Metaforer og andre overføringsbilleder

Metaforer er også eksempler på conceptuelle blandinger. Metaforer optræder centralt i al tænkning om kreativitet.
  En metaforer gøre det muligt at forestille sig et fænomen i lyset af et andet fænomen. Man taler om at en metafor er et sprogligt udtryk der skal forstås "i overført betydning". En metafor forbinder verdener der ikke logisk har noget med hinanden at gøre.
  Hvis man siger: Han er en bolighaj, så fungerer metaforen som et overføringsbillede: fra en kilde (haj) til et mål (ejendomsbesidder). Det der overføres ved at kalde en ejendomsbesidder for en bolighaj er egenskaber som grådighed, hensynsløshed, farlighed. Betegnelsen komprimerer altså en lang definition og beskrivelse af en bestemt slag boligejere.

Nye videnskabelige teorier inden for alle mulige felter gør brug af metaforer som den afgørende indgang til forståelse af (dele af) teorien:

• Niels Bohrs atomteori bruget "et solsystem" til at sammenfatte og anskueliggøre hvad et atom bestod af og hvordan det fungerede: nemlig af en tung "kerne" og lette elektroner der "cirkulerede" omkring den.
• Irving Goffman formulerede teorien om menneskers sociale adfærd i offentligheden og privat i en teatermetafor: "front stage"- og "back stage"-adfærd.
• Darwin formulerede sin teori om arternes udvikling i billedet af "en kamp hvor den stærkeste overlever".
• En moderne teori om fysikkens grundelementer og universets konstruktion opererer med et metaforisk begreb "ormehuller" som en måde at udtrykke mulige forbindelsesveje på tværs af tid og rum; i samme teorikompleks taler man også om "strenge" som "svinger".
• En nu forældet, men tidligere dominerende teori om påvirkning og opinionsdannelse via medier, blev kaldt "kanyleteorien" - altså en metafor der oprindelig henviser til at påvirke modtagerne ved at "indsprøjte" informationer og holdninger ved kommunikationspåvirkning.
• En af de helt store moderne sociologer er franskmanden Bourdieu. Hans teori er grundlæggende metaforisk. Han tage begrebet kapital (som grundlæggende handler om penge og hvad noget er værd), og overfører det til at dække og beskrive forskellige kvalifikationer som afgrænsede sociale grupper i samfundet besidder: økonomisk kapital, social kapital, kulturel kapital.

Og så er der computeren og hvad den har krævet af metaforer for at blive tilgængelig for alle: Et skrivebord med mapper og en papirkurv; vinduer der kan åbnes og lukkes; menuer, filer og genveje; cd-er der kan brændes; programmer som kan gemmes; virus der kan angribe og inficere.

Konklusionen er vel klar nok? Alt nyt forstås og erkendes helt eller delvist gennem en metaforisk optik der udspringer af allerede kendte fænomener.
    Og disse fænomener som man ser alt det andet mere abstrakte og begrebsmæssige igennem, de er konkrete, noget man kan se eller høre, noget til at tage og føle på.