Om "pædagogiske umuligheder" og evidensbaseret didaktik - i freudiansk belysning

Også fra Weekendavisen 29. april. Rubrikken: "Imod sikker viden". Skribent: Kirsten Hyldgaard, ph.d.

Jeg tænder på et udhævet citat: "Side om side med, hvad man kan kalde mennekets vidensbegær, findes også et begær efter ikke at vide, en "lidenskabelig uvidenhed, der skabe en grundlæggende uløselig konflikt i vidensbegæret."
   Pointen er at det er uforståeligt for samfundets autoriteter at selv om man poster en masse viden på folk, i form af oplysningkampagner, så bliver de ved med at opføre sig som om de ikke havde fået den viden, f.eks. i forbindelse med sundhedskampagner vedr. motion, rygning, alkohol, over- og undervægt. Og det mener artiklens forfatter ikke er så svært at forstå hvis man har psykoanalysen som optik og referenceramme. Forfatteren har opfundet et begreb "pædagogiske umuligheder" til at sammenfatte dette paradoks at evidensbaseret kognitiv viden om at noget er skadeligt eller farligt, ikke nødvendigvis fører til den adfærdsregulering som samfundets autoriteter ønsker:

Derfor kunne den sundhedspædagogiske tænkning med fordel hente skyts i psykoanalysens begreber om drift og begær og deres ubevidste status, når der opstår pædagogiske umuligheder; det vil sige, når den (sundheds)videnskabelige teoris forsøg på at levere pædagogiske handleanvisninger "der virker", gang på gang viser sig resultatløse.
   Videnskabsfolk kan ofte ikke anerkende, at det ikke er objektiv viden, der mangler: at det overhovedet ikke er mangel på viden, der er problemet. Ifølge psykoanalysen er problemet snarere den manglende anerkendelse af hint enkelte menneskes ubevidste viden. Psykoanalysen opererer med en tese om, at det ikke er viden, der mangler; subjektet ved mange ting ude at ville vide af denne viden; det ved - uden at kunne holde denne viden ud - om, hvorfor det ikke må spise for meget eller for lidt, drikke, ryge eller arbejde sig ihjel. (...)
   At tale om pædagogiske umuligheder, udpeger den didaktiske videnskabs uformåenhed i forhold til faktorer som begær, nydelse og forholdet til den Anden.

Kirsten Hyldgaard taler her om en forestilling om modtagerne af sundhedskampagner som medtænker det ubevidste i Freuds forstand; altså en teori der forestiller sig et menneskeligt subjektet med en mental indretning hvor to rum blander sig i folks adfærd: det bevidste hvor kognitiv viden og moral befinder sig, og det ubevidste hvor lyster, drifter og fantasier styrer handlinger. Og at det ofte kan være at det er det ubevidste som bestemmer adfærdens retning og mål, ved at omgå eller fortrænge den kognitive viden som subjektet faktisk har.

Jeg synes hun også har et godt citat om "ny viden" i forhold til de krav om "evidens" som huserer i en masse pædagogisk forskning for tiden, så det tager jeg med i farten:

Evidensbølgen vidner om, at man ikke kræver ny viden, man kræver sikkerhed. Nye viden er som bekendt altid stærkt tvivlsom og sårbar for anfægtelser og afstedkommer endnu mere viden om alt det, vi ikke ved, eller åbner sågar felter, som vi ikke engang havde drømt om, at vi ikke vidste noget om. Ny viden skaber snarer usikkerhed om, hvad der virker.

Lad bare det udsagn stå på nethinden et øjeblik. Og gem det så et sted hvor det hurtigt kan kaldes frem fra igen.