Gåder - en kilde til kreativ tænkning

I dramaturgien opererer vi med forskellige fremdriftskomponenter: konflikt, forventning, komplikation, varsel, tidsfrist, dilemma, m.fl. Fremdriftskomponenter har den funktion at de rejser spørgsmål i hovedet på læseren af en fortælling eller publikum til en film eller et tv-program undervejs i historiens forløb, spørgsmål som så helst skal være besvaret i historien inden den slutter.

Gåde er et af dem. Gåder har den egenskab når de konfronteres et publikum. at de igangsætter en særlig type komplekse tænke-operationer. Gåden præsenterer gådegætteren for to forskellige komponenter der for en umiddelbar betragtning ikke kan have noget med hinanden at gøre. Typisk er der altså tale om at de to elementer befinder sig i to adskilte konceptuelle rum, og svaret på gåden forudsætter man kan tænke sig til et rum hvori de to elementer hænger sammen: altså det vi tidligere har kaldt et konceptuelt blendede rum - resultatet af en blending-operation.

At gætte en gåde er i virkeligheden en nærmest prototypisk blending-operation, der indebærer kreativ tænkning: Hvad er det der er hvidt når det kommer op, men gult når kommer ned?

Vi har i gådens formulering to tidsmæssigt adskilte input-rum: et rum hvor "noget" er hvidt når det bevæger sig op, og et andet hvor "noget" er gult når det er kommet ned. Det som teorien kalder det generiske rum - "mellemhoppet" som jeg tidligere har benævnt det - det er så et rum hvor de forhold der er identiske eller sammenfaldende, opregnes.

I gåden her er der 2 sådanne fælles elementer: dels "noget" og dels en bevægelse "kommer" (der dog går i forskellig retning). Spørgsmålet går på at finde betingelserne for at ligningen: "noget1" = "noget2", at den holder. Den kreative blending-operation skal altså udtænke et "noget" som gør det muligt at opfinde et tredje rum indeholdende et konkret og visuelt fænomen som passer til den mentale ligning som ligger i gåden.

Svaret er: Et æg. Og at finde svaret, kræver at man kan forestille sig nogen der kaster et æg med en hvid skal op i luften, og så lader ægget falde på gulvet og gå i stykker så den gule blomme flyder ud. Det er også interessant ved gådens blending-operation at den indebærer en forenkling og en bortseen fra andre elementer:

1. Mange æg er ikke hvide; forenklingen består i at vi traditionelt tænker æg som "hvide", og for at kunne besvare gåden, skal vi abstrahere fra at der også er æg med andre farver.
2. Et knust æg på gulvet vil være en blanding af gul blomme, knuste hvide æggeskaller, og halvklar hvide; men det skal vi altså se bort fra fra for at kunne besvar gåden.

Kunne man tænke sig at der var andre dramaturgiens fremdriftkomponenter som havde interessante koblinger til kreativ tænkning? Dilemma er en klar kandidat, det er konflikt også, og varsel.