Blodlande - og andre forførende metaforer

Poltiken igår havde en anmeldelse af en amerikansk historikers bog oversat til dansk. Titlen på bogen er den samme som på den engelske udgave:

BLOODLANDS

Med undertitlen "Europa mellem Hitler og Stalin". Forfatteren hedder Timothy Snyder og er historieprofessor fra Yale. 

   Anmelderen der selv er historiker, hedder Henrik Lundtofte. 

   Anmeldelsens rubrik i Politiken lyder:

Historiker skriver grufulde beretninger fra Europas mørke hjerte

"Europas mørke hjerte". Hvor kom den metafor fra?
   Underrubrikken forklarer: "Timothy Snyder går i blodsporene på Stalin og Hitler, der dræbte 14 millioner personer."
   "Blodspor"!!! Hvor kom de fra?

 
Under et foto af forfatteren står der: 

GRÆNSEOVERSKRIDENDE. Han overskrider statsgrænser og fjendtlige ideologier og fokuserer på de to store massemorderiske stater ved at lade regionen mellem dem være omdrejningspunktet. Timothy Snyders bog har været omdebatteret siden den udkom på engelsk i 2010.

Bogen fortæller om Hitler- og Stalin-regimernes hærgen i området mellem de to nationer op gennem 30-erne og til slutningen på anden verdenskrig.  Fokus er på de millioner og atter millioner af mennesker fra Polen, Ukraine, Estland, Letland og Lithauen og Hviderusland der var civile ofre for de to autoritær regimers myrderier. 

Hvorfor er det nu interessant? 

   Stikordet er "grænsoverskridende". Timothy Snyder fortæller om en fælles blodig historie på tværs af nogle landegrænser. Han slår nogle landes historie sammen i en bestemt periode og fremhæver deres skæbnefælleskab, lande som historikere normalt ikke fortæller om i samme hug. Så han hans bog er indholdsmæssigt udtryk for faghistorisk kreativitet.

   Der er tale om historisk-geografisk re-framing af en vigtig historisk periode med stor omvæltende begivenheder. Og det helt store kreative scoop er den metaforiske titel som udtrykker og sammenfatter denne frame: BLOODLANDS. 

   En kreativ metafor der udløser næsten mytologiske associationer, skaber billeder, vækker følelser. Man ser for sig lande og landskaber gennemvædet af menneskeblod. 

    For mig giver det også associationer til en verdensberømt digtsamling: "The Wasteland" af T.S. Eliot: Ødemarken.

    Metaforen "bloodlands" er så stærk at den smitter til rubrikkens metafor for den samme grupering af lande "Europas mørke hjerte". Og til underrubrikkens "Timothy Snyder går i blodsporene...".

    Her er et illustrerende kort fra bogen der viser "Europas blødende hjerte":

Hvad vil Timothy Snider med sin slagkraftige metaforiske re-framing af en del af europas historie?  Og hvad opnår han med sin metafor for området?

    Han vil kritiserer den hidtidige historiske framing af grusomhederne før og under anden verdenskrig - som har været begrænset af en klar "vestlig" vinkel. 

   TS hævder at vi i Vesten har en skæv og stærkt forkortet optik når det gælder beskrivelsen af de menneskeskabte katastrofer der blev iværksat af de to morderiske totalitære regimer i 1930'erne og 1940'erne.

   Vi er optaget af de tyske kz-lejre og folkemordet på jøder i Auschwitz, men har overset eller fortrængt, at langt de fleste millioner gik til grunde i de lande der var så uheldige at befinde sig mellem Tyskland og Rusland, er TS´s grundsynspunkt.

   Ved at fokusere på det område som et samlet offer for begge totalitære systemers blodig hærgen, får TS også mulighed for at understreg lighederne mellem de to umenneskelig -ismer: Hitlerismen og Stalinismen - selv om de altså var erklærede modstandere det meste af perioden, og selv om den ene part "hjalp" vesten med at nedkæmpe den anden.

Politikens anmelder har tydeligvis et problem, som fremgår af følgende slutning på artikel.

Det er et interessant greb, når Snyder overskrider statsgrænser og fjendtlige ideologier og fokuserer på de to store massemorderiske stater ved at lade regionen mellem dem og dens mishandlede mennesker være omdrejningspunktet.

   Men spørgsmålet, enhver læser af bogen må stille sig, er, om det for alvor bringer nye indsigter med sig.

   Efter min mening når bogen ikke længere end anden forskning i sin påvisning af politiske overlap og gensidige radikaliseringsmekanismer mellem Tyskland og Sovjetunionen, og efter endt læsning er jeg heller ikke overbevist om forklaringskraften i Snyders geografiske konstruktion Bloodlands.

    Det er sjældent, at man sidder med så solid en portion forbehold over for en bog og alligevel vil anbefale den.

   Timothy Snyders ’Bloodlands’ bør læses af enhver med interesse for Nazityskland og Stalins Sovjetunionen, for dens ambition og for dens insisterende fokus på mørkets hjerte i øst.

   (...) Det er glimrende, at ’Bloodlands’ nu foreligger på dansk.

Der fortælles ikke noget nyt. Han har store forbehold. Han anbefaler den stærkt. 

   Han bryder tydeligvis sig ikke om denne grænseoverskridende metaforiske re-framing der ligger i titlens "Bloodlands". 

   På den anden side er han altså i den grad blevet forført af den selvsamme metaforiske optik til selv at bedrive metafor på området: "mørkets hjerte".Og kan derfor også - helt paradoksalt - mene at den bør læses af enhver med interesse for emnet - "for dens ambition og for dens insisterende fokus på mørkets hjerte i øst."