Hundertwasser - kreativ multipersonlighed - fascinerende maler, arkitektonisk pioner og økologisk frontkæmper

På denne blog samler jeg  bl.a på 'særligt kreative personligheder' og deres barndoms- og ungdomsoplevelser og -erfaringer.

   'Den særligt kreative personlighed' er kendetegnet ved at at udfolde sig gennem 'flere personligheder i én' - i en slags 'multipersonlighed' eller 'portemonnæ-personlighed' - med flere mere eller mindre adskilte, men alle kreative mentale rum.

   Det har ofte vist sig at når man fordybede sig lidt i den slags personligheders biografi, så indgår der savn eller tab af forældre, radikale skift i sprog og miljø, isolation og mobning i skolen -  som en del af barndommens og ungdommens socialt fremmedgørende og psykologisk fantasimobiliserende oplevelser.

    Jeg har for nylig været på Arken og set Hundertwasser-udstillingen. Den var virkelig god og stærk at opleve, værd at se, gav stof til eftertanke - og erindringer. 

   Og kunstneren hørte klart nok til ovennævnte kategori.

Manden Friedensreich Regentag Dunkelbunt Hundertwasser (1928-2000) var både en original maler, en original arkitekt og en kreativ og provokerende aktvist med ideologiske rødder i den økologiske bevægelse.

   Hans mentalitet er på alle fronter gennemtrængt af en oprørskhed og en grænseoverskridende frihedstrang i forhold til sociale autoriteter, en trang som jeg - som gammel 68´er - kan får mindelser om fra min egen fagre ungdom.
   Så hjertet banker med når jeg (gen)ser hans værker og læser om hans liv.

Wikipedia fortæller om barndomsoplevelser som utvivlsomt har mærket hans personlighed:

Hundertwasser's father Ernst Stowasser died three months after Hundertwasser's first birthday. The Second World War was a difficult time for Hundertwasser and his mother Elsa, who was Jewish. They avoided persecution by posing as Christians, a credible ruse as Hundertwasser's father had been a Catholic. Hundertwasser was baptized as a Catholic in 1935. To remain inconspicuous Hundertwasser also joined the Hitler Youth.[1]

Hans fødenavn var 'Friederich Stowasser', men det ændrede han til 'Friedensreich Regentag Dunkelbunt Hundertwasser' efter krigen da han tilbragte tre måneder på det statslige kunstakademi i Wien.
   Mens han var der - hans eneste formelle kunstskoling - begyndte han at signere sine billeder med "Hundertwasser".

   Her er historien om skiftet til kunstnernavnet:

His adopted surname is based on the translation of "sto" (the Slavic word for "one hundred") into German. The name Friedensreich has a double meaning as "Peaceland" or "Peacerich" (in the sense of "peaceful").

   The other names he chose for himself, Regentag and Dunkelbunt, translate to "Rainy day" and "Darkly multicoloured".

   His name Friedensreich Hundertwasser means, "Peace-Kingdom Hundred-Water".

Arken sammenfatter Hundertwassers identitet i en pressemeddelelse på hjemmesiden:

”Jeg vil vise, hvor let det er at skabe paradis på jorden”. Sådan sagde kunstneren Friedensreich Regentag Dunkelbunt Hundertwasser, hvis hjerte bankede for naturen og menneskets frisættelse. Han var en maler, økoaktivist og arkitekt, der med malerier, manifester og eventyrlige bygninger ville gøre verden til et bedre sted. Hundertwasser blander farvestrålende spiraler, guldkupler og vildtvoksende træer med noget så håndgribeligt som humus-toiletter, brændenældesuppe og hjemmesyet tøj. I sin samtid var han kontroversiel. I dag er han med sine ideer om grøn arkitektur, økologi ogurban gardening aktuel som aldrig før. Fra den 1. februar kan han opleves på kunstmuseet ARKEN.

Jeg kan ikke huske hvornår jeg første gang så et maleri af Hundertwasser, eller et fotografi af et af de huse har tegnet som arkitekt. - Vel en gang i begyndelsen af 70´erne.
   Men det jeg kan huske klart, er at da jeg først en gang havde set et af hans malerier - eller byggerier, så gav det i den grad aftryk i bevidstheden - og dermed i erindringen.
   Hans kunst gjorde - som man siger - et uudsletteligt indtryk.
   Og derfor oplevede jeg en stærk genkendelsens glæde ved besøget på udstillingen på Arken, selv om jeg aldrig endnu har set et af hans tegnede huse i virkeligheden, og måske højst har set en 3-4 malerier af ham - i virkeligheden på forskellige udstillinger.
   Hans huse var fascinerende præsenteret på Arken-udstillingen gennem en række minutiøse 3-D-modeller, som fx den her:

Og jeg er nogenlunde sikker på at nedenstående 'Hundertwasserhaus' som er bygget i Wien omkring 1980, var det første eksempel på hans arkitektur jeg så et foto af - et billede som gjorde så stærkt indtryk at jeg bare følte et visuelt spark i øjet og et sug i maven da jeg stødte på det den gang - sikkert i et eller andet tidsskrift:

Tilsvarende har det været et maleri der meget lignede det følgende, som jeg først så - sikkert i en plakatudgave som den her:

Både hans malerier og hans arkitektur har en sådan glødende og prægnant karakter så når man ser et nyt værk af ham som man ikke har set før, så er man ikke i tvivl: "Det må være - ja, det er - en Hundertwasser!"

 

Hans produktion er gennemsyret af en helt unik stil og farveholdning som er kendetegnet ved tilsyneladende uhæmmet brug af grundfarver og komplementærfarver, og ved en konsekvent modstand mod lige linjer, firkanter og skarpe hjørner.

   Hans billeder er dekorative  'flader' - to-dimensionelle farve- og form-fabulerende universer. 

   Der er ikke noget i hans billeder der bare antydningsvis ligner dybdeillusionsgreb eller linearperspektiv. Og man savner det ikke.

   

'Spiralen' er både et gennemgående formudtryk, men også en metafor på hans grundholdninger, holdninger som man sprogligt kan sammenfatte under en kombination af begreberne 'organisk' og 'eventyrlig'.

   Hans inspirationskilder og æstetisk soulmates er folk som  Paul Klee, Antoni Gaudi, Gustav Klint, Egon Schiele - alle kunstnere som jeg har skrevet om i forskellige blogindlæg tidligere.

   Og at Hundertwasser har konceptuelle rødder tilbage til den bevægelse i europæisk kunst og arkitektur fra før Første Verdenskrig som kaldes 'jugendstilen' eller 'art nouveau', det kan man i hvert  fald ikke være i tvivl om.

   Her illustrationer til dokumentation af hans inspirationskilder:

 

Hus i Barcelona tegnet af Gaudi

Maleri af Klee

Maleri af Gustav Klimt

Maleri af Egon Schiele

Tunge kreative drenge inden for moderne malerkunst har Hundertwasser tydeligvis med i bagagen. 

   Ikke desto mindre er han jo i den grad helt sin egen. 

   Men er i øvrigt også helt åben om sine inspirationskilder - som i det her maleri med titlen "Mourning Schiele" fra 1965:

 

Fordi Hundertwassers malerstil og arkitekturstil er så egenartet og karakterstisk som den er, er han næsten blevet det man i moderne markedsføringsterminologi ville kalde 'et brand'. 

   Og i de senere år før sin død, har han (og nu hans arvinger) haft stor succes som regulær kommerciel designer af egne værker, hvad man nemt får indtryk af - bare ved at gå rundt i Arkens museumsbutik og se hvad de tilbyde af 'Hundertwasser-artifacts'.

   

'Hundertwasserbrandet' kan for maleriernes vedkommende næsten stille sig i vejen for oplevelsen. 

   Man er nær ved at føle: "Have you seen one, you have seen them all!" 

   Det var ordene fra en amerikaner fruen og jeg mødte i Bankok for mange år siden, da vi fortalte ham at vi skulle ud og se på de fantastiske og verdensberømte buddistiske Thai-templer og -pagoder i byen.

   Og der er det om snakken at man - ligesom omkring thai-templerne gennem en over 1000 års historie - ikke umiddelbart oplever en stærk og markant udvikling over tid: Fra Hundetwassers første udstillede værker i 1953 og så til de sene værker fra 90´erne er der en helt usædvanlig stil- og motivmæssig kontinuitet og konsekvens.

   Lidt ligesom med Mozarts musik. Og i modsætning til fx Picassos billeder der radikalt skifter i udtryk og stil i relativt tydeligt afgrænsede perioder.

Så man skal ligesom rykke sig fri af "brand-indtrykket" for - for alvor - at kunne nyde og fordybe sig i Hundertwassers malerier. Og det lykkedes mig - både på udstillingen - og nu når jeg skriver om ham her på bloggen.

   Her er det udvalg af billeder fra udstillingen som Arken viser på sin hjemmeside:

Gule huse - Det gør ondt at vente på kærligheden når den er et andet sted -
Jalousi.1966

Den lille vej. 1991

30 dages faxmaleri. 1994

Den grønne kvinde - den politiske gartner. 1954

Ofte er der menneske-masker i Hundertwassers billeder - som afslører han konceptuelle og mentale slægtskab med de en smule ældre og blandt andet danske Cobra-malere, som jo også var stærkt inspireret af Klee.
   Så sent som sidste år viste man i Holland en stor udstilling der koblede ham sammen med disse malere - og - serendipitet - med japansk kunst:

In autumn 2013, the exhibition Hundertwasser, Japan and the Avant-Garde will be on view at the Cobra Museum in Amstelveen near Amsterdam. The museum already made a name for itself in the 1990s, when it embarked on a scholarly analysis of the relationship between Japanese culture and abstraction in Western art. This show will now convey the subject to a wide international audience. This second presentation of the exhibition in the Netherlands is also the result of the research undertaken by the curators Harald Krejci and Axel Köhne, who primarily concentrated on thematic similarities between Hundertwasser’s art and that of the Cobra artists Pierre Alechinsky, Constant, Corneille, and Shinkichi Tajiri. Some 50 principal works by Hundertwasser, some of which have rarely been presented in public, will be complemented by more than 30 works by international artists. www.cobra-museum.nl

Den udstilling ville jeg godt nok gerne have set!

 
Men det vrimler også med farverige og fantastiske huse og byggerier i Hundertwassers billeder, motiver som peger ud mod hans utopiske arkitektoniske ideer.

 

Det mest gennemgående motiv i Hundertwassers malerier (og for øvrigt også i hans huse) er imidlertid spiralen, en figur som jo i princippet hverken har en 'naturlig' begyndelse eller slutning - eller har nogen 'naturlige' grænser i længden. 

   Han begynder på at dyrke, udforske og udvikle spiralmotivet nogenlunde samtidig med at fraktalerne og de bagvedliggende matematiske formler (Mandelbrot-ligningerne) bliver udforsket - som et grundliggende princip der strukturerer en bred vifte af naturformer og -fænomener - både fysiske, kemiske, geologske og biologiske:

Jeg har ikke nogen forestilling om, endsige viden om, at Hundertwasser skulle være direkte inspireret af Mandelbrot-fraktaler. 

   Snarere tror jeg at beslægtetheden er et historisk rammesat 'serendipitetisk sammentræf' som harmonerer indlysende godt med Hundertwassers naturdyrkelse og tro på 'organiske principper' som det der gennemsyrer - eller burde gennemsyre - det gode i verden og i æstetikken.
   Det er så en tro der korresponderer med og modsvares af hans indædte kamp mod den lige linjes rationelle tyranni:

In 1953 I realized that the straight line leads to the downfall of mankind. But the straight line has become an absolute tyranny. The straight line is something cowardly drawn with a rule, without thought or feeling; it is a line which does not exist in nature. And that line is the rotten foundation of our doomed civilization. Even if there are certain places where it is recognized that this line is rapidly leading to perdition, its course continues to be plotted. The straight line is atheistic and immoral.

   The straight line is the only sterile line, the only line which does not suit man as the image of God. The straight line is the forbidden fruit. The straight line is the curse of our civilization. Any design undertaken with the straight line will be stillborn.

   http://www.hundertwasser.com/

Her et Youtube-indslag hvor man kan nyde flere af Hundertwassers malerier - med velvalgt traditionel jazz-underlægningsmusik:

Mens Hundertwassers malerier ret hurtig gjorde ham kendt og populær i kunstkenderkredse i 50´erne - både i Østrig og i resten af Europa, så var hans arkitektoniske ideer i mange år så kontroversielle at ingen af hans forslag og tegninger fandt bygherrer der ville investere og satse.

   Først i 1980, da han var 52 år gammel, bestilte byen Wien det 'Hundertwasserhaus' som derefter vakte så stor opmærksomhed internationalt at han i de følgende år nåede at få lov til at realisere ganske mange af sine 'arkitekturdrømmerier'.
   Byggeriet 'Hundertwasserhaus var i internationale kunstkredse i den grad 'breaking news' fra 1980 og frem.

   'Hunderwasserhaus' viste jeg et foto af i begyndelsen af dette indlæg.

Også i Hundertwassers forskellige originale ideer til nye huse og bygningskomplekser er spiralen ofte det styrende og formaterende princip. 

   Og oven i kommer så hans økologisk inspirerede ideer med at byggerierne skal be- og tilplantes på tage, altaner, afsatser, vindueskarme - og dermed udgøre en slags lokale by(landskabs)mæssige økosystemer - tanker som byplanlæggere og arkitekter mange steder i verden så småt er ved  - forsøgsvis - at realisere i konkrete byggerier rundt omkring - også i Danmark:

Der er ingen tvivl om at Hundertwasser stilhistorisk og mentalt er en indædt romantiker, og at hans huse derfor ikke kan undgå at give associationer til eventyrverdener og fantasy-universer.

   Og rigtig mange af de mest kendte fantasyfilms scenografier og design af optage-locations er utvivlsomt også stærkt inspireret af Hundertwassers arkitektur - og af hans visionære ideer om blanding og fusion af natur og arkitektur. 

   

Toppen af fantasyfilm de sidste mange år er "Ringenes herre" - i tre afsnit.

   Forfatter til historien er den engelske sprog- og middelalderforsker og forfatter J.R.R. Tolkien. Instruktøren og den drivende kraft bag disse film er newzealænderen Peter Jackson der vandt et lille dusin oscarstatuetter for sin filmversionerede trilogi af Tokiens fortælling.

   Se bare her:

Hundertwasser: In the Medows Hills

'Hobbit-landsby' i New Zealand - en permanentgørelse af noget af scenografien til Peter Jascksons filmatisering af Tolkiens "Lord of the Rings", 2001-2003.

Jeg har tidligere skrevet om Tolkien og bogen "Hobitten" - og om Tolkiens egne illustrerende visualiseringer i akvarelteknik af denne litterære forløber for "Ringenes Herre" - her:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2013/11/akvarelmaleriets-mysterier-25-tolkien.html

Men her er så et Youtube-indslag - også tilsat jazz som underlægningsmusik - om Hundertwassers fascinerende og arkitektonisk særegne huse - herunder også nogle indretningsarkitektoniske værker som fx et newzealandsk WC:

Vores hjemlige arkitekt-supermand, Bjarke Ingels, er i den grad inspireret af Hundertwassers ideer og arkitektoniske tænkning, hvad man tydeligt kan se i dette vinderforslag fra BIG-tegnestuen til et 'museum for den menneskelige krop' i Montpellier i Frankrig :

 

Hundertwasser få det sidste ord:

If we do not honour our past, we lose our future.
If we destroy our roots, we cannot grow.