Er denne blog kreativ?
Et metaspørgsmål... og et dumt spørgsmål. Mennesker kan være mere eller mindre kreative, en genre kan vel ikke være kreativ. Og dog. Romaner er en kreativ genre, en brugsanvisning er det ikke. I hvert fald har jeg nu valgt at begynde at skrive tekster i dette blogformat med temaet kreativitet som den røde tråd. Og dette valg er faktisk i sig selv et udtryk for en kreativ løsning på et irriterende problem jeg har haft.
Problemet består i alt sin enkelthed i at jeg på den ene side har gået et stykke tid og nulret med tanken om at skrive en bog igen. I perioden fra 2002 til 2007 skrev jeg to tykke bøger – hver af dem i to bind – tilsammen ca. 1200 sider. Og det var på en eller anden måde som et narkotikum; man kan blive helt høj af at skrive - af selve processen . Og siden den sidste bog udkom, den om Poul Martinsen, har det føltes lidt ”tomt” og gråt. Der har været et… ja, savn.
Problemet består i alt sin enkelthed i at jeg på den ene side har gået et stykke tid og nulret med tanken om at skrive en bog igen. I perioden fra 2002 til 2007 skrev jeg to tykke bøger – hver af dem i to bind – tilsammen ca. 1200 sider. Og det var på en eller anden måde som et narkotikum; man kan blive helt høj af at skrive - af selve processen . Og siden den sidste bog udkom, den om Poul Martinsen, har det føltes lidt ”tomt” og gråt. Der har været et… ja, savn.
På den anden side: At skrive bog er hårdt, besværligt, lidelsesfuldt, surt. Hver gang jeg er blevet færdig, har jeg sagt: Godt det er overstået. Aldrig mere skrive bog! Jeg er for gammel til den slags alt for hårde arbejde.
Og nu er situationen jo den at jeg ikke mere behøver at meritere mig akademisk eller at bevise noget over for nogen. Jeg har ydet mit, jeg er god nok, jeg er klog. Så jeg kan jo bare lade være. Slappe af. Nøjes med at gå og tænke mit, og så bare skrive et par notater hist og pist til det private arkivs mapper på computeren. Hvis det overhovedet skulle vise sig at jeg havde et eller andet i tankerne som ligefrem
kræver at komme på papir.
Men i virkeligheden er det heller ikke selve det færdige produkt der har betydet mest for mig i forbindelse med de bøger jeg har skrevet. Det har klart været processen. De mentale kick man oplever under det flow som min skriveproces plejer at foregå i. At man erkender og synes man bliver klogere, forstår mere og forstår noget nyt, under og gennem skriveriet, det savner jeg.
Og nu er situationen jo den at jeg ikke mere behøver at meritere mig akademisk eller at bevise noget over for nogen. Jeg har ydet mit, jeg er god nok, jeg er klog. Så jeg kan jo bare lade være. Slappe af. Nøjes med at gå og tænke mit, og så bare skrive et par notater hist og pist til det private arkivs mapper på computeren. Hvis det overhovedet skulle vise sig at jeg havde et eller andet i tankerne som ligefrem
kræver at komme på papir.
Men i virkeligheden er det heller ikke selve det færdige produkt der har betydet mest for mig i forbindelse med de bøger jeg har skrevet. Det har klart været processen. De mentale kick man oplever under det flow som min skriveproces plejer at foregå i. At man erkender og synes man bliver klogere, forstår mere og forstår noget nyt, under og gennem skriveriet, det savner jeg.
Et dilemma, altså. Som Kirkegaard vist skrev: Skal man…, eller skal man ikke…, hvad enten man skal… eller ikke skal…, vil man fortryde det.
Dilemmaet har jeg gået og frustreret mig med nogle måneder. Endelig tog jeg mig sammen og kontaktede en gammel bekendt som var forlægger og redaktør. En bog om kreativitet, var det noget? - Ja, måske, lad os mødes en dag og snakke om det. Han var positiv, men ikke overstrømmende, og mit indspark til ham var vel også lunkent: En bog om kreativitet – sådan uspecificeret, hvor jeg bl.a. vil inddrage og bruge mig selv og mit liv som case, og interviewe kreative venner, kolleger, samarbejdspartnere fra mit tidligere liv. Samtidig med at jeg vil fortælle hvad ”man ved” om emnet inden for forskellige faglige discipliner og videnskabsområder. En vekslende og kombineret subjektiv og objektiv tilgang: frem og tilbage, ind og ud, rundt og rundt og rundt...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar