Noma - og de kreative restriktioner, den kreative vrede, den (særligt) kreative personlighed, den kreative åbenbaring

Den danske restaurant Noma er blevet kåret som verdens bedste gourmetrestaurant! Medierne har stået på den anden ende.

Ligesom det interesserer mig hvad der bidrager til at skabe de (særligt) kreative personligheder, og finde eksempler på det, så gælder det samme fænomenet kreative restriktioner eller kreativ askese.
   Jeg har tidligere nævnt reglerne for dogmefilm, som et eksempel. Og "det nye nordiske køkken" som restaurant Noma nu er blevet vedensberømt på, er et andet eksempel.
   Nomas køkkenchef René Redzepi har underkastet sit køkken det manifest som blev vedtaget af en række nordiske kokke på et symposium november 2004.
   Information i dag den 28. april bringer manifestet i sin fulde ordlyd, men det kan også findes på www.noma.dk.
   Nogle af punkterne er ekskluderende, som f.eks. kravet om at maden skal afspejle de skiftende årstider, hvilket gør det rigtig svært om vinteren og tidligt forår, hvor den nordiske natur stort set går i dvale.
  Andre af manifestets krav er interessant nok en række krav om blending: "forene kravet om velsmag med moderne viden om sundhed og velvære"; udvikle nye anvendelser af traditionelle nordiske fødevarer"; "forene de bedste nordiske tilberedningsmetoder og kulinariske traditioner med impulser udefra"; "kombinere lokal selvforsyning med regional udveksling af varer af høj kvalitet".

En anden af min kæpheste er fænomenet kreativ vrede. Det får også en slags dokumentation her: DR producerede i 2008 en dokumentar "Noma på kogepunktet", der portrætterede og udstillede køkkenchefen som et "besat" menneske. Chefens usædvanligt grove tone i køkkenet over for medarbejderne, medførte stor offentlig omtale og ophedet debat i medierne. Behøvede han virkelig at være så hysterisk og ubehøvlet for at kunne stå for at lave verdens bedste mad?

Endelig er der det med at den (særligt) kreative personlighed har en oplevelse af at være "fremmed" og "spaltet" i to personer. Uden at vide noget detaljeret om René Redzepis barndoms- og ungdomsoplevelser, så kan man - med kendskab til vilkårene for anden generations indvandrere i Danmark - godt gå ud fra at han ikke har haft nogen særlig "gnidningsfri" barndom, idet han er søn af en albansk far og en dansk mor.

Kokken og kogebogsforfatteren Terkel Røjel beskriver i Information hvordan René - efter at være blevet forladt af sin makker Mads Refslund - fik inspirationen til sit kreative og nyskabende Noma-køkken, nemlig som "en åbenbaring":

På en dannelsesrejse rundt i den nordatlantiske region fik han en bidende kold nat, blandt moskusjægerne i Sønderstrømfjord, en åbenbaring, der på en gang samlede hele rejsens indtryk i en krystalklar forståelse af Nomas koncept. Den vilde natur, de åbne vidder og de unikke råvarer skulle forenes med regionens kulinariske arv og udtrykkes gennem de mest banebrydende teknikker i et skarpt gastronomisk udtryk. Særlig vægt skulle lægges på enkle sensoriske oplevelser og ren nordisk æstetik.

I beskrivelserne af den kreative proces som man kan finde i modelform rundt omkring i faglitteraturen indgår der altid en indledende frustration hvor et kompliceret problem tilsyneladende er uløseligt; derefter kommer en ubevidst inkubationsperiode der munder ud i en AHA-oplevelse, hvor løsningen på problemet pludselig kommer frem til bevidstheden - som en slags "åbenbaring."
   Det er præcis det forløb som kan læsses ud af denne del af verdensmesterkokkens historie.

Som tidligere beskrevet var det også på den måde ideen til at skrive denne blog fremkom!