Hvad er det modsatte af blending? - Kan stavblenderen køre baglæns?

Det er jo sådan den kreative hjerne arbejder ubevidst. Pludselig dukkede der et spørgsmål op ud af ingenting. Jeg har ikke læst det, mener ikke der står noget om det i min hovedkilde The Way We Think. Men det hører jo til min børnelærdom når man skal ideudvikle noget, så er en af teknikkerne at spørge: Hvad hvis ikke...? eller: Hvad hvis det modsatte...? eller: hvad hvis man gik baglæns...? eller: Hvad hvis man ser den anden vej....?

Blending er jo en syntetisk tankeproces: Ud af to adskilte og afgrænsede konceptuelle rum eller verdener (input-rum) som ikke har nogen naturlig eller logisk kobling, skaber en ubevidst tankeoperation et tredje ud fra nogle "fælleselementer": det generiske rum. Resultatet i dette tredje blendede rum er noget nyt, en ny tanke, en ny forestilling, en ny kategori, et nyt ræsonnement. Det er derfor man kan karakteriserer blending som en grundlæggende kreativ proces.

Det modsatte af blending er jo ikke-blending: at den mentale stavblender står stille, der er ikke strøm på den. Altså ingen nye ideer, i bedste fald befæstning af eksisterende positioner, grænser, tankemønstre.

Men det modsatte af blending kan jo også være seperation, opdeling, adskillelse: altså noget i retning af at man skiller det ad i elementer som befinder sig i et blended rum uden at være erkendt som et resultat af blending. Det er vel det vi kalder: ANALYSE.

Spørgsmålet er: Kan analyse også være udtryk for en kreativ proces?

Jeg kommer pludselig i tanker om at jeg for længe siden et eller andet sted har læst en opregning af forskellige kreativitetsteknikker. Og der var der en teknik der var omtalt som elementanalyse:

Eksempler er f.eks. når man siger at en god journalistisk artikel i sin kerne skal besvare en række enkeltspørgsmål i forhold til det artiklen handler om: hvem, hvad, hvor, hvordan, hvornår, hvorfor, med hvilke konsekvenser. Det er vel journalistisk elementanalyse.

Eller når man siger at en artikel skal indeholde et retorisk forløb der kan udtrykkes i elementerne: HEY! YOU! SEE! SO!

Eller når jeg selv i sin tid formulerede en liste af behov som ethvert medieprodukt skal opfylde i forhold til sine læsere/lyttere/seere/brugere: behov for: INFORMATION, IDENTIFIKATION, FASCINATION.

Heri ligger måske en forklaring på den (den gang noget uforståelige) erfaring jeg gjorde for mange år siden, da jeg gennemførte redaktionsrettede kurser i efterkritik (som jeg havde omdøbt til: programanalyse): at det at redaktionen tvang sig selv til hver morgen at gennemføre systematisk analytisk efterkritik, havde den ikke planlagte konsekvens at udsendelserne dag for dag blev mere "kreative".