Et eksempel på kreativ frame-shifting: "Autisme kan godt kombineres med en erhvervskarriere"

"Autisme kan godt kombineres med en erhvervskarriere". Det var rubrikken på en artikel på Politikens navne-side den 30.6 der portrætterede Thorkil Sonne i anledning af hans 50 års dag. Og hvem er han så? Direktør for firmaet Specialisterne Aps., som hovedsagelig har autister som ansatte. Thorkild Sonne har både vundet en række priser og i øvrigt international anerkendelse for ideen, hans firma har nu et halvt hundrede ansatte, og firma-konceptet ser ud til at kunne eksporteres til mange andre lande.
   Historien husker jeg godt som en nyhedshistorie nogen tid tilbage, men manden bag ideen havde jeg ikke fået ind på lystavlen.
   Når jeg lægger mærke til den nu i kreativitetsammenhæng, er det dels fordi selve rubrikken er et udtryk for blending af to klart adskilte konceptuelle rum: et konceptuelt rum hvor folk er handicappede og udgrænset af det normale arbejdsmarked, og et andet rum hvor normale mennesker natuligt kan have en erhvervskarriere. Nyhedsværdien i rubrikken ligger så netop i at de ellers skarpt adskilte rum indgår i en blandingsproces: "kombineres".
   Men det er også fordi  ideen og iværksættelsen af den er et klokkeklart eksempel på kreativ "re-framing" eller "frame-shift": En gruppe mennesker som samfundet ellers har framet som handicappede, og altså som en byrde for samfundet, finder Thorkil Sørensen på at frame som en arbejdkraftressource i kraft af de særlige egenskaber som kendetegner autister, egenskaber som gør at de ofte er "rigtig gode til computere", med en specielt god hukommelse, med en usædvanlig vedholdenhed og med sans for detaljer, og oven i en accept også af rutinearbejde. De egenskaber gør dem ifølge Thorkild Sonne specielt velegnede til at teste ny software.
   Hvordan fik Thorkil Sonne så ideen? - Jo, såmænd, han havde fået en søn for ti år siden der som 3-årig blev diagnosticeret som "infantil autist". Artiklen fortsætter:

Efter tre år som formand for en lokalafdeling af autismeforeningen opdagede Thorkil Sonne, at rigtig mange døre var lukket for unge med et usynligt handicap, men normal begavelse. Derfor besluttede han at starte sit eget firma, baseret på familiens privatøkonomi.

Man kan altså sige at Thorkil Sonne nægtede at  acceptere den frame som samfundet lukkede hans søn ind i: som en handicappet, en byrde uden samfundsnytte.
   Hvordan drives denne frameshifting-proces så frem? - Det kan vi regne ud: Som næsten alt kreativ tænkning, er udgangspunktet en form for frustration, evt. i form af vrede; denne frustration fungerer så som den mur der foranlediger en kreativ proces  hvis mål er at komme uden om, neden om, oven over muren - også kaldet "at tænke ud af boksen"; og det sker så ved at re-frame de særlige egenskaber som mange autister har, som evner og ressourcer - i stedet for som belastninger og sære afvigelser i forhold til en eller anden social norm.

Man kan jo filosofere over hvor mange andre "afvigere" som i disse kristider koster samfundet  "alt for dyrt", der ved en reframing kunne gøres til ressourcer.