Gitte Rabøls lyst - og andre diskussioner om prostitution og framing i det offentlige rum

Framing er et vigtigt begreb når man skal forstå centrale dele af kreativ tænkning.
   En frame er en mental  kategorisering - et tankeskema - der styrer og organisere tænkning om alle mulige emner og forhold.
  Alle mennesker ser og forstår forhold gennem bestemte frames. Den konceptuelle metafor på en frame kunne lyde: "en frame er en mental vinduesramme - med farvet glas til den virkelighed man kan se fra og gennem det indrammede vindue". Det synes jeg giver ret god mening.

(NB! Hvis man er radikal socialkonstruktivist, så er i metaforen for en frame ikke en ramme for et vindue som man kan se virkeligheden igennem, men en ramme for et mentalt produceret maleri hvis forhold til virkeligheden kan være alt fra ren abstraktion til noget der ligner og er meget realistisk.)

En simpel måde at notere at et eller andet fænomen kan/skal forstås inden for en frame, er en "ligning": "X = Y" hvor "X" er framens "target", og "Y" er dens "kilde", dvs. er en sammenfattende betegnelse: en mental kategorisering. En oversættelse kunne være: Hvis vi siger at "vi framer X som Y", så indebærer det at "vi ser, opfatter og forstår X gennem den mentale og konceptuelle optik som kategorien Y indrammer og afgrænser". 

 
Frames giver mening til og gør det muligt at forstå fænomener i relation til andre fænomener. Men en frame begrænser også forståelsen fordi en frame også altid afgrænser og forenkler det emne det "indrammer", altså dens "target".


En frame styrer fokuseringen på en problemstilling, et emne eller et fænomen (="target"), så det er bestemte sider og aspekter ved "target" man konceptuelt og mentalt stiller skarpt på - fx i en argumentation eller en besrkivelse. Og framen fungerer samtidig som mentale skyklapper i forhold til andre mulige frames på problemstillingen eller fænomenet.

Specielt metaforiske frames har karakter af forenklinger. Derfor kan der være kamp om framingen af vigtige fænomener i samfundet. Og derfor kan reklamefolk og spindoktorer hjælpe politikere med at finde på udtryk der framer ellers kontroversielle forslag og ideer: "genopretningspakken", "smagsdommere","indvandrerservice". Og derfor kan en vigtig del af forskningsresultater bestå i at overskride og blende eksisterende frames i nye - under indtryk af nyindsamlet viden.

Fra Søndagspolitiken i dag. PS-sektionen. Den nye mediedirektør for Danmarks Radio, Gitte Rabøl bliver interviwet af journalist Jakob Elkæjær. Det drejer sig om public service, som er "det" som Danmarks Radios programmer skal levere i følge loven.

   I medierne og i debatten om hvad public-service-kravet til DR indebærer, har man i mange år diskuteret ud fra to frames: en kvantitativ og en kvalitativ:

Danmarks Radio er (skal være) BRED

Danmarks Radio er (skal være) SMAL

"Danmarks Radio er BRED"-framen indebærer i princippet at man skal levere alle slags programmer til alle danskere på alle platforme - i bedste kvalitet. Dette for at have legitimationen i orden over for alle licensbetalere; ingen segmenter må favoriseres. Planlægger man programmer ud fra den frame, så kommer DR til at prioritere seertal højt, og programmerne kommer til at ligne de kommercielle kanalers. I det lange løb bliver programtænkningen svær at skelne fra kommerciel tænkning hvor programmerne er styret efter hvor mange seere de leverer til annoncørerne. Man sigter efter "laveste fællesnævner" kvalitetsmæssigt og giver folk "hvad de vil have". Denne frame bliver af kritikerne betragtet som en slags kommerciel prostitution af programpolitikken.

"Danmarks Radio er SMAL"-framen: Man skal i princippet (kun) levere alt det der er væsentligt, og som de kommercielle stationer og kanaler ikke har nogen interesse i at producere - og altså "forsømmer" at sende. Det betyder at DR med sine programmer kommer til i særlig grad at favorisere de segmenter blandt lyttere og seere der ikke er kommercielt interessante for reklamefinancerede stationer/kanaler. DR har inden for den frame svært ved at legitimere sin eksistensberettigelse og opkrævning af licens over for alle dem der hovedsagelig ser og hører de kommercielle kanalers programtilbud. Denne frame bliver af kritikerne betragtet som en slags autoritær og formynderisk elitetænkning i programpolitiken.

Neden under disse to abstrakte frames, ligger der betydningssgivende og emotionelt styrende konceptuelle metaforer:

Public Service er en SKOLE

Public Service er et SUPERMARKED

"Skole"-metaforen associerer public service til sur pligt, tvang, skolelærere med løftede pegefingre, dårlig samvittighed. "Supermarked"-metaforen associerer til lyst, frit valg, indkøbsvogne, kundesevice

 

Det er i dette metaforiske betydningsfelt Gitte Rabøl viser sig som en kreativ koncepttænker: I stedet for at forholde sig til den fortærskede diskussion og modsætning udsprunget af de to abstrakte frames "bred" eller "smal" for public service, der jo er uforenelige, så overskrider hun modsætningen og blender  noget fra begge de underliggende metaforer. Hun siger nemlig at public service-tv skal være "lystfyldt". 

   Jakob Elkjær spørger: "Den gang du var chef for DR 2,talte du om public service-lyst frem for public-service-pligt. Hvorfor?" Gitte Rabøl svarer:

Folk skal have lyst til det, vi laver, fordi det er interessant og giver mening. Du kan ikke give lektier for. Tidligere havde DR en skolemesteragtig tone, så det var vigtigt at signalere, vi var moderne og i dialog med seere og lyttere. Vi havde lyst til at lave public service. At snakke højt om den lyst frigav ideer og mod.

Det sidste har hun uddybet i et andet svar:

Det skal stå klarere for både og selv og danskerne, hvad det er for en opgave, vi har. Vi skal skabe større betydning for flere. Vi skal ville noget med det, vi laver. Vi skal give udsyn, indsigt og oplevelse. Public service skal være modigt, markant og skarpt.

Læg mærke til formuleringen: "Skabe større betydning for flere". Altså ikke noget "smalt" her. 

   Godt tænkt, Gitte.

Fra Politikens sektion "Viden".

Udenlandske prostituerede vil hellere sælge sex end gøre rent

En rubrik der udløser en aha-oplevelse hos mig, og en nysgerrighed. For her blev der lige rodet rundt og rodet sammen i nogle frames. Det er et interview med en ung forsker, Marlene Spanger,  der skriver ph.d.-afhandling, og til det formål har været ude og besøge og interviewe thailandske prostituterede i Danmark, som der er mange af.

   I starten af artiklen præsenterer Marlene Spanger de to frames som hidtil har givet mening til debatindlæg, frames som gør det umuligt for debattørerne at snakke sammen:

Prostituerede er ofre for menneskehandel

Prostituerede er frie kvinder der skal sikres arbejdsmarkedsrettigheder, ...

"Men min afhandling viser, at begge perspektiver er problematiske, fordi virkeligheden er meget mere nuanceret, fordi de thailandske prostituerede ikke opfatter sig som hverken sexslaver eller sexarbejdere. De omtaler ikke sig selv som prostituerede." Hvad har Marlene Spanger fundet ud af, bliver hun spurgt:

At kvinderne ikke se sig selv som prostituerede, og at mange aspekter i deres liv fylder meget. For eksempel har stort set alle børn enten i Danmark eller i Thailand,og børnene og deres slægtningen fylder meget.

   For kvinderne er det arbejde, hvor der kan tjenes flere penge end for eksempel ved at gøre rent. Det sociale aspekt spiller også en større rolle, for eksempel i massageklinikkerne, hvor kontakten med andre prostituerede er en vigtig del af kvindernes hverdag. Det er dem som de spiller kort med og ser tv med, mens de venter på kunderne. Så det er også sociale samlingspunkter for kvinderne. På godt og ondt.

De thailandske kvinder der tjener penge ved prostitution i Danmark, ser altså hverken sig selv i en offer-frame eller i en juridisk og overenskomst orienteret lønarbejder-frame. De ser sig i en familie-frame  - og dermed som mennesker der er en del af en socialt fællesskab som de blandt andre forhold har forsøgerpligter  over for og derfor arbejder for socialt at opretholde. 

Jeg fandt også et smukt eksempel på hvordan et frame-skift til sidst i en fortælling kan leverer en aha-oplevelse. Det er fra MetroXpress den 13. maj. En klumme skrevet af Isam B., sanger fra gruppen "Outlandish". Han beskriver de kulturelle normer og den hjemmet-frame som forklarer hvorfor der ser ud og lugter som der gør i mange indvandreopgange: "Opgangen er ikke hjemmet":

Hjemmet er næsen helligt! Skoene tages af, inden man træder ind i hjemmet og efterlades i opgangen, da de er beskidte, og alt det der er beskidt, holdes uden for hjemmet. Opgangen anses ikke for en del af hjemmet. Har man flere børn, som hver har to par sko liggende, så kan naboerne hurtigt dufte essensen af sure tær med saftevand.

   Hjemmet holdes altså klinisk rent, mens opgang, gård og gade går naturens gang. Grunden til, at hjemmet altid skal holdes rent er: TÆNK nu, hvis det lige pludselig banker på, og forældre eller andet godtfolk kigger forbi. Det skal se præsentabelt ud.

   Og det skal man i øvrigt SELV sørge for. Ingen får lov til at gøre rent i ens eget hjem.

   At give nøglen til en rengørinskone og stole på at hun rydder ordentligt op, er totalt udelukket. Jeg husker for eksempel mit første møde med min første rengøringskone: Hun banker på, jeg åbner, og med det samme siger hun: "Undskyld, jeg er vist gået forkert', hvorefter hun går videre op. Hun kommer så ned igen to minutter senere, undskyldende og rystende på hovedet, mens hun selvfølgelig tager skoene af i opgangen, og spørger helt forvirret: "Siden hvornår er VI begyndt at bruge rengøringskoner?"

Historien, kvindens forvirring og afsluttende replik med brug af "vi", giver kun mening hvis man forudsætter kendskab til følgende frames kombineret med realviden:

• Rengøringskoner er altid INDVANDRERE
• Indvandrere gør altid selv rent i eget hjem
• Rengøringskoner gør altid og kun rent hos "hvide"
• Fortælleren Isam er indvandrer.

Kun pind to og pind fire fremgår direkte af teksten. Resten må fantasien levere for at vi får aha-oplevelsen. Og hvis fantasien løser "gåden", så bliver man klogere.

Tilsidst en video fra YouTube hvor en af mine inspirationskilder til frame- og metafor-analyserne i denne blog fortæller om hvad "frame" og hvad "metafor" er - med reference til hjerneforskningens resultater.