Musik stimulerer hjernen - og andre historier om hvordan kreative aktiviteter smitter af på hvad man ellers er god til

Jeg er ikke specielt musikalsk. Men heller ikke det modsatte.

   Her snakker jeg om at udøve musik. Ikke om at lytte og nyde det man hører, som for mig er en helt anden historie.

 

I Folkeskolen i 50'erne sang jeg morgensang i klassen, og lærte mig - højst modvilligt - salmevers som vi sang i religionstimerne.

   I mit barndomshjem betød musik ikke så meget. Men min mor hørte indimellem plader med klassisk musik.

Senere - i mellemskolen og det første år i gymnasiet fik musik større betydning,

   Der var faktisk fælles morgensang hver dag for hele skolen på Christianshavns gymnasium, tror jeg jeg husker.

   Og jeg gik fx flere år og fik undervisning i blokfløjte. Og nød det faktisk.

   Også et eller to år - omkring 4. mellem - gik jeg til guitar-undervisning. Og lærte mig en bluesrundgang og lidt mere. Jeg sang også til de melodier jeg lærte. Og jeg fik ad veje jeg ikke husker fat i en afrikansk tromme som jeg også spillede på on and of.

   Mit år som 'foreign exchange student' i USA 1961-62 blev faktisk også præget af musik-udøvelse.

   Da de fag jeg fulgt og det jeg lærte på Hendrick Hudson High School ikke var meritterende i forhold til min tre danske gymnasieår, så var der frit slag.

   Så jeg gik til to musik-fag det år. Dels et kursus i 'barber-shop'-sang med 5 andre amerikanske drenge. Og dels et kursus i korsang for et stort kor der til jul skulle slutte med en fælles-korsang af et eller andet jule-oratorium hvor en lang række skoler slog sig sammen om en kæmpe  jule-kor-koncert.

I den amerikanske familie som jeg var søn hos et år, spillede den midterste søn (som vel har været 3 år yngre end mig) på Cello, og øvede dagligt i en time eller to i hjemmet. Og hver lørdag kørte faderen ham ind til undervisning på den højt ansete Juliard Music School i New York.

Min amerikanske familie havde også et helt regulært sort flygel stående til fri afbenyttelse i en af stuerne. Jeg husker ikke om andre i familien brugte det, eller brugte det til at øve sig.

   Men jeg gjorde det. Om ikke hver dag, så dog flere gange om ugen, sad jeg og improviserede klaverspil på dette smukke og velklingende flygel. Uden at have fået nogen som helst undervisning i det.

   Og ingen tvivl om det: Jeg nød det. Og at ingen i familien forholdt sig kritisk vurderende til den musik - de lyde - der kom ud af improvisationerne.

Da jeg kom hjem fra USA genoptog jeg blokfløjteriet, og i et par år eller tre improviserede jeg på mine blokfløjter på i princippet samme måde som på flyglet i min USA-familie.

   Og så var det slut med mig som udøvende ud i musikken.

Hvorfor nu denne lange historie om min erfaringer med at udøve musik - down memory lane?

Jeg læser en kort nyhedsartikel i Politikens Kultursektion 2. april med overskriften:

Ny forskning: Musikundervisning gør børn mere lærenemme

Underrubrikken:

Billedkunst er fint, men vil man for alvor forbedre sine børns evner i skolen, er det musik, der skal til.

Når artiklen fanger min interesse, er det ikke blot fordi det naturligvis er relevant for et af de spor jeg i min umætteligt nysgerrige søgen har fulgt her på blokken: Spørgsmålet om sammenhængen mellem kreativ praksis på den ene side og det der foregår i hjernen på den anden.

   Men også fordi jeg altid har været - urimeligt - lærenem - ikke mht. årstal og navne og gloser og hvordan ord staves, men når det gælder om at forstå hvordan ting, ideer, forhold og fænomener hænger sammen sådan mere overordnet.

   Dette på trods af det handicap at jeg har været ordblind (og ansigtsblind) uden at være klar over det indtil jeg kom langt op i årene.

Hvad siger forskningen så mere præcist. Jeg citerer fra den engelske artikel fra Pacific Standard som referer samme forskning som Politiken, men mere uddybende:

Researchers followed 147 Dutch schoolchildren—half of whom took supplemental music-education classes, along with their regular curriculum—for two-plus years, beginning at age six.

Den anden halvdel blev delt i to: en gruppe som bare blev undervist helt noramlt, og en gruppe som modtog specialundervisning i udøvelse af "kunst". 

   "Children who received music lessons showed improved language-based reasoning, and the ability to plan, organize and complete tasks, as well as improved academic achievement," lead author Artur Jaschke of VU University of Amsterdam said in announcing the findings. "This suggests that the cognitive skills developed during music lessons can influence children's cognitive abilities in completely unrelated subjects, leading to overall improved academic performance."

   (...)

   The weekly music lessons were one to two hours long, and were incorporated into the kids' regular school day. Instructors used a structured, carefully designed curriculum that began by introducing "melody, meter and rhythm," before moving on to a combination of music theory classes and practical lessons on instruments chosen by the children themselves.

   (...)

   "The results show that children following structured music lessons perform better on tasks measuring verbal IQ, planning, and inhibition" compared to the other two groups, the researchers write

Der indgik ikke hjernescanning af deltagerne i det her forsøg, så forskerne refererer til andre lignende undersøgelser hvor det er foregået, forsøg der viser at systematisk musiktræning og udøvelse, øger det der kaldes "connectivity" mellem forskellige dele af hjernen. Populært sagt: Der bliver lettere og flere forbindelsesveje i nervebanerne mellem forskellige dele af hjernen:

While noting that this study did not involve brain scans, the researchers allude to previous work that's found music practice, over time, increases connectivity between different parts of the brain.

    "As a byproduct (of music lessons), overlapping prefrontal cortex structures associated with inhibition and planning also improve," they write, arguing this is the likely catalyst for the music students' superior test scores.

Resultatet af forsøget viste også at den kontrol-gruppe som havde fået intensiv ekstra-undervisning i tegning//maling/modellering, ikke havde oplevet den brede all-over-effekt på andre dele af hjernens funktion som den musik-udøvende gruppe. Den havde "kun" opnået forbedringer i forhold til de hjerneaktiviteter i højre hjernehalvdel som var specifikt knyttet til de  øgede visuelle og rumlige aktiviteter.

For nogle år siden læste jeg om undersøgelser der viste at selve det at udøve musik, var noget der primært hang sammen med hjerneaktivitet i områder i den højre hjernehalvdel, men at hvis musikudøveren havde lært noder og spillede efter noder, så var der også stor aktivitet i områder i venstre hjernehalvdel.

   Og det er faktisk hvad nyere forskning også viser: Corpus callosum, det tykke bundt af nervefibre der forbinder de to hjernehalvdel, det er hos musikere simpelt hen større end hos ikke-musikudøvende:

Brains scans have been able to identify the difference in brain structure between musicians and non-musicians. Most notably, the corpus callosum, a massive bundle of nerve fibres connecting the two sides of the brain, is larger in musicians. Also, the areas involving movement, hearing, and visuospatial abilities appear to be larger in professional keyboard players.

   Initially, these studies couldn't determine if these differences were caused by musical training of if anatomical differences predispose some to become musicians. Ultimately, longitudinal studies showed that children who do 14 months of musical training displayed more powerful structural and functional brain changes.

   These studies prove that learning a musical instrument increases grey matter volume in various brain regions, It also strengthens the long-range connections between them. Additional research shows that musical training can enhance verbal memory, spatial reasoning, and literacy skills.

Artiklen lister også en række andre punkter op som fortæller hvad musikudøvelse kan gøre af godt for hjernen hos dem spiller et instrument:

1. Strengthens bonds with others. This shouldn't be surprising. Think about your favorite band. They can only make a record when they have contact, coordination, and cooperation with each other.
2. Strengthens memory and reading skills. The Auditory Neuroscience Laboratory at Northwestern University states that this is because music and reading are related via common neural and cognitive mechanisms.
3. Playing music makes you happy. McMaster University discovered that babies who took interactive music classes displayed better early communication skills. They also smiled more.
4. Musicians can process multiple things at once. As mentioned above, this is because playing music forces you to process multiple senses at once. This can lead superior multisensory skills.
5. Musical increases blood flow in your brain. Studies have found that short bursts of musical training increase the blood flow to the left hemisphere of the brain. That can be helpful when you need a burst of energy. Skip the energy drink and jam for 30 minutes.
6. Music helps the brain recover. Motor control improved in everyday activities with stroke patients.
7. Music reduces stress and depression. A study of cancer patients found that listening and playing music reduced anxiety. Another study revealed that music therapy lowered levels of depression and anxiety.
8. Musical training strengthens the brain's' executive function. Executive function covers critical tasks like processing and retaining information, controlling behavior, making, and problem-solving. If strengthened, you can boost your ability to live. Musical training can improve and strengthen executive functioning in both children and adults.
And, wrap-up, check out this awesome short animation from TED-Ed on how playing an instrument benefits your brain.

Den her slags forskning, kan være helt konkret relevant i forhold til den danske diskussion om de for lange skoledage som var et diskutabelt resultat af den folkeskolereform som blev gennemført i 2014:

I en ny bog argumenterer hjerneforsker Kjeld Fredens for, at eleverne ville lære langt mere, hvis de praktiske og kunstneriske elementer fik større vægt i skolen.

   Man kunne rask væk både forkorte skoledagen og bruge flere timer på musik, bevægelse og håndværk. Og samtidig ville eleverne lære mere.

   Sådan lyder påstanden fra Kjeld Fredens, der er netop har udgivet bogen ’Læring med kroppen forrest’, hvor han med udgangspunkt i den nyeste hjerneforskning argumenterer for, at børn lærer mere og bedre, hvis kroppen er involveret i læringen.

   »Helt forenklet sagt, så skal man gribe noget, før man kan begribe det,« lyder det fra Kjeld Fredens, som er læge, hjerneforsker og foredragsholder og har udgivet en række bøger om hjernen.

   Hans bog udkommer netop, som politikerne på Christiansborg drøfter, hvordan de praktiske elementer i skolen kan blive styrket, så skolen ikke kun byder på succesoplevelser for de bogligt stærke elever. Skolen skal både appellere til de kloge hoveder og de kloge hænder, lyder det i debatten.

https://ed.ted.com/lessons/how-playing-an-instrument-benefits-your-brain-anita-collins

https://www.musical-u.com/learn/9-ways-learning-an-instrument-strengthens-your-brain/

https://www.inc.com/john-rampton/the-benefits-of-playing-music-help-your-brain-more.html

https://psmag.com/education/music-lessons-boost-kids-cognitive-skills 

https://politiken.dk/kultur/art6409829/Musikundervisning-g%C3%B8r-b%C3%B8rn-mere-l%C3%A6renemme 

https://skoleliv.dk/nyheder/art6357114/Vi-beh%C3%B8ver-ikke-den-lange-skoledag-hvis-vi-satser-mere-p%C3%A5-kunst-og-bev%C3%A6gelse

Hvad sker der når hjernen ændrer sig under påvirkning af musik eller LSD - og grænsen mellem selvet og resten af verden udviskes?

Nogle af de bedste - og mærkeligste - Beatles-numre er fra perioden omkring Seargent Pebber-LP´en.
    For eksempel 'Lucy in the Sky with Diamonds':

På Facebook så jeg en henvisning til forskning der blev markedsført som at musik var sundere for både hjerne og krop end fysisk motion:

Musik är bättre för hälsan än idrott

Det er en kort artikel fra den finske public-service-station YLE som bringer nyheden i forbindelse med annonceringen af et foredrag i byen Vasa:

Musik är hjärnans bästa vän - den öppnar upp igenslammade nervbanor och gör en beredd att ta emot andra utmaningar. Det säger vetenskapsjournalisten och musikredaktören Minna Lindgren som härom kvällen föreläste i Vasa.

Og Weekendavisens tillæg "Ideer" kunne i en kort notits annoncerer sin nyhed med denne overskrift:

 Næstkærlig LSD

Har de to nyheder noget med hinanden at gøre?
   Og hvad har det med 'Lucy in the Sky with Diamonds' at gøre?

   Det diskuterer jeg til sidst i indlægget her. 

Hvad siger Minna Lindgren så:

Föreläsningens rubrik "Musik är bättre för hälsan än idrott" är inte menad som en provokation. Den har bas i neurologisk forskning, säger Lindgren.

   - Under de senaste 15-20 åren har man i Jyväskylä och Helsingfors undersökt vad som händer i hjärnan då man spelar eller sjunger. Därifrån kan man allvarligt säga att musik är mycket mera hälsosam än idrott, säger hon.

   Hjärnan är uppdelad i olika delar som sköter om olika saker: språk, känslor och så vidare. Men musiken, den aktiverar hela hjärnan.

  - Forskarna vet inte varför, men de har kunnat påvisa det, tack vare modern teknologi.

Det her er skrevet og fortalt i meget populært sprog, og artiklen har referencer til tekster på finsk, så det er ikke helt muligt at være sikker på hvad Lindgren refererer til. 

   Men hun må nok mene noget i retning af at musik øger hjernens "connectivity" - dvs. aktiverer og forstærker de neurale baner og forbindelser mellem mange forskellige dele af hjernen, blandt andet altså forbindelserne mellem centrer i både venstre og højre hjernehalvdel som skal arbejde koordineret og i takt når musikken spiller. 

   Artiklen fortsætter - stadig sprogligt ret upræcist:

Minna Lindgren efterlyser mera musik i skolan. 15 minuter musik i början av dagen skulle öpna upp hjärnans nervbanor.

   - Det hjälper koncentrationen, att orka sitta ner hela dagen, att lyssna och förstå, och det är bra för finmotoriken och abstrakt gestaltning.

   Undersökningar har visat att musikers hjärnor skiljer sig från "vanliga" människors: främre delen, som styr empati och koncentration är större. Där finns kontroll, abstrakt tänkande och planering - sånt är lättare för musiker.

   - Nu ska man bara inte tänka att musiker är intelligenta, utan på vad musiken och möjligheten att spela ett instrument kan göra för ett barn.

   Ett barns hjärna utvecklas och växer och att då "gympa" hjärnan med musik hjälper barnet att utvecklas. Och det gäller inte här att drilla fram nya underbarn, en ny Mozart.

   - Det räcker väl att spela blockflöjt, säger Minna Lindgren.

Vi får nu på ingen måde dokumenteret overskriftens påstand om at musik er bedre for helbredet end sport.

Det med musikkens helsebringende effekt har jeg tidligere været inde på flere gange.
   Musik kan gøre noget ved hjernen, ved man, noget som fx er gavnligt for kreativiteten og intelligensen.
   Den 'opdagelse har i sin tid fået navnet 'Mozart-effekten', fordi det oprindelig især var hans musik man fandt havde de særlige gode effekter. 

   Den meget snævre påstand om  netop Mozart-musikkens særlige effekt, er der siden blevet rejst alvorlig tvivl om gennem såkaldte meta-studier. 

   Men samtidig er der forskningsmæssig evidens for en bredere virkning på hjernen af at lyttet til eller udøve musik og sang.

 
Hjemmesiden Brainfit.com har en omfattende oplistning af hvilke "benefits" som hjernen, kroppen og sundheden har af at lytte til og udøve musik og sang -i følge de senere års forskning.

  Man kan her fx læse at udøvende musikeres hjerner er forskellige fra almindelige menneskers hjerner:

If you want evidence of how music affects the brain, it makes sense to look at the brains of people who play a lot of music — professional musicians.

   Brain scans show that their brains are different from the rest of ours.

   Their brains are noticeably more symmetrical.

   Areas of the brain responsible for motor control, auditory processing, and spatial coordination are larger.

   They also have a larger corpus callosum.

   This is the band of nerve fibers that enables the two hemispheres of the brain to communicate with each other.

'Corpus callosum' kaldess på dansk 'hjernebjælken' og udgør forrbindelsen mellem de to hjernehalvdele.
   Det ligner hvad man fx har fundet ud af om rutinerede taxa-chauffører: De dele af hjernen der særligt skal aktiveres for at finde rundt i en storby som London, er hos dem større end andre menneskers:

Cab drivers' grey matter enlarges and adapts to help them store a detailed mental map of the city, according to research.

   Taxi drivers given brain scans by scientists at University College London had a larger hippocampus compared with other people. This is a part of the brain associated with navigation in birds and animals.

   The scientists also found part of the hippocampus grew larger as the taxi drivers spent more time in the job.

   "There seems to be a definite relationship between the navigating they do as a taxi driver and the brain changes," said Dr Eleanor Maguire, who led the research team.

Tilbage til musik på hjernen:

   Brainfit-artiklen fortæller videre at den rette musik kan påvirke humøret hos folk positivt (ikke den store nyhed!). Og at det at lytte til en bestemt slags musik kan reducere stress, idet det sænker produktionen af stresshormonet cortisol.

   Da jeg for nylig fik foretaget en ret så ubehagelig rygmarvsbiopsi på et sygehus, afspillede personalet beroligende 'meditationsmusik' under operationen med samme formål.

   

Omvendt stimulerer musik den "positive kemi" i hjernen via neurotransmitter-systemet idet den øger dopamin-produktionen som påvirker 'belønningscentret'. Når man spiller sammen øges og produktionen af "krammehormonet" oxytocin :

One of the ways music enhances brain function is by stimulating the formation of certain brain chemicals.

   Listening to music increases the neurotransmitter dopamine.

   This is the brain’s motivation molecule and an integral part of the pleasure-reward system.

   It’s the same brain chemical responsible for the feel-good states obtained from eating chocolate, orgasm, and runner’s high.

   Playing music with others or enjoying live music stimulates the brain hormone oxytocin. (13)

   Oxytocin has been called the “trust molecule” and the “moral molecule” since it helps us bond with and trust others. (14)

   There’s evidence that the oxytocin bump experienced by music lovers can make them more generous and trustworthy.

Brainfit opsummerer den positive effekt af musikundervisning og -udøvelse i skolen i disse punkter:

Music, whether taught in or outside of school, helps students excel in the following ways: (16)

• improved language development 
• small increase in IQ
• improved test scores 
• increased brain connectivity 
• increased spatial intelligence

http://bebrainfit.com/music-affects-brain/

Jeg har i flere tidligere indlæg refereret til jazz-musikeren og  hjerneforskeren Peter Vuust, som bl.a. har påvist at jazzmusik er den musikgenre som udløste størst aktivitet i hjerne på alle de parametre man målte på ved skanninger - både når man spiller og når man lytter.

   Endvidere har han påvist at hjernens sprogcentre også er aktive når vi lytter til eller udøver musik, så der er altså faktisk neurologisk belæg for at tale om musik som en slags sprog.

   Man kan også på nettet læse sig til at Peter Vuust holder foredrag om musik som et middel mod depression, smerter og parkinsons sydom.

   

På hjemmesiden Videnskab.dk fra 2008 refereres Vuust for hvad der sker når fx en masse mennesker er til koncert på en Roskilde Festival. 

   Han bruger til sidst i citatet den smukke metafor "en kemisk ballet" til at beskrive hvad der sker når mange hører musik sammen:

Enhver, der har kæmpet med at lære et fremmedsprog som voksen ved, at sprog i høj grad handler om regler, og det samme kan man sige om musik. Når vi lytter til musik, så lytter vi efter reglerne eller mønstret. Når vi kan forudsige mønstret, udløses der lidt dopamin, som er hjernens lykkestof, og vi bliver glade og tilfredse.

   »Hjernen er en forudsigelsesmaskine, der skal sikre os flest mulige chancer for overlevelse. Derfor belønnes vi, når vi gætter rigtigt,« siger Peter Vuust. Men hvis mønstret er alt for forudsigeligt, går hjernen på stand by, og der er ikke den store belønning at hente. 

   Men hvis vi kun kan forudsige en del af mønstret, mens andre dele af det overrasker os, så bliver vi belønnet med dopamin. Nysgerrig adfærd har nemlig sikret vores overlevelse som art, og derfor bliver den også belønnet med dopamin. 

   Hvis man ikke kender et musiknummer særlig godt, eller omvendt hvis man har lyttet rigtig meget til det, så er hjernen ikke vild med netop det nummer. Det gælder altså om at finde balancen, hvor man kender musiknummeret uden at det er blevet overspillet endnu.

   Der tegner sig en omvendt u-kurve, hvor et ukendt eller et alt for velkendt stykke musik ikke er noget, man bryder sig om,« forklarer Peter Vuust. 

   En koncert er en kemisk ballet. 

   Når pladsen foran OrangeScene er fyldt til bristepunktet af musiknydende festivalgængere, svinger tilskuerne i takt på mere end en måde. Kroppene følger rytmen, og alle tilskuere sættes i den samme stemning, mens deres hjerner arbejder på højtryk for at afkode musikkens mønster. Oplever de genkendelsens glæde, fordi de kan forudsige musikkens mønster, så frigives lidt dopamin, men hvis de oplever overraskelsens fryd, sker det samme. Kemien i hjernen danser i takt med rytmen, der kommer ud af højtalerne.

Man kan sige at glade og aktive deltagere i en rockkoncert oplever at deres afgrænsede identitet delvis opløses under påvirkning af musikken, fordi de - og dermed deres hjerne og krop - underlægges en fælles rytmisk musikalsk påvirkning, som Peter Vuust sammenfatter i metaforen "en kemisk ballet".

  

Den metafor er en glimrende indgang til den korte artikel i "Ideer" om "næstekærlig LSD". 

   Den tager afsæt i de kontroversielle forsøg og eksperimenter med LSD som bevidsthedsudvidende stof i 60´erne, og fortæller at ruseffekten af at indtage LSD deformerer og forvrænger sanseindtryk så det ligner en psykose hvor "personen oplever, at grænsen mellem selvet og resten af verden bliver opløst. 

   Denne effekt har hjerneforskere fra Royal Netherlands Academy of Arts and Sciences i Amsterdam nu set nærmere på i hjerneskanninger.

De har givet 15 testpersoner udskadelige doser af LSD eller placebo og med en fMRI-skanner undersøgt hvad der sker i hjernen. Hjerneforskerne kunne se, at de områder i hjernen, der er involveret i højere kognitive funktioner, bliver stærkt overforbundne.

"Overforbundne" er det danske ord for det engelsk "hyperconnected" - og "connectivity" i hjernen refererer til hvordan hjernens forskellige centrer og moduler er forbundet og arbejder sammen - i højere eller mindre grad. 

   Inden for den del af hjerneforskningen der har med kreativitet at gøre, er teorien at særligt kreative menneskers hjerne har en relativt højere "connectivity" end andre, og at denne sikkert medfødte egenskab gør det nemmere for dem at forbinde forestillinger som mentalt ligger langt fra handen og logisk set ikke har noget med hinanden at gøre (= 'conceptual blending')

   Også indtagelsen af alkohol og hash øger hjernens "connectivity" og reducerer den såkaldte 'latente hæmning' (LI).

   Wikipedia definerer:

Hyperconnectivity is used in medical terminology to explain billions and billions of neurons creating excessive connections, within the brain associated with schizophrenia, [11][12] or epileptic seizures [13][14] or DS [15].

Avisnotitsen i "Ideer" fortsætter:

Generelt er der i hele hjernen ekstra gang i forbindelserne, så selv områder, der ellers er adskilte, taler sammen. De områder, der har øget aktivitet, overlapper med de områder, hvor recpetorerne, som LSD binder sig til, sidder. 

   (....)

   Forskerne mener, at når LSD får hjernen til at dele mere information mellem hjernens områder, giver det en stærkere forbindelse mellem vores følelse af selvet og følelse af omgivelserne. Det er det der opløse identiteten.

Notitsen er et rip-off af en undersøgelse som i den videnskabelige artikel i Current Biology sammenfatter resultaterne sådan her:

• High-level cortical regions and the thalamus show increased connectivity under LSD
• The brain’s modular and rich-club organization is altered under LSD
• Increased global connectivity under LSD correlates with ego dissolution scores

Artiklen har titlen:  

Increased Global Functional Connectivity Correlates with LSD-Induced Ego Dissolution

Fællesnævneren for denne artkel og de tidligere referencer til forskning i effekten af musik, er at grænsen mellem selvet og resten af verden opløses. Det må være det journalisten mener med overskriften "Næstekærlig LSD".

Her kobler jeg så til begrebet 'flow'!

   Det at komme i flow - 'at blive høj' - indebærer jo nemlig også at man glemmer sig selv og mister fornemmelsen af tid og sted. 

   Man taler også om 'at gå op i en opgave', 'at begrave sig i en bog', eller helt 'at blive opslugt af et maleri eller en skulptur', hvad der fx var min egen oplevelse for nogle år siden ved mødet med Nefertiti-busten på et museum i Berlin:

Nefertiti

Jeg kan også blive høj bare ved at gå i rundt i vores hus og 'fortabe mig' i synsoplevelsen af alle mine Harald Henriksen-træsnit:

Harald Henriksen: Plov i snelandskab. 1924

Wikipedia definerer 'flow' sådan her - med henvisning til opfinderen af begrebet, psykologen Mihaly Csikszentmihalyi:

In positive psychology, flow, also known as the zone, is the mental state of operation in which a person performing an activity is fully immersed in a feeling of energized focus, full involvement, and enjoyment in the process of the activity. In essence, flow is characterized by complete absorption in what one does. Named by Mihály Csíkszentmihályi, the concept has been widely referenced across a variety of fields (and has an especially big recognition in occupational therapy), though has existed for thousands of years under other guises, notably in some Eastern religions.[1] Achieving flow is often colloquially referred to as being in the zone.

Men det at komme i en flow-lignende mental tilstand, kan altså ske på flere måder og med forskellige midler: med psykodeliske stoffer som LSD, ved at udøve en aktivitet hvor man presser sig selv til det yderste (løb, musik, skrive), eller ved at gå til rockkoncert og hoppe og synge, danse og klappe i takt med en masse andre jævnaldrende. 

En række Beatles-numre er gennemsyret af LSD-oplevelser og -erfaringer, det kan man ikke være i tvivl om:

L(ucy in the) S(ky with) D(iamonds)

Af andre numre der er LSD-inspirerede og -påvirkede er i hvert fald følgende: 'Strawberry Fields Forever', ‘It’s All Too Much’, ‘Within You Without You’, ‘I’m Only Sleeping’, ‘I Am The Walrus’. 'A Day in the Life', ‘Tomorrow Never Knows’, ‘Only A Northern Song’, ‘I’m Only Sleeping’, ‘She Said, She Said’

    Og ud fra den forskning som er lavet om hvordan LSD selv i meget begrænsede doser påvirker sindet og oplevelsen af selvet, så er det ikke svært at føle - synes jeg - hvordan grænserne mellem selvet og resten af verden er mere eller mindre opløst - både hos dem der har produceret sangene, og når man giver sig hen i at lytte til dem - igen, igen.

   'A Day in the  Life'. Enjoy og bliv høj!:

NB!
   For en ordens skyld: Jeg har ingen personlige erfaringer med indtagelse af LSD og de eventuelle effekter. Men bruger mange svampe i min madlavning, og samler og bruger de spiselige når de er i sæsonen.
   Og hash har jeg prøvet to gange i kager omkring slutningen af 60´erne. Uden særlig mental effekt. 

Køn, tænkning og kreativitet - set med hjerneforskerøjne

Her i denne juletid er det tydeligt at der er forskel på mænds og kvinders adfærd og holdninger.
   Kvinderne - alle dem jeg kender og har kendt - opfatter Julen som et kreativt frirum hvor de - legitimt og med glæde - kan klippe, klistre, bage, sy, strikke, dekorere, farve, forme, modellere - you name it.

   Og de fleste nyder også at pakke gaver ind - så kreativt som muligt.

   Og mændende - inklusive mig selv - ser Julen som en stærkt overvurdert pestilens og pligt - noget man deltager i og bidrager til - kun for hyggens og familiens og børne(børne)nes skyld. Ikke fordi de synes det er sjovt - eller at der er noget selvrealiserende i at deltage.
   Erindring: For min mor der var hjemmegående husmor - (og ubevidst frustreret over det) -var hele Julemåneden en lang kreativ tour-de-force af rumudsmykning, bagning, konfektlavening, nisselandskabsbyggeri, produktion af nye former for julestads - hele registret.
   Alt for damerne fik baghjul.
    Og Juleaften gik det tit galt. Vi fire børn havde svært ved at leve op til hendes drømme om den perfekte og idylliske familiejul. Vi skændtes og brokkede os, var misundelige på hinanden, og gaveudpakningen var et rent kaos.
    Klimaks var næsten altid noget af en nedtur for min mor.

Zoomer man ud og spørger efter sammenhængen mellem køn, tænkning og kreativitet, så er et af de forhold som hurtigt stikker i øjnene, at fordelingen af store kunstnere og videnskabsmænd på de to køn er meget ensidig: Der er forholdsvis mange flere nobelpristagere, store komponister, store malere, arkitekter, etc. der er mænd end kvinder. Og på universiteterne er der fx mange flere mandlige professorer end kvindelige.

   Det man så har diskuteret så ophedet, er om disse forskelle primært skyldes de sociale systemers positive bias i forhold til mænd, eller de primært kan tilskrives biologiske forskelle.

   Dertil kommer at kvinder på forhånd er både fysisk og mentalt handicappede i forhold til faglig udvikling og karrierer, fordi det er dem der føder børn, og dem der de første år primært hænger på at tilfredsstille små børns særlige behov for omsorg.

De her ting slår ind i min bevidsthed fordi jeg for nylig i flere avisers videnskabsnyhedssider så omtale af en ret så spektakulær historie om markante forskelle på mænds og kvinders hjerner (statistisk set).

   Det handler om de nervebaner - "wiring" - der forbinder de forskellige dele af hjernen. Dem kan der være færre eller flere af - afhængig af alder, oplevelser og erfaringer.
   Fagudtrykket på engelske er 'connectivity' - som altså kan være højere eller lavere i forholdet mellem forskellige af hjernens centre.

  Men det som de nyeste undersøgelser viser - baseret på skanninger af en masse hankøns- og hunkøns-hjerner, er at der for kvindernes vedkommende er mange flere forbindelser mellem de to hjernehalvdele, mens der hos mændende er mange flere forbindelser mellem de forskellige centrer inden for hver hjernehalvdel.

   Visuelt ser det sådan ud:

Illustrationen med de blå linjer viser at der er en meget høj 'connectivity' mellem den frontale og den bagerste del af hver hjernehalvdel i den mandlige hjerne, mens billedet af hjernen med de orange linjer viser at der er en meget høj grad af 'connectivity' mellem de to hjernehalvdele hos kvinder.

   Ifølge forskerne der har lavet disse undersøgelser, så kan det forklare nogle forskelle mellem hvilke slags mentale opgaver hhv. mænd og kvinder er mere eller mindre gode til (statistisk set):

Psychological testing has consistently indicated a significant difference between the sexes in the ability to perform various mental tasks, with men outperforming women in some tests and women outperforming men in others. Now there seems to be a physical explanation, scientists said. “These maps show us a stark difference - and complementarity - in the architecture of the human brain that helps to provide a potential neural basis as to why men excel at certain tasks, and women at others,” said Ragini Verma, professor of radiology at the University of Pennsylvania in Philadelphia.

Den slags undersøgelser og resultater rammer ind i mange, mange års ret så ophedede diskussioner om forholdet mellem køn, tænkning og kreativitet. Det er forholder forskeren bag undersøgelsen, sig også til:

Ragini Verma said the greatest surprise was how much the findings supported old stereotypes, with men's brains apparently wired more for perception and co-ordinated actions, and women's for social skills and memory, making them better equipped for multitasking.

   "If you look at functional studies, the left of the brain is more for logical thinking, the right of the brain is for more intuitive thinking. So if there's a task that involves doing both of those things, it would seem that women are hardwired to do those better," Verma said. "Women are better at intuitive thinking. Women are better at remembering things. When you talk, women are more emotionally involved – they will listen more."

   She added: "I was surprised that it matched a lot of the stereotypes that we think we have in our heads. If I wanted to go to a chef or a hairstylist, they are mainly men."

En af de andre forskere supplerer med det perspektiv at man med disse ny "findings" måske har nøglen til de kønsforskelle som der fx. er i karakteren og udbredelsen af forskellige psykiske sygdomme og syndromer:

"It's quite striking how complementary the brains of women and men really are," Ruben Gur, a co-author on the study, said in a statement. "Detailed connectome maps of the brain will not only help us better understand the differences between how men and women think, but it will also give us more insight into the roots of neurological disorders, which are often sex-related."

Man har godt i længere tid vidst at der var forskelle mellem de to køns hjerner - fx mht. vægt og volumen, og med hensyn til hvor meget de brugte de to hjernehalvdele. Men her får man altså i ren neurologisk forstand syn for sagn.

   Tidligere har jeg i indlæg skrevet om de sammenhænge man i et vist omfang har konstateret mellem udøvende kunstneres mentale set up og psykiske sygdomme, med fx Van Gogh og Edvard Munch som berømte cases.

  Så det er forholdsvis oplagt at antage at der også er en sammenhæng mellem den her nye opdagelse om forskelle i hjernens "wiring" og så de to køns forskellige måder at udfolde kreativitet på.

 

Men hvad ved forskerne i øvrigt om forskellene mellem de to køns hjerneaktiviteter og mentale set up? Her er en kvalificeret liste fra 2010:

1. Brain size: The male brain is typically about ten percent larger than the female brain. Although the extra mass does give males more processing power, this doesn’t make men more intelligent. Rather, science believes the reason for the increased brain mass is to accommodate the bigger body mass and muscle groups of the male (human).

   2. Brain hemispheres: Many men are sharply left-brain dominant, while women tend to be more evenly balanced between left and right-brain processing. Women are therefore thought to be slightly more intuitive, and sometimes better communicators. Men are often less socially adept, and are more task-oriented thinkers than females.

   3. Relationships: Women are purported to have better communication skills and emotional intelligence than men. Women tend to be group-oriented, and apt to seek solutions by talking through issues. Men can have trouble picking up on emotional cues unless they’re clearly verbalized – making for tricky communications between the sexes.

   4. Mathematical skills: The inferior-parietal lobule, which controls numerical brain function, is larger in males than in females. On standardized tests, men often score higher on mathematical tests than women.

   5. Stress: When faced with stressful situations, men usually employ ‘fight or flight’ tactics, while women use a ‘tend or befriend’ response that is rooted in their natural instincts for caring for their children and establishing strong group bonds.

   6. Language: Women often excel at language-based tasks for two reasons: two brain areas that deal with language are larger in females, and females process language in both hemispheres while males favor a single brain half.

   7. Emotions: Since women tend to have a larger deep limbic system then men, they’re more in touch with their feelings and are better at expressing their emotions. This makes women better at connecting with others, but unfortunately also more prone to different types of depression.

   8. Spatial abilities: The parietal region is thicker in the female brain, making it harder for them to mentally rotate objects – an important spatial skill. Women often report difficulty with spatial tasks, both on tests and in real life.

   9. Susceptibility to brain function disorders: Men are more likely to be dyslexic or have other language disabilities, since they’re more often left-brain dominant. Males are also more prone to autism, ADHD and Tourette’s Syndrome, while women are more susceptible to mood disorders like anxiety and depression.    http://www.brainfitnessforlife.com/9-differences-between-the-male-and-female-brain/

Det forskerne ikke har konstateret er at det ene køn er relativt mere intelligent end det andet. Tværtimod: Ved IQ-test finder man at de er lige intelligente (statistisk set).

   Men undersøgelser har også vist at de to køn er intelligente på hver sin måde. Det fremgår fx af et eksperiment af den amerikanske neurolog Richard Haier og kolleger fra University of California.

    Man har længe vidst at de to køn har en forskellig fordeling af såkaldt hvid og grå substans i hjernen, og forskerne søgte i denne omgang at finde ud af om der var en sammenhæng mellem bestemte områder i hjernens grå og hvide 'substans' (eng. "matter") og så den generelle intelligens. 

   Og det fandt de der var:

• Mænd: De højt intelligent mænd der deltog i forsøget, havde særligt veludviklet grå substans bagerst i hjernens isselap. I dette område bearbejdes sanseindtryk. 
• Kvinder: De højt intelligente kvinder i forsøget havde særligt veludviklet grå og hvid substans i pandelappen forrest i hjernen. Herfra kontrolleres vores sproglige evner.

Se artiklen der referer til undersøgelsen her.

http://www.imaginggenetics.org/PDFs/2005_Haier_NeuroImage_SexdiffIQ.pdf

En anden undersøgelse viser at når de gælder fordelingen af grå og hvid substans i hjernen set i forhold til hjernens samlede volumen, så er den forskellig for de to køn:

Women have a higher proportion of gray matter to cranial volume than men. Conversely, men have higher proportions of white matter and cerebrospinal fluid to cranial volume than women. (...)
   Gray matter is where computation takes place, while white matter is responsible for communication between groups of cells in different areas of the brain.
   "With these findings, we are beginning to get an explanation for the lack of intelligence disparity between men and women," says Ruben C. Gur, Ph.D., professor of psychology in psychiatry and lead author on the new study, which will appear in the May 15 issue of the Journal of Neuroscience.    "Women have a higher percentage of tissue devoted to computation than men. Men have a greater proportion of tissue assigned to the transfer of information between distant regions.
   http://www.sciencedaily.com/releases/1999/05/990518072823.htm

Det passer sådan set meget godt med det som den illustrerede undersøgelse fra indledningen viser.      

   Det mærkelige og interessante er så at de meget store forskelle i mængde og distribution af grå og hvid substans i hjernen hos de to køn, på en eller anden måde udlignes når det gælder intelligens og løsning af forskellige opgaver:

The study shows women having more white matter and men more gray matter related to intellectual skill, revealing that no single neuroanatomical structure determines general intelligence and that different types of brain designs are capable of producing equivalent intellectual performance.

   “These findings suggest that human evolution has created two different types of brains designed for equally intelligent behavior,” said Richard Haier, professor of psychology in the Department of Pediatrics and longtime human intelligence researcher, who led the study with colleagues at UCI and the University of New Mexico. (...)

   In general, men have approximately 6.5 times the amount of gray matter related to general intelligence than women, and women have nearly 10 times the amount of white matter related to intelligence than men. Gray matter represents information processing centers in the brain, and white matter represents the networking of – or connections between – these processing centers.

    This, according to Rex Jung, a UNM neuropsychologist and co-author of the study, may help to explain why men tend to excel in tasks requiring more local processing (like mathematics), while women tend to excel at integrating and assimilating information from distributed gray-matter regions in the brain, such as required for language facility.        These two very different neurological pathways and activity centers, however, result in equivalent overall performance on broad measures of cognitive ability, such as those found on intelligence tests.

På vigtige områder fungerer og arbejder mænds og kvinders hjerner forskelligt. Disse forskeller viser sig i forskelle i hvordan de to køn klarer enkeltopgaver, men de viser sig ikke når man tester og måler det generelle intelligensniveau for de to køn.
 
Når det gælder spørgsmålet om kreativitet i forhold til de to køn, så har vi et tilsvarende problem:

   Der er lavet rigtig mange undersøgelser i de sidste 10-15 år hvor man har prøvet at se om kønsforskelle gav sig forskelligt udslag i det batteri af test og opgaver som forskerne har udviklet til at måle hvor kreativ en person er og tænker.

   Og godt halvdelen af disse undersøgelser kommer til et lignende resultat som dem der tester kønsforskelle mht. generel intelligens, nemlig at der ikke kan konstateres nogen signifikante forskelle mellem kønnene. 

   Og de undersøgelser der viser at der er forskel, kommer til modsatrettede konklusioner. Der er dog en svag tendens til at kvinder kommer ud som vindere.

Så altså: Den forskning - test og opgaver - som måler hvor kreativ en personlighed er, viser at mænd og kvinder stort set er lige kreative.

   Samtidig har vi aktuel neurologisk forskning i hvordan hjernen arbejder og fungerer, som peger på store tilsyneladende medfødte forskelle på hhv. den mandlige og den kvindelige hjernes "wiring" og grundlæggende indretning (=fordeling af grå og hvid substans).

   Der er meget få forskningsresultater der sammenholder resultatet af kreativitetstest der jo i princippet er målinger af kreativ adfærd, med de såkaldte MRI-skanninger der afslører hvilke dele af hjernen der er særligt aktive i forbindelse med forsøgspersonernes forsøg på at løse opgaverne i testen.

   Men jeg har fundet en enkelt artikel fra 2013 der tager spørgsmålet op. Titlen er "Gender Differences in Creative Thinking: Behavioral and fMRI Findings"; forskeren der står først i rækken af forfattere, er Anna Abraham.

   I det indledende 'abstract' sammenfatter hun og kolleger resultatet af to af testene - kaldet "tasks": en der drejer sig om at måle "conceptual exapansion" og en anden der drejer sig om at måle "divergent thinking".

   Og det som MRI-skanningen afslører, er at mænd og kvinders hjerner løser de samme opgaver med forskellig "strategier" - idet det er forskellige interagerende moduler i hjernen som er aktive hos de to køn:

While men and women were indistinguishable in terms of behavioral performance across all tasks, the pattern of brain activity while engage in the tasks in question was indicative of strategy differences between the genders. Brain area related to semantic cognition, rule learning and decision making were preferentially engaged in men during conceptual expansion, whereas women brain activity while engaged in regions related to speech, processing and social perception. During divergent thinking, declarative memory related regions were strongly activated in men, while regions involved in theory of mind and self-referential processing were more engaged in woman.

http://link.springer.com/article/10.1007%2Fs11682-013-9241-4#page-1

Det er jo en smuk forklaring, som i øvrigt stemmer overens med det jeg har skrevet om tidligere: at den menneskelige hjerne er plastisk.

  Her betyder det altså at både når det gælder 'intelligent adfærd' og 'kreativ adfærd' for at løse de samme opgaver, så trækker de to køn på tilsyneladende ret så forskellige kombinationer af moduler i hjernen som hver på sin måde samarbejder om at løse  opgaverne.
  Men begge veje fører til Rom.

  Det synes jeg godt nok er interessant!