Sider

onsdag den 6. februar 2013

Samba-effekten - om at komme i kollektivt flow gennem rytmisk musik når man spiller fodbold

Information har idag en artikel som i kraft af rubrikken fanger min opmærksomhed:
Elektronisk musik kan blive Morten Olsens hemmelige våben
Manchetten lyder
Synkrone rytmer i ørerne kan forbedre fodboldspilleres præstationer og også hæve holdets kollektive niveau, påviser tysk forsker 
Jeg har tidligere i flere indlæg været inde på hvordan det at lyttet til musik - især Mozart - kan påvirke og forbedre cognitive kreative præstationer i en kortere periode, et fænomen der populært kaldet 'Mozart-effekten':
http://petersudsigt.blogspot.dk/2011/04/mozart-effekten-fantasi-eller-fakta-om.html
Mozart-effekten er i virkeligheden sammensat af flere effekter: beroligelse og afslapning, en mentalt åben tilstand - og bedre adgang til og udnyttelse af højre hjernehalvdels bidrag til vores tænkning, "spatio-temporal reasoning".

Men musik kan åbenbart også påvirke hjernen så den bogstaveligt talt er i empatisk og indforståe sync med andre hjerner, fx når hjernerne skal spille sammen på et fodboldhold.
   Tyske forskere har undersøgt et spillende foldboldholds performance hvis holdet samtidig lytter til synkroniseret rytmisk musik med 140 rytmeslag i minuttet i hovedtelefoner.
   Forskerne er ikke i tvivl om konklusionen og effekten: Holdet der lyttede til synkront til rytmisk musik, spillede væsentligt bedre end dem der ikke gjorde det.

En af forskerne bag undesøgelsen, Gerd Scmitz, fortæller at han forstiller sig at effekten kan udnyttes til at forbedre træningen, sådan at et synkront musikalsk trænet hold, også uden musik i ørerne, vil spille bedre. Han mener det vil udvikle en "instinktiv fornemmelse for holdets optimale rytme".
   Ifølge artiklen i Information er "forskerne nu ivrige efter at udforske, om de vedvarende sambarytmer, som brasilianske fans spiller for brasilianske landshold hjælper dette til at præstere så blændende fodboldspil på banen."
   Hvis det viser sig at der er hold i den hypotese, så foreslår jeg navnet: 'Samaba-effekten'.

I hvert fald stemmer det meget godt med et tidligere indlæg hvor jeg refererede en undersøgelse af hvordan hjernen aktiveres ved tango-musik:
http://petersudsigt.blogspot.dk/2012/02/tango-pa-hjernen-nar-musikken-spiller.html
Den finske forsker, Petri Toiviainen havde konstateret at musik - i forsøgene et stykke forholdsvis avanceret finsk tangomusik - aktiverede ikke bare de centre og moduler i hjernen som man ved er sæde for musik-perceptionen og -bearbejdningen, men også en række andre fjernere neurale netværk som fx det der har med kontrol af muskler og bevægelser at gøre ((præ)motorcortex), det som bruges til at dagdrømme, fantasier og erindrer med (default mode netværk), og det som aktiverer og styrer vores oplevelse af følelser (limbiske system).

Der er heller ikke tvivl om at spejlneuronerne som er aktive både når vi selv udfører en handling, når vi ser en anden udføre den, eller når vi tænker på og mentalt visualiserer handlingen, også spiller med til at forklare resultatet af den tyske undersøgelse. 
   Jeg citerer fra "abstractet" til en af flere undersøgelser af sammenhængen mellem musik og spejlneuronernes funktion:
Here we review recent neuroimaging evidence and suggest that music, like language, involves an intimate coupling between the perception and production of hierarchically organized sequential information, the structure of which has the ability to communicate meaning and emotion. We propose that these aspects of musical experience may be mediated by the human mirror neuron system
Det der er tale om, er at man lærer at spejle sig synkront på et hold, antager jeg.

Forklaringen på at publikums rytmiske trommeudtryk på tilskuerpladsern kan virke positivt ind på et sportsholds samlede sampspilspræstation, antager jeg så videre, ligger i det begreb som kreativitetspsykilogen Mihaly Csikszentmihalyi er far til: FLOW - en særlig euforisk lykketilstand hvor man glemmer sig selv og tid og sted og bare mentalt set går op i situationen og forsvinder ind i aktiviteten. 
    For flow er ikke kun en mental tilstand man kan komme i som individ og hver for sig. Mihaly Csikszentmihalyi taler i sin skrifter også om muligheden for  "GRUPPE-FLOW". 
   Han taler ikke specifikt om det mentale team-work på et hold på en foldboldbane, men de kriterier han opstiller for at gruppe-flow kan opstå, svarer ret fint til de betingelser og rammer der kendetegner fodboldbanen og holdspillet når det udfoldeler sig i en kamp:
  • Kreative rum (fordi arbejdet primært er stående eller i bevægelse)
  • Arbejdsplads indrettet som legeplads (rummet designes så det ufleksible nedtones)
  • Skørhed (det er en form for løssluppenhed, der appellere til noget helt nyt og skævt)
  • Tryghed (her må alle sige lige hvad de har på hjerte uden bedømmelse)
  • Parallelt arbejde (arbejdet organsiseres så alle arbejder med den samme metode samtidig, dvs tænker ens samtidig)
  • Gruppen arbejder målfokuseret på sammen opgave.
  • Ideer konkretiseres (prototyping)
  • Øget effektivisering via visualisering/skitsering
  • Bruger forskellene mellem deltagerne som en mulighed istedetfor som et problem
Min hypotese er at det den rytmiske musik i hovedtelefonerne (som i eksperimentet) - eller fan-trommer og rytmiske slagsange og - tilråbs-ritualer fra tilskuerne, stimulerer hjernen hos deltagerne så det øger mulighederne for kollektivt flow. Og dermed bidrager til at det optimale samspil opleves og fungerer som en slags  fælles dans hvor hele holder "danser i samme takt".
 
Måske skulle man foreslå de danske roligans at finde på en anden og mere rytmisk slagsang når det går godt, end "sejle op ad åen."
   En dansk roligan-samba....

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar