Om at oversætte - fra dansk - til dansk - når man er journalist og når man er mellemleder

At oversætte fra dansk til dansk!

   Firkantet sagt, så er det det journalister skal kunne gøre når de i nyheds- og baggrundsartikler fortæller offentligheden og deres læsere om problemstilinger og sager af samfundsmæssige betydning, som er formuleret af deres kilder på et vist abstraktionsniveau. Journalisterne skal - med et kropsmetaforisk udtryk - kunne skrive i øjenhøjde med læserne, skrive så læserne kan se at nyheden er relevant for dem. 

   Skal man køre lidt videre med den metafor, så er problemet ofte at kilderne formulerer sig om virkeligheden ud fra et sprogligt "fugleperspektiv", og det skal journalisten så oversætte tilt formuleringer i et "øjenhøjde-perspektiv". 

For mange år siden skrev nogle virksomhedspsykologer i en rapport til Postvæsenets ledelse hvad de mente de postarbejdere skulle kunne der blev ansat til at betjene noget nyt sorteringsudstyr i Postterminalen:

I langt de fleste tilfælde vil intellektuelle ressourcer, der rækker ud over det normale, næppe kunne blive tilfredsstillet. (...) Men et vist minimum af intellektuelle forudsætninger vil være påkrævet for at undgå person- og materielskader, samt unødvendige forsinkelser.

Der blev først en mægtig ballade om den rapport blandt postarbejderne da Ekstrabladet havde oversat disse eufemistisk formuleringer i en rubrik med denne ordlyd:

De skal være dumme.. men ikke for dumme

Det kan jeg så koble til mine oplevelser som censor for diplomfaget "informationsjournalistikkens strategisk grundlag".
   I faglitteraturen om intern kommunikation i virksomheder - særligt fokuseret på "forandringskommunikation" - er det en gennemgående formulering at mellemlederne er særligt betydningfulde fordi det er dem der skal "oversætte" den øverste ledelses visioner, budskaber, planer og strategier til de menige medarbejdere.

   Kravene til denne "oversættervirksomhed" er at den skal gøre kommunikationen relevant for medarbejderne, dvs. de skal kunne "se sig selv" i den forandrede fremtid, og den skal hjælpe dem med at vende angst, uro og usikkerhed til tillid og optimisme og handleberedthed.

Ifølge ordbøgerne er "oversætte" noget man gør mellem to sprog: fra et sprog som modtageren ikke forstår, fx tysk, til et andet sprog som modtageren forstår, fx dansk.

   Men hvad betyder "oversætte" i denne forbindelse? Og hvad vil det egentlig sige at kunne "se sig selv", som tilsyneladende er en metafor for "relevant".
   Parallellen til journalistens "oversættende" rolle mellem ekspertkilder og læserne i offentligheden er slående.

Her trækker jeg nu på nogle af de foregående blogindlæg i en argumentationskæde.

   Det mellemlederne skal kunne "oversætte" fra, er det jeg har kaldt videnssprog, et sprog eller en sprogbrug der har følgende kendetegn:

• upersonligt
• abstrakt
• billedfattigt
• følelsesrenset
• monologisk
• systemorienteret
• rødder i skriftsprog
• bruges mest offentligt

Det sprog mellemlederne skal kunne "oversætte" til, er det jeg har kaldt erfaringssprog, et sprog eller en sprogbrug der har følgende kendetegn: 

• personligt
• sanseligt
• konkret
• billedrigt
• følelsesladet
• dialogisk
• handlingsorienteret
• rødder i talesprog
• bruges mest privat

Begge sprog er dansk, men de har et meget forskelligt forhold til den virkelighed de er sprog om.  

Erfaringssproget udgøres i høj grad af det man kalder "basic-level-kategori-ord", det vil sige ord og dermed kategorier som naturligt ligger "i midten" af abstraktionsstigen - fra det generelle til det specifikke.

   Det er ord som ko, bil, mand, rød, blå, hammer, gå, løbe, se, høre, føle, hånd, ben, hoved, lys, kop, stol, spise, varm, kold, slå, kysse,....

   Disse kategorier modsvarer erfaringsprogets basale ordforråd. De er nemme at lære, nemme at huske, og nemme bruge. Det er ord der referer til noget som man kan tegne eller male hvis man får besked på det, eller ord der referer til noget man kan udføre hvis nogen beder en om det, eller ord for noget man kan bruge til opnå specifikke mål hvis det er det man vil.

Her er en uddybning af hvad det er - på engelsk:

In cognitive psychology, a basic-level category is a family of events, objects, patterns, emotions, spatial relationships, or social relationships that are cognitively basic. "Dog", "chair", "ball", and "cup" are examples of basic-level categories. Basic-level categories share a variety of properties with one another. Among other similarities, they are the level first named and understood by children, the level with the shortest primary lexemes, the first level to enter the lexicon of a language, the level at which subjects are fastest at identifying category members, the level at which most of our knowledge is organized, the level that most faithfully mirrors natural kinds, and the highest level at which a single mental image can reflect the entire category.

Men hvilke sproglige og mentale operationer skal der så til for at oversætte fra videnssprog til erfaringssprog?

   Her handler det i høj grad om metaforer og metonymer, som kan betragtes som oversættelses-redskaber. Og som jeg har beskrevet tidligere så indebærer det i begge tilfælde mentale blending-operationer hvor noget abstrakt, ukendt og erfaringsfjernt anskues gennem noget mere konkret og erfaringsnært.

Metaforer er erfaringssproglige og gør typisk brug af basic-leve-kategori-ord, så det abstrakte, det ukendte og tågede ses og forstås igennem det konkrete og velkendte.

    En samling lovforslag kaldes "en pakke".  Vi skal altså se og forstå det abstrakte  og uanskuelige en samlinge lovforslag  gennem basic-level-kategori-ordet "pakke", noget det kan ses, og noget der kan bæres.

   En virksomhed som skal skære ned og fyre folk, skal igennem en "slankekur". Vi skal altså se og forstå virksomhedsændringerne gennem den konceptuelle optik som bevidst slankning af en krop leverer.

Sådan er det også med metonymer, som jo har karakter af en "del for helhed" semantisk operation. Den abstrakte institution Politiet forstås konkret gennem metonymiske rekvisitter som magtudøvelsen udfoldes igennem - ting og fænomener "der er til at tage og føle på": knipler, uniformer, blå-blink, politibiler, et lysende grønt skilt med ordet politi, politihunde, politirapporter, skriftlige tilsigelser.

   Igen er der tale om at "oversætte" fra vidensprogets abstrakte kategoriers verden, til erfaringssprogets basis-kategoir-verden der kan sanses og handles med og i forhold til.

Så det er det der er kravet til mellemledernes kommunikation til medarbejderne - at de skal kunne gøre brug af metonymisk og metaforisk tænkning når de skal "oversætte" de besværlige og angstfremkaldende abstrakte og måske bevidst tågede budskaber fra ledelsen til noget hvori medarbejderne kan "se sig selv" og få besvaret det presserende spørgsmål: "What´s in it for me?

"At se" og "syn" er metaforer for at forstå og forståelse. Næste led i argumentationskæden er så den grundforudsætning at forståelse er simulation.

   Hvis medarbejderne skal kunne "se sig selv" i en fremtidig situation, så skal de kunne simulere denne fremtidige situation så konkret at de kan se sig selv sanse, handle og reagere i den. Dvs. forestille sig den fremtidige situation som en hypotetisk erfaring, en tænkt oplevelse. Og for at kunne simulerer sig selv i sådan en situation så må input være leverer i erfaringssprog.

Sammenhængen er altså denne når mellemledere (og journalister) skal "oversætte" fra videnssprog til erfaringssprog.

• For at kunne se sig selv i en tænkt situation, må man mentalt kunne simulere den situation
• For at kunne simulerer en situation må man have den fremstillet i basic-level-kategorier
• For at fremstille noget abstrakt i basic-level kategorier, må man bruge metaforer og metonymer (og andre oversættelsesværktøjer som analogier, fabler, lignelser, modeller, scenarier, etc) 
• For at kunne bruge metaforer og metonymer, må man trække på sit erfaringssprog og oversætte fra videnssprog.

Endelig kan vi også inddrage et andet af de redskaber som de senere års managementlitteratur har fremhævet som afgørende for at få medarbejdere og omgivelser til at "se sig selv" i relation til virksomheden: Storytelling.

   Jeg har tidligere nævnt at dramaturgi er et sæt af simuleringsredskaber for simulation af personer der handler målrettet i tid og rum - og undervejs møder modstand som overvindes.
   Historier der fortælles, hvad enten det er i sproglig eller visuel form, de fortælles altid gennem basic-level-kategorier.
   Faktafortællinger har et grundlæggende metonymisk forhold til den virkelighed de fremstiller og simulerer, mens fiktionsfortællinger har et metaforisk forhold til den virkelighed de fremstiller og simulerer. 

   Storytelling i og om virksomheder har karakter af lignelser som medarbejderne skal overføre på  egen situation idet de får mulighed for at "se sig selv" gennem de identifikationsmekanismer som de virkelighedsismulerende fortællinger tilbyder.
   Jeg citerer igen fra James Gearys bog "I is an Other", som jeg synes meget klart udtrykker sammenhængen mellem historiefortælling som metafor og det der foregår mentalt og neurologisk i vores hjerner når vi går op i fortællingen og kan se os og forstå os selv gennem ubevidst simulation af det den imaginære virkelighed den fremstiller (i basic-level-kategori-ord og -billeder):

When we read a story, our brain plot everything that´s going on, from the characters´physical locations in space, to their interactions vith objects in the environment to their pursuit of various psychological and emotional goals. Many of the brain areas, active while reading, ar also active when we actually take part in or observe similar situation in real life. The regions involved in processing goal-directed activity and the manipulation objects, for exsample, are at work during both ficitional and factual encounters. Just as we understand metaphors by mentally simulating what they describe, we understand stories by imaginatively acting them our in our minds. Stories er rehearsals for real lilfe.

Godt fortalte historier er vores mulighed for mentalt,  kognitivt og emotionelt at afprøve os selv i nye situationer - uden at det for alvor gør ondt!