Fortællingen om at min morgensvømmer-ven var igang med at modellere en klovnedukke, tændte en gnist.
Jeg har flere gange tidligere i indlæg skrevet om klovnen som konceptuel figur i fantasien og som et hyppigt brugt motiv i malerier.
Men jeg har aldrig tidligere selv tegnet eller malet en klovn, selvom jeg på væggen i mit kontor i mange år har haft en udstillingsplakat af Emil Nolde hængende som viser en smuk akvarel med hovedet og overkroppen af en klovn:
Fidusen ved at male (eller modellere) en klovn, er jo at den i virkeligheden kan se ud på uendeligt mange måder. Der er frit slag.
Så nu var det nu.
Det er ligesom at male drager hvor der ud fra et motiv- og stil-synspunkt også er et regulært freestyle-friløb: "Anything goes", kan man sige:
Det er ligesom at male drager hvor der ud fra et motiv- og stil-synspunkt også er et regulært freestyle-friløb: "Anything goes", kan man sige:
Så jeg fik for en måneds tid siden, inspireret af min morgensvømmervens fortælling om sin klovnemodel-produktion, et 'klovne-flip'.
Jeg gik i klovne-mode!
Jeg gik i klovne-mode!
Først lavede jeg for- og profil-tegningen med blyant til en meget fin - og planlagt i streg - meget naturalistisk akvarel-klovn - med en stor perspektiv-tegnet præstekrave om halsen.
Men blokerede - og turde så ikke gå videre.
Risikoen for at det ville blive dårlig som maleri, følte jeg blev for stor.
En maleblokering, tydeligvis. Ikke en af de alvorlige, men alligevel.
Jeg havde brugt en halv dag på at tegne og outline den. Tænk hvis tre utjekkede penselstrøg derefter totalt ville spolere det hele.
Ned i skuffen med den.
Men blokerede - og turde så ikke gå videre.
Risikoen for at det ville blive dårlig som maleri, følte jeg blev for stor.
En maleblokering, tydeligvis. Ikke en af de alvorlige, men alligevel.
Jeg havde brugt en halv dag på at tegne og outline den. Tænk hvis tre utjekkede penselstrøg derefter totalt ville spolere det hele.
Ned i skuffen med den.
Så gav jeg bare los. Og malede på få timer disse klovne-akvareller:
Det er ikke Emil Nolde.
Men de er heller ikke værst.
Enhver kan se det er klovnebilleder.
Men hvad skal der egentlig til af udtrykselementer for at man ikke kan være i tvivl om at en malet figur er en klovn?
- - en rød rund næse
- - rødt strittende hår
- - en overdrevet, tydeligvis påmalet smilende rød mund - overdrevet glad
- - overdrevent løftede - igen tydeligt påmalede - øjenbryn
- - øjne med tårestriber på tværs
- - evt. overdrevet store frontknapper på jakken.
Jeg har så i alle tilfælde valgt at markere at der kommer lys fra venstre, så højre side af ansigtstrækkene skal ligge mere eller mindre i skygge.
Og fidusen er i alle tilfælde at jeg udnytter akvarel-farvernes mulighed for at man kan arbejde spontant med farverne og udnytte den sammenflydende vådt-i-vådt-teknik.
Så kom der en til - en efternøler i serien:
Nu kom lyset fra højre, og håret blev bevidst ikke rødt, men (blå)violet.
Men stadig umiskendeligt en klovn. Ikke helt så sjov og venlig som de tre foregående.
Et forsøg med ikke en, men tre overdrevent store butterflys under hinanden der hvor knapperne ellers er, fungerer også fint.
I alle fire tilfælde har jeg valgt at gøre klovnens hoved hvidt, dvs umalet der hvor ingen skygge er. Sådan nyder jeg det, jo.
Andre versioner af klovne-maskeringer man kan finde afbilledet på nettet, viser malede ansigtstræk hvor man også ser noget af ansigtets hudfarve, og hvor det hvide er begrænset til et ekstra smilende kontrastfelt omkring de røde læber, og i et større eller mindre felt omkring øjne, som i dette foto:
Stadig ligger der en umalet tegning af et klovneansigt med en 'præstekrave' i skuffen og venter - på bedre tider og mere maleoptimisme hos mig.
Den næste anledning til at kaste mig ud i et akvarelmaleri af en type motiv jeg ikke havde prøvet før, og som jeg på forhånd følte at det kunne jeg ikke finde ud af, var mit barnebarns konfirmation.
Den unge dame ønskede sig naturligvis pengegaver, men skulle også have en akvarel i glas og ramme - ligesom det barnebarn der for nogle måneder siden fik en akvarelmalet drage i glas og ramme - i fødselsdagsgave.
Konfirmanden var hestetosset, som flere andre kvindelige familiemedlemmer er eller har været det, også.
Så en hest skulle motivet være. Og den skulle være med brunt skind og sort hale og manke, for det var farverne på barnebarnets yndlingsridehest Topsy.
Så en hest skulle motivet være. Og den skulle være med brunt skind og sort hale og manke, for det var farverne på barnebarnets yndlingsridehest Topsy.
Jeg fandt et referencefoto af en smuk hest i trav - antagelig fuldblods - med smukke lysreflekser i huden. Og kastede mig ud i det.
Den skulle være naturalistisk i udtrykket, syntes jeg:
Den skulle være naturalistisk i udtrykket, syntes jeg:
Jeg syntes - til min egen overraskelse - at det lykkedes tilfredsstillende i første hug - uden træning og opvarmning via andre mindre forpligtende akvarelteknikker og former.
Jeg gjorde tydeligvis her brug af den tekniske kunnen i at male hud med lys-reflekser og glidende overgange fra hvidt til mørkt - med violet toning, en kunnen som jeg havde afprøvet med succes i to af mine akvareller af bare damer. Se her:
http://petersudsigt.blogspot.dk/2015/01/akvarelmaleriets-mysterier-39-om.html
Her er referencefotografiet fra nettet:
Jeg holdt momentum oppe - og malede flere heste. Første forsøg var med et referencebillede malet i kinesisk free-style. Det blev til den her hest, sprintende gennem tid og rum:
Jeg holdt momentum oppe - og malede flere heste. Første forsøg var med et referencebillede malet i kinesisk free-style. Det blev til den her hest, sprintende gennem tid og rum:
Et til med samme type referencebillede, men nu malet i en mere omhyggelig og ikke-spontan stil - klart forskellig fra forbilledets - hvilket medførte en ikke helt vellykket malet hov på højre forben:
Endelig ønskede jeg at male et nærbillede - en slags heste-portræt.
Fandt et meget smukt akvarelmalet referencebillede, og fik malet noget der næsten lignede en regulær kopi, dog med en lidt anden - mere violet tonet farvelægning af de mørke partier i hovedet:
Jeg er meget godt tilfreds. Synes jeg har en god teknisk kunnen, og har lært noget om hvordan man kan male en manke hvor okkergult udgør grunden, og der så er malet løse violette mankehår over, først lysviolette og siden et lag yderligere af mørkviolette hår. Det ville jeg aldrig selv have fundet på.
Den lyse tynde ring omkring næsebor, den tynde lyse bue over øjet, og selve den hvide refleksprik i øjet er afmasket med en afmaskningspen inden jeg begyndte at male.
Her referencebilledet:
Også i forbindelse denne serie af hesteakvareller ligger der nu i skuffen en tegnet hest i fuldt firspring - som skal have sortglinsende skind og sort manke når jeg får taget mig sammen til at forsøge at male den.
Da jeg skulle holde tale for konfirmanden, skulle jeg referere til at hun i kinesisk astrologi var født i slangens år, og at hun i europæisk astrologi var underlagt stjernetegnet skorpionen. Jeg havde brug for illustrationer at vise frem.
En kinesisk one-stroke-slange i to farver, havde jeg tidligere malet - i virkeligheden en kinesisk drage uden ben:
Ret vellykket, syntes jeg den gang - også ved gensynet.
Men en skorpion havde jeg ikke malet før, så sådan en måtte jeg se at få malet. Så med kort varsel, kastede jeg mig ud i at akvarelmale en skorpion - ud fra en ren sort-hvid linje-tegning jeg fandt på nettet:
Teknikken havde jeg tidligere brugt til akvarellen af to havskildpadder fra Kap Verde.
Først tegne linjerne i motivet op med en afmaskningspen; derefter male figurens forskellige led og dele med løs, let og fri hånd - med blandinger af forskellige mørkere farver vådt i vådt; og så til sidst gnide gummiet af så linjerne i motivet fremstå hvide hele vejen igennem.
Den aggressivt røde baggrundsfarve blev malet med så meget vand at der afsatte sig skygger og blomkålsrande rundt omkring i fladen.
Her mit eget tekniske og stilmæssige forbillede for min hurtige skorpion-akvarel:
