Sider

mandag den 30. juni 2014

Robusthed og kreativ tænkning - 'Friland' og globale virksomheder - signalordet er RESILIENS!

For egn uge siden var jeg på besøg hos min mindste lillebror som er ved at bygge nyt og eget hus inden for de fysiske og sociale rammer i det bofællesskab som kaldes "Friland" på Djursland lige i nærheden af Mols bjerge.
   Husene på området er bygget af halm, af ler, af tang, af genbrugstræ - af alt muligt andet end det som normale parcelhuse bygges af de sidste mange år.
 
Sådan så min kreative lillebrors selvbyggede og delvist færdige hus ud tidligt på foråret i år: 


Men mange af de andre bygninger på Friland ser mere radikalt "kreative" ud:


Hundertwasser har ikke levet forgæves! Der er klare ligheder og korrespondancer mellem hans arkitektoniske ideer og dem der præger byggerierne i Friland.

Friland er en andelsforening der bygger på nogle skrevne grundprincipper:
Kernepunkterne i princippapiret er, at Friland er baseret på, at man: 
- bygger sit eget hus uden gæld, 
- starter selvstændig virksomhed, 
- renser sit eget spildevand, 
- ikke modtager tilskud 
- og i øvrigt reducerer sit energi- og ressourceforbrug mest muligt
Det er dybt fascinerende at gå rundt og se de forskellige hel-, halv- og kvartfærdige boliger og bygninger. Og man bliver i godt humør af at snakke med folk man træffer undervejs. Ja, nærmest helt høj.
   Et besøg kan anbefales alene på grund af den kreativitet, det gå på-mod og den mentale robusthed man møder og ser. 

Og så er serendipiteten på spil igen:
   Et par dage efter besøget på Friland bliver jeg fanget af et mærkeligt ord, trykt med rødt i en overskrift i en længere artikel forfattet af af Informations superjournalist inden for klima og miljø-spørgsmål, Jørgen Steen Nielsen. 
   Det mærkelige ord er ...
resiliens
Jeg er tidligere stødt på dette fremmedord i den engelske udgave resilience - i forbindelse med den serie indlæg jeg skrev august-september 2012 om "den plastiske hjerne" - med udgangspunkt i psykologen og neurologen Richard J. Davidson forskning og bøger. 
   Det første indlæg i serien kan findes her:
http://petersudsigt.blogspot.dk/2012/08/den-plastiske-hjerne-1-de-seks.html
Rubrikken i Informations artikel fra den 26. juni ser sådan ud
Værsgo, her er det nye omstillingsmantra: resiliens
Manchetten introducere artiklen med disse ord:
Med olieselskabet Shell i spidsen har ni multinationale taget det begreb til sig, som hidtil har været omdrejningspunktet for Transition Town-netværket og andre grønne omstillingsinitiativer i civilsamfundet. Resiliens betyder opgør med effektiviseringsstrategien som altings mål, siger selskaberne
Jørgens Steen Nidelsen indleder artiklen med at fortælle inden for hvilket fagområde fremmedordet har sin oprindelse, nemlig fra personlighedspyskologien, hvorfra jeg også kender det. Herfra er begrebet så - kreativt - overført til diskussioner om miljø og samfund:
Resiliens?
   De fleste vil sige, at dét ord findes ikke på dansk. Men psykologerne kender det. Resiliens handler i psykologisk forstand om menneskers evne til at overvinde belastninger og risikofaktorer i livet. Om livsmod og modstandskraft. Om at være robust.
   I dag er begrebet ved at indtage debatten om miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Det står i centrum for den såkaldte Transition Town-bevægelse i mange landes civilsamfund.
Jeg har ikke noget kendskab til "den såkaldte Transistion Town-bevægelse", men får senere i artiklen dette at vide:
I Transition Town-bevægelsen, der i 2006 startede i den lille engelske by Totnes og i dag omfatter 477 omstillingsbyer og -bydele samt over 600 på vej i 43 lande, er afsættet den dobbelte trussel, som klimaforandringer og svindende fossile energireserver indebærer for de lokale samfunds miljø, økonomi, arbejdspladser og velfærd.
   Bevægelsens mål er at opbygge resiliens, forstået som »evnen i et system – det være sig en person, en økonomi, en landsby eller storby – til at modstå udefrakommende chok«. Resiliens er således »et systems kapacitet til at absorbere forstyrrelser og reorganisere sig, idet det undergår forandringer, der kan sikre opretholdelse af grundlæggende de samme funktioner, strukturer, identitet og feedback-mekanismer.«
   I Transition Town-netværket er redskaberne egen energiforsyning med vedvarende energi, genanvendelse og lukkede stofkredsløb, lokale produktioner frem for import, aktiv borgerdeltagelse og vedvarende læring samt i nogle tilfælde en egen, lokal valuta.
Jeg ved ikke om Friland er medlem af Transition Town-bevægelsen, men det kunne nemt været tilfældet, for den bagvedliggende ide og tænkning er fælles.
   Friland kom dog først, idet ideen blev født allered i 2001, og projektet gik igang 2002. 
   Projektet startede faktisk og var oprindelig tænkt som indholdet i en slags ikke-kommercielt reality-tv på DR, et bygge-, bolig- og haveeksperiement der skulle strække sig over en årrække. Konceptuelt en tv-serie der er beslægtet med og forløber for de utroligt populære og internationalt berømmede tv-udsendelser om "bonderøven".
   I 2008 trak DR sig ud, men processen og udviklingen var ikke til at stoppe. Det viste sig at der var indbygget resiliens i projektet i flere dimensioner. 
   Læs mere om Frilands oprindelseshistorie her:
http://www.friland.org/?page_id=1216
Det modsatte af resiliens er sårbarhed, skrøbelighed - svaghed over for modstand og kraftige, uventede og risikable belastninger. Både når det gælder personlighed, miljø, økonomi og samfund.  
   
For at gøre en lang historie kort - og Jørgen Steen Nielsens fagligt solide artikler er ofte ganske lange - så er hovedpointen i denne artikel en særlig tankegang - en ny konceptuel frame - der siger at rationaliserings- og effektiviseringstiltage aldrig må stå alene, fordi effektivisering ofte indbær en stærkt forøget sårbarhed over for nye vilkår og pludselige ændringer, og dermed en stor risiko for at bryde sammen og gå ned. 
    Altså skal enhver form for effektiviseringstiltage altid først afvejes i forhold til hvor robust eller modstandsdygtig det effektiviserede system er over for pludseligt ændrede betingelser.

Eksperten Roland Kupers citeres i Informations artikel. Han er som hans hjemmeside fortæller:
... an independent consultant on Complexity, Resilience and Energy Transition, as well as an Associate Fellow at the Smith School of Enterprise and the Environment at Oxford University. 
Han er konsulent for et netværk af kæmpestore multinationale virksomheder som i deres tænkning er begyndt at tage højde for meget komplekse systemers resiliens eller det modsatte i forhold til miljøændringer når de skal langtidsplanlægge.
   En metafor for resiliens som Kupers bruger, er en stålfjeder der lader sig trykke sammen, men straks når presset forsvinder, genvinder sin gamle form:
I Roland Kupers lignende terminologi er resiliens dels evnen til at opsuge udefra kommende chok uden at gå i stykker – robusthed som i fjederen – dels evnen til at lære af samme chok og udvikle sig i konsekvens af det ydre stress – som f.eks. det menneskelige immunsystem gør det.
   Der er altså ikke blot tale om ’risikostyring’. Det handler om at indrette et samfund, en økonomi eller en virksomhed til at kunne fungere under vedvarende systemforandringer og uforudsete kriser. 
   Derfor er resiliens heller ikke det samme som effektivisering af et system, nærmest tværtimod, betoner Kupers.
   Effektivisering af systemer er nemlig ofte udtryk for »snæversynet optimering«, hvor alt overflødigt skrælles bort for at mindske omkostningerne.
   Men det gør samtidig systemet skrøbeligt og sårbart. For komplekse systemer, der opererer tæt på grænsen, begynder – med kompleksitetsforsker Kupers’ ord – »at gøre skøre ting«, og der er intet ekstra tilbage at give af, ingen stødpudekapacitet, når det uventede, krisen eller ulykken rammer.
Kupers beskriver den tænkning han er advokat for, mede en metafor - idet han kalder det et "nyt prisme". Og i den terminologi jeg har anvendt jævnligt her i mine blogindlæg, er der tale om en ny frame - eller en re-framing af tænkningen omkring en problemstilling. 
   Der er ikke tale om et enten-eller i skismaet mellem 'effektivisering' og 'robusthed', man skal ikke vælge, men integrere - blende - to konceptuelle frames:
Pointen er ifølge Kupers, at man skal bruge resiliens som selve det nye prisme, hvorigennem man anskuer udfordringerne og tilrettelægger sine strategier og løsninger. Nogle gange kan effektivisering være del af en resiliens-strategi, andre gange ikke. Men effektivisering som prismet, man anskuer verden gennem, duer ikke længere.
Vender vi prismet mod Djurslands bakker og ser på Friland-eksperimenterne igennem det, så bliver det tydeligt at mange af projekterne og ideerne bag, ikke forkommer særligt effektive eller ser specielt rationelle ud isoleret og på kort sigt. Men på langt sigt kan de nemt vise sig at være alt det Kupers taler om: robuste, bæredygtige, langtidsholdbare, innovative - og værd at lære af ude i det almindelige samfund og byggerier. 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar