Den plastiske hjerne (5) - og meditationens velsignelser

Jeg har i de tidligere indlæg om den plastiske hjerne refereret en stor del af den forskning som har ført neurovidenskabsmanden Richard J. Davidson til teorien om den enkelte hjernes "emotionelle stilart" - sammensat af 6 destinkte dimenstioner  - som i høj grad er med til at bestemme forskellige personlighedstyper.
    Hjernen er, ifølge hans egne undersøgelse og de kilder han refererer til, så plastisk at personlighedstypen kan ændre sig markant under indtryk af omskiftelige sociale livsomstændigheder og input, men også under påvirkning af mentale teknikker:

In short, the revelution of neuroplasticity has shown that the brain can change as a result of two destinct inputs. It can change as a result of experiences we can have in the world - how we move ande behav and what sensory signals arrive in our cortex. The brain can also change in response to purely mental activity, ranging from meditation to cognitive-behavior therapy, with the result that activity in specific circuits can increase or decrease.

Et særligt resultat af hans forskning var hans konstatering af at relativt stærkere aktivitet i venstre del af den præfrontale cortex hang sammen med positive følelser, mens relativt stærkere aktivitet i den højre del var forbundet med negative emotioner.

Sidste del af Davidsons bog "The Emotional Life of Your Brain" handler om hans personlige erfaringer med i en relativt ung alder - mens han stadig studerede - at lære og begynde at praktisere en form for buddhistisk meditation, en variant der kaldes "vipassana":

... meditation designed to allow the practioner "to see things as they really are".

I 20 år holdt Davidson sin meditative praksis og erfaringer - 45 minutter dagligt - og sin neurovidenskablige forskning adskilt i to forskellige mentale og konceptuelle rum. Menn i 1992 "kom han ud af skabet" og kontaktede Dalai Lama for at bede om lov til videnskabeligt at studere nogle af de munke Dalai Lama var overhoved for, munke som havde mediteret intensivt i mange år,

... to determine whether and how thousands of hours meditation might change the brain´s structure or function.

Davidson fortæller at han ikke var interesseret i at måle hjernens aktivitet mens munkene mediterede, selv om det også kunne være interessant, men...

... I hoped to see how thousands of hours of meditation alter brain cicuity in a sufficiently enduring ways as to be perceptible when the brain is not meditating.

Ændrer mange års tidsrøvende meditation hjernen så kraftigt at det laver om på hjernens måde at fungere på permanent - også når den ikke er i meditations "mode".
   Han bruger en analogi - det han ønsker, svarer til at ville måle en budybuilders muskler når hans krop ikke er i aktion:

All that exercise enlarges the muscles, and you can measure that even when the bodybuilder is doing nothing more strenuous than lifting a latte.

Det ender så med at Davidson med forskellige teknikker får hjerneskannet nogle af disse munke - både når de ikke mediterer - og med tiden også under meditation. Det vender jeg tilbage til senere.

Sideløbende begynder han så også en række eksperimenter hvor han skanner hjernen hos almindelige mennesker der har lært at meditere - men kun har praktiseret det i kort tid - en meditationsteknik som kaldes Mindfulldness-Based Stress Reduction (MBSR), og som indøves i løbet af et 8 ugers kursus.

   Davidson konkluderer at mindfullness-meditation selv på den korte tid kurset varer, påvirker hjernen og dermed forsøgspersonernes emotionelle stil markant:

Mindfullnes retrains thes habit of minds by tapping into the plasticity oft the brain´s connections, creating new ones, strengthening som old ones, and weakening others.

   That is why we found the brain changes we dit. Our MBSR students showed greater activity in the circuits in the left prefrontal cortex compared to the right, reflecting the fact that people practicing this form of mental training learn to redirect their thoughts and feelings (the physical manifestation of which is nothing but electrical impulses racing down the brain´s neurons) reducing activity  in the negative-emotion right prefrontal cortex and ramping it up in the resilience- and well-being left side.

   This new streambed carries more and more of your thoughts and feelings, creating a virtuous cirkle: The more your thoughts travel along the path of less anxiety, the greater your Reselience and the more positive your Outlook, which makes it easyer for thoughts and feeling to continue takeing this news route.

Han konkluderer at hans forskning har vist at en række forskellige meditationsteknikker i større eller mindre grad hver for sig kan ændre på en eller flere af de 6 forskellige dimensioner  som indgår i den enkeltes personlige emotionelle stil - en ændring fra en mere negativ emotionel stil til en en mere positiv emotionel stil.

THE MONK IN THE MASCHINE 

... er titlen på det kapitel hvor Davidson også specifikt fortæller om forsøgne med at måle på de hjerner - tibetmunkenes - som har mediteret dagligt og længe og i årevis. Det mest interessante synes jeg er konstateringen af at disse personers hjerne både når de mediterer og når de ikke mediterer og er i hvile-tilstand (default mode),  udseender såkaldt gamma-bølger, som er udtryk for at forskellige del af hjernens neuroner arbejder synkront. Udsendelsen af gammabølger blev forstærket under meditationen og steg i styrke jo længere meditationen varede hos disse munke.

Research from other labs had linked the neural synchrony of high frequency brain waves to mental processes such as attention, working memory, learning, and conscious perception; the suspicion is that by fireing in sync, neurons cause far-flung networks to work together, with the result that cognitive and emotional processes become more integrated and coherent.

Dette mindede mig om at jeg tidligere havde læst om undersøgelser der påviste at når en person havde en aha-oplevlse - altså en kreativ løsning på et problem som kommer frem til bevidstheden i et pludseligt "glimt" - også kaldet "moments of insight" - så var den ledsaget at et pludseligt udbrud af gamma-bølger i sekundet inden oplevelsen fyldte bevidstheden, og det udbrud kom så fra højre hjernehalvdel.

In the volunteers that experienced insight, Kounios and Beeman found a distinctive spark of high gamma activity that would spike one-third of a second before volunteers consciously arrived at an answer. Additionally, the flash of gamma waves stemmed from the brain’s right hemisphere—an area involved in handling associations and assembling parts of a problem.

   Gamma activity indicates a constellation of neurons binding together for the first time in the brain to create a new neural network pathway. This is the creation of a new idea. Immediately following that gamma spike, the new idea pops into our consciousness, which we identify as the Aha! Moment.

Skulle man koble de her resultater til dem som Davidson har gjort med sine målinger af disse supermænd inden for meditationens teknikker, så betyder det noget i retning af at disse munke går rundt i en slags permanent aha-oplevelsestilstand, som vi andre ellers kun oplever i korte oplysende øjeblik. Den tilstand kan de så forstærke og intensiverer kraftigt når de mediterer. 

      Men mere i den efterfølgende del af citatet kan også kobles sammen med betydningen af højre hjernehalvdels måde at arbejde på når nye ideer fødes og "moments of insight" opleves:

In addition, Kounios and Beeman noted a burst of slower, alpha-band activity over the right visual cortex—an area of the brain that controls our sight—occurring immediately prior to the burst of gamma waves. This unexpected finding suggests that the brain is quieting the neurons in that area to reduce the amount of distraction and visual interference taken in—similar to everyday circumstances, the way we close our eyes or look away when concentrating on a question—which then allows insight to pop into awareness.

http://brainworldmagazine.com/the-aha-moment/

I alle lærebøger om kreativitetsteknikker står der noget om hvordan man når i den kreativitetsfremmende såkaldte "åben tilstand" gennnem forskellige øvelser. Man siger vitser, man sover på det, man går en tur, man visualiserer  for sit indre blik, man spiller teater, man kommer igang med at skrive - efter at alt var gået i sort, etc. 

    Det sjove her er jo at hjernen åbenbart selv  har mekanismer til at fremme og beskytte den "åbne tilstand" - nemlig ved at lukke hjernen af for ydre synsindtryk som kan forstyrre og indkapsle tænkningen og blokere for nye ideer. 

Hvorfor bliver nogle mennesker med et åbent sind psykisk syge mens andre bliver stærkt kreative?

I forrige uge skrev Lone Frank en artikel med rubrikken "Genialitet & galimatias". Overliggeren fortalte: 

Uden filter. Ja, der er en forbindelse mellem de skitzotypiske træk, som man finder i udtalt grad hos sindssyge - og så den frie kreativitet, hvor overraskende ting sættes i spil. Nogle hjerner har så at sige større masker i de mentale filtre som regulere sanseindtryk og tankeaktivitet.

Her er jeg lidt stolt. Det tema har jeg nemlig selv taget op i to blogindlæg tidligere:

http://petersudsigt.blogspot.com/2011/02/er-kreativitet-genetisk-bestemt.html

http://petersudsigt.blogspot.com/2011/03/hj-iq-smelter-kaos-om-til-kreativitet.html

Når jeg er lidt stolt er det fordi jeg er en stor beundrer af Lone Frank som videnskabsjournalist. Og når jeg læser Weekendavisen i sommerperioden, så er det i høj grad tillægget "Ideer", som hun bidrager med front-artikler til, som jeg kaster mig over, mens en stor del af resten er mig for konservativt og elitært. 

Pointen i denne artikel er at vi som "hjerne" får stimuli gennem et bombardement af ydre sansninger og af indre "sansninger". Og nogle er mere sårbare og kan blive overvældet af informationspresset både indefra og udefra. Og så bryder hjernen sammen og bliver "syg".

   Hvis den vel at mærke ikke er så intelligente at den har mentalt overskud til at sortere, prioritere og fokuserer. 

  

De særligt kreative er mere opmærksomme på stimuli der kommer indefra - og "modtager muligvis mere input fra det indre fjernlager", som der står.

   De særligt kreative har ifølge artiklen et på en gang stormasket og alligevel robust filter til at sortere alle de sanseindtryk de modtager så de ikke overvældes men er i stand til at fokusere og jonglere. 

   For skitzofrene er dette filter svækket, så de bliver forstyrret af alle mulige for så vidt ligegyldig indtryk som de så overfortolker og har hallucinationer ud fra. 

Den faglige terminilogi som dække kernen i artiklen er kognitiv disinhibition, og det betyder at man er særlig åben over for nye indtryk (indre som ydre), samtidig med at man er så intelligent at man kan sortere dem fra som er irrelevante og forstyrrende.

   En særlig vægt i den sammenhæng har det der kaldes "latent inhibition", og som indebærer at man er i stand til straks at glemme informationer og stimuli som ikke tidligere har haft betydning, så de ikke optager "lagerplads" i hjernen. 

   Tilsyneladende har de særligt kreative det sådan at flere "irrelevante informationer" får lov at sive ind i hjernen, og de er dårligere til at ignorere diverse stimuli end de mindre kreative. Det giver hjernen mere at "lege" med. 

En hjernens kognitive gatekeeper er bla. den del der har navnet thalmus, som er en slags fordelingscentral af impulser og signaler som kommer fra forskellige kilder, og som sendes videre til de højere centrer i hjernebarken. Den funktion er svækket hos skizofrene. 

   Et forskningsprojekt i Stockholm viste at der var en negativ sammenhæng mellem såkaldte D2 dopamin-recptorer i thalmus og kreativitet, så jo færre der var af dem, jo mere kreativ var personen på en testskala. Og pointen skulle så være at når der er færre af dem, så er porten gennem thalmus mere åben for ny information og overraskende impulser.

   

Den sidste pointe i artiklen er alfa-bølgernes betydning i forbindelse med kreative processer. Man ved at fx nogle former for meditation og særlige former for musik ("Mozart-effekten") stimulerer til flere alfabølger. 

   Mere kreative mennesker har en forøget alfa-bølge-aktivitet i hjernen end mindre kreative, har man målt. Og hypotesen er at disse bølger hjælper sindet med at fokuserer indad - på de neurologiske og kognitive input som skabes i hjernen selv. Og derigennem lette vejen for nye informationer og nye sammenhæng til hjernebarken.

  En forsker siger at det i den forbindelse er interessant hvad der sker når folk få en aha-oplevelse - det såkaldt eureka-øjeblik. Lige inden erkendelsen bliver bevidst, kan man måle et "udbrud" af alfa-bølger - efterfulgt af gamma-bølger som af nogle forskere forbindes med en høj grad af koncentreret bevidsthed og indsigt.