Erfaringerne med at klare sig som ordblind kan styre karrieren mod fag og professioner hvor kreativitet og iværksætteri belønnes.

I en meget sen alder blev jeg klar over at de stavevanskeligheder som sådan set har været en del af mit liv siden de første år i skolen, nok var resultatet af en form for ordblindhed (dyslexia), et handicap som betød at jeg først - af mig selv - lærte at læse i tredje klasse - og at måden jeg læste på, var at se ordene som ustavede helheder som led i sætninger.

   Min adopterede datter er ordblind, og jeg måtte selv tage hånd om hendes læse og skriveundervisning i de første skoleår, fordi hendes dansklærer absolut ingen viden havde om dysleksi - og de særlige krav det stillede til læse- og skriveundervisningen.

   Hendes mand er også ordblind, viser det sig - og i hvert fald et af deres børn. Forskningen fortæller at det er arveligt, hvilket peger på at hjernens 'wireing' hos ordblinde er speciel.

Derfor bliver jeg fanget af en nyhed på dr.dk for nogle dage siden der annoncerede i rubrikken og manchetten at ...

Ordblinde er bedre iværksættere

Hvis du er ordblind og går med en iværksætter-spire i maven, så er der godt nyt. Flere udenlandske undersøgelser peger på, at 35 procent af iværksætterne er ordblinde.

http://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/ordblinde-er-bedre-ivaerksaettere

Artiklen fortæller indledningsvis at...

En svensk undersøgelse af succesfulde iværksættere viser, at 44 procent af dem, som havde skabt deres egen formue, havde en grad af ordblindhed. Og også undersøgelser fra USA og England peger i samme retning.

Og da man regner med at godt 10% af befolkningen er ordblinde i en eller anden grad, så er de altså ekstremt overrepræsenterede blandt folk der har udmærket sig som i værksættere ('entrepreneurs' på engelsk).

Forklaringen ifølge artiklen er at man som ordblind i skolen er blevet særlig robust når det gælder om at takle problemer og modstand, og at man derfor er bedre rustet end ikke-ordblinde til at klare iværksætteriets problemer og udfordringer.

   En kilder forklarer om forskningens resultater:

Det viser at ordblinde kan være højt begavede mennesker, og så viser det også at ordblinde har lært at tackle deres problemer i folkeskolen. Og det giver en vis styrke.

En anden siger:

Ordblinde har nogle andre kompetencer. De er gode til at uddelegere opgaver, løse problemer og så er de vedholdende, fordi de altid har måtte kæmpe ekstra hårdt i skolen. Og her har mange af dem jo fået at vide, at de ikke kan blive til noget. Men det er altså ikke rigtigt, siger Mads Kragh.

Går man til udenlandske kilder, så viser det sig at det sådan set ikke er helt ny viden, og at man i flere undersøgelser tidligere også har fundet at der er en sådan sammenhæng mellem dyslexi og entrepreneurship.

   Her et citat fra en artikel i 'theguardian.com'

Lord Sugar, Anita Roddick, Richard Branson, Jamie Oliver and Ikea founder Ingvar Kamprad overcame their dyslexia to create hugely successful businesses, and research suggests dyslexics are disproportionately represented among entrepreneurs. Julie Logan, emeritus professor of entrepreneurship at Cass Business School, in London, says that 20% of the UK’s business self-starters have the condition. Her research into the US market showed that 35% of company founders identified themselves as dyslexic, compared with 15% in the general population. She then compared the traits, attributes and early experiences of people who identified as dyslexic from a sample of entrepreneurs who were not dyslexic.

   “Dyslexic entrepreneurs reported as good or excellent at oral communication, delegation, creative and spatial awareness tasks, whilst non-dyslexics reported as average or good,” Logan says. People with dyslexia, she found, tend to compensate for things they can’t do well by developing excellence in other areas: oral communication, delegation (because they must learn to trust other people with tasks they can’t do from an early age), as well as problem-solving and people management.

Min interesse for her på bloggen at skrive om ordblindhed startede da jeg via søgninger på nettet fandt ud af at dysleksi statistisk set forbindes med kreativitet. Altså at der blandt kunstnere og kreative folk inden for andre professioner var en markant overrepræsentation af ordblinde.

  Et eksempel som altid fremhæves er Albert Einstein, som altså ud over at være en genial teoretisk fysiker, også var ordblind.

The Yale Center for Dyslexia & Creativity, skriver for eksempel:

Children and adults with dyslexia are highly creative, and have many cognitive and emotional strengths, despite a weakness in decoding words. Successful dyslexics draw on their strengths to hit their targets in life, as shown in the illustration below:

Netavisen Huffington Post har et blogindlæg af en Ph.D i design research Soren Petersen, der folder spørgsmålet ud sådan her:

Right-brained and left-brained, masculine and feminine, blue-eyed and brown-eyed: Are certain kinds of people more creative than others? Many of the super creative designers I have worked with seemed to have one thing in common; they suffered from dyslexia. Looking back in history, Leonardo da Vinci, Pablo Picasso, Jørn Utzon, Agatha Christie and Albert Einstein were all dyslexic. So, is dyslexia linked to creativity?

  Good news for those who can spell, the answer is no. It appears that more dyslectic people simply elect to work in the non-linguistic creative professions. To be successful, dyslectic people actually have to work harder to overcome their linguistic challenges. Fortunately, the best predictor of anyone's performance is not their IQ or personality, it is the amount of time one spends on a particular task.

   Dyslexia is hereditary and, fortunately, one can learn to live with even severe dyslexia. A dyslectic person may not be well suited for teaching English or working as an editor in a publishing house, however, it does give them a distinct advantage in other creative professions. Having struggled with reading and writing, the dyslectic person has failed early and often, thereby teaching them to persevere. As Winston Churchill, another dyslectic, creative individual, noted: "Never give up - -never, never, never give up."

   What then are the advantages, if any, of being dyslexic in overcoming challenges? The early age confrontation of apparently insurmountable challenges teaches the dyslectic person to persevere in the face of failure. They learn early to look at problems from multiple angles and use other skills to succeed. Dyslectic people often color-code information to aide their learning, use three-dimensional drawings to solve algebra problems and come up with intricate mnemotechnical cues to improve retention. Working on small creative tricks to overcome challenges may help make them better prepared to solve problems. It has been said that "luck is when opportunity meet preparation" and dyslectic people could thus appear to be "luckier" problem solvers.

Grundlæggende ses den særlige forbindelsen mellem kreativitet og ordblindhed altså som noget der kan forklares ved at man som ordblind i skolen lærer sig en række alternative - ofte visuelt funderede - strategier for at klare sig og løse problemer i forskellige kontekster.
    Endvidere at man udstyres med særlig mental robusthed - 'resilience'  i forhold til det at møde modstand.

   Og at de egenskaber så kommer den ordblinde til gavn under valg af job og profession senere i livet. 

Jeg har set to forklaringer på hvad det er i hjernen der viser sig som ordblindhed:

1) At der er modstridende 'dominansforhold' mellem forskellige dele af hjernen, sådan at fx det system som har med bearbejdelsen af synsindtryk at gøre, er højredominant, mens det system som har med bearbejdelsen af lyd at gøre, er venstredominant (eller omvendt), hvilket besværliggør det samarbejde mellem syn og hørelse som er krævet for at lære at læse.

2) At det ene af de 2-4 centrale sprogcentrer som skal arbejde sammen og som normalt befinder sig i den venstre del af hjernen, har flyttet sig til den højre del af hjernen, hvilket besværliggør samarbejdet mellem centrene fordi det skal foregå via hjernebjælkens (corpus callosum) neurologiske forbindelser mellem de to hjernehalvdele.

Akvarelmaleriets mysterier (49) - om mit køb af et mesterværk i akvarel af den svenske billedkunstner Thorbjörn Zetterholm - med diverse associationer

For nogle år siden havde jeg et flip- og flow-trip med at købe designermøbler og -lamper på auktion. Lauritz.com, you know.

   Nu er jeg faldet i igen.

   

Efter at jeg er begyndt at samle på Harald Henriksen-billeder - hovedsagelig hans unikke farvetræsnit - som gør at jeg i mit stille sind kalder ham 'Danmarks Hokusai', så er jeg jo begyndt at gå på net-auktion igen.

   Jeg har lagt søgeagenter ind på hans navn, både hos Lauritz.com og hos Bruun-Rasmussen, dog indtil videre uden der har været bid.
   Så tit bliver han altså ikke udbudt på markedet med signaturen 'Harald Henriksen'.

   Og jævnligt eftersøger jeg jo også hans navn på diverse antik-salgssteder.

   

Jeg ved så ikke lige, hvordan det gik til, men på Lauritz.com stødte jeg for fem dage siden på et auktionstilbud på en akvarel som jeg faldt pladask for - kærlighed ved første blik.

   Bom! Tju! Bang! - sagde det i mit hoved:

Thorbjörn Zetterholm. Kystmotiv. 1975

Sådan ville jeg gerne kunne male akvarel, tænkte jeg spontant:

   Den krystalklare lethed i farver og former, formidlet - og forstærket ved den skjulte lyskilde solen fra venstre, et lys der giver markante skygge-profiler og fremhæver stenenes forskellige former og farver.

    I kontrast hertil: de spinkle halvvisne strandplantestængler i mørke profiler  og konturer - med kurveblomstfrøstande strittende op over horisontlinjen. Og de lysegrønne små strandplanter der kæmper sig frem mellem stenene.

   Og så et ladskab med det markant, nærmest ultramarinblå hav der begynder helt mørkt i horisonten og lysner ind mod stenstranden; og ovenover: den lyseblå himmel der går mod næsten hvidt jo nærmere horisonten man bevæger blikket, for så alligevel at slutte med en stribe lys koboltblå himmel helt nede ved horisonten.

 
Det er næsten perfekt. Nærmest et akvarelteknisk mesterværk, følte jeg da jeg så det første gang på min relativt store computerskærm.

  En akvarelmaler der er jævnbyrdig med Harald Henriksen, men billedet her er malet i en mere detaljeorienteret og mere kontur- og profilbundet stil.

   Men også klart Japan-inspireret, synes jeg. Og mon han også er træsnitkunstner, så?

Jeg kan se at jeg selv motivisk og teknisk har bevæget mig lidt i den retning med de her to akvareller: én med Stevns Klint som motiv, og én med et kystlandskab med et  pinjetræ fra Mallorca som motiv:

Egen akvarel. Motiv fra Stevns Klint

Egen akvarel. Motiv fra Mallorcas kyst

På Lauritz.com´s hjemmesider var der et link fra billedet til et svensk auktionshus som Lauritz.com åbenbart arbejder sammen med.
   Og det var altså det svenske auktionshus som udbød akvarellen af en svensk kunstner jeg aldrig havde hørt om før: Thorbjörn Zetterholm.

   Vurderingen var ikke urimelig: 1200 svenske kroner, plus salær mv. - noget mindre end prisen på de få Harald Henriksen-akvareller jeg havde købt.
   Men den svenske kunstner var så også godt 40 år yngre end danskeren. Det kunne både trække op og ned i prisen.

   Billedet holdt til i Stockholm, så der ville også være transportudgifter.

Mit første bud var på 600 Skr. Og jeg satte et maximum på 1000 Skr.
   I flere dage var jeg førende, men så dagen før slutningen gik det hurtigt. Og der kom nye budgivere til, så jeg måtte ind og øge mit maximum flere gange for at holde førertrøjen på.

  For jeg ville simpelt hen have det!

  Jeg fik det så også i den sidste ende - for et bud på 2.200 Skr. Og med salær og transport til en adresse i Malmø fik jeg akvarellen med glas og ramme for en samlet pris på 3.192 Skr.

   Jeg viser lige skønheden en gang til:

Thorbjörn Zetterholm. Kystmotiv. 1975

Men hvem er så denne Thorbjörn Zetterholm? 

   Er han kendt og berømt i Sverige? Eller er han mere eller mindre 'glemt' som Harald Henriksen var det - og delvis stadig er det - i Danmark?

   Det sidste, viser det sig.

Kunstleksikon´et Amanda fortæller:

Bildkonstnär, tecknare, grafiker, illustratör, född 1921 i Stockholm.     Han studerade på Edvin Ollers Målarskola 1939-1940, på Otto Skölds 1937 och 1941 och vid Konstakademins grafikskola 1950-1953, samt i utlandet. Han arbetar i olika grafiska tekniker, främst kopparstick och färgsträsnitt. Han vill skildra naturen som människor genom sekler förstört och som snart blir ett minne blott. Han rubricerar sig som en romantisk realist och hans bilder har ofta en lyrisk dekorativ karaktär.   Han skildrade fjällmotiv, kuster, djur och växter.

   Han debuterade 1951 med en separatutställning i Stockholm, på vilken det följde ytterligare 5, samt ett flertal i andra städer och även samlingsutställningar utomlands.

   Med Grafiska sällskapet på Göteborgs Konsthall 1960, 250 färgträsnitt - ett livsverk, Kalmar Konstmuseum 1998. Lilla Galleriet 2001.

   Representerad: Nationalmuseum i Stockholm, Eskilstuna, Hudiksvalls museum, H.M. Konung Gustav VI Adolfs samling.

"Romantisk realist" og billeder af "lyrisk dekorativ karakter"! De udtryk kunne man vel egentlig også bruge til at beskrive en stor del af Harald Henriksens billeder med, slår det mig.

Thorbjörn Zetterholm lever stadigvæk, men er tussegammel: 94 år.

   Der er ikke skrevet meget om ham, ser det ud til.
   Og det vrimler faktisk heller ikke med en masse akvareller fra hans hånd når man googler 'billeder' under hans navn. 

 
Træsnit og litografier af ham er der en del eksempler på, på nettet. Og auktionspriserne på hans billeder ligger også på niveau med Harald Henriksens.

    Det viser sig at Zetterholm i Sverige nok er mest er kendt som den der med sine træsnit illustrerede Hobittens (den første?) svenske udgave fra 1947.
   (NB! Det var vores dronning der lavede tilsvarende illustrationer af Ringenes Herre til en dansk udgave 1977).
   Her nogle af Zetterholms træsnitillustrationer til Hobitten:

Anmelderne sammenligner Thorbjörn Zetterholm som bog-illustrerende træsnitkunstner med den verdensberømte finske Tov Jansson - Mumitrolde-historiernes fortæller og illustrator.

Jeg har skrevet om Tolkiens egene akvarel- og træsnit-illustrationer til Hobittens første engelske udgave her:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2013/11/akvarelmaleriets-mysterier-25-tolkien.html

Her er nogle af Thorbjörn Zetterholms natur-træsnit som klart viser at han, som Harald Henriksen, er stærkt inspireret af japansk træsnitkunst:

 

 

Og det er heller ikke svært at trække  motiviske og stilistiske tråde tilbage til en af farvetræsnitkunstens pionerer fra omkring 1900-tallet: Henriette Hahn-Brinckmann, en dansk-tysk kvindelig kunstner som jeg tidligere har skrevet om - blandt andet som en af de mulige inspirationskilder til Harald Henriksens udvikling af sine farvetræsnit 20-25 år senere:

Henriette Hahn-Brindkmann. Farvetræsnit

Henriette Hahn-Brindkmann. Farvetræsnit

Henriette Hahn-Brindkmann. Farvetræsnit

Ud fra kvaliteten og suveræniteten i  den Thorbjörn Zetterholm-akvarel jeg købte, ville jeg have troet at han havde produceret meget - og meget fremragende  billeder i akvarelmediet.

   Men, nej - i hvert fald ikke noget der vises på nettet og sælges på auktioner. 

 
Her er nogle - ganske få - jeg har fundet - akvareller som efter min mening ikke står mål med mit og hans 'Kystmotiv':

Det virker usandsynligt at Thorbjörn Zetterholm med den suveræne teknik han udviser i min nyerhvervede kystlandskab-akvarel, at han ikke skulle have malet mange flere kvalitetsmæssigt 'overskridende' akvareller end man får indtryk af via netsøgningen.

 
Muligvis er de fleste af hans akvareller solgt til private, og nogle få til museer, og ingen har så endnu gjort sig umage med - offentligt at samle op - og på skrift at sammenfatte hvad han formår i det medie - og i farvetræsnittenes visuelle 'rammetænkning'. 

   Hvis ikke Harald Henriksens søn Hans Henriksen systematisk via udstillingen i 2010 og bestillingen af Ole Lindbos bog om faderens liv og kunst, så ville jeg sikkert have haft tilsvarende svært ved at finde Haralds akvareller på nettet.

   

Thorbjörn Zetterholms barnebarn Ida Pyk som er model og designer i Paris, har en blog hvor hun bl.a. skriver om ham:

Eftersom jag berättat för er om min morfar och mina somrar på Öland tänkte jag berätta lite till. Min morfar hette Torbjörn Zetterholm. Han växte upp i Ålsten, Bromma i Stockholm och fick sin utbildning på Konstfack. Han arbetade som konstnär under hela sitt yrkesverksamma liv och lite till. Han var ingen känd konstnär. Men han gjorde det han trodde på och han överlevde inte bara på det – han levde på det.

   Min morfar illustrerade den första upplagan av Bilbo då kallad Hompen eller En resa dit och tillbaks igen 1947. Översättningen stod morfars bror Tore Zetterholm för. Tore var författare, journalist, recensent och översättare.

Jeg noterer mig at Thorbjörn Zetterholm har atelier på Øland - og så sent som 2013 udstillede på et galleri på øen. Og jeg tænker at han sikkert kan være en del af en Øland-kunstnerkoloni - ligesom vi i DK har 'Skagens-, Bornhoml-, og Odsherred-malerne'.
   Og min nyerhvervede kystlandskabsakvarel af ham, viser sikkert et motiv fra Öland.

   Zetterholm maler også i olie (men ikke så tit, skal man tro google-søgningen), og her kan man tydeligt se at han er stil- og åndsbeslægtet med Harald Henriksen:

 

Endnu en gang er jeg - med researchen på Thorbjörn Zetterholms liv og kunst  -blevet bekræftet i at der er en for billedkunstnere naturlig sammenhæng mellem akvarel-teknik som kunstnerisk udtryk og farvetræsnit-teknik som kunstneriske udtryk.
   Men er også blevet bekræftet i at akvarelmalerier og farvetræsnit ikke scorer særligt højt på hitlisten hos de kunsthistorikere og -anmeldere som sætter standarden for kunst når den er bedst - i vores medier, i offentligheden - og i forskningen.
   Den lidt kontroversielle erkendelse synes jeg selv jeg blev klogere af at nå frem til.
   Og inderste inde: Jeg forstår det ikke! Virkelig ikke!