves copying something verbatim.
Det at bruge tastatur-skrift til at tage noter, inviterer i højere grad til ikke-generativ notetagning. Det giver længere og flere noter, end den håndskrevne generative notetagning. 
   Forsøgsopstillingen var TED-TALK-videoer som to grupper studerende (repræsentativt udvalgt) skulle tage noter af mens de blev afspillet, henholdsvis håndskrevne og tastaturskrevne.
   I forhold til at huske facts når man spurgte de to grupper studerende bagefter, så var de to måder at tage noter på lige gode, men når det drejede sig om at besvar forståelsesspørgsmål bagefter, så var der stor forskel:
For questions that asked students to simply remember facts, like dates, both groups did equally well. But for "conceptual-application" questions, such as, "How do Japan and Sweden differ in their approaches to equality within their societies?" the laptop users did "significantly worse."
Også selvom man instruerede tastatur-gruppen om at de skulle forsøge at tage noter uden at citere ordret fra forelæsningen, var der en lignende forskel og med dem der skrev noter i hånden som 'vindere':
The same thing happened in the second study, even when they specifically told students using laptops to try to avoid writing things down verbatim. "Even when we told people they shouldn't be taking these verbatim notes, they were not able to overcome that instinct," Mueller says. The more words the students copied verbatim, the worse they performed on recall tests.
Man prøvede så at teste hvordan de to grupper klarede sig hvis de bagefter fik lov til at læse deres noter fra forelæsningen - inden de besvarede spørgsmål fra forskerne:
The thinking is, if students have time to study their notes from their laptops, the fact that they typed more extensive notes than their longhand-writing peers could possibly help them perform better.
   But the students taking notes by hand still performed better. "This is suggestive evidence that longhand notes may have superior external storage as well as superior encoding functions," Mueller and Oppenheimer write.
Forskerne referer her til at der er to teorier om hvorfor det gavner indlæringen at tage noter: én som primært går på den motoriske input-proces ('encoding hypothsis') og en anden der går på at man finder informationer frem fra hukommelsen via læsning af noterne ('external storage hypothesis')
And there are two hypotheses to why note-taking is beneficial in the first place. The first idea is called the encoding hypothesis, which says that when a person is taking notes, "the processing that occurs" will improve "learning and retention." The second, called the external-storage hypothesis, is that you learn by being able to look back at your notes, or even the notes of other people.
Men artiklens konklusion er altså at uanset om man lægger vægten på den en teori/hypotese eller den anden, så ser det ud til at håndskrevne noter er mest gavnlige og givtige for forståelse og indlæring.

Også ifølge denne artikel slutter forskerne med at mene at man nok ikke kan få studerende til at gå tilbage til at tage forelæsningsnoter med blyant/pen og papir. Men at der nu findes digitale teknologier som gør at man kan skrive i hånden på en trykfølsom skærm  med en 'stylus':
Do studies like these mean wise college students will start migrating back to notebooks?
   "I think it is a hard sell to get people to go back to pen and paper," Mueller says. "But they are developing lots of technologies now like Livescribe and various stylus and tablet technologies that are getting better and better. And I think that will be sort of an easier sell to college students and people of that generation."
Her et link til den citerede npr.org-artikel: 
http://www.npr.org/2016/04/17/474525392/attention-students-put-your-laptops-away?
Jeg har fundet en længere artikel fra Wall Street Journal fra Bussiness-sectionen 2010 som opsummerer en lang række lignende forskningsresultater - herunder nogle hvori indgår MRI-skanninger - som underbygger de to artikler jeg har refereret og citeret ovenfor
   Overskrift og underoverskrift:

How Handwriting Trains the Brain
Forming Letters Is Key to Learning, Memory, Ideas

Artiklen er skrevet af Gwendolyn Bounds og et afsnit lyder:
Recent research illustrates how writing by hand engages the brain in learning. During one study at Indiana University published this year, researchers invited children to man a "spaceship," actually an MRI machine using a specialized scan called "functional" MRI that spots neural activity in the brain. The kids were shown letters before and after receiving different letter-learning instruction. In children who had practiced printing by hand, the neural activity was far more enhanced and "adult-like" than in those who had simply looked at letters.
   "It seems there is something really important about manually manipulating and drawing out two-dimensional things we see all the time," says Karin Harman James, assistant professor of psychology and neuroscience at Indiana University who led the study.
Også den artikel argumenterer for at man skal fremme mulighederne for at skrive i hånden på computerskærmen.
http://www.wsj.com/articles/SB10001424052748704631504575531932754922518