 |
| Havskildpadde fra Hawai |
Jeg har et særligt forhold til skildpadder.
Da jeg var barn hjembragte min far, som var en stor dyreven og -elsker, en græsk landskildpadde til familien. Det var da vi boede i Holeby på Lolland, og tidspunktet har vel været omkring begyndelsen af 50'erne.
Min far var ingeniør på Højbygaard Sukkerfabrik. Men i sin fritid var dyr en helt central interesse for ham: både høns, duer, kalkuner, papegøjer - og ikke mindst de vilde fugle i naturen.
Hvad der egentlig motiverede ham til at indføre den græske landskildpadde i vores familie, har jeg ingen anelse om. Men den han kom med, fik navnet Maren, selv om vi ikke var sikre på om det var en han eller en hun.
Jeg tror bestemt ikke min mor var begejstret.
I den kolde del af året gik Maren indendøre frit rundt i lejligheden, og det sagde bump. bump, bump når den bevægede sig afsted i et sindigt tempo, fordi den hele tiden prøvede med det ene forben at løfte sig og det tunge hårde skjold op over kanten af panelet som den stædigt fulgte rundt i stuen. Og så igen og igen faldt tilbage på gulvet.
Og den sked og tissede også rundt omkring i hjørnerne.
Det gjorde den også når den kom i bad i lunkent vand i badekarret, husker jeg. Og det gjorde den jævnligt.
Den blev fodret med salat og tomat. Men også mange andre ting.
Maren kunne godt lide at blive kløet under hagen hvor huden var blød og uden hårde skæl. Og den var også glad for at blive nusset på den bløde hals, når den stak hovedet langt frem - uden for skjoldets beskyttende panser.
Det nød jeg at gøre. Og det er muligvis bare i min fantasi at jeg oplevede at det var noget den godt kunne lide, sådan at blive kløet og nusset på de bløde steder på huden.
Om sommeren gik Maren i et forholdsvis stort bur med hønsenet (tidligere brugt til dværghøns), som stod på græsplænen i haven.
Jeg mener at kunne huske at den også spiste græs, og buret blev flyttet rundt på græsplænen med mellemrum.
Den havde også fået boret et hul i kanten af bagsiden af skjoldet. Og jeg mindes svagt det blev forsøgt, men var helt forfejlet at have den gående i en tøjret snor.
I løbet af ingen tid lå den for enden af snoren og kæmpede for at komme videre ud i verden - og med snoren hårdt spændt ud til sit yderste.
Et efterår havde Maren gravet sig ud under burets underkant og var forsvundet.
Vi afskrev den som død i løbet af vinteren som jo var meget koldere end den vinter den var tilpasset i sit naturlige habitat i Grækenland.
Næste forår, sikkert i april, opdagede vi en dag at en stor jordklump bevægede sig rundt på græsplænen i haven.
Ved nærmere eftersyn viste den mobile jordklumpen sig at være Maren der åbenbart var dukket op af et gemme i jorden i haven.
I Grækenland går disse skildpadder normalt i hi om vinteren. Og på den måde må Maren også have fundet ud af at overleve på hos os i Danmark.
Maren fulgte med da vi flyttede til Stege 1957 og senere til Langebrogade i København 1959. Og den var stadig i live og still going strong da jeg flyttede hjemmefra i 1964.
Blandt andet lagde den pludselig et æg - kort tid efter at vi havde besluttet at kalde den hr. Maren fordi den ellers vare begyndt - med synlig fornøjelse - at kravle op på alle fritliggende stykker fodtøj der lå på gulvet i vores lejlighed.
Kan være at ægget var en fysisk protestdemonstration mod familiens klart forkerte kønsbestemmelse.
Cirka sådan her så Maren ud:
Faktisk var Maren ikke det eneste krybdyr jeg var glad for at kæle med. Slanger har jeg også altid godt kunnet lide at røre ved.
I min lillebrors kollektiv på Djursland havde de i mange år en kæmpepyhton-slange som man kunne tage ud af sit indendørs glasbur og tage om halsen. Det havde jeg det fint med.
Og jeg husker at mens jeg var direktør på TV ØST i Vordingborg, skulle vi lave et indslag om at holde slanger som kæledyr, og den pyhton som redaktionen havde skaffet til optagelserne, fik jeg så om halsen - til stor moro for personalet. Og jeg nød det.
Men hvorfor nu den her lange indledning om skildpadder og andre krybdyr?
Fordi jeg for meget nylig er begyndt at male skildpadder i akvarel. I første omgang ikke landskidpadder som Maren, men havskildpadder.
Her er de tre første havskildpadde-akvareller, men der kommer flere i et senere indlæg:
Der er tale om et bestillingsarbejde. Og som vanligt bruger jeg en bestilling til at forsøge mig med at male flere forskellige motiver inden for samme motivtema.
Jeg har også i længere tid gået og "sparet" skildpadde-motiver op - idet jeg har en mappe på min computer med en masse fotos af forskellige skildpadder fundet på nettet. Både havskildpadder og landskildpadder, og med motiverne både vist på fotos og i - hovedsagelig - malet med akvarelfarver.
Af de tre jeg nu har malet, er den første nærmest en kopi af en akvarel som jeg fandt på nettet, og som jeg syntes det ville være en stor tilfredsstillelse hvis jeg kunne male mig frem til en nogenlunde vellykket version af - fordi den stillede store krav til maleteknikken.
Og det synes jeg er lykkedes,
Men jeg syntes også det var rigtig svært at nå frem til det resultat jeg viser her: et nærbillede af en havskildpadde i blåt.
Jeg syntes imidlertid også at jeg lærte meget af at male en slags kopi af en anden akvarelmalers skildpadde-billede.
De to andre egen-akvareller har samme foto af en havskildpadde som referencebillede.
Den første er nogenlunde malet i de farver som fotoet viser: rød(brun) og gul (se indledningsfotoet).
Og jeg malede den meget hurtigt, brugte newton-winsor-markers til grundmalingen, Og så lavede jeg en finish med pensel og almindelige akvarelfarver - suppleret med konturer tegnet med en tynd tuschpen.
Færdigt arbejde!
Rigtig tilfreds var jeg ikke.
Men jeg kunne nu nemmere se mulighederne i motivet; nemlig det indbød til at udnytte en farveteknik jeg tidligere havde brugt i en akvarel malet på Kap Verde - med to havskildpadder i billedet; det her:
Fidusen her er at du er stillet frit med farverne, både i skællene på ben og hoved, og i skjoldets 'ruder'.
Og at farverne er malet med en vådt-i-vådt-teknik.
Og at kontur-linjerne der afgrænser både skællene og skjoldets felter, er markeret med hvidt - en effekt opnået ved brug af afmaskningsgummi.
Teknikken brugte jeg senere i en 'bestillingsakvarel' af en skorpion jeg skulle bruge som gave til en konfirmand i den nærmeste familie der var født i skorpionenens stjernetegn:
Med brug af den teknik, kom der altså den her akvarel ud af anstrengelserne. et maleri som jeg er ret tilfreds med.
I forhold til referencebilledet og den første 'røde' version, har jeg spejlvendt motivet.
Fidusen ved at have skildpadder som motiv for akvareller er at de ligesom fugle som regel er meget 'grafiske' - og dermed indbyder til at male på den særlig disciplinerede måde jeg nyder, men som jeg samtidig skal tage mig sammen til at gå i gang med.
