"Kunsten at bappe en film op fra slap"

Rubrikken er jo provokerende meningsløs, som et stykke absurd poesi. Som teaser til videre læsning er den effektiv. En reportage af Thomas Brunstrøm i Politikens film-sektion den 22. april. Den handler om en udbrydergruppe fra Afilm (der producerede animationsfilmene "Terkel i knibe" og "Rejsen til Saturn"). Artiklen indledes sådan:

Hvordan ser en barbarkvines bryster sådan helt  præcist ud? Hvor mange dødningehoveder bør der være på en katapult? Kan en elver have crepehår?
   Det lyder som en flok nørdede teenage-drenge med en håndful Bjørnebryg under vesten, der slynger spørgsmål ud. Men det er de ikke. Folkene på Einstein Film er måske nok lidt nørdede, men hverken teenagere eller alkoholpåvirkede. De er på arbejde og i fuld gang med en film med et budget på 18 millioner kr.

Udbryderne har nu deres egen animationsfilm på trapperne, med titlen "Ronal Barbaren".
   Når de brød med deres hidtidige arbejdsgivere var det for at undgå at blive "sådan nogen trætte desillusionerede typer der ikke greb chancen mens de havde den", siger en af udbryderne, Thorbjørn Christoffersen, der fortæller: "Den grundlæggende idé er et fantacy-univers, hvor der bor helt almindelige mennesker, der skal shoppe og følge børn i børnehaven - som så samtidig er barbarer og lige har en økse med i barnevognen."
   En ide til en animationsfilm hvor der blendes en grum og grusom, voldelig fantacy-verden med en dagligdags tilværelse i en socialrealistisk verden a la den som vi alle kender.
   To stærkt konceptuelt ekstremt adskilte input-rum der ifølge ideen skal blendes og integreres i en ny animationsfilm og dermed æstetisk og fortællemæssigt bryde nyt land i forhold til de to tidligere fra Afilm. I det oprindelige oplæg indgik også at filmen også skulle have af en musical - altså et tredje input-rum i blandingen, som dog blev forladt.