"Tåregas og desperation flyder i Athens gader" - galoperende metaforer på sportsiden - og historien om en opfinder som ikke havde tænkt at blive det

"Tåregas og desperation flyder i Athens gader", var rubrikken på bundartiklen på forsiden af Politiken i dag. Hvad er den tankemæssige mekanisme bag den sproglige formulering, og hvordan virker den?
   Der er flere brud der tyder på blending, endda i flere omgange eller lag:

• "Tåregas...flyder", men det kan tåregas ikke, det kan kun væsker der bevæger sig eller noget der ligger på overfladen af en væske. Normalt ville man sige at tåregas "driver". Derimod kan tåre "flyde" - som udtryk for sorg eller raseri - eller som resultat af at have fået gassen i øjnene. Altså vi har et input-rum hvor tåregas driver igennem gaderne, og et andet input-rum hvor tårene flyder fordi nogen græder. I det blendede konceptuelle rum bliver årsag (gas) og effekt (tårer) komprimeret. 
• "Tårer" isoleret set er jo et metonym på en sindstilstand hos et menneske. Så ved at indsætte "desperation" som grundleddets anden del i forhold til "flyder", får vi en metaforisk blending hvor sindstilstanden desperation, der jo ikke kan "flyde", bliver gjort til noget lige så fysisk som tåregassen. Vi har altså her et input-rum hvor tårer er et resultat af gassen, og et andet hvor tårer er et resultat af desperation, og i det blendede rum bliver den ydre vold og den indre desperation smeltet sammen.

Godt tænkt, tænker jeg.

Sportsiderne er tit en fin jagtmark hvis man vil indsamle metaforer. Her er to citater fra i dag, det første har Flemming Thor Madsen på samvittigheden, det andet Rasmus Bech:

Brøndbys spillere var sultne, da bussen nåede frem til den midtjyske hede. Og heldigvis for Brøndby stod menuen på tamme ulve. Lige noget der passede gæsterne der i løbet af 40 minutter havde fortæret hovedretten.
   Så med fyldt mavesæk  kunne Brøndbys spillere glæde sig over, at de med sejren for alvor spillede sig tilbage i kampen om bronzemedaljerne. (...)
   Bedst som man troede det var vilde ulve der kom ud til 2. halveg, blev de (FCM) sat på plads, da Alexander Farnerud scorede sit andet mål.  

Da Randersspillerne søndag eftermiddag mødte FC Nordsjælland, lignede de søvngængere med svage batterier, og kun cheftræner Ove Christensens optræden som verbalt vækkeur fik dem tilbage til virkeligheden.
   Men i aftes - hjemme i i tryghedens hule - var de vågne fra aller første fløjt, nedrykningskandidaterne, der ikke havde tabt 14 kampe i træk.

I en artikel om en kvindelig opfinder, Sylvia Holthen, beskrives hun som "mønsterbryder" fordi hun opfandt en ny type håndholdt væskebestøver til sårbehandling i ambulancer. Det begyndte som en ren designopgave, men som der står: "pludselig gik det op for hende at hun under arbejdet var kommet til at opfinde en ny udgave af produktet."
Sådan beskrev hun arbejdet op til:

Jeg vidste jo ikke hvad der foregår i en ambulance eller hvordan man behandler brandsår. Så jeg startede med at kortlægge hændelsesforløbet, fra selve forbrændingen indtræffer, til patienten overleveres til traumecenteret på hospitalet. Jeg kortlægger, bryder op og analyserer.

Det hun beskriver her, det er noget jeg har været inde på en enkelt gang tidligere i denne blog. Nemlig at analyse kan være kreativitetsbefordrende.   Elementanalyse er jo på en måde at unblende det som konventionelt udgør en uigennemskuelig helhed, og analysen i elementer kan åbne et mentalt rum for nye blendede forestillinger om noget som endnu ikke findes, men som burde findes.

Til sidst i artiklen udtaler en af de mænd der står bag Teknologisk Instituts nye hjemmeside "Opfind.nu", Kasper Birkeholm Munk:

Hvis du sætter fem ingeniører i en gruppe, så løser de et problem på en ingeniøragtig måde. Men hvis du i stedet sætter en ingeniør, arkitekt, designer og antropolog sammen, så kan du være sikker på, du får noget anderledes ud af det.

Hvis vi antager at hver profession som en del af den professionelle bagage medbringer en række specifikke faglige frames til at indkredse og bearbejde et problem, så vil et samarbejde indebære nødvendigheden af re-framing og konceptuel blending, og det er befordrende for at der opstår nye ideer gennem den "stavblender" som er indbygget i gruppen alene i kraft af personsammensætningen.