Det er sjældent jeg læser boganmeldelser. Tekster om tekster jeg for det meste aldrig får læst. Skrevet af kloge mennesker med en forlist drøm om selv at blive forfattere. Det sidste er naturligvis en klokkeklar fordom fra min side. Selv hader jeg at skrive anmeldelser.
Men jeg bladrer alligevel altid mine avisers ugentlige bogtillæg igennem. Der kunne være et gulkorn begravet et sted.
Og i Weekendavisens bogtillæg her op til Påske, bemærker jeg at rubrikbestyreren, redaktionssekretæren er kreativ. Han kan skrive rubrikker som fanger, fænger og fascinerer:
"Sjæle i flammer"
"Det nye Testamente i ulveklæder"
"I al livsens tilfældighed"
"Andres ligegyldig lidelser"
"Jeg tror på Allah og bistandshjælpen"
"Mellem skulderpuder og storpolitik"
"Fagre ord gør ikke flæsken sprød"
"Holmgang med stokrose"
"I nulte time"
Mange af dem indeholder referencer til bon mot´er, døde meatforer, bevingede ord o.lign.
Rubrikkerne får ekstra liv og impact ved at at referere til hel- og halvdøde faste vendinger. Og disse blive til gengæld samtidig genoplivet ved noget der ligner en metaforisk operation: noget nyt ses gennem en bibelsk optik eller et bibelsk filter.
Jeg folder nogle af dem ud ved søgning på Google, og får i næsten alle tilfælde bibelske kilder og referencer.
Fx: "Sjæle i flammer" der som undertekst har den halvdøde metafor "ildsjæl", og som igen har bibelske referencer via ordet "sjæl"; en googlesøgning leder til "soul on fire" til at karakteriserer helgenen Saint John fra 1500-tallet. Og man taler også om at være "tændt af den hellige ild".
Eller: "I nulte time" der som undertekst har klicheen "i ellevte time", der stammer fra Mattæusevangeliet, 20:6: "Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre stående der, og han siger til dem: Hvorfor stå I her ledige hele Dagen?"
Eller: "I al livsens tilfældighed" der som undertekst har bibelske vendinger om "livsens vand" og "livses kilde" og som for danskere også associerer til romanen "Livsens ondskab" af Gustav Wied".
Eller: "Det nye Testamente i ulveklæder", der er en omvending af det bevingede ord "ulv i fåreklæder" der har sin oprindelse fra en prædiken af Jesus: "Pas på falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve (Mattheæsuevangeliet, 7:15).
Rubrikbestyreren har været i kreativt påskehumør. Lidt søgning afslører at redaktøren af bogtillægget hedder Klaus Wivel.
Solidt arbejde, Klaus Wivel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar