Sider

Viser opslag med etiketten personlighed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten personlighed. Vis alle opslag

mandag den 13. januar 2014

Hjerne-fitness - godt nyt for gamle hoveder - lidt personlige refleksioner og tilbageblik

I forlængelse af serien af indlæg om køn, hjerne, tænkning og kreativitet, fulgte jeg sporet fra bogen "The New Executive Brain - Frontal Lobes in a Complex World" - Elkhonon Goldberg.
   Han havde flere referencer til Ronald Davidson, og hans forskning der sandsynliggjorde at hjernen var fleksibel og formbar også når den var 'færdigudviklet' omkring 20 års alderen, og at både ydre vilkår og omstændigheder og indre mentale viljeshandlinger som fx. meditation kunne ændre på dens "wiring", på dens "connectivity" og "architecture" (=de neurologiske baner, deres grad af "hul igennem", og hjernens opbygning).
   Og dermed indvirke kraftigt ændrende på 'personligheden' hos voksne og ældre personer, den 'personlighed' som er hjernens psykiske, mentale og kropslige udtryk i samspil med andre hjerner. 
   I den forbindelse brugte Goldberg begrebet "brain-fitness" - nærmest spøgende - som en metaforisk indfangning af dette at man altså kan opfatte hjernen på samme måde som vi  i dag opfatter muskler, dvs som et eller flere kropsorganer der ved træning og kontinuert øvelse kan udvikles og komme i bedre form og kondition, og som også kan forfalde hvis de ikke aktiveres jævnligt.
   Et eksempel som citeres vidt og bredt er eksemplet med taxachaufførerne i London. Gamle taxachauffører har et markant forstørret hjernemodul end gennemsnithjernen i det område i højre hjernehalvdel som vi bruger til stedgenkendelse og geografisk orientering.

Wikipedia fortæller - lidt med en noget kølig distancering i formuleringerne:
The term brain fitness reflects a hypothesis that cognitive abilities can be maintained or improved by exercising the brain, in analogy to the way physical fitness is improved by exercising the body. Although there is strong evidence that aspects of brain structure remain plastic throughout life, and that high levels of mental activity are associated with reduced risks of age-related dementia, scientific support for the concept of "brain fitness" is limited. The term is virtually never used in the scientific literature, but is commonly used in the context of self-help books and commercial products.[1] It first came into play in the 1980s, and appeared in the titles of self-help books in 1989[2] and 1990.[3]
En billedsøgning på begrebet 'brain fitness' eller 'mental fitness' giver en lang række billeder der viser at tegnere og illustratorer har følt sig inspireret og opmuntret af støde på og skulle illustrere begrebet:


Når det med 'hjerne-fittness' interesserede mig, så var det fordi jeg må være stødt på begrebet - eller stødt på den bagvedliggende tænkning, teoretiseren og forskning i avisartikler allerede et stykke tid før jeg begyndt på bloggen her - marts 2010.
   Og også før jeg begyndte at genoptage min ungdoms interesse for at male og tegne - men nu med et ret ensporet fokus på akvarelmaleriets udfordringer og 'mysterier'.


Jeg er mig nogenlunde bevidst at jeg i efteråret 2009 var begyndt at tænke på at holde op med at undervise på universitetet (seriøs forskning opgave jeg allerede da jeg forlod journalistikuddannelsen på SDU i 2004). Og jeg var også begyndt at tænke på at holde op med at påtage mig større eller mindre konsulentopgaver, privat kursusundervisning, m.v. 
   Jeg syntes at både undervisning og konsulentopgaverne mere og mere var blevet kedsommelig rutine. Det var ikke sjovt mere, og jeg gad heller ikke - igen , igen - søge et nyt job for at få det sjovt igen (= ny modstand, nye udfordringer, nye konflikter, nye belønninger)
   Jeg havde et stykke tid - vel egentlig i relativt mange år - interesseret mig for hjerneforskning og spørgsmålet om denne forsknings sammenhæng med kognitiv psykologi når spørgsmålet om kreativitet var på bordet. Og det spørgsmål har optaget mig i større eller mindre grad i mange år.
 
Og jeg syntes at alt pegede i retning af - at hvis jeg holdt op med at foretage mig alt det der i mange år havde holdt mig mentalt i live, så ville min hjerne sløve hen og skrumpe ind - eller bare stivne når jeg havde hevet hele cirkusset ned med deadline omkring min 70-års fødselsdag (som var sidste år).
   Og jeg var egentlig ret glad for min hjerne - og har været det det meste af mit voksenliv, også selv om den altid har haft huller og svagheder og dårlige forbindelser, fx hvad angår retstavning, det at lære gloser på fremmedsprog, huske årstal og lignende.
   
Der kom så bloggen ind som noget der kunne holde venstre hjernehalvdels sprogcentre, semantiske hukommelse og logiske tænkning kørende - i kondi og i form - efter at jeg ikke mere var professionelt forpligtet på at være aktiv udøvende i den slags sager. 
   Og samtidig begyndte jeg at overveje hvad jeg skulle finde på for at holde højre hjernehalvdels visuelle og rumlige tænkning og modtageapparat og udtryksmuligheder kørende når jeg nu ikke mere skulle undervise i billeder og tv-journalistik, lave sjove powerpoint-slides, analysere de levende billeders dramaturgi, etc. 
   Her begyndte jeg så at lege med tanken om at gå på kursus i akvarelmaling - som var et medie og medfølgende særlige tekniske krav som jeg aldrig havde været i clinch med tidligere - tilbage i min barndom og ungdom hvor jeg ellers tushtegnede og oliemalede ret intensivt i små 20 år, fra jeg var 5 til jeg var 25.
   
Introduktionen til bloggen - dets første indlæg - kan du finde ved at klikke på dette link og derefter følge sporet hvor det går over stok og sten:
http://petersudsigt.blogspot.dk/2010/03/tanker-om-kreativitet.html
Og den fortsatte fortælling om min kamp med at løse 'akvarelmaleriets mysterier' begynder med dette indlæg - som blev det første af indtil videre 26:
http://petersudsigt.blogspot.dk/2011/10/akvarelmaleriets-mysterier-historien-om.html
Så rent faktisk har jeg været påvirket af 'hjerne-fitness'-tankegangen selv om jeg den gang ikke kendte noget særligt til det - og kun havde et meget overfladisk forhold til det. Og ikke kendte den populære term.

Hvad siger Wikipedia videre om 'brain fitness' - er der noget seriøst i det?
Brain fitness is the capacity of a person to meet the various cognitive demands of life. It is evident in an ability to assimilate information, comprehend relationships, and develop reasonable conclusions and plans. Brain fitness can be developed by formal education, being actively mentally engaged in life, continuing to learn, and exercises designed to challenge cognitive skills.[4][5] Healthy lifestyle habits including mental stimulation, physical exercise, good nutrition, stress management, and sleep can improve brain fitness.[6][7][8][9][10] On the other hand, chronic stress, anxiety, depression, aging, decreasing estrogen, excess oxytocin, and prolonged cortisol can decrease brain fitness as well as general health.[11][12][13][14][15][16   Brain fitness can be measured physically at the cellular level by neurogenesis, the creation of new neurons, and increased functional connections of synapses and dendrites between neurons. It can also be evaluated by behavioral performance as seen in cognitive reserve, improved memory, attention, concentration, executive functions, decision-making, mental flexibility, and other core capabilities.
   Like physical fitness, brain fitness can be improved by various challenging activities such as practicing sports,[17] playing chess or bridge, dancing regularly, practicing yoga and tai chi and also by engaging in more structured computer based workouts.[18] Some research shows that brain stimulation can help prevent age-related cognitive decline, reverse behavioral assessment declines indementia and Alzheimer’s[19][20][21] and can also improve normally functioning minds.[22] In experiments, comparing some computer based brain boosting exercises to other computer based activities, brain exercises were found to improve attention and memory in people over age 60.[23][24] Other studies have evaluated other brain boosting exercises and not found improvements. A study of 67 schoolchildren aged 10 compared 7 week Nintendo brain training to engaging in pen and paper puzzles. The study found that the brain training group suffered a 17 percent decrease in memory tests after the seven-week course, while the pen and paper group saw an increase of 33 percent.[25] Some experts are skeptical with regard to the real value of particular commercial brain boosting products. For example, a panel of experts gathered by Which? Magazine have concluded that ‘Dr Kawashima’s Brain Training’ for the Nintendo DS will not enhance brainpower at all.[26] However, other researchers underline the growing amount of studies indicating that some commercial brain training products have shown measurable results in improving various cognitive skills.[27][28][29]
O.K. så! Hvad for nogle aktiviteter kan øge hjernens form og kondi? Og hvordan antages de at virke? Det fortæller artiklen i Wikipedai også om:
Not all brain activity exercises the brain in the same way.
   Activities that require you to use all your senses, break your routines and engage in novel experiences which can create BDNFs(neurotrophins) as explained in the book Keep Your Brain Alive, Workman Publishing.
   Activities that involve planning ahead, like chess, stimulate the Frontal lobe area of the brain.[40]   Activities like ballroom dance and basketball, train short range spatial skills, used when one walks through a short limited space, like the interior of a house.[citation needed]
   Activities that combine intellectual and physical demands improve spatial and reasoning skills [17]   Activities like learning a new language or painting require the coordinating of multiple regions of the brain.[citation needed]
   Physical exercise promotes BDNF.[41]   Reading books, and writing[42]   Cognitive training games, such as Lumosity [43][44]
 Så - med de forbehold som man skal tage når man er Wikipedia, så ser det ud til at jeg er på rette vej til at opretholde - eller måske endda forbedre - min hjernes mentale form og kondition på centrale områder, ved dagligt eller jævnligt at læse og skrive (blog), se og male (akvarel).

Det viser sig så i øvrigt at Elkhonon Goldenberg sammen med andre forskere har udgivet en bog der bruger begrebet i titlen: 
"The SharpBrains Guide to Brain Fitness: How to Optimize Brain Health and Performance at Any Age" - by Dr. Sandra Bond Chapman, Alvaro Fernandez, Dr. Elkhonon Goldberg and Dr. Pascale Michelon (4 Apr 2013) 
Product Details
Den bog har jeg nu bestilt. Så får vi se hvor meget hold seriøse forskere mener der er i begrebet. 

onsdag den 11. april 2012

Musik, spejlneuroner og den kreative hjerne

I Påsken var der familiekomsammen. Et af mine børnebørn ligner sin mor i den alder - 17 måneder. Han er helt vild med musik og "danser" til den - eller når nogen synger. Udtrykker helt umiddelbar glæde og nydelse.
   Da min datter var på samme alder husker jeg at hun pludselig med høj klar stemme sang/nynnede Danmarks Radios pausesignal: melodien til "Jeg drømte mig en drøm i nat..."
   Hun havde lært melodien - uden at blive undervist - bare ved at høre den nogle gange i radioen. En melodi som nynnes, produceres af stemmbåndene (som er muskler) og læberne, tungeen og måndhulemuskulaturen i et kompliceret og koordineret samarbejde.
   Der går åbenbart en "vej" i hjernen - fra øret, over hjernens hørecenter og over til de muskler som producerer "sangen" så den lyder præcis som den melodi øret har hørt. Og når den vej er banet, så udløser det lyst- og glæde-hormoner i hjernens belønningssystem: endorfiner, dopamin, etc. - hver gang melodien høres og synges.

Musik, dans, sang, rytme - udgør en helhed som. når vi oplever det, sætter sig i kroppens spejlneuroner som en slags muskelhukommelse. Det vil sige: Når vi hører musikken, så aktiveres de dele af det motoriske system som også er aktivt når vi selv synger, spiller, nynner, trommer, danser - nemlig de spejlneuroner som sidder i præmotorcortex og i andre tilsvarnede netværk i hjernen, fx det der har med hørelse og stemme at gøre.
   Det bemærkelsesværdig er at denne spejling sker så nemt - og gør os så glade - som mit barnebarn så tydeligt giver udtryk for.

Det skriver bloggeren Suzie Heumann om i Huffington Post om:
I went to see Bonnie Raitt and Taj Mahal the other night in Oakland California. The setting was beautiful and the crowd was thrilled with the music and the vibes. Late in the program, as they sang a lusty, bluesy song together Taj began to wave his hands in the air and he encouraged us all to do it with him. Everyone began waving their hands and arms in the air and we all fell into a side-to-side sweeping, wave of ecstatic dancing! We were like one big sea anemone, an organism, waving in a sea of music and bodies and bliss.
   Why is it so easy to do this?
    Music is a universal language. It probably preceded speech. When you listen to or create music many specific areas of your brain light up. The thinking areas, the sensory areas, the memory areas, the motor areas, and even the anticipation and predictive areas of your brain light up during the silence between songs. (...)
    One of the other structures that lights up are the mirror neurons you have throughout your brain/body system. These are widely distributed in the brain but occur in the parietal lobe specifically to help you notice and track what your friends are doing. The same mirror neurons fire when you both follow where someone else is looking, with your attention, and when you are doing the looking all by yourself. They are, for all purposes, the same thing to your brain - either doing the looking or watching someone else as they do the looking. Non-duality - "I am both the observer and the observed"! Consequently, we all did what Taj told us to do, once we had looked to our right and left to see if our friends were doing it too!
    Mirror neurons help keep you in line with your tribe and keep you connected to others. They help regulate your bodily functions, social behavior, what you do and say to another, how you interpret another's actions and they encourage you to act and feel the way the majority is acting and feeling at any given moment. Mirror neurons are what make you social. They help 'teach' you to be a part of your tribe. You, and everybody else in your tribe, keep an 'eye' out, so to speak, for unity, divisiveness, action, calm, eating, yawning, laughing, and a myriad of other social signals that make you either a part of or separate from the rest. Both listening to and playing music draws on your attention, your anticipation and your mirror neurons too.
På Facebook modtog jeg et link til en YouTube-video som er fascinerende og gribende, og som demonstrerer at forskellige netværk har forbindelser og er aktive hvis man bare trykker på den rigtige "kontakt".
   Talecentret, den episodiske hukommelse, og de muskler du bruger til at synge og spille med, er neurologisk forbundet sådan at når du hører en melodi som din krop kan huske via premotorcortex, så åbner det en række neuro-forbindelser mellem forskellige centrer så de aktiveres og samarbejder. 
   Se bare her:


"Neurons that wire together fire together" (eller omvendt), er et af den moderne neurovidenskabs slagord, og videoen viser jo at musik er bredt forbundet til personligheden, erindringen, bevidstheden og kroppen - også når omgivelserne ellers helt har opgivet kontakt.
One of the key factors in the human brain’s ability to change via neuroplasticity is that neurons form interconnections based on simultaneous firing over a period of time. According to Norman Doidge, author of The Brain That Changes Itself, this theory was first proposed by none other than Sigmund Freud, but was articulated in more detail by Canadian psychologist Donald Hebb. Doidge attributes this neat summary to neuroscientist Carla Shatz: Neurons that fire together wire together. 
 http://www.neurosciencemarketing.com/blog/articles/neurons-fire-together.htm