De journalistiske nyhedskriterier - som oplæg til endnu et neuro-journalistisk forsknings-emne

Nyhedskriterierne indgik ikke den liste af spørgsmål jeg formulerede i mit oplæg om det selvopfundne forskningsfelt neuro-journalistik - et oplæg du kan finde på adressen: 
http://petersudsigt.blogspot.com/2011/08/neuro-journalistik-og-alt-det-andet-der.html

Det var ikke en forglemmelse. Problemet er imidlertid at det ikke er helt indlysende hvad vi (journalister og forskere) snakker om.
   Spørg man en relativt nyuddannet journalist i Danmark om hvad nyhedskriterierne er, så kan han/hun svare i søvne:

• aktualitet
• væsentlighed
• identifikation
• sensation
• konflikt

Disse 5 kriterier er nærmest blevet kanoniseret i løbet af de sidste 15 år - i Danmark. I lærebøger og i håndværksundervisningen i journalistik. Men egentlig er det ikke særlig indlysende at de har fået den ophøjede status.

Ole Cavling som skrev den første rigtige lærebog i journalistik på dansk: "Journalistik" (1928) opregner følgende:

• Det skal indeholde nyt
• Det skal interesserer læserne
• Det skal være overraskende
• Det skal være sandt

Man kan vel med lidt god vilje sige at "nyt" svarer til "aktualitet", "interesserer" svarer til "identifikation" og "overraskende" svarer til "sensation".

   Man bemærker så at "konflikt" ikke er med på Ole Cavlings liste!

Og nok så bemærkelsesværdigt: Kriteriet "sandhed" mangler på den moderne kanoniserede 5-punktliste. Av! Av!

I min bog "De levende billeders dramaturgi, bind 2: TV" (2003), hvor jeg omtaler Ole Cavlings kriterier, opregner jeg selv følgende nyhedskriterier som jeg - af personlig erfaring fra mange redaktionsmøder på mange forskellige tv-stationer i Skandinavien - er helt overbevist om i hvert fald er relevante for tv-journalister, og som indgår i den vurderende og prioriterende redaktionelle praksis på en tv-nyhedsredaktion:

• sandhedskriteriet: "Den vinkel holder ikke med en enkelt kilde."
• aktualitetskriteriet: "Den historie fortalte vi allerede i sidste uge."
• væsentlighedskriteriet: "Jamen, hvad er perspektivet i historien?"
• sensationskriteriet: "Der er egentlig ikke nogen historie i det!"
• identifikationskriteriet: "Du skal have fundet en case!"
• konfliktkriteriet: "Vi mangler en opponent til hans synspunkter."
• nærhedskriteriet: "Der var en dansker med i ullykkesbussen" 
• billedkriteriet: "Er der billeder i lortet?"
• solohistorie-kriteriet: "Jyllandsposten havde den allerede i morges."
• det skal være kritisk-kriteriet: "Får de ikke for meget reklame med den vinkel?"
• skarpvinkel-kriteriet: "Historien er uklar! Hvad handler den egentlig om?"

Fra min tid som konsulent i DR´s interne undervisningsafdeling (Personalekursus/DRU) navngav jeg et kriterium som på det tidspunkt var kontroversielt blandt nyhedsjournalisterne: 

• brugsværdi-kriteriet"

... et kriterium som også jævnligt bliver brugt på forskellige nyhedsredaktioner i dag. Hvis man kommer til at tænke på B.T. så er det i orden med mig.

   Når brugsværdi-kriteriet den gang i begyndelsen af 80´erne var kontroversielt at nævne - endsige være advokat for, var det fordi det særlige journalistisk paradigme - "servicejournalistik" - hvori kriteriet er helt centralt, blev betraget som mindreværdigt og "ugebladsagtigt", og som et kriterium der ikke passede ind i rolleidealet for en kritiske og uafhængig journalist på Radio- og TV-avisen.

   

I bogen "DLBD, 2: TV" diskuterer jeg også ...

• relevans-kriteriet

... som var et der optog mig meget da jeg 1992 blev direktør for den regionale tv-station: TV 2 ØST, fordi et tilbagevendende spørgsmål på redaktionen når vi diskuterede om en national nyhedshistorie var - eller kunne gøres relevant for de regionale kerneseere eller ej. 

   Hvis ikke, blev det ikke til et nyhedsindslag hos os.

Fra samme periode navngav jeg i mit eget hoved et andet vigtigt nyhedskriterium, som også var kontroversielt blandt mine unge ambitiøse journalistiske medarbejdere: 

• det kan vi være stolte af i regionen-kriteriet"

... et kriterium som på redaktionen blev omtalt som: "en positiv regional historie" . Og i krogene: "Det er en af de historier direktøren vil have".

   Men det er jo et kriterium som også udmærket kendes på landsdækkende tv-nyhedsredaktioner hvor "regional" bare udskiftes med "national". Bare tænk på når Danmark bliver nummer tre ved VM i curling!

   Baggrunden for dette var den tilbagevendende oplevelse når jeg var ude og snakke med forskellige seerforsamlinger i min rolle som direktør, at folk klagede over at de nyheder de fik serveret (ikke kun hos os, men også i DR-Regionalen, i TV-Avisen og i TV 2/Nyhederne), altid var om noget negativt.

   En skarp ældre skolelærer spurgte fx på et møde: "Hvorfor skal jeg hver dag i nyhederne have serveret tre gode grunde til at gå ud og hænge mig. Det handler ikke om andet end kriminalitet og ulykker".
   En anden tilhører henviste til Kim Larsen som havde sagt: For journalister er en god historie altid en dårlig historie.

Ida Schultz - nu Willig - har gennem deltagerobservation på en tv-redaktion også udfoldet og understreget betydningen af solohistoriekriteriet på en tv-redaktionen, et kriterium som hun betegner: eksklusivitets-kriteriet. Læs hendes glimrende bog: "Bag om nyhedskriterierne - værdier, idealer og praksis" (2006). Kommer snart i en revideret udgave!

Går man til udenlandske - engelsk-amerikanske eller norsk-svenske lærebøger i journalistik - så kan man ikke være sikker på de overhovedet omtaler nyhedskriterier ("news values"), eller at det er de samme fem som er kanoniseret i danske lærbøger og i undervisningen i journalistik på de danske uddannelser i faget.

   Men lærebogen for de skrivende journalister på SDU af Carol Rich: "Writing and Reporting News", har en yderligere række  kriterier som hun remser op:

• celebrities: kendte menneskers liv og færden
• human interest: noget der involverer stærke menneskelige følelser
• impact: kraftige reaktioner på en nyhed er selv en nyhed
• helpfullness: noget der kan hjælpe læserne med at klare deres liv
• entertainment: underholdning er altid i sig selv godt stof
• inspiration: mennesker der udviser udsædvanlig forbilledlig adfærd
• special interest: informationer for grupper med særinteressser: kvinder, etniske minoriteter: minoriteter, studerende, forretningsfolk
• trends: udviklingstendenser i samfundet som kan influere på folks liv.

Nogle af dem kan man vel godt tænke ind under et par af de danske kriterier, fx identifikation og fascination. Til gengæld er væsentlighedskriteriet fraværende fra Carol Richs liste.

Jeg synes også man skulle formulere et kriterium som klart korresponderer med et andet journalistisk paradigme der går under flere navne, men mest udbredt er nok: civic journalism - borgerjournalistik på dansk.  
   Paradigmet er kendetegnet ved at journalistiske historier opfindes, udvikles og vælges i et samarbejde mellem journalister og borgere som er læsere af avisen.

   Målet med dette journalist-læser-samarbejde er at hjælpe læserne til at blive bevidste om egne interesser og egne politiske muligheder, og dermed fungere som en slags "emancipatorisk" fødselshjælper for læsernes aktive (politiske) engagement  i emner og problemstillinger som vigtige for dem som borgere i deres (lokal)samfund.

   David K. Perry skriver i sin bog "The Roots of Civic Journalism" (2003) så er dette journalistisk paradigme kendetegnet ved udbredt enighed om følgende principper:

• "Attempting to situate newspapers and journalists as active participants in community life, rather than as detached spectators."
• "Making a newspaper a forum for discussion of community issues."
• "Favoring the issues, events and problems important to ordinary people."
• "Considering public opinion through the process of discussion and debate among members of a community."
• "Attempting to use journalism to enhance social capital."

Heri ligger der selvfølgelig også nogle principper for udvælgelse og prioritering af historier, nemlig om de kan hjælpe borgerne til politisk set at blive aktive selvstændig tænkende og handlende subjekter:

• hjælp til politisk selvhjælp-kriteriet

Dette kriterium har så skiftet ham - fra kvalitet til kvantitet - på net-redaktionerne idag hvor man gerne vil have mange hits og mange kommentarer, og derfor vælger og prioriterer "tabloide" historier:

• mange hits-kriteriet

Hvad siger Wikipedia, som jo i den engelske udgave tit er både diskuterende og fagligt-videnskabeligt up to date på mange emneområder. Hvad siger de om...

News values, sometimes called news criteria, determine how much prominence a news story is given by a media outlet, and the attention it is given by the audience. A. Boyd states that: "News journalism has a broadly agreed set of values, often referred to as 'newsworthines'..." News values are not universal and can vary widely between different cultures. In Western practice, decisions on the selection and prioritization of news are made by editors on the basis of their experience and intuition, although analysis by J. Galtung and M. Ruge showed that several factors are consistently applied across a range of news organizations. Some of these factors are listed below, together with others put forward by Schlesinger and Bell. According to Ryan, "there is no end to lists of news criteria". Among the many lists of news values that have been drawn up by scholars and journalists, some, like Galtung and Ruge's, attempt to describe news practices across cultures, while others have become remarkably specific to the press of certain (often Western) nations.

Det stemmer meget godt med mine egne konklusioner: Nyhedskriterier er ikke konceputelle universalier. Journalister er en blandet skarer med varierende social baggrund, de professionelle standarder, herunder den professionelle etik, er mildest talt flydende, redaktioner befinder sig i alle mulige samfundsmæssige kontekster, og deres værdier og prioriteringer skifter med lokale magtforhold og målestokke. Og med hvilke publikumsegmenter de af kommercielle eller strategiske grund satser på at gøre glade

   Og sidst men ikke mindt: med udviklingen af internettet - med platforme.

Der findes ikke nogen simpel værdimæssig fællesnævner for journalistik i Danmark og i Kina. Der findes ikke nogen simpel værdimæssige fællesnævner for journalistik i medier som: Ingeniøren, Weekendavisen, Se & Hør, Ekstrabladet, Sydsjællands Tidende, DR 2/Deadline, P4-Sjælland.

   Og i det omfang de traditionelle medier og platformer også har fået .dk-portaler på nettet, så er der heller ikke nogen simpel korrespondance mellem de kriterier der hersker der, og dem som dominerer på de traditionelle platforme: avis, radio, tv.

   Der er i bedste fald tale om det man kalder "familieligheder": A ligner B på de og de punkter, B ligner C på de og de punkter (som er nogle andre end dem hvor A og B ligner hinanden) etc.

   Disse bredspektrede forskelle dækker de danske kanoniske fem nyhedskriterier over, som et mentalt røgslør. Og de er med til at fastholde professionens diskutable selvforståelse: at journalister en homogen profession - ligesom læger og advokater. 

    Det er de ikke - hvad deres fagforbund for længst har taget konsekvensen af.

Selvfølgelig er der noget fælles. Men det er i hjernen  på journalister og i kroppen på journalister det findes - et fællesskab som udfolder sig synligt og konkret i arbejdet på en redaktion. 

    Et fællesskab som er et produkt af mimetiske lærerprocesser som tidligere i Danmark var indeholdet i en tre-årig journalist-elev-uddannelse (typisk på en provinsavis), og som stort set stadig opretholdes uændret gennem en årelang lønnet praktiktid og gennem en mentalt og tids-krævende, emotionelt monopoliserende - håndværksundervisning på alle tre journalistuddanneler i Danmark (Læs det afsluttende kapitel i 2. udgaven af "Bag nyhedskriterierne")

Det peger på at neuro-journalistik som fokus for forskning måske har en fremtid, jfr. mit blogindlæg for en uge siden, som du finder adressen på i starten af dette indlg

Her kan jeg så supplerer med en række spørgsmål, som specielt fokuserer på nyhedskriteriernes "afspejling" i de journalistiske hjerne når den er aktiv:

• Hvad foregår der i hjernen på journalister når de oplever at "nu er vi virkelig  journalister", dvs i store breaking news situationer hvor alle nyhedskriterier mentalt set er oppe i det røde felt? 
• Hvilke neurale moduler "tænder" og "slukker" når konfliktkriteriet dominerer valget af historie? 
• Hvilke spejlneuroner er aktive, og hvor i hjernen tænder de, når identifikationen er afgørende? 
• Kan man skrive en historie som et resultat af den undersøgende journalistiks arbejdsproces uden at adrenalinen pumper rundt i kroppen, dvs når væsentlighedskriteriet mentalt set er i symbiose med konflikt- og sensationskritererne? 
• Og kan man blive "intern narkoman" af det? 
• Når man producerer sensations-historier, aktiverer det så den coctail af belønningshormoner som udløses i andre situationer hvor lyst og fasciantion dominerer det mentale arbejde?

Det sidste nye for mig under rubrikken "neuro-journalistik" er opdagelsen af hjernens såkaldte "default netværk" som er aktivt når hjernen ellers holder "frikvarter" og ikke er optaget af opmærksomhedskrævende opgaver eller af at forholde sig til sine umiddelbart sansede sociale omgivelser. 

   Ifølge faglitteraturen er dette netværk aktivt (og udsender alfabølger) under dagdrømme ("mind-wandering"), under genkaldelse af personlig erindringer, under selvrefleksioner og når man sidder og har fantasier om fremtiden.

   Og det lukker altså ned - går i en slags dvale - når man - fx som journalist - er optaget af udadvendte opgaver og omærksomhedskrævende aktiviteter. Og tænder igen når opgaven er løst eller når man mister interessen og motivationen.

Dette default-netværk i hjernen kobles i faglitteraturen sammen med muligheden for kreative processer. 

   Og det ligger ikke langt væk at forestille sig at når hjernen ikke har andet at lave når man går sig en tur i skoven, så har den fri til en indre søgende vandring på kryds og tværs - mellem de forskellige hukommelser: den episodiske hukommelse (erindringer), den leksikalske hukommelse (facts som man har lært), den procedurale hukommelse (det man bar kan uden at tænke, som fx at køre bil eller vinkel en historie), og den perceptionelle hukommelse (udseendet, lyden eller smagen af fysisk genstande, væsener og handlinger: en hund, en bil, et håndtryk, et kys).

  Og under denne mentale på kryds- og tværs vandring - en slags hjernens "fri leg" - kan man så opdage ellers uerkendte forbindelser og sammenhæng, sådan som de kommer til udtryk i konceptuel blending og metaforisk tænkning - to fænomener som jeg har brugt mange indlæg på at indkredse og beskrive i det foregående. Og som er vigtige ingredienser i den simulerende tænkning som er livsvigtig for at journalisten kan komme i flow.
   Og som - det også er min teori - er afgørende for original og fornyende journalistik. Og som derfor har dårlige betingelser når journalister under vedvarende stress producerer de daglige "rugbrødsnyheder", fx til nettet hvor der hele tiden eller aldrig er en deadline.

En eftertanke: Noget jeg lige læste, forklarer at to af hukommelserne: den episodiske og den leksikalske, har bevidstheden adgang til og kan viljemæssigt trække på, mens de to andre: den procedurale og den perceptionelle, de er uden for bevidsthedens styrende indflydelse, og tilhører det kognitivt udbevidste.