Insekthoteller: Kreativt svar på alarmerende nyhed - om at 80 procent af insekterne er forsvundet siden 1989 - eller hur?

Insekthotel i Vordingborg by

Denne blog er i sit grundsyn konstruktiv og analytisk - og satser på solid viden, ny som gammel, og analyser af den. Men den er også konstruktiv tænkt: åben for nye ideer og tanker - og vil gerne udforske erfaringer og anvendelsesområder som ikke er blåstemplet af eksperter hvis bare de har noget med temaet kreativitet at gøre.

Jeg er passioneret morgensvømmer. Når den lokale svømmehal åbner tidligt om morgenen, står jeg der sammen med en lille gruppe lige så dedikerede og er klar til at gå under bruseren og i bassinet - og til sidst i sauna og under den kolde bruse. Hver morgen året rundt.

   Jeg har flere gange tidligere fortalt om den glæde jeg har af mødet og snakken med de andre morgensvømmere, der repræsenterer et bredt udsnit af aldersgrupper og udgør et pænt udvalg af samfundets professioner og diverse sociale baggrunde. 

   Over halvdelen er dog nok nærmere pensionsalderen end den alder hvor man stifter familie.

For ikke så længe siden fortalte en af mine kreative morgensvømmervenner (pensioneret konditormester) at han var igang med at bygge et 'insekthotel'.

   "INSEKTHOTEL"? Ordet havde jeg hørt før, men det stod godt nok lidt tåget for mig hvad det egentlig var for noget. 

   Men HOTEL-metaforen gav jo et godt fingerpeg.

   

I forvejen kendte jeg ham som en vandringsmand af Guds nåde, som til fods har tilbagelagt flere tusinde kilometer på Europas veje i de senere år, og herunder selvfølgelig også gået Caminoen i Spanien. Og siden skrevet om sine oplevelser.

    Og, blev jeg klar over, han var også en dygtig handymand som havde snedkereret to fine udendørs "shelters" for beboerne i det lejlighedsbyggeri han selv boede i.

    Dem kan man se fotos af her:

Hotel-byggeren fortalte at der nu var lidt diskussion med de andre lejere om placeringen af insekthotellet da det var færdigt. 

   Normalt forsøger man jo at undgå alt for meget krible-krable i sine nære omgivelser. Med et 'insekthotel' blev krybet - med eller uden vinger - jo nærmest inviteret inden for, gik diskussionen på.

   

Men nu står 'hotellet' der og ser både smukt og dekorativt ud. Og for insekter er det forhåbentlig både indbydende og gæstfrit. 

   Det er klar til indflytning for diverse insekter, insekter med deres pupper og larver som vi jo ikke kan undvære i vores natur - selv om mange mennesker helst vil være fri for dem sådan til daglig i den umiddelbare nærhed (blandt andet jeg selv som reagerer uforholdsmæssigt kraftigt på insektbid og -stik):

En passant nævnte hotelsnedkeren og vandringsmanden så lige det perspektiv der lå i den nyhed i medierne som vi begge havde bemærket for nylig: at forskere havde fundet ud af at der var et bekymrende kraftigt fald i mængden af insekter i Europas naturområder.

   Og det kunne man forhåbningsvis bidrage til at modarbejde med sådan et insekthotel, antydede han med et skævt smil.

Nyheden havde været fremme for nylig. Igen. 

   Men der var egentlig tale om en regulær forskningsbaseret gammel nyhed som uheldigvis kom ud i medierne i agurketiden.

   Jeg synes den på baggrund af det flotte insekthotel fortjener at blive udfoldet.  Så her ...     

Er der et regulært samfundsmæssigt, konstruktivt perspektiv i at bygge insekthoteller? - kunne man spørge.

   Berlingske Tidende viderebragte nyheden den 23. juli - altså midt i agurketidens vrimmel af letkøbte ikke-nyheder. 

   Overskriften lød:

Forskere frygter økologisk kollaps: Europas insekter forsvinder

Alarmerende, mildest talt. 

   Rigtig god grund til at politikere og journalister skulle gå på barrikaderne med det samme. Og fremsætte krav om meget mere økologi - og udstede forbud mod diverse kemiske insektbekæmpelsesmidler - uanset påstande om lave og ufarlige grænseværdier for mennesker.

   Men jeg mindes ikke at den historie blev samlet op og videreudviklet i medierne den gang. 

   Miljøjournalisterne og -politikere har vel været på sommerferie i Nordsverige hvor der vist er myg nok.

Underoverskriften uddybede historien:

Drastisk tilbagegang for Europas insektbestande. Siden 1989 er mængden af insekter målt i biomasse faldet med mere end 80 procent.

https://www.b.dk/globalt/forskere-frygter-oekologisk-kollaps-europas-insekter-forsvinder

http://www.globalen.dk/single-post/2017/06/30/Nye-studier-fastsl%C3%A5r-Pesticider-skader-bierne

Og jeg mindes også at vi sidste år oplevede at få en uønsket fritflyvende bisværm til at lande  på flisegangen i vores have. Og at den biavler-mand som kom og hentede sværmen, fortalte at sådan en sværm af honningbier - med indbygget lebendig dronning - i hvert fald var 400 kr. værd på bi-dronning-marekedet i Danmark.

Men hvornår startede egentlig det store fald i de europæiske insekters biomasse?

   Man brugte jo også meget farligere sprøjtemidler i årtierne før 1989, midler der nu er strengt forbudt (fx DDT!). Så det kan måske være en langtidseffekt af tidligere tiders pesticidoverforbrug af endnu giftigere midler når insekterne mængde og fylde er reduceret så drastisk de sidste 25 år.

    Her er det afvisende svar fra forskeren ikke helt så skråsikkert.

   

Men det der er afgørende galt, og som kan begrund alarmformuleringen om "økologisk kollaps", synes at være at den slags natur der nu dominerer vores 'grønne områder', helt generelt er stærkt insekt-U-venlig og nærmest lidt ørkenagtig.

 

Normalt vil naturen reagere på "huller" der opstår ved at dyrearter reduceres kraftigt i antal -  eller helt forsvinder, ved at de hurtigt udfyldes af andre invasive eller opblomstrende arter (= det man i erhvervsøkonomien kalder 'disruption', se foregående blogindlæg).

   Men den udvikling har vi ikke set ske når det gælder insekterne i Europas natur når man måler over et stræk på fx 100 år: Der er nok kommet mere 'natur' i form af grønne planter, men den 'natur' er simpelt hen overordnet og samlet set mere insektafvisende (= alt for pæn og ren og friseret og ryddet og opdyrket) end den der var der for et århundrede siden:

Paradoksalt nok er der i dag mere planteproduktion i naturen, men insekternes krav til levestederne honoreres ikke. Set i forhold til Europas øko-systemer for 100 år siden er der i dag langt færre blomster, mindre gødning og færre ådsler i naturen. Samtidig foretrækker insekterne varme levesteder, og mange af vores marker og skove er præget af fugt og skygge.

   Såfremt den tyske undersøgelse står til troende, er det et ualmindeligt stærkt alarmsignal om, at der er noget helt galt i vores natur.

- Resultatet af den tyske forskningsundersøgelse er så opsigtsvækkende, at det bør bekræftes af andre undersøgelser, inden vi bredt accepterer det som sandheden. Men hvis vi ser på antallet af insektædende fugle, så kan vi se, at de fleste arter også er i tilbagegang. Det kan godt tyde på, at de tyske forskere har fat i den lange ende, siger Rasmus Ejrnæs.

Vi er alle fortrolige med metaformodsætningen: en RIG natur vs en FATTIG natur.

   Ingen tvivl om at Europas lande og samfund,  trods alt - inklusive to verdenskrige - i de sidste hundrede år er blevet 'rigere' rent materielt (BNP).

   Men ... og det er pointen her: Naturen i Europa er altså i de sidste 100 år blevet 'forarmet' og 'udpint', og for langt de fleste insekter er den dermed blevet i den grad U-GÆSTFRI.

Og hvis 'fattigdom' måles i andet end materielle goder, så er vi mennesker også, ifølge Ejrnæs, blevet ramt af det store fald i insekternes biomasse selv om vores bilruder er mindre insektplagede om sommeren end i gamle dage:

Udover fødemangel for mange af vores ynglefugle, kan insekternes kollaps også føre til, at planterne bestøves dårligere, påpeger Rasmus Ejrnæs.

   - Når naturen på den måde bliver fattigere, bliver vi også fattigere som mennesker. Naturens magi er en vigtig del af både vores kulturarv og vores livskvalitet som mennesker, siger Ramus Ejrnæs til Nordjyske Stiftstidende.

Forskeren Rasmus Ejrnæs giver ikke nogen løsning på udsigten til 'økologisk kollaps'. Det er sådan lidt typisk.

   Men for en praktisk anlagt handyman eller -kvinde kan man foreslå: Lav et insekthotel og stil op i haven, på terrassen eller altanen. 

   Min kreative morgensvømmerven har vist vejen og er en glimrende rollemodel som hotelbygger. 

   Og der er masser af vejledning at hente på nettet:

https://naturguide.dk/byg-dit-eget-insekthotel/

http://www.friluftsraadet.dk/media/542971/insekthotel_net.pdf

http://www.science.ku.dk/vildcampus/doc/Insekthoteller.pdf

Man kan også købe sig til et - hvis man ikke er helt så handy:

https://coop.dk/soeg/soeg?pagecontext=webshopDk&q=Insekthotel

Eller man kan købe et som samlesæt som ens børn kan bygge et insekthotel ud af: 

https://kitchen4kids.dk/search/?q=Insekthotel

Der er ca. 1.1000.000 parcelhuse i Danmark. Og lad os antage at hvert af dem opstiller et enkelt insekthotel i haven eller på terrassen? 

   Der er 98 kommuner i Danmark og næsten alle byer har et eller flere parkanlæg eller gadekær eller lign. grønt område. Lad os antage at stadsgartneren i alle de kommuner opstillede mindst ti insekthoteller i kommunens grønne områder (som man sikkert kunne få frivillige til at lave - bare for fornøjelsens skyld).

   Hvor meget det ville batte, ved jeg ikke. 

   Men mon ikke en del, alligevel. Og skade kunne det under ingen omstændighed gøre.

 

Her et link til Wikipedias artikel om 'Insect Hotel':

https://en.wikipedia.org/wiki/Insect_hotel

Ideen er i Danmark ikke så gammel. 

   I 2011 omtaler Søren Ryge i en artikel fænomenet - foranlediget af et læserbrev hvor skribenten fortæller at et familiemedlem har set et insekthotel bygget af to schweizere på en vingård i Italien - og taget dette foto:

Søren Ryge er begejstret og anbefaler ideen til læserne.

http://politiken.dk/forbrugogliv/boligogdesign/bolighaven/boligsporgsmaal/art5021389/Ryges-brevkasse-Lav-et-hotel-til-insekterne

Når jeg nu er igang med at gøre reklame for et godt og samfundsnyttigt  projekt der kan modvirke et økologisk kollaps i Danmark, så kan jeg også nævne at Rune Engelbreth Larsen er udkommet med en mursten af en flot gennemillustreret bog som er værd at anskaffe og læse:

VILDERE VIDDER I DANSK NATUR

Med undertitlen:

Hvor og hvordan over 1.000 kvadratkilometer natur kan blive vildere, imødegå naturforarmelse og fremme artsrigdom og oplevelsesrigdom

Rune er fortaler for at en stor del af den relativt forarmede natur som kendetegner de danske friserede og tæmmede 'naturområder', får muligheder for at vokse vildt - og dermed udvikle sig så de i højere grad end nu kan fungere som en slags insekt-, dyre- og plantehoteller - i kæmpeskala - til en langsigtet berigelse af biodiversiteten i den danske natur.

Mange af min blogs læsere vil huske Rune Engelbreth Larsen som en skarp og kritisk politisk klumme-skriver i Politiken i en række år. Nu er han medlem af bestyrelsen for Dansk Naturfredningsforening.

Bordtennis, hjernen og kreativiteten

En artikel i Information før jul (20/12) satte gang i nogle erindringer. Rubrikken var et citat fra artiklens brødtekst:

'Der kan ligefrem være en form for ekstase over det'

Artiklen der er skrevet af Rasmus Bo Sørensen, handler om effekterne - de positive - på hjernen - af at spille bordtennis.

   Underrubrikken lyder:

I århundreder har filosoffer og forskere været optændt af ideen om at forbedre hjernens kapacitet. Nu har en gryende videnskabelig interesse for et 150 års gammelt boldspil kastet en ny teori af sig. Den siger, at man kan blive klogere af at spille bordtennis. Men klogere på hvad?

Artiklens case er en studerende i engelsk og kommunikation, Zoran Lekovic, som efter eget udsagn som voksen 'spillede sig ud af en depression', og som offentligt i forskellige medier har gjort sig til talsmand for bordtennissportens helende effekt på hjernen.

Jeg har tidligere skrevet om hvordan fx kunst på væggene i sygehuse og musik af Mozart angiveligt kan være helende for helbredet og stimulere hjernen - fx dens kreative funktioner.

   Nyere hjerneforskning tyder på at en lang række forskellige fysiske og mentale aktiviteter kan udløse en coctail af hjernestimulerende hormoner - neurotrasmittere kaldet - som 'booster' hjernen og som giver udøverne en oplevelse af glæde og velvære.

   Der sker det at hjernen derigennem får lettere ved at 'få hul igennem' og skabe koblinger mellem neuroner i forskellige centrer i hjernen. Og det er godt - også for kreativiteten.

   Det handler om at komme i den tilstand som kreativitetsforskerne kalder "flow" - og som på daglig-engelsk har fået tilnavnet 'high': 'runners high', 'writers high', helpers  high', 'painters high' m.fl.

   Det er en 'selvforglemmende tilstand' - bevidstheden om tid og sted tåger ud når man er i den - indtil målet er nået.

   Jeg har selv oplevet tilstandene 'writers high' og 'painters high' når jeg har skrevet mine fagbøger - og i de senere år når jeg har malet akvarel. 

   Og også når jeg skriver (nogle af) mine blogindlæg. Det er nok den inderste forklaring på at jeg bliver ved: 'writers high'.
   Jeg tror også at man med rimelighed og fagligt funderet på tilsvarende måde kan tale om 'the ping-pong high'.

Bordtennis har været den eneste (sammen med svømning) sportslige aktivitet jeg  - on and off - har dyrket siden jeg var 8-10 år  og helt op til midten af 90-erne. Ikke konstant og uafbrudt, men jævnligt. Og i privat regi - ikke i klub.

   Selv om jeg altid har være 'kropsdoven', har jeg i min barndom og ungdom dog periodevis drevet andre former for idrætslige aktiviteter: fodbold, skiløb, badminton. Men stabil har jeg aldrig været.

   Bordtennis spillede jeg i min barndom med kammerater på spiseborde der var nogenlunde store. Siden udgjorde en finerplade i de rigtige mål den bane vi spillede på.

   I USA hvor jeg var 'foreign exchange student' i et år (1961-62) hos en kreativ og varm familie, var det rum jeg havde fået som mit værelse i familiens hus så stort at der var god spilleplads til et grønt bordtennisbord i de rigtige  mål og med et net i de rigtige proportioner. Og i det år spillede min ældste amerikansk 'bror 'Jimmy og jeg jævnligt ping-pong der om aftenen.
   Det nød jeg - også fordi jeg ikke ellers var aktiv sportsudøver det år.

Jimmy, 17 år

Peter, 18 år

Artiklen i Information er lidt tungen ud ad vinduet. Forskellige autoriteter citeres, forskellige forskere interviewes, og det man kan blive enige om, er at både bordtennis og andre former for krævende fysisk aktivitet stimulerer hippocampus og kan bidrage til at der skabes helt nye hjerneceller i den del af hjernen.

   Hippocampus er afgørende for etablering og opbevaring af erindringer, og mere generelt for hjernens hukommelsesfunktion. Den er også afgørende for vores rumlige hukommelse og orienteringsene.

 

Jørgen Leth som har skrevet 'Sportsdigte' (1967), har fortalt om "både mentale, sanselige og æstetiske dimensioner af bordtennissporten", fortæller artiklen. Og følger op med et citat:

»Bordtennis kræver en helt utrolig stærk tilstedeværelse i hvert eneste sekund« siger Jørgen Leth. »Der er ingen rolige punkter i bordtennis, ligesom der er i fodbold og cykelløb og i tennis, som også er et langt mindre intensivt spil. Man kan ikke slappe af. Alting er hele tiden på det absolut yderste.«

En hjerneforsker Troels W. Kjær hører til de mere skeptiske, men fremhæver dog de kvaliteter alle hjerneforskere kan blive enige om:

»Der er meget godt at sige om bordtennis, for det er et spil, der aktiverer en lang række områder i din hjerne på samme tid. Du skal både bruge din langtidshukommelse, din koncentrationsevne, din nær- og fjernsansning, din reaktionsevne, din strategiske tænkning, din motor planning og din syns- og høresans,« siger han.

Det jeg selv husker fra da jeg selv spillede bordtennis jævnligt, var at jeg var meget fascineret af at spillet simpelt hen foregik stort set ubevidst - simpelt hen fordi det gik så hurtigt.

   Jeg spillede rimeligt godt, og det var et stående mysterium for mig hvordan det kunne lade sig gøre at spille rimeligt godt udelukkende på en ubevidst 'intuition' - uden for bevidsthedens og den bevidste tænknings domæne og kontrol. Og uden at nogen havde trænet med mig eller fortalte mig hvordan jeg skulle tænke for at vinde.

Hvor hurtigt spillet går, har artiklens journalist også fundet forskningsmæssigt belæg for:

I en professionel bordtennisduel kommer bolden i gennemsnit over nettet med en hastighed på 100 km/t fra et udgangspunkt blot tre meter væk. Det giver hver spiller et kvart sekund til at reagere. Det vil sige et kvart sekund til at fortolke modstanderens kropssprog – hans håndled, hans albue, hans hofte og hans skuldre.

   Et kvart sekund til at registrere boldens bane gennem luften – dens fart, dens højde, dens vinkel og dens skru. Et kvart sekund til at udtænke et passende modtræk – en forhånd, en baghånd, et angreb eller et forsvar? Og et kvart sekund til selv at komme i stilling – til selv at finde sin position, gennemføre sit eget slag og sende bolden retur over nettet. Et kvart sekund. I alt.

Her en af flere YouTube videoer der fortæller historien om hvor godt bordtennis er for hjernen:

Med til historien om betydningen af fysisk aktivitet hører at jeg omkring 1996 tog mig sammen til at begyndte at svømme hvor morgen i den lokale svømmehal. Som kropslig aktivitet i sammenligning med bordtennis stort set i den modsatte ende af spektret: roligt og regelmæssigt - i hvert fald for mit vedkommende.
   Og da jeg først kom ind i vanen, så blev jeg - og er stadig - mentalt og fysisk afhængig. Jeg har det nu sådan at hvis jeg ikke får afviklet min morgensvømning (500 - 750 m pr. morgen, 700-1000 svømmetag), så har jeg det simpelt hen dårligt - en slags abstinenser - resten af dagen.

   Og fruen fulgte heldigvis trop med morgensvømningen.

   

Ud over det rent fysisk at komme igang hver dag, så virker morgensvømningen på mig som en form for meditation, noget jeg tidligere jævnligt har skrevet om - og selv dagligt praktiseret siden 1976  (retning: TM = Transcendental Meditation).

   Nu er det sådan at når fruen og jeg af og til diskuterer om vi måske skulle flytte til en anden by, så er det første spørgsmål der skal afklares, dette: Er der en svømmehal med mulighed for morgensvømning hver dag?

   Hvis ikke, så er den by på forhånd udelukket.

Jeg har så lige  søgt på danske hjemmesider om noget der var skrevet klart og tydeligt og fagligt funderet, om betydningen af fysisk aktivitet for hjernens funktion.

   Det følgende citat er et godt bud - fra en konsulenthjemmeside "Aktivitetspiloterne" - der er front for to universitetsuddannede kandidater fra Institut for idræt og ernæring:

Når man er fysisk aktiv, vil pulsen stige, fordi musklerne stiller et større krav om at få tilført ilt og næringsstoffer. De arbejdende muskler frigiver også selv nogle stoffer til blodet, som menes at have en positiv effekt på hjernefunktionen. Dette drejer sig om mælkesyre og vækstfaktoren BDNF, som bliver ført via blodbanen til hjernen.

   Hjernen består af en masse hjerneceller, som kommunikerer med hinanden. Jo bedre hjernecellerne er til at kommunikere med hinanden, og jo hurtigere denne kommunikation foregår, des bedre er hjernefunktionen. Det er her, at stoffer som mælkesyre og BDNF har en gavnlig effekt, da de kan være med til at styrke kommunikationen mellem hjernecellerne. Den styrkede kommunikation sker ved, at forbindelser mellem nogle hjerneceller bliver forbedret og/eller, at der bliver dannet flere nye forbindelser mellem disse celler.

   Fysisk aktivitet stimulerer desuden hjernens produktion og frigivelse af dopamin og endorfiner. Dette er "lykkestoffer", der gør, at man føler sig glad og fuld af energi under og efter den fysiske aktivitet. Det påvirker naturligvis også motivationen, men kræver også fra starten en vis motivation for den fysiske aktivitet, man giver sig i kast med.

   Her er det vigtigt at man har succesoplevelser under aktiviteten. Fysisk aktivitet sammen med andre kan desuden have psykosociale effekter, fordi man skaber relationer med andre og får en følelse af fællesskab.

http://aktivitetspiloterne.dk/index.html

Her link til en ældre artikel fra videnskab.dk. med overskriften "Bevæg dig, og gør din hjerne glad":

http://videnskab.dk/krop-sundhed/bevaeg-dig-og-gor-din-hjerne-glad

Og her et link til en artikel i webudgaven af tidskriftet "Psycholgy Today" der gennemgå  hvad fortalerne mener forskningen kan bevidne om meditationens gode effekter på hjernen:

https://www.psychologytoday.com/blog/use-your-mind-change-your-brain/201305/is-your-brain-meditation