Simulations-semantik - og de grundlæggende sproglige erfaringer som kan tegnes eller mimes gennem handling

Et af stikordene i NTL er "simulations-semantik". Jeg gentager lige nogle Lakoff-citater, nu oversat til dansk:

Simulations-semantik baserer sig på en simpel observation af Feldman. Hvis du ikke kan forestille dig en eller anden løfte et glas, så kan du ikke forstå betydningen af sætningen “han løfter et glas”.

   Feldman argumenterer for at betydningen af “fysiske begreber”, er betydningen af mental simulation, dvs. aktiveringen af de neuroner som er nødvendige for at forestillesig, opfatte, eller udføre en handling

Lakoff og Feldman bygger i høj grad deres teorier på det stadig dybere kendskab "neuroscience" har til de såkaldte "spejlneuroner", plus princippet om at "neurons that fire together, wire together":

Antag at du forestiller dig, erindrer eller drømmer om at du udfører en bestemt bevægelse. Mange afde samme neuroner “tænder” som når du faktisk udfører den bevægelse.

   Antag at du forestiller dig, erindrer eller drømmer om at se en bestemt ting. Mange af de samme neuroner “tænder” som når du faktisk ser ellerhører den ting.

Centralt i denne simuleringssemantik er at det man simulerer er noget man har kendskab til gennem sanser, først og fremmest gennem synet i samarbejde med de sanser som er aktive i hud og muskler når man udfører en handling. Det man på den måde får kendskab til allerede som barn når man lærer et sprog, kalder Feldman "basic-level-kategorier":

bil, grøn, ko, gå, hammer 

... er basic-level-kategorier, dvs. ting og fænomener som du allerede som barn ved hvordan ser ud, hvordan du udfører, hvad de indebærer, og hvad du kan gøre med dem.

   Du lærer at forstå disse kategorier – gennem primær motorisk og sanselig erfaring mens far eller mor sætter ord på i situationer hvor du ser dem, føler dem, hører dem, gør noget ved dem, bruger dem.

   Basic-level-kategori-ord tilhører erfaringssproget. Hvis nogen siger: ”Tegn det!”, eller "Gør det!", så er du umiddelbart i stand til at udføre ordren. 

   De er derfor meget velegnede til hjernens simulations-operationer som udgør den grundlæggende form for menneskelig tankevirksomhed.

Heroverfor står "overbegreber":

køretøj(>bil), farve(>grøn), dyr(>ko), bevægelse(>gå), værktøj(>hammer)

... de er overbegreber til de basale kategorier (i parentes) i et hierarkisk betydningssystem. Overbegreber tilhører i stort omfang videnssproget.

   Du lærer overbegreber at kende og forstå gennem definitioner der for en stor del består af basic level-kategori-ord, dvs. overbegreber har ikke nogen umiddelbar sanselig identitet. Hvis nogen siger: ”Tegn det!” eller "Gør det", så er du ikke umiddelbart i stand til at udføre ordren.

Hvordan man i tænkningen simulerer overbegreber, fremgår ikke af de teoretiske skrifter jeg indtil nu har læst.  Men et eller andet sted siger teorien at de gennem afledning er forankret i systemer af primære konceptuelle metaforer.

For egen regning forestiller jeg mig følgende:

   Videnssprog kræver - for at blive forstået og give mening - at der i hjernen er installeret en masse ”hjælpeprogrammer” -  form af hierarkiserende begrebsdefinitioner.

   Disse "hjælpeprogrammer" installeres mentalt gennem læsning og undervisning og sikrer at der også i vidensprogstænkning indgår simulation (som dog må være meget "luftig"). 

   Hvis disse ”hjælpeprogrammer” ikke er installeret gennem læsning og undervisning, så savner læseren/tilhøreren forudsætninger for simulerende forståelse af videnssprogtekster eller udtalelser.

   Vidensprogudsagn med få eller ingen basic-level-kategori–ord opleves derfor som ”sort tale”.

   Der sker nemlig i så fald ingen aktivering af simulerende processer i højre hjernehalvdel som jo er den hjernehalvdel der tænker og simulerer visuelt. 

   Venstre hjernehalvdel kommer til at mangle sin for forståelsen livsvigtige ”samarbejdspartner”.