Sider

søndag den 27. juni 2010

Melankoli og kreativitet - og sang som "blødgøringsmiddel"

I Politiken i dag søndag den 27. juni er der et portrætinterview med Claus Ryskjær. Han har været væk fra scenen i tre år, og det viser sig at han er holdt op på grund af en kombination af sceneskræk og depression. Michael Bo interviewer.
    Michael Bo associerer i et spørgsmål til Dirch Passer som Claus Ryskjær arbejdede sammen med som yngre. Også Dirch Passer havde alvorlige psykiske problemer forbundet med sceneskræk og forventningspres. Claus Ryskjær er under hele interviewet ret umeddelsom og kort i replikkerne, så Michael Bo må selv i referatform opridse nogle af pointerne, blandt andet den om "den grædende klovn":
Claus Ryskjær har det til fælles med Dirch Passer at de begge var melankolikere. Den grædende klovn, der skal have malet en smilende jordbærmund over sin triste Pjerrot-maske, et klassisk billede på, hvordan store humorister ofte har diverteret os på baggrund af sorg, angst og bæven - eller mlankoli. Ryskjær kender klicheen om den grædende eller krampagtigt smilende klovn og kan godt følge argumentet om, hvilken ekstra dybdeperspektiv det kan give komikken, hvis man griber allerdybest ind i sig selv efter den - men han har oprigtigt talt aldrig skænket det en tanke.
Googler man på "melankoli og kreativitet", så er det åbenbart en hyppigt brugt tematisk sammenkobling i forskellige foredragsholderes oplæg.
   Jeg husker også at Ole Malmros, filminstruktøren, hvis film jo er stærkt selvbiografiske og kredser om ungdomslivets oplevelser, selv har omtalt sig som en melankoliker der laver film ud fra en grundtone af melankoli med rod i oplevelser af svigt og tab.
   Lone Scherfig  bliver også som filminstruktør koblet sammen med melankoli som emotionel indgang til en række af sine film, bl.a. den sidste Oscarnominerede "An Education."
   Og selv har jeg i et tidligere indlæg om sprogprofessor Jørn Lund indfanget at det tema er medspiller i hans tilgang til verden.

Der er ingen tvivl om at musik kan være et vigtigt stemningskabende vikemiddel i film, bl.a. til at understrege en følelse af melankoli, bare tænk på Mozarts klaverkoncert som underlægningsmusik til Bo Widerbergs film "Elvira Madigan". Hvor effektiv musik er til at åbne sindet, viser et et videnskabeligt eksperiment som Politiken fortæller om på sind videnskabsside, under rubrikken "Sang gør hende blid". Introsætningen lyder: "Med den rette musik kan man(d) øge chancerne for at få en date."
I studiet deltog 87 18-20 årige kvinder, som hver skulle mødes med en ukendt ung mand til en snak om almindelige og økologiske kiks. Men før det skulle kvinderne lytte til fem minutters musik, og efter samtale bad fyren om hendes telefonnummer og inviterede hende ud på en drink. Efter en neutral sang rykkede 28 procent af kvinderne ud med deres telefonnummer, mens tallet var 52 procent blandt de kvinder som havde hørt en romantisk ballade. Hvilke sange der blev spillet, oplyses ikke men studiet har fået titlen 'Love is in the air'.
Man kan så også undre sig over hvad det er for en snørklet tankegang der har ført frem til ideen om at lave dette eksperiment.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar