Det slog mig at man kunne overføre den analyse til nogle kunstretninger. Lad se på den første moderne kunstretning inden for malerkunsten: impressionismen. Har det noget med metaforisk tænkning og med fænomenet blending at gøre? Og ja, det har det, men hvordan?
Impressionismen fra slutningen af 1800-tallet var mht. til brug af farver et radikalt oprør mod datidens salon- og akademikunst. Impressionismen gik ud fra en farveteori og ideologi der sagde at maleren i princippet skulle begrænse sig til at skildre naturen og mennesker gennem brug af grundfarverne: blå, gul og rød - og deres komplementærfarver:orange, violet og grøn (jfr. tidligere om kreative restriktioner).
Farverne skulle ikke, som i de forgående århundreders malerkunst, blandes på paletten inden de blev påført lærredet. De skulle først blandes i modtagerens hjerne gennem øjets perception. Altså skulle farverne lægges adskilt og ved siden af hinanden i penselstrøgene på lærredet. Virkeligheden skulle skildrers gennem den optik og dermed de indtryk ("impressions") som blev skabt gennem dette begrænsede udvalg af farver og måden at lægge dem ind i motiverne på som den nye ide rammesatte.
Impressionismen foreskrev altså en blending mellem ét konceptuelt input-rum hvor naturen iagttages som den ser ud, og et andet konceptuelt input-rum hvori farverne er rene og skal holdes separeret i maleriets udtryk. Og vupti: Renoire, Monet, Degas, Sisley, Pissaro, m.fl. Revolutionerende verdenskunst.
Denne ide at maleriet i kraft af den særlige optik motiverne blev set og skildret igennem, i høj grad overlod færdiggørelsen af den kreative-blending operation til modtagerens perception, den ide blev bærende for alle de følgende moderne -ismer:
- ekspressionisme (iagttagelig virklighed set og udlagt gennem et stærkt subjektivt følelsesregister),
- kubisme (iagttagelig virkelighed, men set og fremstillet fra forskellige synsvinkler i lærredets to dimensioner),
- surrealisme (realistisk virkelighed set og skildret gennem drømmens optik)
- helt frem til vore dages konceptkunst.
Emnet er langt fra udtømt, så jeg vender tilbage til det i senere blog-indlæg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar