Når jeg indimellem holder pause fra blog-skriveriet, kaster jeg mig over akvarelmaleriet. Og ligesom på bloggen, følger jeg forskellige "spor" når jeg svinger akvarelpenslerne. Og jeg sætter mig altid for at prøve noget jeg ved jeg sikkert ikke kan, dvs. noget som jeg synes er svært og ikke har nogen særlig øvelse i.
Både og sejlskibe er gode motiver fordi de har klare naturfunktionelle former. Og så tvinger de også til at prøve noget med vand og skyer, som tit er svært og teknisk krævende
Min første akvarel med sejlskibe som motiv var dette billede fra Gardasøen.
Motivet er gamle fiskerbåde fra søen omkring 1920. Forbilledet var et sort-hvid-fotografi fra den gang der hang på hotelværelsests væg . Og jeg havde på det lille lokale museum set hvordan sejlene så ud: Lappet sammen af farvede stykker sejldug i brune, røde og orange nuancer - og hvidt.
Det tiltrækkende ved akvarellen var enkelheden og skarpheden i formerne - det abstrakte i motivet.
Himmel og søvand og bjerge er kun til stede som 'kontekst' der skal skabe harmoni og ro som en slags kulisse. De dele må ikke "forstyrre" eller gøre opmærksom på sig selv. Det er sejlskibene der er "hovedpersoner".
Næste gang jeg prøvede at male skibe med sejl var hjemme da jeg var i gang med at prøve at male uden farve. Altså at udnytte at papiret - umalet - leverere den hvide farve og dermed de hvide former.
Motivet er en såkaldt 'felukka', en skibstype som er flere tusinde år gammel. Og kendetegnet ved det ekstremt rombeformede hvide råsejl.
Da fruen og jeg var på flodcruise på Nilen for tre år siden, sejlede vi en dag i sådan en. Det var simpelt hen den bedste del af hele turen.
Og smukkere sejlskib findes ikke - bortset fra vikingeskibene, måske. Igen er det sejlet og skroget som er "hovedperson", skroget spejler sig, der er interessante skygger i sejlet, og der er flere skibe i baggrunden. Himmel, flodbred og flodvand er kulisse
Jeg har altid været glad for at sejle i sejlbåd, når lejlighed gaves. Og kun dovenskab har forhindret mig i at købe én til personligt brug. Men jeg har en lillebror for hvem et sejlskib blev skæbne - og til et livslangt projekt.
Som helt ung købet han sammen med en ven en østtysk fiskekutter - eller rettere - skroget af sådan en. Det var nemlig et meget fint og slankt skrog - af egetræ - og sat i Østersøen fra et skibsværft i DDR omkring 1954.
I godt 10 år byggede brormand og hans kammerat sammen med kærester og en stor skare af venner skonnerten OPAL op fra grunden mens den lå ved kaj i Grenå havn.
De fældede og høvlede selv træer til master og bomme, syede selv sejl, og snedkererede og indrettede over og under dæk alt hvad man kan forlange af maskineri, faciliteter, udstyr og sovepladser til at skibet kunne rumme en besætning på 16-18 mand.
Jomfrurejsen sommer 1982 - sommer 83 gik fra København, over De Kanariske Øer, Kap Verde, Caribien - og tilbage over Azorerne, Skotland til Danmark. Turen tog altså et lille års tid med en lille sejle-kompetent besætning som kerne fra start til slut, og så en skiftende "løs" besætning der stod på og af undervejs.
Blandt de "løse" var fruen, mig selv og vores datter der på det tidspunkt var 8 år. Vi fløj til Caribien ved nytårstid, stod på på Barbados, besøgte med skonnerten et halvt dusin øer, stod af på Martinique og fløj hjem derfra 2 måneder senere.
Det var en fantastisk tur og en uforglemmelig oplevelse. Her er et foto fra dækket af Opal:
Men hvad har det med akvarelmaleri at gøre?
Der er jo en hel malerigenre med århundreder på bagen som har sejlskibe som det bærende motiv: 'marinemaleriet'.
Og siden jeg sejlede på Opal for mange år siden, har jeg faktisk drømt om at male skibet. Altså et billede af det. Og på nette kan man finde mange fotos af skonnerten Opal under forskellige vind- og vejrforhold.
Motivet har alt hvad man kan ønske sig af udfordringer. Der er hvide sejl og et hvid skrog, der er himmel, skyer, hav og bølger.
Her er første forsøg - i et lille overkommetligt format - halvt A4:
Som 'forbillede' valgte jeg et foto med et motiv hvor der ikke var de store udfordringer mht. himmel og hav. Og jeg prøvede for første gang at bruge afmaskningsvæske (en slags flydende gummi) til at dække de felter i billedet der som udgangspunkt skulle være hvide: skrog og sejl.
Og sejlet, skroget og spejlingen i vandet, er jeg sådan set nogenlunde tilfreds med. Men de hvide skyer som jeg også afmaskede, virkede helt forkert - så jeg malede det hvide over med gråt. Det blev det ikke meget bedre af. Men lidt.
Så fandt jeg det aller sværeste 'forbillede' - ikke på nettet, men på væggen i vores køkken. Et stort indrammet foto af Opal for fulde sejl og i rimelig krap søgang. Og med svulmende grå-hvide skyer der dækkede hele himlen. Og tilsvarende vindfyldt svulmende sejlføring.
Både himmel og hav i motivet krævede at jeg udviklede nye "formler". Den slags himmel og den slags hav havde jeg ikke malet før. Og jeg valgte at male i 1:1 i forhold til 'forbilledet', dvs. 30 x 45 cm. Det største format jeg havde prøvet.
Igen afmaskede jeg både skrog og sejl, men ikke himlen. Men jeg afmaskede også de hvide skumtoppe i det urolige have.
Tilfreds? - Ja, stort set. Havet er ikke uroligt nok. Jeg sjusker lidt - formlen er for letkøbt. Men dog meget mere interessant og sværere at male end jeg har prøvet i tidligere akvareller.
Men jeg gjorde også noget som jeg heller ikke har prøvet før: Jeg malede først en skitse hvor jeg afprøvede de "formler" som jeg havde tænkt at male efter i selve hovedbilledet, som jeg jo først havde brugt lang tid på at tegne, og derefter afmaske.
Det måtte simpelt hen ikke gå galt - igen.
Denne skitse af himmel og hav delt med en horisont, genbrugte jeg så bagefter til at lege videre med.
I min ungdom tegnede jeg mange motiver med tusch inspireret af japanske træsnit. Især Hokusais træsnit som jeg flere gange tidligere har skrevet om her på bloggen. Og rigtig mange havde Fuji-bjerget som både centrum og baggrund.
Og min Japan-tur med fruen for snart 5 år siden var også en stor og betagende oplevelse. Ikke mindst satte japanernes arkitektur, træsnit og havekunst sig igennem med permanente aftryk i sindet.
Så jeg googlede: 'japansk maleri'.
Søgningen gav en masse billeder med deres hellige bjerg i baggrunden, og ofte med noget interessant natur foran som man så Fuji-bjerget igennem.
Voila!
Det er jeg faktisk også ganske tilfreds med. En uventet gevinst af "prøvebilled"-forsigtigheden i forhold til den store Opal-akvarel.
Horisonten ligger rigtigt, nemlig lavt; skyer og hav er malet hurtigt og friskt; bambussens blade er malet med "japansk" teknik - dvs. korte, hurtige enkeltstrøg med en lille flad pensel; og farverne i Fuji-bjerget er valgt og sat sammen så det bryder den motiviske og farvemæssige harmoni som bambus og kirsebærblomst-træet leverer. Og genspejlingen i vandet fungerer faktisk også.
Opal var for et år siden på endnu en et-års "rundtur" omkring Atlanten. Nu med næste generation opal-opvoksede unge som skippere.
Alt gik godt.
