Sider

lørdag den 6. maj 2017

Akvarelmaleriets mysterier (58c) - Slut på et 'akvarelkursus på hjemmebane' - ni akvareller fra mine nærområder - Ordrupnæs og Vordingborg


Klüvers formkonstanter

Man kan sige at det er meget blog-plads at bruge til at udstille og kritisere ni akvareller som egentlig bare er et resultat af at min maleblokering blev opløst for godt en måned siden.
   Undervejs har jeg så set kritisk på de billeder der er kommet ud af det. Hvad synes jeg om, og hvad ikke? Hvor er der problemer? Kan man gøre noget ved det? Og hvad?

Fidusen ved akvareller af den 'naturalistiske' type som jeg - indtil videre - synes det er interessant at male, er at man kan forbedre på dem - men med store begrænsninger. 
   Man kan altid male dele af motivet mørkere, og derigennem forstærke de kontraster som leverer perspektiv og dybde i billedet. Men aldrig den anden vej, med mindre man bruger dækfarver - med fx heldækkende hvid.

De følgende akvareller er - hvad man kunne kalde denne omgangs 'høst'. 
   Mange frustrerende energier er blevet forløst. Slet ikke nok, synes jeg - set i bakspejlet. 
   Men der er lidt udvikling i dem når man ser dem i sammenhæng og som et forløb,

Dem jeg nu udstiller her i dette indlæg, er så vidt muligt rettede og forbedrede udgaver af de akvareller som jeg i de to tidligere indlæg har vist på bloggen og på Facebook. Typisk er de blevet ændret/forbedret ved at jeg har mørknet skyggerne - og forstærket landskabets eller træernes omrids og konturer med en tynd tusch-streg. 
   Derfor har dette indlæg nummeret (58c) som sætter punktum for serien.

Her er hele serien så - fra Rødkælken i starten til Alleen som slutning:

Rødkælk og rønnebær
Næbbet på Ordrup Næs i modsol
Egetræ i krydset mellem Marienlyst vejen og Bakkebølle stien
Borgruinen med vand i voldgraven, set fra sydøst
Den gamle museumsbygning og Gåsetårnet i baggrunden
Gåsetårnet bag ruinterræn
Borgruinen og voldgrav med vand, set fra syd
Udsigt til Oringe i modlys, set fra Bakkebølleskovens kyst
Aleen fra Københavnsvej mod Ornebjerg og Kastrup.

Er der egentlig noget at tilføje? Altså på baggrund af kommentarerne i de to forudgående indlæg?

Jeg syne at det i den her serie bliver meget tydeligt at jeg - i en periode med mental krise i forhold til egen krop og i forhold til visuelle indtryk for farver og former - har følt det som en forløsning at finde motiver hvor de helt fundamentale visuelle skemaer trænger sig frem fra det ubevidste - og ud igennem udtrykket i billederne (jeg ser her bort fra dompap´en, som (måske) er en anden historie).

Disse visuelle gitteragtige skemaer hedder i videnskabelig terminologi: 
FORMKONSTANTER
 Og Wikipedia definerer dem sådan her:
A form constant is one of several geometric patterns which are recurringly observed during hallucinations and altered states of consciousness.
Den forsker der fandt ud af formkonstanternes eksistens, hedder Heinrich Klüver, og tidspunktet for opdagelsen,  er - som man kan læse sig til det i artiklen - fra omkring 90 år siden:
In 1926, Heinrich Klüver systematically studied the effects of mescaline (peyote) on the subjective experiences of its users. In addition to producing hallucinations characterized by bright, "highly saturated" colors and vivid imagery, Klüver noticed that mescaline produced recurring geometric patterns in different users. He called these patterns 'form constants' and categorized four types: lattices (including honeycombs, checkerboards, and triangles), cobwebs, tunnels, and spirals.[1]

Disse basale visuelle formkonstanter illustreres sådan her i Wikipedia-artiklen:


Grundlæggende er der tale om fraktale 'gitre' som under særlige mentale omstændigheder visuelt sætter sig formende og strukturerende foran udsigten til et bagvedliggende motiv, et motiv som altså egentlig kun kan ses og forstås gennem gitteret (kan man forestille sig).
   Og jeg er sådan set ikke i tvivl om at når jeg maler et billede hvor sorte 'gitre' i forgrunden giver billedet mening og perspektivisk dybde til et mere tåget motiv bagved, så er det i høj grad fordi formkonstanterne ligger som en matrice under mine oplevelse af motivet - og af mine tegninger af det.
https://en.wikipedia.org/wiki/Form_constant
Dermed slut for denne serie af aktuelle akvareller fra min hånd.
   Som jeg - ærlig talt - er lidt stolt af . 

De to forudgående indlæg i serien om 'Akvarelmleriets mysterier' som fortæller om disse akvareller, finder du ved at klikke på disse links:
http://petersudsigt.blogspot.dk/2017/05/akvarelmaleriets-mysterirer-58a.html
http://petersudsigt.blogspot.dk/2017/05/akvarelmaleriets-mysterier-58b-fortsat.html
Mere om 'formkonstanter' og deres betydning for ikke mindst og især jugendstilen kan man læse her:
http://petersudsigt.blogspot.dk/2014/08/dansk-jugend-jens-lund-formkonstanter.html

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar