Om glæden ved æstetisk skønhed - det handler om "processing fluency"

Historien kan fortælle at for antikkens store tænkere var der en indre naturlig eller gudgiven sammenhæng mellem godhed, sandhed og skønhed. Hvad der var smukt, var også godt og dermed sandt.

   Den sammenhæng blev problematiseret af kristendommen. Man lærte at skelne mellem ydre skønhed, som var egenskaber ved omverdenen som kunne opleves gennem sanserne, og indre skønhed som havde med psykologi, erkendelse og filosofi at gøre. Den sansede skønhed i synlige eller hørbare genstande kunne forføre og forlede - og dermed forstyrre oplevelsen af indre skønhed og sandhed som udsprang af Gud.

   Med modernismens gennembrud i kunst og litteratur i sidste del af 1800-tallet, ryger det klassiske skønhedsbegreb helt ud med badevandet. De æstetiske værdier i musik, billedkunst og litteratur bliver knyttet til forestillinger om oprør, nybrud, disharmoni, abstraktion, provokation. Og -ismerne i 1900-tallets kunsthistorie bider hinanden i haserne i stadigt nye generationsopgør.

   At noget er smukt eller skønt i traditionel forstand og bliver værdsat som sådan, den holdning bliver i kunstverdenen opfattet som noget negativt: letkøbt, banalt, kitchet, poppet, tilbagskuende, nostalgisk, der er ingen ende på de negative værdiord.

Egentlig ville jeg finde ud af noget om glæden ved skønhed - i forlængelse af besøget på Rønnebæksholm der for tiden viser en fascinerende dobbeltudstilling med titlen "Forstillinger om skønhed" på engelsk "Perceptions of Beauty":

   Uddstillingen viser ...

   ... Dels billeder af en svensk og i mange år "glemt" akvarelmaler Carl Johan Forsberg der er født 1868 og som maler sine landskabs- og naturbilleder fra begyndelsen af 1900-tallet og til sin død 1938, ofte med motiver fra hans mange udlandsrejser, men også fra Fanø og omegn hvor han boede sammen med sin danske kone i mange år. Stilen er tydeligvis inspireret af jugend-stilen fra før Første Verdenskrig

Carl Johan Forsberg: Akvarel

Carl Johan Forsberg: Akvarel

Carl Johan Forsberg: Akvarel

Carl Johan Forsberg: Akvarel

   ... Dels værker af den danske nulevende kunstner Eva Louise Buus som viser en række billeder i syrebehandlet metal og nogle keramikvaser - som alle er stærkt inspireret af Forsbergs kunst, og som altså med denne udstilling hiver den gamle svenske kunstner frem af glemslen og tilbage i kunsthistoriens lys gennem denne udstilling som hun er initiativtager til.

Eva Louise Buus: Bølgemotiv på syret metal

Eva Louise Buus: Alpevioler på syrebehandlet metal

Eva Louise Buus: Svane på syrebehandlet metal

Ingen tvivl om at de begge på hver sin måde udtrykker 'skønhed' i deres billeder. 

   De to kunstnere og udstillingen vender jeg tilbage til i et senere indlæg.

Men søgningen på nettet gav mig tilfældigvis en anden søgeordskombination som jeg også straks tændte på: "The Pleasure of Finding Things Out" ('glæden/lysten/fornøjelsen ved at finde ud af ting'), som er titlen på et populærvidenskabeligt værk fra 1999 af den - efter beskrivelsen at dømme - geniale og iderige fysik-forsker og nobelprisvinder Richard Feynman, som ud over sin forskning i kvantefysik blev internationalt berømt for sine forelæsninger for første års universitetsstuderende i begyndelsen af 60´erne, forelæsninger der introducerede til 'fysikken som videnskab'.

   Feynman er blevet beskrevet som "The Great Explainer", og forelæsningerne blev omarbejdet til nogle ekstremt populære lærebøger "The Feynman Lectures on Physics" (1964) som er udgivet på mange sprog, og som kan læses i seneste udgave fra 2005 her:

http://www.feynmanlectures.caltech.edu/

Men "glæden ved at finde ud af noget" kunne også være en undertitel på de fleste indlæg på denne blog, og kunne også være en fælles overskrift på min løbende undersøgelse af "akvarelmaleriets mysterier" der handler om hvad jeg har fundet ud af om akvarelmaleriets særlige teknik og visuelle tænkning, blandt andet ved også at beskrive og vise hvad jeg selv har prøvet i praksis.

   Og - uden at jeg har tænkt på det på den måde før: De billeder jeg kastede  mig ud i, var akvareller der havde 'skønhed' som et (af) mål(ene):

Egen akvarel: Flyvende dompaphan

Egen akvarel: Flyvend dompaphan bland rønnebær

Egn akvarel: Dompappar på rønnebærgren

Og jeg er ikke i tvivl om at min egen betagelse af Harald Henriksens billeder, og det at over 30 træsnit og akvareller af ham nu smykker væggene i mit og fruens hjem, at det også er udtryk for min fundmentale glæde ved skønhed.

Harald Henriksen: Bognæs, vinterlandskab. Træsnit

Harald Henriksen: Frederiksberg Have, sommer. Træsnit

Glæden ved skønhed oplever jeg også ved min næsten fysiske fortabelse ved mødet med og synet af den berømte og ikoniske Nefertite-buste som jeg så i virkeligheden i Berlin for nogle år siden. Men også ved den befriende følelse af glæde jeg har haft ved at sidde i timevis på rådhuspladsen i Vienna med en cappuccino og en grappa på cafebordet foran mig; og - ikke mindst - ved at gå/sejle rundt i Venedigs gader og vandveje og blive overvældet af skønhed i forfald.

Nefertiti-busten i Berlin

Rådhuspladsen i Siena

Venedig - Maleri fra 1697

Og så tager vi den også lige en gang mere: Min stadige og tilbagevendende fornøjelse ved synet og gensynet af de japanske træsnit af Hokusai og Hiroshige m.fl., skyldes også min opslugthed af og fornøjelse ved oplevelsen af skønhed.

Hiroshige: Natuugle med måne. Træsnit

I forbiparten nævner jeg også her at nogle mennesker kan blive syge ved sådanne stærke skønhedsoplevelser, en sygdom som har diagnose-betegnelsen 'Stendhal Syndromet' eller 'hyperulturemia':

https://en.wikipedia.org/wiki/Stendhal_syndrome

Men hvad med objekter der ikke er æstetisk formet, og hvor jeg kan have præcis samme følelse: solnedgange over havet med mørke profiler af træer i forgrunden, månebelyste landskaber, dramatiske bjergformationer, et vandfald, en kat der sidder i solen og slikker sin pels, et rådyr uden for vinduet i sommerhuset, de vilde dyr i naturreservatet i Sydafrika, fruens knaldrøde struttende georginer i en gennemsigtig krystalvase i vindueskarmen, etc.?

   Eller: et smukt kvindeansigt, en smuk kvinde-nakke, en smuk og velproportioneret nøgen kvindekrop?

   Også i de tilfælde oplever jeg 'glæden ved skønhed'.

Egen akvarel: Nøgenmodel - efter foto

Og det grundæggende spørgsmål er: Er skønhed en (kombination af) egenskab(er) ved objekter, sådan som man (jeg) umiddelbart oplever det - eller det kvaliteter som projiceres ind i objekterne af en subjektiv menneskehjerne der har lært at skønne på bestemte kvaliteter gennem læring og erfaring?

   Det spørgsmål tager jeg op og folder ud i det følgende indlæg. 

   Men svaret er både-og, medieret gennem det forskerne kalder 'processing fluency', det at informationer bare glider ind i underbevidstheden så let som ingenting. Og jo lettere og mere flydende kommunikationen foregår, jo smukkere fremtræder genstanden.

Læs videre i næste indlæg her på blokken.

Fraktaler (2) - Noget om hvad 'det gyldne snit', 'det gyldne rektangel' og 'den gyldne spiral' har betydet for vestlig design

Under researchen til et tidligere indlæg om fraktaler som underliggende matricer for forskellige former for æstetik - i fx. i skønlitteratur og arkitektur, blev jeg sent klar over at jeg i mange år har undervist i et helt grundlæggende fraktal-styret princip: 'det gyldne snit'.

   

Det gyldne snit er et matematisk forhold mellem to linjer - et matematisk forhold som kan udtrykkes i en ligning som definerer forholdet pi (som også kaldes 'det gyldne tal'):

Hvis det gyldne snit bruges til at definere forholdet mellem siderne i et rektangel, så får vi det man kalder 'det gyldne rektangel'. Det ser sådan ud, og det er  her man kan se at det har de egenskaber som kendetegner fraktaler:

The Golden Rectangle

Now let's look at the Golden Ratio in geometry. The Golden Rectangle is a rectangle whose long side is 1.61803399 times longer than its short side. It has the beautiful property that you can subdivide it by scaling and rotating the same shape to fit inside itself perfectly forever as shown below.

As you can see in the middle panel above, a large Golden Rectangle can be subdivided into a smaller Golden Rectangle, rotated 90 degrees (blue), and a square (white). You can continue this process as long as you like, making a figure full of nothing but golden rectangles and squares at different scales.

  If you keep filling in the Golden Rectangle by scaling and rotating copies of itself, you can observe a logarithmic spiral emerge:

This type of spiral occurs all over the natural world, even up to the scale of spiral galaxies, It is formed by rotating and expanding a shape at a constant scaling factor. In this case, the scaling factor is the Golden Ratio, so this is called the Golden Spiral.

Så vi har altså også noget man kan kalde 'den gyldne spiral', som man så her.

Det gyldne snit antages af mange op gennem historien at være grundlæggende for vores oplevelse af skønhed og harmoni. Det findes fx i pentagrammet der i mange esoteriske kontekster ligefrem betragtes som havende magisk egenskaber:

Den femtakkede stjerne indeholder 'det gyldne snit' og vil for mange symbolisere skønheden i skabelsen.

   I et pentagram kan man til ethvert linjestykke finde et andet linjestykke hvis længde forholder sig til det førstes længde med forholdet fra det gyldne snit. Denne værdi betegnes med phi Φ og har en værdien på 1,618.

Wikipedia fortæller om pentagrammets magiske betydning gennem tiderne:

Pentagram eller pentalpha (πεντάλφα - fem A'er), er navnet på den regulære femtakkede stjerne, som historisk har været brugt som ikon for diverse religiøse og okkulte betydninger. 

   Stjernen kan tegnes i én fortløbende streg, og linjerne inden i pentagrammet danner en pentagon. 

   Pentagram har sin oprindelse fra græsk (pente - πέντε, der betyder fem og gramma - γράμμα, der betyder bogstav). 

   Andre navne for pentagrammet er femtakkekors, alfekors, smørknude, marekors, hekselås, jomfru Marias våben og drudefod.

   Pentagrammet er igennem tiderne blevet anset for at have magiske egenskaber og anvendt som beskyttelse imod ånder, og som sådan er det oftest brugt ved indgange, på døre, ved dørtærskler til påkaldelse og fastholdelse af ånder. Når spidsen vender opad påkaldte man ånder fra oververdenen, og med spidsen nedad påkaldte man ånder fra underverdenen.

    Pentagrammet kan symbolisere mennesket, vores krop med udstrakte arme og ben såvel som vores fem sanser. Opadvendt er der her tale om det bevidste menneske, og nedadvendt om det ubevidste “dyriske” menneske.

   For pythagoræerne var pentagrammet et symbol på helse, det blev tegnet med bogstaverne S, A, L, U, S i spidserne og det har oprindeligt været anset som et lykkebringende tegn.

   I kristendommen har pentagrammet været brugt til at symbolisere Jesu fem sår.

   Pentagrammet forbindes også med planeten Venus‘ konjunktion med solen, som i en periode på otte år, danner et ret præcist pentagram[1].

   Pentagrammet var Sir Gawains attribut.

   I tydning af Tarot-kort, kan pentagrammet symbolisere elementet jord.

   I dag bruges den femtakkede stjerne i både USA’s og EU’s flag, som symboler på medlemslandene/-staterne.

   Pentagrammet er omvendt også et satanisk symbol på det dyriske menneske.

   Pentagrammet er originalt et symbol fra de hedenske religioner. Et frugtbarhedssymbol.

Men hvordan styrer det gyldne snit vores oplevelse af skønhed og harmoni? 

   Det har der gennem århundrederne været megen diskussion om - ikke mindst om det overhovedet passer. Og faktisk er der vist ingen der egentlig har en god forklaring. Her et eksempel, men ikke noget der for alvor overbeviser:

More intriguing yet is the extensive appearance of Phi throughout the human form, in the face, body, fingers, teeth and even our DNA, and the impact that this has on our perceptions of human beauty. Some would argue that beauty is in the eye of the beholder, but there is evidence to support that what we perceive as beauty in women and men is based on how closely the proportions of facial and body dimensions come to Phi. It seems that Phi is hard-wired into our consciousness as a guide to beauty. For this reason, Phi is applied in both facial plastic surgery and cosmetic dentistry as a guide to achieving the most natural and beautiful results in facial features and appearance.

http://www.goldennumber.net/golden-ratio/

Men på nettet vrimler det med billeder der skal sandsynliggøre at det gyldne snit har været en bagvedliggende matrice for proportionerne i berømt kunst og arkitektur - men også i en masse helt dagligdags moderne design:

 

Man kan også finde en masse artikler og videoer på nettet der argumenterer for og forsøger at dokumentere at det gyldne snit er afgørende for om vi synes at et ansigt er smukt:

Selv har jeg altid været betaget af den berømte buste af Nerfertite. Jeg så den live i Berlin for nogle år siden. Og blev bekræftet i at hun var godt nok noget af det smukkeste jeg havde set.

    Så jeg spørger mig selv om der mon ikke skulle være nogen der har argumenteret for og demonstreret at det gyldne snit også er matricen for proportionerne i busten af hende. 

   Og jo, bingo:

Og sådan kunne man blive ved. Men her stopper jeg. Man kan få et godt indtryk af argumentationen for hvorfor ansigter som lever op til det gyldne snit er smukke, fra den her YouTube-video (sluk for lyden):

Og her er et link til en artikel der tager en lang række myter omkring betydningen af det gyldne snit i forskellige kontekster op til kritisk analyse og vurdering:

http://www.goldennumber.net/golden-ratio-myth/

   

Når jeg selv i gamle dage på kurser i tv- og film-dramaturgi skulle undervise i det gyldne snit, så var det i virkeligheden slet ikke 'det gyldne snit' jeg underviste i. Det var derimod 'princippet om skærmens tredeling', som disse eksempler demonstrerer:

Jeg har tidligere skrevet om fraktaler i æstetik i dette indlæg:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2016/02/fraktaler-tal-og-formler-i-hjernen-i.html