Sider

mandag den 29. februar 2016

Når naturoplevelser heler og helbreder det skrøbelige sind, så er det ikke bare tro og ønsktænkning - forskningen underbygger det.

Det nye parti i Folketinget Alternativet har fået en aftale i stand i Folketinget der giver penge til et forsøg med at læger/psykiatere kan ordinere 'kultur' på recept.
Det er med en slet stolthed i stemmen, at vi kan afsløre, at vores sundhedsordfører, Carolina Magdalene Maier, har forhandlet en aftale på plads for satspuljemidlerne på sundhedsområdet. Aftalen sikrer otte millioner til en 3-årig forsøgsordning, hvor mennesker med stress, og let til moderat angst og depression, kan få udskrevet en "recept" på kulturoplevelser.
Og det samme med naturoplevelser, de burde også kunne udskrives på recept:
En ny undersøgelse fra Friluftsrådet, "Danskernes brug af grønne områder", viser at jo mere tid man tilbringer i det grønne, jo mindre stresset føler man sig. Og der er ikke kun tale om skov og strand, men også parker, anlæg og haver. Faktisk er haveejere klart mindre stressede end andre. Og alene det at have udsigt til noget grønt, har en positiv indflydelse på sundheden.
Det er i begge tilfælde - kultur og natur - ikke indlysende hvorfor det virker sådan. Men en forsker bag undersøgelsen, seniorkonsulent Karsten B. Hansen som refereres i fysioterapeuternes blad Krop og Fysik, giver et bud:
Når vi er i sociale sammenhænge, modtager hjernen ekstremt mange informationer som skal bearbejdes. Til det bruger vi overvejende de kognitive hjernecentre, som er de mest avancerede dele af hjernen; og de udtrættes nemt, forklarer han. - Stress kan forstås sådan at de kognitive dele af hjernen bliver overophedede. Vi ved fra forskningen at når man er i naturen, slår de kognitive dele fra, og i stedet er hjernestammen aktiv. Den stammer helt tilbage fra urmennesket og er ikke så udtrættende at bruge. Man kan også sige at man slår over på en mere ubevidst brug af hjernen, hvor man modtager sanseindtryk, men ikke behøver at bearbejde dem. En sommerfugls farver, duften af en rose og et egerns bevægelse i trætoppene er behagelige input, der ikke behøver nogen respons fra os. Vi giver så at sige hjernen fri, fortsætter han.
Troen på naturens helende kraft er ikke noget nyt. 
    De arkitekter der i slutningen af 1800-tallet stod for planlægningen af de store sindssygehospitaler i Danmark (Oringe, Sct. Hans, Middelfar, Nykøbing Sjælland m.fl.), var overbevist om at sådan var det. Og selv om troen ikke kunne byggede bjerge, så byggede den godt nok nogle smukke bygnings- og parkanlæg til dem der havde et skrøbeligt sind den gang:

Sindssygehospitalet Oringe ved Vordingborg
Udsigt fra Oringe Ved Vordingborg
Image
Sindssygehospitalet Nykøbing Sj.

Denne tro på den helende natur forsvandt op gennem 1900-tallet. Der kom betonbyggerier og parkeringpladser i stedet. Bare se på sygehusene i Næstved eller Herlev.
   Men ideen er ved at bliv genoplivet rundt omkring:
I øjeblikket anlægger Rigshospitalet i København f.eks. en 6300 m2 stor have. Formålet er at skabe et fristed til patienter, pårørende og personale - en oase med dejlige ting at se på, dufte til og røre ved. I Sverige har mange ældreinstitutioner terapihaver, hvor de gamle er med til at vedligeholde haven. Det har en god effekt på demens, stimulerer krop og hjerne og giver gode oplevelser.
Sådan ville de fleste ønske at det var: Naturoplevelser er godt for hjernen, for sindet, for det mentale og fysiske helbred. 
   Men er det sandt, eller blot smuk ønsketænkning?
   Det er der så forskning i dag der underbygger - at der er noget - meget - om snakken: at grøn natur er godt for hjernen. 
 
Naturfredningsforeningens blad Natur og Miljø har en længere artikel under overskriften "Hjernens naturtalenter" der refererer forskellige undersøgelser og forskningsresultater på feltet.
   De kognitive psykolog, David Strayer fra universitetet i Utah, forsker i det man fagligt betegner 'Attention Restoration', populært sagt reparation af hjernens opmærksomhed og kreative evner.
Han bruger elektroder til at at undersøge og påvise, hvordan hjernens kommandocentrer, prefrontal cortex, sender færre signaler og altså slapper af som en øm muskel, der får en pause, når vi er i naturen og kommer væk fra teknologien.
   Andre neuropsykologiske undersøgelser viser, hvordan amygdala, et center i hjernen forbundet med angst og anspændthed, er mindre aktiv og overlader pladsen til andre centrer i hjernen som faktisk fremmer empati og altruisme. 
   Så det ser ud til, at vi ikke alene bliver roligere, men også mere kreative og rarere mennesker af en kur i naturen.
Artiklen fortæller også at folk i byerne simpelt hen savner grønt, og altså lever med et følt og oplevet naturunderskud.
   Og omvendt fortæller den at mennesker der bor i nærheden af naturområder, har færre hjertesygdomme og færre mentale sygdomme.
   Den fremspirende byhavebevægelse er et svar på det savn. Arkitekter som Hundertwasser og Bjake Ingels er pionerer på området hvor grønnatur integreres i arkitekturen.

Hotel Bad Blumau i Østrig - arkitekt Hundertwasser

En af de amerikanske guruer inden for dette felt, Richard Louv, har opfundet termen 'nature-deficit disorder' - en ikke lægeligt anerkendt diagnose - til at beskrive effekten på mennesker - især børn - der i lang tid ingen kontakt har med naturen.
   Han bliver interviewet til National Geographics hjemmeside under rubrikken 
Connecting With Nature Boosts Creativity and Health
Richard Louv har skrevet to bestsellere om sine synspunkter og sin research på området. Artiklen fortæller:
Louv, the author of the bestsellers Last Child in the Woods (2005) and The Nature Principle (2011), coined the term "nature-deficit disorder" to describe the loss of connection children increasingly feel with the natural world. is not a clinically recognized condition, he explains, but rather a term to evoke a loss of communion with other living things. Nevertheless, he argues, nature-deficit disorder affects "health, spiritual well-being, and many other areas, including [people's] ability to feel ultimately alive." (See "The Nature-Deficit Disorder and How It Is Impacting Our Natural World.")
    The causes of the disorder include loss of open space, increasingly busy schedules, an emphasis on team sports over individualized play and exploration, competition from electronic media, and what Louv and others call a "culture of fear," in which people are afraid to visit natural areas or even go outside due to heavy media coverage of violent events.
Læs mere her:
http://news.nationalgeographic.com/news/2013/06/130628-richard-louv-nature-deficit-disorder-health-environment/
Jeg har det sidste års tid været så stærkt optaget af maleren og træsnit-kunstneren Harald Henriksen, at jeg nu på næsten alle vægge har en del af hans træsnit (25) og akvareller (5), som for langt de flestes vedkommende er direkte inspireret af tætte og intense naturoplevelser.
   Når han malede sine akvareller, skete det på stedet ude i naturen.
   Han levede, malede og skar træsnit i første halvdel af 1900-tallet.  
   Jeg er ikke i tvivl om at han helt umiddelbart har oplevet at det at skabe de billeder, har fungeret "helende" på hans sind. 
   Ligesom billederne fungerer på mig, når jeg er omgivet af dem og kan nyde dem hver dag hjemme hos mig selv.




Se alle hans billeder på hjemmesiden: www.haraldhenriksen.dk 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar