Coco Electra og Rita Kernn-Larsen - to spændende delvist åndsbeslægtede kvindelige kunstnere - adskilt af et par generationer

Jeg har med mellemrum skrevet om og ikke mindst vist malerier af kunstnere som i hvert fald for mig var ukendte, fx Gerda Wegener. Grethe Bagge, Otto Frello og Harald Henriksen

Nu er jeg på det spor igen:

   For et par uger siden stødte jeg på endnu en kvindelig dansk kunstner, nulevende og ung, som jeg går ud fra stadig er ret ukendt, og som fortjener at blive mere kendt.

   Det var såmænd en af mine morgensvømmer-venner - tandlægen - som fortalte at han var ved at få malet et stort vægmaleri i sit hjem - af en kunstner ved navn Coco Electra.

   Her ses hun i gang med et vægmaleri-projekt af samme slags:

Coco Electra under arbejdet med et vægmaleri

Han kunne fortælle om hende at hun var uddannet på Animationsskolen i Viborg, og at hun i mange år havde ernæret sig som tatovør. 

   Som man kan se på fotoet af hende er er hendes egen hud også lærred for stærke og farverige tatoveringer.

   I nogle år havde hun derefter primært været "rigtig kunstner" og malet egne malerier (akryl), men indimellem - for at tjene til dagen og vejen - påtog hun sig stadig tatovør-opgaver.

   

Ved en auktion på Lauritz.com har et unikt akryl-maleri af Coco Electra - et portræt af sangerinden Sys Bjerre - indbragt 19.500 kr. - 7.500 kr. over vurderingen:

En søgning på nettet fortæller at man kan købe bestemte malerier af hende "som print på lærred". Prisen 500-1200 kr. Bl. a. her:

http://www.galleri-artexpo.dk/kunstnere/coco-electra.html

Jeg har fundet en række af Coco Electras billeder på nettet (flere af dem til salg som "print på lærred" fra ovennævnte galleri) og viser dem her:

Serendipitet: 

   For en uge siden købte jeg en batteridrevet japansk  vinkekat (maneki-neko) af plastik - som en mental efterdønning af min tur down memory lane til fruens og min Japan-rejse for 9 år siden:

https://petersudsigt.blogspot.dk/2017/12/fra-japan-i-mit-hjerte-til-stenugler-i.html

Jeg vidste naturligvis ikke på det tidspunkt at jeg ville skrive et indlæg om Coco Electra - og at jeg blandt de billeder af hende man kan finde på nettet, ville finde det her hvor hun står foran et af sine malerier med en enøjet vinkekat som en del af motivet.

Coco Electra foran maleri (selvportræt) af en kvinde med vinkekat

I Cocos billeders stil og motivverden mærkes tydeligt impulser og inspiration fra japansk manga-tegneserier og tegnefilm:

Men Cocos kvindebilleder er mere groteske og det barnlige i udtrykket  er overdrevet og forlener dem med en humoristisk-surrealistisk dimension som de japanske inspirationskilder ikke har.

   Også dyrkelsen af eventyrlige dyremotiver og mytisk mixede dyr-menneske-figurer er gennemgående i hendes kunst - og også noget som måske kan tilskrives inspiration fra japansk kunst og kultur hvor animismen (besjæling af dyr, træer, sten og bjerge) fra Shinto-religionen er undertekst til næsten alle forhold og begivenheder:

Coco Electra: Kvinde med enhjørning

Coco Electra: Kvindelig kentaur med baby

Blandt danske kunstnere synes jeg man kan finde stil- og motiv-slægtskab med Julie Nord og Kathrine Ærtebjerg:

Julie Nord: The Queen

Julie Nord: The Girl Next Dor

Kathrine Ærtebjerg: Bevægelse - forandring

Kathrine Ærtebjerg: Overgivelse - hengivelse

Her er en video fra YouTube hvor Coco Electra fortæller om sig selv og sin kunst:

Jeg synes også der er et vist kunstnerisk slægtskab mellem Coco Electra og en glemt (men nu af kunstkendere hevet frem af glemslen) kvindelig kunstner som er flere generationer ældre end Coco Electra: nemlig Rita Kenn-Larsen (1904-98). 

  Hun blev fremhævet i en artikel i Politiken idag - og var en meget dygtig og original dansk kunstmaler der især er kunsthistorisk interessant som anerkendt surrealist i sin samtid.

   En række af Rita Kernn-Larsen  billeder blev udstillet på Guggenheim i Venedig i foråret, og Wikipedia kan fortælle om hende:

Rita Kernn-Larsen begyndte sin kunstneriske uddannelse på Statens Tegneskole i Oslo 1924–25. I 1926 kom hun ind på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, men afbrød studierne og flyttede til Paris i 1929. Her kom hun i mesterlære hos Fernand Léger på hans Académie Moderne og lærte komposition fra grunden.

   I 1933 vendte hun tilbage til Danmark, hvor hun kom ind i den surrealistiske kreds omkring tidskriftet linien. Hun blev dog ikke i Danmark, men vendte tilbage til Paris og under krigen boede hun i London med sin mand Isak Grünberg. (...)

   Rita Kernn-Larsen arbejdede som surrealist i cirka ti år fra 1935 til omkring 1945. I den periode var hun del af den internationale bevægelse og deltog i flere skelsættende udstillinger i Paris, London, New York og hjemme i København og i Halmstad.

   Rita Kernn-Larsens surrealisme er præget af en leg med og udvikling af poetiske og organiske former, men der er også megen humor i hendes motiver. Hun har meget til fælles med surrealister som Yves Tanguy og Joan Miro og mindre med Salvador Dalis ‘psykofotografiske’ surrealisme.

   Efter krigen opgav hun det surrealistiske formsprog og bevægede sig over i en mere konstruktiv landskabstradition.

Her er et udvalg af hendes billeder fra den surrealistiske periode. 

   Man kan også godt se hvilken betydning det har haft for hende af at have gået på  Fernand Légers kunstskole (ligesom for Franciska Clausen):

Hun var som dette udvalg af malerier viser, en glimrende surrealistisk kunstmaler og altså anerkendt i sin samtid, og man kan få en mistanke om at når hun kunsthistorisk blev 'glemt', var det ene og alene på grund af hendes køn.

    Læse mere om Rita Kernn-Larsen her:

http://www.kvinfo.dk/side/171/bio/78/

https://www.kristeligt-dagblad.dk/seniorliv/en-glemt-dansk-maler-i-venedig-endte-hos-guggenheim

Akvarelmaleriets mysterier (67) - fra ugler i Japan - over ugler i gården - til ugler i akvarel - hu-hej hvor det går!

Japansk træsnit: Ugle i måneskin

I det foregående indlæg skrev jeg om hvordan indvandrede gårdugler af natursten sendte mig down memory lane - og aktiverede erindringen om min og fruens og mosters rejse til Japan.

   Det der skabte forbindelsen og tændte gnisten, var japanernes altgennemtrængende Shinto-religion der dyrker den besjælede og beåndede natur: bjerge, sten, træer, dyr.

   Det motiverer blandt andet en særlig glæde hos japanerne ved bestemte dyr, som de så fabriksfremstiller og sælger som maskotter i stor stil over hele Japan. 

   Til disse maskot-dyr hører ikke mindst ugler som har en fremtrædende plads, både som små træ- eller ler-skulpturer.... 

... og som hyppigt motiv i deres fremragende og kreative træsnit-tradition:

Men hvad symboliserer ugler egentlig i japansk kultur:

In modern Japanese culture, owls are quite significant. Many Japanese people commonly carry an owl charm, but what does it symbolize?

   If you walk around the shops or find yourself on the subway in Japan, you'll often come across cute little plastic owl cell phone charm dangles, owl stickers and phone covers, wooden owl figures and owl toys in all shapes and sizes. Owls are popular, just like Hello Kitty and  Rilakkuma, but for a different reason.

   In Japan, owls bring luck and offer protection from suffering.

   The reason can be found in the Japanese name for owl, Fukuro フクロウ (梟), which can be written in different sets of characters: One with the meaning of luck (福 fuku, luck; 来ku, to come; 郎 ro suffix used in boys' names), and the other as protection from hardship (不 fu, no, 苦労 kurou suffering/hardship).

   Through this play on words, owls have attained different attributions and have become popular as engimono (縁起物) (Japanese for lucky charms). Some people believe that the different colours and shapes of owls have different influences on the type of power and luck. This is why an enormous variety of owl merchandise and souvenirs can be found in modern Japan.

https://owlcation.com/social-sciences/owls-in-Japanese-culture

I de senere år har denne dyrkelse af uglemaskotter også slået igennem i form af særlige kæledyrs-cafeer hvor især ugler er populære.

   Denne trend fortæller en artikel fra Berlingske i november 2013 om - overskriften:

Drik kaffen sammen med en ugle

Underrubrikken forklarer:

Nyeste trend i det japanske caféliv, hvor kæledyrscaféer længe har været et hit, er fugle. Og uglen er den mest populære café-vært.

Kirkeugle - illustration til artiklen

Artiklen fortæller videre om fænomenet:

Baggrunden er enkel: Mange ønsker sig brændende et kæledyr, men i de tætbefolkede japanske byer er der ikke megen plads, og de fleste lejlighedsbyggerier tillader det slet ikke.

   Behovet kan afhjælpes ved et besøg i en kæledyrscafé, hvor man både kan nyde en kop kaffe og klappe et dyr. I de seneste år er antallet af Pet Cafés således eksploderet i Japan - og især dem med kælne katte er populære.

   Men nu er en ny trend opstået: Fugle-caféer med uglen som den mest populære, beretter Tokyo Times, der fortæller om det nye fænomen, der i sommer er boomet, så folk har stået i kø for at komme ind i.

   Sidste år begyndte Tokyos to caféer "Fukurou no Mise", en    ugleforretning, nær Tsukishima-stationen og "Tori no Iru Café", café med flere slags fugle, at blive populære. Og hurtigt er andre caféer fulgt efter. For eksempel "Fukurou sabou", et ugletehus, i Tokyo og "Owl Family" og "Crew" i Osaka.

Der er imidlertid forskel på hvordan gæsterne kan få lov til at håndterer kæledyrene på hhv. ugle- og katte-cafeer:

Modsat i katte-caféerne må man ikke kæle med uglerne. Der er regler for omgang med uglerner: ikke larme, ikke fotografere med flash og ikke røre, med mindre det er efter aftale med personalet, som sørger for, at gæsternes hænder bliver desinficeret før og efter uglekontakten.

   Og uglerne? Ifølge avisen er deres kløer klippet, og deres næb slebet for at mindske risikoen for, at de river og skader cafégæsterne.

   Anderledes er det dog i Falkoner Caféen i Mitaka bydelen i Tokyo, hvor folk tager deres egne fugle med i caféen, som man også gør i de mange hundecaféer, der findes rundt om i landet.

https://www.b.dk/rejseliv/drik-kaffen-sammen-med-en-ugle

Og apropos katte-cafeer ...

   Begyndelsen på alt det her ugleri var i denne omgang indvandringen af vestjyske gårdugler, udhugget i natursten, sendt med fragtmand der bandede over vægten, som gave fra murermester Jørg Viggo Jensen, den multi-kreative mand som vi var sammen med på min og fruens og mosters Japanrejse for 9 år siden, og som siden viste sig at være en billedhugger af guds nåde.

   Om Jørg er katteelsker ved jeg ikke, men som motiver på hans Facebook-billeder, optræder jævnligt en stor sort hun af ubestemmelig race:

Jørgs sort hund

Her er nu hans gårdugler der har inviteret vores Norske Skovkat Fister til en skålfuld omhyggeligt tilberedt tevand:

Alt dette som introduktion til starten på endnu en fuglemotiv-serie af akvareller UGLER! 

   

Ugleakvareller har længe stået på min bestillingsliste til mig selv, af samme grund som Japanerne dyrker motivet i deres træsnit: de appellerer til fantasien og er omgærdet af en aura af mystik (deraf også forestillingen om ugler som symbol på klogskab og belæsthed).

   Men først nu med den akvarel-bestilling som implicit lå gård-ugle-gaven fra Jørg, har jeg fået taget mig sammen:

   I først omgang blev det til de her tre ugle-akvareller:

Egen akvarel: Kirkeugle

Egen akvarel: Sneugle

Egen akvarel: Sneugle

Ingen af billederne er jeg helt tilfreds med. 

   Men da det er første forsøg og de akvarelteknisk stiller delvis andre krav end de fugle jeg indtil nu har malet, så synes jeg egentlig jeg er kommet pænt fra start.

Og det betyder også at ...

(fortsættelse følger)