Sort på hvidt - om malerier af den amerikanske kunstner Kerry James Marshall på Charlottenborg

Søndagspolitiken har idag på forsiden af første sektion et foto af et maleri af den amerikanske maler Kerry James Marshall.
   Og forsiden af kultursektionen viser endnu et maleri fra en stor udstilling på Charlottenborg med kunstneren stående foran - som ledsageillustration til et interviewportræt med Marshall skrevet af Kjeld Hybel.

   Rubrikken på forsiden af første sektion:

Kerry James Marshall vil gøre kunsten mindre hvid

Rubrikken på Kulturtillæggets forside lyder:

Han vil fylde det sorte hul  

Manchetten forklarer:

Verden er fyldt med hvide kunstnere, der maler billeder af hvide personer, som købes af hvide samlere eller anbringes på museer, der allerede er proppet med hvid kunst. Den sorte amerikanske maler Kerry James Marshall gør sit bedste for at rette op på ubalancen. Og lige nu kan hans billeder ses i Kunsthal Charlottenborg.

Her er en række af Marshalls malerier - stærkt fascinerende - og i paradoksal forstand - både oplyste og oplysende:

På Flere punkter ligner Kerry James Marshall den mexicanske kvindelige kunstner Frida Kahlo som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen i anledning af hendes udstilling på Arken i efteråret.

   I Kerry James Marshalls kunst er der også ét gennemgående tema - et oprør mod undertrykkelse og lidelse - og en meget karakteristisk grafisk, lidt naivistisk stil som simpelthen bare brænder igennem selv i gengivelserne her fra nettet..

   

Men det mest slående ved de fleste af Kerry James Marshalls malerier er det overraskende greb - og simple greb når man først har fattet pointen: at male sorte mennesker så de bliver synlige i silhuet - altså på lys baggrund.

   Hvide mennesker som bliver malet, bliver jo typisk malet på en mørk baggrund for at fremtræde klart og synligt. Malet på lys baggrund 'forsvinder' en hvid person jo i tågerne, hvad jeg aldrig har tænkt på før.

   Maler man sorte mennesker på mørk baggrund, så bliver de - ja, det er klart - 'usynlige', hvad man jo får en klar fornemmelse af ved dette billede som Politiken har på forsiden, et Marshall-maleri af en af de første sorte amerikanske antislaveri-aktivister, David Walker, der levede i Nordstaterne i begyndelsen af 1800-tallet, altså mange år før borgerkrigen og afskaffelsen af slaveriet:

Politikens undertekst til maleriet er at han "er en af de historiske sorte personer, der aldrig har fået malet sit portræt. Nu har Kerry James Marshall malet det."

   Næh, David Walker har jeg aldrig hørt om, men Wikipedia forklarer:

David Walker (September 27, 1796 – June 28, 1830) was an outspoken African-American abolitionist and anti-slavery activist. In 1829, while living in Boston, Massachusetts, he published An Appeal to the Coloured Citizens of the World, a call for black unity and self-help in the fight against oppression and injustice.

   The work brought attention to the abuses and inequities of slavery and the role of individuals to act responsibly for racial equality, according to religious and political tenets. At the time, some people were outraged and fearful of the reaction that the pamphlet would have. Many abolitionists thought the views were extreme.

   Historians and liberation theologians cite the Appeal as an influential political and social document of the 19th century. Walker exerted a radicalizing influence on the abolitionist movements of his day and inspired future black leaders and activists.

Serendipitet: 

   I denne uge har en film nomineret til 9 Oscars "12 Year a Slave" haft premiere og dens potentielle publikum lokket ind i biografsæderne af en massiv annoncekampagne. Den har allerede vundet flere priser og får top-karakterer af alle avisernes anmeldere.