Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg altid har været svag for blended rytmisk musik med folkelige og underklasse-rødder. Og jeg har været inde på og givet eksempler på nogle af de musikformer i tidligere indlæg her på bloggen. Altså musik hvor velkendt folkemusikgenrer og -stilarter fra sammenfundets underste land blandes og fusioneres med fremmed og nyt og eksotisk. Dissen musikblandinger har næsten altid som mere eller mindre tydelig undertekst: oprør mod undertrykkelse fra samfundets magthavere og dominerende flertal.
I 60´erne blev folkemusik og rock blandet. En af pionererne var Bob Dylan. Og blandt andre var sangerinden Joan Baez i front sammen med ham, en sangerind jeg har tidligere har skrevet om i et blogindlæg - for at mindes den betydning hun fik for mig i de tidlige 60´ere.
Men der er fx også Zydeco-musikken som er værd at fremhæve - som er musikform der ifølge Wikipedia ...
... is a musical genre evolved in southwest Louisiana by French Creole speakers which blends Cajun music, blues and rhythm and blues.
Dens rødder går tilbage til århundreskiftet i USA. Første gang jeg hørte et nummer - og det må være 40-50 år siden - var jeg hooked.
Her et smukt eksempel: Buckweat Zydeco: 'Marie Marie':
Også sydafrikansk kwela-musik blev jeg betaget af ved første møde - omkring 1960. Ifølge Wikipedia blev musikken internationalt kendt allerede i årtiet inden - og beskrives sådan her:
Kwela is a pennywhistle-based, street music from southern Africa with jazzy underpinnings and a distinctive, skiffle-like beat. It evolved from the marabi sound and brought South African music to international prominence in the 1950s.
En form for sydafrikansk jazz spillet på billige blikfløjter. Det er svært at forklare hvorfor den musik sidder lige i øret, men sådan er det bare for mig. En melodi, en sang, et nummer høres - og jeg er hooked resten af livet.
Her er det nummer jeg først hørte: Lemmy 'Special' Mabaso: 'See you later':
Her et andet eksempel: Mafikizolo: Kwela - korsang, men uden blikfløjter:
Reggae er endnu et eksempel på den slags blendede musik med folkelige rødder som jeg er faldet for gennem årene.
Jeg mødte reggaen i 1983 da jeg og familien sejlede med min lillebrors skonnert Opal rundt i Caribien et par måneder. Vi kørte rundt på øerne i små crowdede folkevognsrugbrød, sammen med en masse tykke sorte madammer og tynde sorte mænd som passagerer. Og rugbrøddet gyngede og sejlede afsted ad små snoede veje gennem mørke vulkanlandskaber og grønne bananpalmeplantager, mens vi alle blev rystet godt og grundigt sammen, delte sved og udvekslede dufte - mens reggae-musikken larmede ud af bilradioens højttalere. Ofte lå der en hel samling kassetter med reggaemusik i forruden så der altid kunne skiftes når et en kassette var løbet ud.
Wikipedia fortæller og forklarer:
Reggae is a music genre first developed in Jamaica in the late 1960s. While sometimes used in a broad sense to refer to most types of popular Jamaican dance music, the termreggae more properly denotes a particular music style that evolved out of the earlier genresska and rocksteady.
Det er rytmen der gør det, den er helt speciel, gyngende og skæv.
Bob Marley blev denne musikforms internationale frontfigur, med fx det her nummer: 'Is This Love':
Kap Verde som jeg netop er kommet hjem fra ferie fra, har også en særlig blended musikform som slikker en i øret og varmer sjælen som gammel caribisk rom.
Genren heder 'moma', men faktisk er der flere musikgenrer på Kap Verde ifølge Wikipedia:
Cape Verde is known internationally for morna, a form of folk music usually sung in theCape Verdean Creole, accompanied by clarinet, violin, guitar and cavaquinho. The islands also boast funaná, coladeira, batuque and zouk music.
Den internationalt mest kendte repræsentant for Kap Verdes charmerende musikform(er) er den nu afdøde sangerinde Cesária Évora, som ofte omtales som 'Kap Verdes Miriam Makeba'.
Her optræder Cesária Évora med sit internationale gennembrudsnummer 'Sodade' som kan høres hver aften på alle de mange restauranter på Kap Verde hvor der spilles levende musik:
En Facebook-ven gjorde mig opmærksom på hendes arvtager som Kap Verdes sang- og musikdronning Sara Tavares der lige har vundet en international verdensmusikkonkurrence::
Hvad er pointen i denne opremsning af eksempler på blendede folkelige musikformer jeg elsker?
Det er associationer og erindringer som blev fremprovokeret af en lang artikel i Informations tillæg "Moderne Tider" fra den 16.-18. februar. Den er skrevet af Kristian Villesan - med fotos af Tor Birk Trads.
Rubrikken vækker til nogen nysgerrighed, nok til at læse videre:
'Turbo, turbo, turbo'
Manchetten forklarer hvad det drejer sig om: En special folkemusikblanding som de unge i Serbien dyrker og som har rødder både i østlig og vestlig populærmusik, og tydeligvis er lige så lidt politisk korrekt som den heavy metal-musik der dyrkes af rockergrupperne rundt omkring, eller som den rap-musik som unge indvandrerdrenge dyrker:
Turbofolk er hæsblæsende techno blandet med folkemusik fra Balkan. Det er lavkultur og silikonebryster. Fetichistisk kapitalisme. Lyden af Milosevics nationalisme, krigene i 1990’erne og de hurtige penge fra mafiaen. Og så er det den altdominerende musikstil i Serbien. For turbofolk virker, og det er umuligt ikke at rejse sig op og stikke hænderne i vejret, når der brøles ’turbo, turbo, turbo’
Læs artiklen her:
http://www.information.dk/488121
Det fede ved internettet er jo at man så kan få øre for sagn - altså tjekke hvad det er for en musik journalistikken handler om, og som ifølge artiklen er med til at etablere de unge serberes identitet i dag.
Det er musik som 'synges med hjertet', fortælles det af flere kilder.
Det er primært kvinder der synger turbo-folk, de er sexede og veludstyrede både for og bag. Og deres rollemodel er klart Madonna og hendes måde at udnytte syntesen af sin udtalte seksualitet og sin sang og musik på - i oprørsk og frigørend øjemd.
Jeg har fundet Youtube-eksempler, og - ja - jeg forstår godt hvad den "siger".
Lyt og se:
Indy: 'Bato bre':
Goga Sekulic: 'Sexy Biznismen':
Seka Aleksic: 'Soba 22':
Jelena Krleusa: 'Upravo Ostavljna':
Ingen kommentarer:
Send en kommentar