Sider

tirsdag den 18. maj 2010

Kreativ politik - vi skal alle sammen arbejde en time mere om ugen

I sidste uge var den mest opsigtsvækkende nyhed inden for politik at S og SF fremkom med et forslag til bekæmpelse af problemerne i den danske økonomi, et forslag der simpelt hen gik ud på at vi alle skulle arbejde en time mere om ugen - eller som det hed i de politiske annoncer: "Hvis du har 12 minutter, så haer vi en løsning."
   Lige så snart jeg så og hørte om ideen, var jeg klar over at her var et klokkerent og usædvanlgt udtryk for kreativ politisk tænkning - uanset hvad man så i øvrigt måtte mene om tankerne bag. Om det løser de aktuelle og akutte problemer, er tvivlsomt, og om det overhovedet kan lade sig realisere, vil tiden vise. Men friskt tænkt er det. Grænseoverskridende - og dermed udtryk for at bagvedliggende kreative processer.

Det er et forslag som er udtryk for og fremkommet gennem tydelig konceptuel blending. Som en journalist skrev, så er det en ide som alle kapitalister og borgerlige kun kan have forestillet sig i deres vildeste fantasi og vådeste drømme, men aldrig villet have turdet udtale af frygt for ramaskriget: at vi alle skulle arbejde mere, og ikke mindre og mindre, som alle tendenser ellers er gået i retning af de sidste mange år. 
   En sådan ide er klart også et udtryk for at samarbejdet mellem de to partier helt overordnet bygger på blending af ellers klart adskilte konceptuelle input-rum med skarpe historiske og ideologiske grænser. Og det siger jo noget om hvad der skal til for at kreative processer kan få gode vilkår, nemlig at der er folk der går ind i processen uden fordomme - i hvert fald til en vis grad. 
   Og billedet der ledsager annoncerne, med Helle Thorning og Villy Søvndal side om side, indeholder logisk nok også en visuel blending, idet deres kroppes skulderpartier smelter sammen ved at de begge har sort tøj på.

Jeg har ikke mere forstand på økonomi end så mange andre "menigmænd", men synes alligevel jeg nogenlunde kan følge tanke-sporene af de blending-operationer der ligger under og bagved ideen.
   I en situation hvor modparten vil gennemføre her og nu-besparelser, nedskæringer, begrænsninger, fyringer, samtidig med at man i opgangstiderne der gik forud, forudså langsigtet mangel på arbejdskraft og dermed manglende indtægter til at finansiere statens velfærdesudgifter og overførselsinkomster, så er der med forslaget fra S og SF sket en blending  - en komprimering - af det langsigtede og det kortsigtede - og en blending - en integration - af helt gammeldags borgerlig politik med en viden om folks almindelige trang til at gøre det gode og rigtige. 
   Frem for at gå ud fra den frame som økonomer har og borgerlige politikere har: at folk er egoister, er man gået ud fra den socialistiske frame at folk kan udvise solidaritet og, når det kommer til stykket, godt kan overkomme at være så uselviske at det kan bidrage med arbejdstid hvis de ved det går til fællesskabets bedste. 
   Med den nye ide vil man, som jeg forstår det, både kunne øge statens indtægter og formindske udgifterne til velfærd og overførsel, bidrage til en øget arbejdsstyrke og -mængde - og samtidig frede efterlønnen og undgå at sætte skatterne op.
   Det ligner klart et Columbus-æg (en berømt kreativ løsning på en gåde), hvad man også kunne mærke på både modstanderpolitikernes skæve og tvetydige reaktioner, og  journalisterne som havde svært ved at mobilisere den sædvanlige kritiske vinkel. Til at  at ægget bliver stående, har man sikret sig toppen af  fagbevægelsens accept og accept fra Det Radikale Venstre. Hvilket har stækket de journalistiske rygradsreaktioner der går ud på at få "venner" til at optræde som "fjender" og "skyde ideen ned" fra starten.
   At modstanderne gør det, er forudsigeligt og derfor journalistisk mindre interessant
  Og det er da et scoop at en økomiprofessor kan lokkes til at sige at hvis man har styr på den langsigtede samfundsøkonomi, så reducerer det problemerne på kort sigt. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar