Sider

Viser opslag med etiketten stress. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten stress. Vis alle opslag

torsdag den 7. juli 2016

Natur- og kultur-oplevelser kan virke helende ind på stress og depressive tanker, viser forskningsprojekter som refereres i forskellige medier

Natur-sceneri fra området omkring
Rønnebæksholm ved Næstved

For nogle få måneder siden fik jeg foretaget en indgribende (biopsi) og meget ubehagelig undersøgelse på et hospital.
   Det foregik under lokalbedøvelse, så egentlig følte jeg ikke nogen smerter. Alligevel gik mit alarmsystem i højeste gear, og jeg var undervejs ved at gå i panik.
  Som en slags modstrategi skulle jeg prøve at trække vejret dybt og ofte og i store drag.
   Samtidig satte den unge kvindelige læge og den lidt ældre sygeplejerske et stykke "meditationsmusik" i gang, hvad der utvivlsomt virkede beroligende. 
   Og jeg husker jeg tænkt at "her er nogle progressive medicinere som i bogstavelig forstand er med på noderne".
   Den helende musik blev så nogle minutter efter overdøvet af lyden af ekstremt højt beton-slagbor som nogle håndværkere arbejdede med i etagen oven over.
   Det ødelagde jo totalt den ønskede virkning af meditationsmusikken, og forstærkede min angst-stress.
   Så det var alt i alt ikke nogen god hospitalsoplevelse.
   Jeg undrede mig over at en af de to kvinder ikke straks fik standset de slagbor-arbejdende håndværkere oven på.
   Men de fandt sig i det!?

Den erindring dukkede op da jeg læste en kort kulturnyhed i Politikens kultursektion i går, skrevet af den prisvindende kulturjournalist Mikkel Vourola.
    Overskriften og underrubrik i web-versionen lød som følger:
Nu kan du få ordineret kultur på recept i fire byer 
Langtidssyge kan nu få ordineret et skud kultur som en del af behandlingen
Den vinkel har jeg selv tidligere været inde på i omtalen af at det parti jeg stemte på ved valget - Alternativet - havde det på sit politiske program, og faktisk fik et flertal i Folketinget til at hoppe med på den alternative medicins kreative vogn:
http://petersudsigt.blogspot.dk/2016/02/nar-naturoplevelser-heler-og-helbreder.html
Men når nyheden særligt fik mig til at spidse øjne, var det fordi en af de fire byer var min hjemby Vordingborg, hvor der er borgerligt og blåt flertal i kommunalbestyrelsen, bogmesteren er en gammel venstremand og flertallet hviler på byrådsmedlemmer fra Dansk Folkeparti.
   Så selvom Folketinget mod alle odds havde vedtaget at det skulle være muligt at få ordineret "helende" kunst og kultur når man var gammel, syg eller var gået ned med stress, så blev jeg alligevel lidt overrasket over at se min egen kommune med blandt de fire "vindere" af satspuljens 7 millioner kr. afsat til forsøgene.
   Jeg går ud fra at det er vores venstreborgmester Knud Larsen som har hvisket den jævnaldrende venstrekulturminister Bertel Haarder i øret - at Vordingborg trængte til et humørløftende kulturtilskud på grund af den depression som har ramt byen efter at flere store bro- og jernbaneprojekter er blevet stillet på stand by - på ubestemt tid.
 
Selve artiklen er ikke længere end at den kan citeres i sin helhed:
Uoplagt og utilpas? Snup en tur i operaen!
  Folk som i længere tid har døjet med ondt i psyken i form af f.eks. depression, stress eller angst, kan i fremtiden få ordineret kultur som en del af behandlingen.
   I hvert fald hvis man bor i Aalborg, Vordingborg, Silkeborg eller Nyborg, for de fire byer er blevet udvalgt til at modtage i alt 7 millioner kroner fra de såkaldte satspuljemidler til at eksperimentere med kultur som behandling, skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
   I oktober sidste år besluttede samtlige partier bortset fra Enhedslisten at bevilge en pose penge til projektet. Ideen med kultur på recept kommer ikke ud af det blå. I blandt andet Skåne har man haft positive erfaringer med det. I august sidste år sagde Region Skånes kulturchef, Gitte Wille, sådan her til Politiken:
   »Det er markant, at troen på egen livsduelighed og deres følelse af at være nærmere arbejdsmarkedet bliver meget større efter at have fået kultur på recept«.
   11 danske kommuner havde søgt om at blive en del af projektet.
Nyhedstelegrammet, som det jo er, er klart, frisk og velskrevet - to the point, simpelthen. 
   Og journalisten Mikkel Vuorela er ikke en gammel udtjent telegrammedarbejder, men en af avisens yngre og mest kreative feature-journalister der i 2014 fik Politikens egen interne journalistpris: Hørup-prisen.
http://politiken.dk/kultur/ECE2297040/ung-kulturskribent-vinder-politikens-hoerup-pris/
Han var også blandt de fem nominerede til Cavling-prisen sidste år (den som Puk Damsgaard fik). Når han blev normineret var det ...
... for sine begejstrede, legesyge og originale journalistiske fortællinger, deriblandt hans flermediale skattejagt på Grønland i sommeren 2015.
Den serie husker jeg tydeligt som fascinerende sommer-læsning.
   Som gammel journalistlærer der blandt  meget andet har undervist i fortællende journalistik og journalistisk tv-dramaturgi, har jeg ofte nydt hans artikler, kreative sprog og originale vinkler.
   Jeg husker også fornøjelsen ved et halvt år før at have læst den her lange feature af ham, med denne rubrik og manchet:
Den unge kvinde og havet 
Vestkysten er Danmarks kronjuvel, og der er en usagt forventning om, at enhver dansker har set Vesterhavet. Men det har langtfra alle. Anna Sol Jørgensen, opvokset ved Øresund, tog turen tværs over riget for endelig at møde det.
Plottet i historien hører til en af klassikerne i fortællende journalistik:
  Find en hovedperson for hvem turen og mødet med 'X' (her: 'Vesterhavet') er nyt og friskt, og fortæl om den konfliktfyldte vej derhen, og om hvordan mødet opleves. 
  Og samtidig er der i den lange historie indlagt det moderne 'metalag' at journalisten gør sig selv til en af bipersonerne i sin egen fortællingen, en slags dramaturgisk 'sidekick'.
   
Sådan her indledes artiklen:
Ved en græsplæne blot 13 kilometer fra Vesterhavet slog klokken på Outrup Kirke 12, og erkendelsen sank ind: Bilen sad uhjælpeligt fast.      For hvert forsøg på at komme fri af den bløde jord gravede bilens forhjul sig bare længere og længere ned i mulden, så kofangeren til sidst kyssede græsset blidt og sank i.
   Uheldets første fase – vi, de strandedes hysteriske grin – havde for længst fortonet sig over mosen, og vi stod tavse tilbage som vidner til et skibsforlis på land. Kirkegårdens graver havde hjulpet med redningsplanker til at lægge under dækkene, og adskillige regnorme måtte lade livet i en serie af desperate forsøg på at grave øsen fri.
   »Naturen mod mennesket 1-0«, konstaterede Anna Sol Jørgensen, rejsens egentlige hovedperson.
Læs videre her - man får lidt video med en selvpræsenterende voice over fra hovedpersonen med i købet. God fornøjelse:
http://politiken.dk/magasinet/feature/premium/ECE2531743/den-unge-kvinde-og-havet/
Gad vist om man så også kan få ordineret (højt)læsning af fortællende journalistik af høj kvalitet, hvis man er stresset eller på anden vis har det mentalt dårligt?
   Det var da måske et videnskabeligt forsøg værd at finde ud af hvordan det virker at læse den slags journalistik - frem for fx super korte nyhedstelegrammer i MetroXpress eller på nogle af nettets hurtige og kortfattede nyhedssider.

Under researchen til dette blogindlæg stødte jeg på en artikel i Kristeligt dagblad for godt et år siden (13.08.15), med denne rubrik og manchet:
En gåtur i skoven forandrer hjernen og bekæmper bekymringer 
Læger og psykologer har i årtier ordineret naturoplevelser til tungsindige patienter uden præcis at vide, hvorfor det virker. Nu har amerikanske forskere påvist, at skovens grønne løv og havets brusen rent faktisk forandrer hjernen.
Hvad er det der egentlig sker i vores hjerner når vi møder naturen i ro og mag, som jeg og fruen jo faktisk har gjort det - og også i år gør det - tre sammenhængende måneder om året siden 1998 i vores sommerhus på Ordrup Næs i Odsherred?


En yngre forsker Gregory Bratman ved Stanford Universitet i Californien havde observeret "hvordan studerende (der kom fra storbyen) efter blot at have opholdt sig kortvarigt i en grøn og frodig park på universitets grund, syntes mærkbart gladere."
   Som det er på hjerneforsker-mode i disse år, så designede han sammen med kolleger et eksperiment hvori indgik såkaldt MRI-skanning af hjernens blodgennemstrømning:
38 sunde og raske forsøgspersoner blev bedt om at skrive deres bekymringer og tunge tanker ned og undergik en hjernescanning med fokus på blodgennemstrømingen af de dele af hjernen, der udviser størst aktivitet ved bekymring og negativ tænkning. 
Hvad det er for dele af hjernen, fremgår ikke af artiklen i Kristeligt Dagblad, men en amerikansk artikel fra Stanfords egen avis for forskningsnyheder fortæller at det drejer sig om "the subgenual prefrontal cortex" som er "a brain region active during rumination – repetitive thought focused on negative emotions."
Her er kan man se hvor den er placeret i hjernen, i illustrationen er den markeret med rødt:

Ventral medial prefrontal cortex
(The Subgenual Prefrontal Cortex in Red)

Den samlede farvelagte del kaldes 'ventral medieal prefrontal cortex', og indgår i det jeg i mange tidligere indlæg har omtalt som "default mode network".    
   Forskerne mener at kunne koble anomalier i 'subgenual prefrontal cortex' med alvorlige depressioner hos de pågældende personer.

Tilbage til Gregory Bratman og kollegers forsøg:
Herefter blev forsøgspersonerne inddelt i to grupper, der henholdsvis skulle gå langs en stærkt befærdet motorvej og gennem en grøn park med træer, blomster og græs.
   Umiddelbart efter at have færdiggjort den i alt 90 minutter lange gåtur blev forsøgspersonerne igen scannet og spurgt til deres negative tanker og bekymringer.
   De forsøgspersoner, der havde tilbragt tiden i parken, havde en markant langsommere blodgennemstrømning af de relevante dele af hjernen, ligesom de gav udtryk for at have færre bekymringer og negative tanker.
   For dem, der havde gået langs motorvejen, var resultaterne imidlertid uforandrede.
   Gregory Bratman konkluderer derfor, at selv korte ture i grøn natur rent faktisk forandrer hjernen og har en målbar og positiv effekt på vores negative tanker.
Jeg har ikke i denne omgang været inde og kigge i selve den videnskabelige artikel om forsøget, men en hypotese for den 'helende' virkning af naturoplevelsen ville naturligvis være at den aktiverer 'dopaminsystemet' - det som også omtales som hjernens 'belønningssystem', og at udløsning af hjernens egne euforiserende stoffer i forbindelse med naturoplevelsen virker dæmpende, beroligende og opmuntrende ind på den stressede del af 'the subgenual prefrontal cortex'.

Jeg har tidligere skrevet mange indlæg om hvordan forskere og terapeuter har opstillet hypoteser om - og har foretaget undersøgelser af - hvordan oplevelsen af mødet med forskellige former for kunst, kultur og natur kan virke 'helende' på hjernen.
   Dem kan du søge på ved fx at skrive "helende kunst" i søgefeltet eller "mozart-effekten".
   Her er link til et lille udvalg af disse indlæg:
http://petersudsigt.blogspot.dk/2012/06/helende-kunst-igen-nyt.html
http://petersudsigt.blogspot.dk/2012/04/poul-gernes-udsmykning-pa-herlev.html
http://petersudsigt.blogspot.dk/2013/02/samba-effekten-om-at-komme-i-kollektivt.html
http://petersudsigt.blogspot.dk/2013/06/musik-helbredelse-og-kreativitet-om-den.html
Her følger et link til en kronik i Politiken fra for mindre end et år siden (10.08.15) af 'kulturkoordinator' Eva Hjelms i Helsingør Kommune, en kronik som var baggrunden for den nyhedsvinklede kritik af Danmark som "halter efter med kultur til syge":

lørdag den 23. april 2016

Hvad sker der når hjernen ændrer sig under påvirkning af musik eller LSD - og grænsen mellem selvet og resten af verden udviskes?


Nogle af de bedste - og mærkeligste - Beatles-numre er fra perioden omkring Seargent Pebber-LP´en.
    For eksempel 'Lucy in the Sky with Diamonds':


På Facebook så jeg en henvisning til forskning der blev markedsført som at musik var sundere for både hjerne og krop end fysisk motion:
Musik är bättre för hälsan än idrott
Det er en kort artikel fra den finske public-service-station YLE som bringer nyheden i forbindelse med annonceringen af et foredrag i byen Vasa:
Musik är hjärnans bästa vän - den öppnar upp igenslammade nervbanor och gör en beredd att ta emot andra utmaningar. Det säger vetenskapsjournalisten och musikredaktören Minna Lindgren som härom kvällen föreläste i Vasa.
Og Weekendavisens tillæg "Ideer" kunne i en kort notits annoncerer sin nyhed med denne overskrift:
 Næstkærlig LSD
Har de to nyheder noget med hinanden at gøre?
   Og hvad har det med 'Lucy in the Sky with Diamonds' at gøre?
   Det diskuterer jeg til sidst i indlægget her. 

Hvad siger Minna Lindgren så:
Föreläsningens rubrik "Musik är bättre för hälsan än idrott" är inte menad som en provokation. Den har bas i neurologisk forskning, säger Lindgren.
   - Under de senaste 15-20 åren har man i Jyväskylä och Helsingfors undersökt vad som händer i hjärnan då man spelar eller sjunger. Därifrån kan man allvarligt säga att musik är mycket mera hälsosam än idrott, säger hon.
   Hjärnan är uppdelad i olika delar som sköter om olika saker: språk, känslor och så vidare. Men musiken, den aktiverar hela hjärnan.
  - Forskarna vet inte varför, men de har kunnat påvisa det, tack vare modern teknologi.
Det her er skrevet og fortalt i meget populært sprog, og artiklen har referencer til tekster på finsk, så det er ikke helt muligt at være sikker på hvad Lindgren refererer til. 
   Men hun må nok mene noget i retning af at musik øger hjernens "connectivity" - dvs. aktiverer og forstærker de neurale baner og forbindelser mellem mange forskellige dele af hjernen, blandt andet altså forbindelserne mellem centrer i både venstre og højre hjernehalvdel som skal arbejde koordineret og i takt når musikken spiller. 
   Artiklen fortsætter - stadig sprogligt ret upræcist:
Minna Lindgren efterlyser mera musik i skolan. 15 minuter musik i början av dagen skulle öpna upp hjärnans nervbanor.
   - Det hjälper koncentrationen, att orka sitta ner hela dagen, att lyssna och förstå, och det är bra för finmotoriken och abstrakt gestaltning.
   Undersökningar har visat att musikers hjärnor skiljer sig från "vanliga" människors: främre delen, som styr empati och koncentration är större. Där finns kontroll, abstrakt tänkande och planering - sånt är lättare för musiker.
   - Nu ska man bara inte tänka att musiker är intelligenta, utan på vad musiken och möjligheten att spela ett instrument kan göra för ett barn.
   Ett barns hjärna utvecklas och växer och att då "gympa" hjärnan med musik hjälper barnet att utvecklas. Och det gäller inte här att drilla fram nya underbarn, en ny Mozart.
   - Det räcker väl att spela blockflöjt, säger Minna Lindgren.
Vi får nu på ingen måde dokumenteret overskriftens påstand om at musik er bedre for helbredet end sport.

Det med musikkens helsebringende effekt har jeg tidligere været inde på flere gange.
   Musik kan gøre noget ved hjernen, ved man, noget som fx er gavnligt for kreativiteten og intelligensen.
   Den 'opdagelse har i sin tid fået navnet 'Mozart-effekten', fordi det oprindelig især var hans musik man fandt havde de særlige gode effekter. 
   Den meget snævre påstand om  netop Mozart-musikkens særlige effekt, er der siden blevet rejst alvorlig tvivl om gennem såkaldte meta-studier. 
   Men samtidig er der forskningsmæssig evidens for en bredere virkning på hjernen af at lyttet til eller udøve musik og sang.
 
Hjemmesiden Brainfit.com har en omfattende oplistning af hvilke "benefits" som hjernen, kroppen og sundheden har af at lytte til og udøve musik og sang -i følge de senere års forskning.
  Man kan her fx læse at udøvende musikeres hjerner er forskellige fra almindelige menneskers hjerner:
If you want evidence of how music affects the brain, it makes sense to look at the brains of people who play a lot of music — professional musicians.
   Brain scans show that their brains are different from the rest of ours.
   Their brains are noticeably more symmetrical.
   Areas of the brain responsible for motor control, auditory processing, and spatial coordination are larger.
   They also have a larger corpus callosum.
   This is the band of nerve fibers that enables the two hemispheres of the brain to communicate with each other.
'Corpus callosum' kaldess på dansk 'hjernebjælken' og udgør forrbindelsen mellem de to hjernehalvdele.
   Det ligner hvad man fx har fundet ud af om rutinerede taxa-chauffører: De dele af hjernen der særligt skal aktiveres for at finde rundt i en storby som London, er hos dem større end andre menneskers:
Cab drivers' grey matter enlarges and adapts to help them store a detailed mental map of the city, according to research.
   Taxi drivers given brain scans by scientists at University College London had a larger hippocampus compared with other people. This is a part of the brain associated with navigation in birds and animals.
   The scientists also found part of the hippocampus grew larger as the taxi drivers spent more time in the job.
   "There seems to be a definite relationship between the navigating they do as a taxi driver and the brain changes," said Dr Eleanor Maguire, who led the research team.
Tilbage til musik på hjernen:
   Brainfit-artiklen fortæller videre at den rette musik kan påvirke humøret hos folk positivt (ikke den store nyhed!). Og at det at lytte til en bestemt slags musik kan reducere stress, idet det sænker produktionen af stresshormonet cortisol.
   Da jeg for nylig fik foretaget en ret så ubehagelig rygmarvsbiopsi på et sygehus, afspillede personalet beroligende 'meditationsmusik' under operationen med samme formål.
   
Omvendt stimulerer musik den "positive kemi" i hjernen via neurotransmitter-systemet idet den øger dopamin-produktionen som påvirker 'belønningscentret'. Når man spiller sammen øges og produktionen af "krammehormonet" oxytocin :
One of the ways music enhances brain function is by stimulating the formation of certain brain chemicals.
   Listening to music increases the neurotransmitter dopamine.
   This is the brain’s motivation molecule and an integral part of the pleasure-reward system.
   It’s the same brain chemical responsible for the feel-good states obtained from eating chocolate, orgasm, and runner’s high.
   Playing music with others or enjoying live music stimulates the brain hormone oxytocin. (13)
   Oxytocin has been called the “trust molecule” and the “moral molecule” since it helps us bond with and trust others. (14)
   There’s evidence that the oxytocin bump experienced by music lovers can make them more generous and trustworthy.
Brainfit opsummerer den positive effekt af musikundervisning og -udøvelse i skolen i disse punkter:
Music, whether taught in or outside of school, helps students excel in the following ways: (16)
  • improved language development 
  • small increase in IQ
  • improved test scores 
  • increased brain connectivity 
  • increased spatial intelligence
http://bebrainfit.com/music-affects-brain/
Jeg har i flere tidligere indlæg refereret til jazz-musikeren og  hjerneforskeren Peter Vuust, som bl.a. har påvist at jazzmusik er den musikgenre som udløste størst aktivitet i hjerne på alle de parametre man målte på ved skanninger - både når man spiller og når man lytter.
   Endvidere har han påvist at hjernens sprogcentre også er aktive når vi lytter til eller udøver musik, så der er altså faktisk neurologisk belæg for at tale om musik som en slags sprog.
   Man kan også på nettet læse sig til at Peter Vuust holder foredrag om musik som et middel mod depression, smerter og parkinsons sydom.
   
På hjemmesiden Videnskab.dk fra 2008 refereres Vuust for hvad der sker når fx en masse mennesker er til koncert på en Roskilde Festival. 
   Han bruger til sidst i citatet den smukke metafor "en kemisk ballet" til at beskrive hvad der sker når mange hører musik sammen:
Enhver, der har kæmpet med at lære et fremmedsprog som voksen ved, at sprog i høj grad handler om regler, og det samme kan man sige om musik. Når vi lytter til musik, så lytter vi efter reglerne eller mønstret. Når vi kan forudsige mønstret, udløses der lidt dopamin, som er hjernens lykkestof, og vi bliver glade og tilfredse.
   »Hjernen er en forudsigelsesmaskine, der skal sikre os flest mulige chancer for overlevelse. Derfor belønnes vi, når vi gætter rigtigt,« siger Peter Vuust. Men hvis mønstret er alt for forudsigeligt, går hjernen på stand by, og der er ikke den store belønning at hente. 
   Men hvis vi kun kan forudsige en del af mønstret, mens andre dele af det overrasker os, så bliver vi belønnet med dopamin. Nysgerrig adfærd har nemlig sikret vores overlevelse som art, og derfor bliver den også belønnet med dopamin. 
   Hvis man ikke kender et musiknummer særlig godt, eller omvendt hvis man har lyttet rigtig meget til det, så er hjernen ikke vild med netop det nummer. Det gælder altså om at finde balancen, hvor man kender musiknummeret uden at det er blevet overspillet endnu.
   Der tegner sig en omvendt u-kurve, hvor et ukendt eller et alt for velkendt stykke musik ikke er noget, man bryder sig om,« forklarer Peter Vuust. 
   En koncert er en kemisk ballet. 
   Når pladsen foran OrangeScene er fyldt til bristepunktet af musiknydende festivalgængere, svinger tilskuerne i takt på mere end en måde. Kroppene følger rytmen, og alle tilskuere sættes i den samme stemning, mens deres hjerner arbejder på højtryk for at afkode musikkens mønster. Oplever de genkendelsens glæde, fordi de kan forudsige musikkens mønster, så frigives lidt dopamin, men hvis de oplever overraskelsens fryd, sker det samme. Kemien i hjernen danser i takt med rytmen, der kommer ud af højtalerne.
Man kan sige at glade og aktive deltagere i en rockkoncert oplever at deres afgrænsede identitet delvis opløses under påvirkning af musikken, fordi de - og dermed deres hjerne og krop - underlægges en fælles rytmisk musikalsk påvirkning, som Peter Vuust sammenfatter i metaforen "en kemisk ballet".
  
Den metafor er en glimrende indgang til den korte artikel i "Ideer" om "næstekærlig LSD". 
   Den tager afsæt i de kontroversielle forsøg og eksperimenter med LSD som bevidsthedsudvidende stof i 60´erne, og fortæller at ruseffekten af at indtage LSD deformerer og forvrænger sanseindtryk så det ligner en psykose hvor "personen oplever, at grænsen mellem selvet og resten af verden bliver opløst. 
   Denne effekt har hjerneforskere fra Royal Netherlands Academy of Arts and Sciences i Amsterdam nu set nærmere på i hjerneskanninger.
De har givet 15 testpersoner udskadelige doser af LSD eller placebo og med en fMRI-skanner undersøgt hvad der sker i hjernen. Hjerneforskerne kunne se, at de områder i hjernen, der er involveret i højere kognitive funktioner, bliver stærkt overforbundne.
"Overforbundne" er det danske ord for det engelsk "hyperconnected" - og "connectivity" i hjernen refererer til hvordan hjernens forskellige centrer og moduler er forbundet og arbejder sammen - i højere eller mindre grad. 
   Inden for den del af hjerneforskningen der har med kreativitet at gøre, er teorien at særligt kreative menneskers hjerne har en relativt højere "connectivity" end andre, og at denne sikkert medfødte egenskab gør det nemmere for dem at forbinde forestillinger som mentalt ligger langt fra handen og logisk set ikke har noget med hinanden at gøre (= 'conceptual blending')
   Også indtagelsen af alkohol og hash øger hjernens "connectivity" og reducerer den såkaldte 'latente hæmning' (LI).
   Wikipedia definerer:
Hyperconnectivity is used in medical terminology to explain billions and billions of neurons creating excessive connections, within the brain associated with schizophrenia, [11][12] or epileptic seizures [13][14] or DS [15].
Avisnotitsen i "Ideer" fortsætter:
Generelt er der i hele hjernen ekstra gang i forbindelserne, så selv områder, der ellers er adskilte, taler sammen. De områder, der har øget aktivitet, overlapper med de områder, hvor recpetorerne, som LSD binder sig til, sidder. 
   (....)
   Forskerne mener, at når LSD får hjernen til at dele mere information mellem hjernens områder, giver det en stærkere forbindelse mellem vores følelse af selvet og følelse af omgivelserne. Det er det der opløse identiteten.
Notitsen er et rip-off af en undersøgelse som i den videnskabelige artikel i Current Biology sammenfatter resultaterne sådan her:
  • High-level cortical regions and the thalamus show increased connectivity under LSD
  • The brain’s modular and rich-club organization is altered under LSD
  • Increased global connectivity under LSD correlates with ego dissolution scores
Artiklen har titlen:  
Increased Global Functional Connectivity Correlates with LSD-Induced Ego Dissolution
Fællesnævneren for denne artkel og de tidligere referencer til forskning i effekten af musik, er at grænsen mellem selvet og resten af verden opløses. Det må være det journalisten mener med overskriften "Næstekærlig LSD".

Her kobler jeg så til begrebet 'flow'!
   Det at komme i flow - 'at blive høj' - indebærer jo nemlig også at man glemmer sig selv og mister fornemmelsen af tid og sted. 
   Man taler også om 'at gå op i en opgave', 'at begrave sig i en bog', eller helt 'at blive opslugt af et maleri eller en skulptur', hvad der fx var min egen oplevelse for nogle år siden ved mødet med Nefertiti-busten på et museum i Berlin:

Nefertiti

Jeg kan også blive høj bare ved at gå i rundt i vores hus og 'fortabe mig' i synsoplevelsen af alle mine Harald Henriksen-træsnit:

Harald Henriksen: Plov i snelandskab. 1924

Wikipedia definerer 'flow' sådan her - med henvisning til opfinderen af begrebet, psykologen Mihaly Csikszentmihalyi:
In positive psychology, flow, also known as the zone, is the mental state of operation in which a person performing an activity is fully immersed in a feeling of energized focus, full involvement, and enjoyment in the process of the activity. In essence, flow is characterized by complete absorption in what one does. Named by Mihály Csíkszentmihályi, the concept has been widely referenced across a variety of fields (and has an especially big recognition in occupational therapy), though has existed for thousands of years under other guises, notably in some Eastern religions.[1] Achieving flow is often colloquially referred to as being in the zone.
Men det at komme i en flow-lignende mental tilstand, kan altså ske på flere måder og med forskellige midler: med psykodeliske stoffer som LSD, ved at udøve en aktivitet hvor man presser sig selv til det yderste (løb, musik, skrive), eller ved at gå til rockkoncert og hoppe og synge, danse og klappe i takt med en masse andre jævnaldrende. 

En række Beatles-numre er gennemsyret af LSD-oplevelser og -erfaringer, det kan man ikke være i tvivl om:
L(ucy in the) S(ky with) D(iamonds)
Af andre numre der er LSD-inspirerede og -påvirkede er i hvert fald følgende: 'Strawberry Fields Forever', ‘It’s All Too Much’, ‘Within You Without You’, ‘I’m Only Sleeping’, ‘I Am The Walrus’. 'A Day in the Life', ‘Tomorrow Never Knows’, ‘Only A Northern Song’, ‘I’m Only Sleeping’, ‘She Said, She Said’
    Og ud fra den forskning som er lavet om hvordan LSD selv i meget begrænsede doser påvirker sindet og oplevelsen af selvet, så er det ikke svært at føle - synes jeg - hvordan grænserne mellem selvet og resten af verden er mere eller mindre opløst - både hos dem der har produceret sangene, og når man giver sig hen i at lytte til dem - igen, igen.
   'A Day in the  Life'. Enjoy og bliv høj!:


NB!
   For en ordens skyld: Jeg har ingen personlige erfaringer med indtagelse af LSD og de eventuelle effekter. Men bruger mange svampe i min madlavning, og samler og bruger de spiselige når de er i sæsonen.
   Og hash har jeg prøvet to gange i kager omkring slutningen af 60´erne. Uden særlig mental effekt. 

søndag den 21. juni 2015

'Kattevideoer' påvirker hjernen så man bliver mere kreativ - eller i det mindste arbejdsom og i bedre humør

Jeg har haft stor succes på Facebook gennem jævnlige indslag af fotos der viser familiens store røde skovkat Fister i aktion - eller det modsatte.
   Som fx de her der illustrerer Fisters kamp om kælende opmærksomhed - i konkurrence med fars morgenavis-læsning:


Med 'succes' mener jeg ikke bare relativt mange "likes" i sammenligning med FB-indlæg og -billeder om andre emner og med andre motiver, men også deciderede positive kommentarer.
   Det samme positive reaktionsmønster har der været når jeg som led i at holde Facebook-liv i Fisters image, har offentliggjort nuttede eller sjove kattevideor fra YouTube, videoer som jeg har fanget i min egen nyhedstrøm og derefter delt  til vennerne med en kommentar der refererede til Fister og hans 'fan-klub'.

Nu holder jeg selv meget af katte - før Fister var der Donna og Plys og Gine og mange flere.
   Jeg har vel haft kat siden 1972. Somme tider kun én, somme tider et par. Og når jeg skriver 'jeg', så mener jeg 'vi' -  familien - og ikke mindst fruen.
   Så derfor har jeg egentlig ikke spekuleret over de mange positive reaktioner. De har så  at sige bare føltes "helt naturlige".

Gratisavisen Metroxpress bragte fredag den 18. juni en videnskabjournalistisk artikel med rubrikken
Kattevideor gør dig bedre på arbejde
Underrubrikken lød:
USA. Amerikanske forskere har undersøgt de voldsomt populære kattevideoer, der faktisk kan være gode for din arbejdsindsats.
Den forsker der citeres, hedder Jessica Gall Myrick, som har lavet en undersøgelse som bygger på 7.000 besvarelser hvor deltagerne har beskrevet deres vaner omkring det at se kattevideoer, og hvad og hvordan de føler ved at se dem - før og efter.
"Efter at have set katte på internettet følte de sige mere håbefulde, positive og inspirerede og mindre nervøse og vrede. Vi så et fald i negative følelser", siger Jessica Gall Myrick.
Der ligger godt 2 millioner 'kattevideoer' på YouTube, og de havde sammenlagt 26 milliarder seere sidste år.

Spørgsmålet er så hvorfor det at se kattevideoer har den både stimulerende og beroligende effekt på psyken og på følelseslivet. 
   Og der er jeg sådan set ikke i tvivl om svaret. 
   For nogle år siden læste jeg en artikel om noget forskning om hvordan det virkede på katteejere og -elskere at sidde og ae deres kat mens den ligger og spinder i skødet.
    Og undersøgelserne viste at indvirkningen på hjernen og psyken af denne aktivitet i den situation havde store ligheder med effekten af at meditere. Stofskiftet og blodtrykket falder. Og man bleiver selv roligere og mere afslappet. 

Med den viden man nu har, så handler det om at man ved synet af disse videoer med katte som hovedpersoner, får udløst et ekstra skud 'krammehormon' i hjernen - den bliver så at sige oversvømmet af oxytocin og af de såkaldte belønnings-endorfiner som stimulerer ens oplevelse af velbefindende.
   Se her et link til en artikel der bekræfter det:
http://pets.thenest.com/petting-cat-release-endorphins-10269.html
Mere generelt så fungerer det 'helbredende' på mennesker at klappe, kæle, kramme, klø, nulre, ae hinanden - og altså også sine kæledyr:
http://edition.cnn.com/2011/HEALTH/01/05/touching.makes.you.healthier.health/
Og det at se nuttede, sjove eller rørende kattevideor, har altså karakter af en venlig mental berøring via den indre skærm der beroliger og stimulerer hjernen til positiv tænkning og reducerer kroppens stresshormonproduktion.
   Artikler der fortæller om Jessica Gall Myrick´s aktuelle forskning, kan læses her - dels i en populær version og dels i hendes egen akademiske version:
http://news.indiana.edu/releases/iu/2015/06/internet-cat-video-research.shtml
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0747563215004343

Da Fister som killing vandt fruens hjerte
- og dermed fandt sig sin familie og sit hjem

søndag den 6. februar 2011

"Meditation former hjernen" - og fremmer mulighederne for at være kreativ

"Meditation former hjernen". Det er rubrikken på en telegramnyhed i gratisavisen Søndagsavisen, som i øvrigt er en avis der har et højt  journalistisk ambitionsniveau i betragtning af at det er en gratisavis. Jeg har noteret at det er relativt tit der om mandagen i de elektroniske medier er historier som tydeligvis er skummet fra Søndagsavisen under søndag aften-redaktionernes kamp for at have solide journalistisk interessante historier klar til mandagsudgaverne om morgenen.
   At der er en sammenhæng mellem udfoldelse af kreativitet i form af ideskabelse og ideudvikling og forskellige typer hjernebølgers dominans, er en almindelig accepteret videnskabelig sandhed. Og det at meditere synes i den sammenhæng at mobilisere nogle særlige hjernebølger, som også kendetegner dagdrømme og hypnose. Disse hjernebølger er altså et udtryk for at hjernen er i en grundlæggende "åben tilstand" - hvor der er fint "hul" igennem mellem de to hjernehalvdele - den højre ordløse, ubevidste og multidimensionelle og den venstre logiske, sproglige og lineære venstre hjernehalvdel, og hvor den gatekeepende "censor" på en eller anden måde er sat ud af spillet.

Slående var det at da jeg interviewede Poul Martinsen til min bog om ham, så fortalte han at han ofte mediterede når han syntes at et problem  forbindelse med dokumentarproduktionen stressede ham fordi han ikke kunne se løsning på det. Og det sjove var så at det var varianten trancendental meditation han praktiserede, som han havde lært i centret i Købmagergade 57 i slutningen af 70´erne.  
   "Sjovt"? - Ja, vi kunne faktisk være stødt på hinanden i trappeopgangen den gang, for det var også der og på det tidspunkt i slutningen af 70´erne, at jeg lærte at meditere "trancendentalt". Og i øvrigt stadig gør det.
   Jeg læste så også en gang sidste år at en af de mest kreative film - og tv-skabere - David Lynch - også  dyrkede den form for meditation, og at han tilskrev den en del af forklaringen på de meget kreativt "anderledes" og normbrydend spillefilm og tv-serier som han i årenes løb har skabt, fx Blue Velvet og serien Twin Peaks. Ligesom Martinsen en såkaldt film-auteur.
   Alt dette er så umiddelbare associationer til telegramnyheden i Søndagsavisen der - under rubrikken "Meditation former hjernen" - fortæller at forskere har lavet undersøgelser af personer der mediterer. Det er en form som her kaldes "buddhsistisk koncentrationstræning", som vist er noget andet end TM. Telegrammet fortæller:
Hjernen viser forandringer efter blot otte uger med buddhistisk koncentrationstræning. En gruppe amerikanske forskere fra Massachusetts General Hospital har testet forsøgspersoner, der havde praktiseret såkaldt mindfulness-meditation. Forskerne fandt målbare ændringer i visse hjerneområder, som er vigtige for stress, empati, selvfølelse og hukommelse. (...) Forskerne fandt det fascinerende, at vi ved at meditere kan spille en aktiv rolle i at ændre hjernen og øge vores velvære og livskvalitet.
Jeg husker at da jeg lærte teknikken, der henviste TM-folkene til at der var lavet en række videnskabelige medicinske underøgelser der påviste statistisk holdbare klare effekter på længerevarende systematisk daglig meditation. Og at en af de effekter var at det modvirkede stress (og dermed forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme). Og kreativitetspsykologerne fortæller os at stress (i den negative variant) er "dræbende" for kreativ udfoldelse.