Den udøvende hjernes frontale lapper - og kønsforskelle i kognitive stilarter

Jeg har on and off læst mig igennem en bog som faktisk er meget interessant, men ikke så nem at læse. Titlen er "The New Executive Brain - Frontale Lobes in a complex world", og forfatteren hedder Elkhonon Goldberg.

   "New" i titlen refererer til at forfatteren har skrevet en tidligere bog "The Executive Brain" som den foreliggende er en slags opdatering af.

   Elkhonon skriver i introduktionen:

In this book I explore the one part of brain that makes individuals who they are and defines their identity; that encabsulates their drives, ambitions, personality and essence: the frontal lobes of the brain.

   If other parts of the brain are damaged, neurological illness can result in the loss of language, memory, perception, or movement. Yet the essence of the individual, the personality core, usually remains intact.

   All this changes  when illness strikes the frontal lobes.

   What is lost then is no longer an attribute of your mind. It is your mind, your core, your self. The frontal lobes ar the most uniquely human of alle the brain structuers, and they play a critical role in the succes or failure of any human endeavure.

Frontallapperne, 'den præfrontale cortex', er den del af hjernen som udfører de mest komplekse og avancerede funktioner i hjernen, som kaldes de "eksekutive funktioner" - altså de funktioner som er overordnede, planlæggende, styrende, udøvende, koordinerende, vurderende. 

   Som chefen i et stort firma med mange afdelinger og centrer der skal holdes styr på, er den metaforiske sammenligning som bruges.

   
Frontallapperne udgør ca. 30% af den samlede hjerne, og det er deres samlede funktioner at give mennesket:

• selvopfattelse
• humor, 
• intuition, 
• moral,
• dømmekraft, 
• rationel adfærd
• målrette adfærd
• samvittighed

... fortælles det i Illustreret Videnskabs særudgivlse om "Hjernens mysterier".

   To specialområder fremhæves i den sammenhæng.

   1) 'Den orbifrontale cortex' hvor dømmekraft og selvkritik udspringer, og hvor hjernens center for belønning og straf findes

   2) 'Den øvre dorsolaterale cortex' der indeholder centret for planlægning, organisering, og regulering af handlinger.

Elkonon Goldberg skriver senere at bogen også i høj grad handler om 'talent' og 'succes'. Og ikke mindst om talentet for 'ledelse' og 'lederskab' - egenskaber og kvalifikationer som er tæt forbundet med frontallappernes måde at fungere på.

Related to talent and succes is creativity. Intelligence and creativity are inseparable, yet not the same; each of us has known people who is bright, intelligent, thoughtfull - and barren.

  Creativity requires the ability to embrace novelty. We will examine the critical role  of the frontal loves in dealing with novelty.

Det er selvfølgelig det ord jeg tænder på her: "CREATIVITY".

   Det er et interessant tema Elkonon her forfølger. Hvordan forholder hjernen sig til mødet med noget der er nyt og ukendt, det der omtales som "NOVELTTY"? I modsætning til hvordan den forholder sig til det der er velkendt og rutinemæssigt.

   At være kreativ i bredeste forstand indebærer jo netop at hjernen er åben for nye indtryk, kan koble velkendte ting sammen til noget der er nyt. På den anden side er det der er nyt idag, noget der helst skal blive rutine i morgen, så der er overskud til noget mere nyt. 

   Set fra et journalistisk synspunkt, bør "old news" derfor ikke fylde for meget i bevidstheden hos læsere, seere, lyttere - eller netbrugere.
    Så det at kunne 'rutinisere' en nysetablerede forståelse af noget et hidtil fremmeartet fænomen, er en lige så vigtig funktion for hjernen.

Og så kommer vi til et af de andre temaer som Elkonon Goldberg fokuserer på. Frotallappernes betydning for hvordan kønnet manifesterer sig i forskellige tænke-, føle- og handlemåder.

This book is about men and women. Neuroscientists are only now beginning til study what people on the street has assumed all along, that men and women are different. Men and women approach things differently and have different cognitive styles.

   We will examine how these differences in cognitive styles reflect the gender differences in the frontal lobes.

I et kapitel forholder Godberg sig til hvordan de to hjernehalvdele fungerer forskelligt i forhold til at skulle klare nye opgaver.

 
Jeg har i en lang række indlæg været inde på at de to hjernehalvdele har forskellige funktioner og specialer når de gælder forskellige evner.

   Fx er det primært højre hjernehalvdel der "processerer" musikoplevelser, men hvis musiknyderen har lært noder, så involverer det også den venstre hjernehalvdel.

   Det er normalt den venstre hjernehalvdels sprogcentrer som er meget aktive når vi forstår sprog eller bruger sprog, men de dele af sprogudøvelsen der har har med prosodi - rytme, tonehøjde og sprogmelodien at gøre - det personlige og variable i den mundtlige sprogudøvelse, - de dele foregår i højre hjernehalvdel.

   Man har også fundet ud af at højre hjernehalvdel er aktivt hvis hjernen skal afkode 'nyt' og kreativt billedligt sprog som fx metaforer og andre indirekte - poetiske og omskrivende - former for sprogbrug.

   Generelt opfatter man i den traditionelle hjerneforskning højre hjernehalvdel som den der tager sig af visuel og rumlig tænkning, mens den venstre tager sig af den sproglige og lineære skridt for skridt tænkning.

Her bidrager Elkonon Goldberg med et nyt overordnet og mere dynamisk perspektiv på hvad de to hjernehalvdele gør, og hvordan samspillet er mellem dem i forbindelse med kognitive processer.
   Han mener det er misvisende hvis man (forskerne) udelukkende fokuserer på forskellen mellem sprogdimension som kendetegner den venstre hjernehalvedel i forhold til rumdimensionen som kendetegner den højre.
   Han opregner en lang række forskningsresultater der peger på at den overordnede forskel er at højre hjernehalvdel er mest aktiv når noget nyt - 'novelty' - skal bearbejdes - mens venstre er mest aktiv når noget der er velkendt skal klares: 'routine'.

   Højre hjernehalvdel tager sig af 'exploration' - novelty seeking - venstre tager sig 'exploitation' - udnyttelse af allerede veletableret viden.

En analogi til en produktionsvirksomhed anvendes her af forfatteren - hjernen har en kognitiv udviklingsafdeling og en kognitiv produktionsafdeling som arbejder sammen på den måde at når først udviklingsafdelingen har fået styr på hvad det drejer sig om og hvordan man skal tænke og gøre i forhold til en bestemt ny problemstilling eller opgave, så overlades den kognitive proces i meget høj grad til produktionsafdelingens solide og stabile produktionsrutiner:

In the corporate analogi the larger organization that is the brain appears to consist of two major divisions: one dealing with relatively new projects, the other running established, ongoing productionlines.

   In reality each cerebral hemnisphere is involved in all the cognitive processes, but their relative degree of involvement varies according to the novelty-routinization-principle

Det er meget enkelt at forstå denne sammenhæng og dette samspil når vi har med sprog at gøre: En frisk og fornyende metafor tolkes og produceres primært i højre hjernehalvdel, men involverer naturligvis - da det drejer sig om sprog - også sprogcentrene i venstre.

   Når metaforen er blevet brugt så mange gange at den har mistet sin friskhed, er blevet slidt og blevet til en kliche eller en fast vending, så klares såvel forståelse som produktion primært af venstre hjernehalvdel.

Frotallapperne er der hvor beslutninger foregår og tages. Goldberg skelner mellem deskriptive beslutningsprocesser - afgørelser om hvad der (sandsynligvis) er sandt eller falsk - af preskriptive beslutningsprocesser  - afgørelser om hvad man bør gøre eller ikke gøre - i såkaldt 'kognitivt tvetydige situationer'. Og en del forskning tyder på at højre hjernehalvdel er mest aktiv, når det gælder de preskriptive beslutningsprocesser, mens venstre halvdel er mest aktiv når det gælder de deskriptive.

Også følelserne som udspringer af den del af hjernen der kaldes amygdala er reguleret gennem et samspil med frontallapperne, og også her er der en forskel mellem hvilke følelser der reguleres af hvilken side af frontallapperne. Og konklusionen på mange undersøgelser er klar:

So a robust division of labor is apparantly present between the two frontal lobes in the control of affective states across a wide range of context: the left prefrontal regions are linked to positiv affect, the right prefrontal regions ar linkede to negative affect.

Som yderligere argument for den sammenhæng mellem venstre hjernehalvdel og positive følelser på den ene side, og højre hjernehalvdel og negative følelser på den anden, referer han til en mand som jeg selv har skrevet om i tidligere indlæg: Richard Davidson. 

    Det var ham som for alvor gik i front forskningsmæssigt med effekten af meditation på hjernen og som stærkest har argumenterede for at den menneskelige hjerne er plastisk og formbar gennem hele livet. Se:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2012/08/den-plastiske-hjerne-1-de-seks.html

... og følgende indlæg om emnet.

Elkhonon Goldberg skriver: 

A semilar dichotomy is evident when the individual differences in emotional traits are examined.    

   According to Davidson and colleagues, patterns of lateralized (=fordelt på de to hjernehalvdele) prefrontal activation  provide an interesting basis for the typology of emotional styles.

   People with an optimistic, sunny disposition consistently exhibit the preponderence (=overvægt) of activation in the left prefrontal regions.

   By contrast, gloomy, habitually dysphoric and brooding types give to depression consistently exhibit a preponderance of activation in the right prefrontal regions.

En tilsvarende 'dikotomi' har man konstateret i hhv. den venstre og højre halvdel af amygdala. Den venstre del reagerer særligt aktivt ved positive stimuli, mens den højre reagerer kraftigt på frygtskabene stimuli.

Goldberg argumenterer nu for at der er en indre sammenhæng mellem det at søge nyt - 'novelty seeking' - og utilfredshed med eller frustration over den eksisterende tilstand.

One has to be dissatisfied with that which is, in order to embark on th attainment of that which should be. So the seat of novelty and the seat of negative affect are logically linked together in af shared neural territory of the right hemisphere, as the negative affect drives novelty seeking.

Det er helt i overensstemmelse med det synspunkt jeg selv har udfoldet og udforsket i en række tidligere blogindlæg: Kreativitet har som drivkraft følelser af frustration, vrede, skuffelse, savn, følelser som gør at personen længes efter veje og midler til at overkomme dem. Og så går fantasien igang - i højre hjernehalvdel som reagerer med "ked af det hed" på disse mentale tilstande: kreativ melankoli, kreativ depression, kreativ vrede.

Helt umiddelbart kunne der også se ud til at være et bidrag til neurojournalistikken i disse formuleringer af Goldberg.    

   Det er en velkendt professionel 'sygdom' - en central del af den journalistisk måde at forholde sig til verden på - primært at fokusere på fejl og mangler - moralske fejl hos politikere og magthaver og økonomiske fejl i systemerne de er en del af. 

   Som blandt andre Kim Larsen en gang sagde: "For en journalist er en dårlig nyhed altid en god nyhed."

   Eller som mine seere tit klagede over da jeg var direktør for TV2 ØST: "Hvorfor er i altid så negative?"

   Men jeg har også andre steder her  på bloggen konstateret den sammenhæng der tilsyneladende er mellem følelsen af melankoli og så en masse god kunst og særligt dygtige kunstnere. Fx i dette indlæg:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2010/06/melankoli-og-kreativitet.html

Filminstruktøren Niels Malmros har jævnligt i interviews udtalt at melankolien i høj grad er hans drivkraft, og hans sidste selvbiografiske film "Sorg og Glæde" kan jo give nøglen til det. Traumet affødt af konens drab på deres fælles barn, har været det savn, den sorg og den frustration som har stimuleret ham til stadig nye filmiske "omskrivninger". 

Så kommer vi til det afsnit som egentlig var det der inspirerede mig til i denne sammenhæng at gå nærmere ind i bogen "The New Executive Brain".

   Afsnittet har overskriften "Male and Female Cognitive Styles" - og tematiserer det spørgsmål der er ærindet i det overordned kapitel: 

   Hvilken sammenhæng er der mellem konstaterbare neurologiske forskelle  i hjernen hos grupper og enkeltindivider, og så i den måde disse grupper eller individer tænker på, tager stilling på og beslutter på - "den kognitive stil"?

   Elkhonon Goldberg har med kolleger lavet en række eksperimenter der påviser en relativt afgørende forskel i beslutningsstrategier hos hhv. mænd og kvinder. Mænd synes i højre grad at ændre beslutningsstrategi, når konteksten ændrer sig for det der skal tages stilling til, mens kvinder i højre grad mere konservativt fastholder strategien når konteksten ændres. 

 
Den ene strategi er ikke bedre end den anden i nogen absolut betydning, men afhænger netop af de krav og udfordringer en situation eller et problem udgør:

The optimal decision-making strategy is probably acchieved through a dynamic balance between the context-dependent and the context-independent approacehs. Indee very few people adhere to one ore the other in its pure form; (...)

   But in subtle ways indiviudals tend to gravitate towards one or the other approach to life. Likewise, our research shows that females as a group have a subtle prerference toward context-independence and males toward context-dependence.

Pointen som Goldberg gentager på mange forskellige måder, er imidlertid først og fremmest at mænd tenderer mod at dele sig ret skarpt i to grupper: en større der meget gennemgående gør brug af kontekst-uafhængige (dvs. konservative, rutineprægede) beslutningsstrategier knyttet til deskriptive processer i venstre hjernehalvdel, og en væsentlig mindre gruppe der meget gennemgående gør brug af kontekst-afhængige (dvs, fleksible, 'novelty'-orienterede) strategier knyttet til preskriptive processer i højre. 

   En sådan stærk polarisering findes ikke hos kvinder der som gruppe er mere ens og homogene når det gælder en udnyttelse af en blanding af de to strategier, fremhæver Goldberg.

Det her passer jo smukt med de seneste resultater som denne her serie blogindlæg om køn, tænkning og kreativitet startede med: Dette at der hos kvinder er meget bedre "hul igennem" på tværs - mellem de to hjernehalvdele, mens det for mænds vedkommende er sådan at de to hjernehalvdele hver for sig har mange forbindelse på langs men færre på tværs. 

   Mændene kan så i modsætning til kvinderne som gruppe være mere markant delt efter hvilken dominerende måde de tænker på: lineært, logisk, sprogligt, konservativt  (venstre-hjernehalvdel-dominans) - eller: globalt, intuitivt og visuelt-rumligt,fleksibelt (højre hjernehalvdel-dominans). 

   Mens kvinder som gruppe - og altså statistisk set - i højere grad integrerer de to måder at tænke, beslutte og handle på i et dynamisk samspil, med en svag men klar overvægt til de konservative kontekst-uafhængige strategier

Forskellige steder i de her refererede kapitler berører Goldberg nogle af de iagttagelser man har gjort omkring kunstnere og videnskabsmænd, og som jeg også har været inde på i forskellige tidligere blogindlæg:

   Dels at der er relativt mange flere mænd der ensporet og monomant er kunstnere eller videnskabsmænd på geni-niveau; dels at en urimeligt stor del af disse mænd mentalt synes af være plaget af (manio-)depressive humørsvingninger; dels at urimeligt stor del af dem er venstrhåndede.

   De iagttagelser lader sig alle rimeligt forklare i sammenhæng med de forskelle i frontallappernes funktion og deres samspil med andre dele hjernen som Goldberg beskriver i sin bog. 

   Den kan anbefales.