Jeg har et helt særligt forhold til Herlev Hospital. I 1976 producerede DR over en weekend mange timers tv fra det endnu ikke åbnede hospital, med rum og inventar farvelagt og udsmykket af kunstneren Poul Gernes.
Det var TV-Teateafdelingen der stod som producerende afdeling, genren var en form for seriøs dramadokmentarisk reality, kaldet "spontanspil". De medvirkende var rigtigt sygehuspersonale: læger, sygplejersker, portærer, sygehjælpere, etc. Og patienterne i spillene var mennesker der alle havde erfaringer med at være indlagt for alvorlige sygdomme på et hospital.
Instruktøren og tilrettelæggeren hed Poul Trier Pedersen, som for nylig døde, og som jeg har skrevet om i et tidligere blogindlæg. Og jeg var med - indkaldt som "hjælpeinstruktør" der på en etage med en traditionel sengeafdeling, skulle få en række realistiske og autentiske "spil"-forløb mellem patienter og personale til at køre mens kamera- og lydfolk optog scenerne.
Det gik godt. Og jeg skal en anden gang fortælle om tv-spontanspil-teknikken som Poul Trier opfandt og udviklede over en årrække på en halv snes år.
Jeg husker klart nogle af "spillene" som var gribende og virkede meget autentiske, fx et hvor en kræftsyg ung kvinde får stillet og meddelt diagnosen lymfekræft.
Men det jeg husker mest tydeligt var faktisk udsmykningen af rummene, både personalekontorerne, rum med tekniske faciliteter, og patienternes sengestuer.
Jeg synes det var fantastisk. Mine egne erindringer om hvordan det var at være hospitalsindlagt var farvet af en depressiv stemning der korresponderede fint med de gennemgående hvide, grå og karrygule vægge og døre.
Det her var et totalt og konsekvent og grænseoverskridende brud. Jeg husker ikke at jeg spekulerede over hvorfor man havde valgt at gøre det sådan, og valgt Poul Gernes til at bestemme farver og udsmykning.
Men for pokker hvor det "virkede". Det modarbejdede alle depressive associationer til sygdom og død.
Men for pokker hvor det "virkede". Det modarbejdede alle depressive associationer til sygdom og død.
Når den erindring dukker op, så er det fordi Politiken i nogle dage har kørt en historie hvis vinkel har været at Herlev Hospital har begået æstetisk vold mod et kunstværk, ved ikke at følge kunstneren Poul Gernes manual for farvesætning af de fysiske omgivelse på hospitalet, i forbindelse med en netop færdiggjort reetablering af en hjerteafdeling på 3. sal.
Den første artikel i føljetonen var den 3. april, af Camilla Stockmann. Rubrikken var
Gernes´værk malet over
Manchetten lyder: "Hospitalsledelsen på Herlev Hospital har fjernet Poul Gernes´ koloristiske udsmykning fra hele 3. etage. Dermed har hospitalet foretage et voldsomt indgreb i et af hovedværkerne i dansk udsmykningskunst, lyder kritikken."
Jeg har kun kunnet finde et enkelt fotografi på nettet til dokumentation af "forbrydelsen":
Jeg har kun kunnet finde et enkelt fotografi på nettet til dokumentation af "forbrydelsen":
Ifølge Politiken dominerer farverne "hvid, grå og laminat". Og grundlæggende ligner det jo den farveholdning man kender fra næsten alle nyere hospitaler. Det foto Politiken viser, har farverne sort, grå, hvid, og gult/orange og umalet naturtræ
Ledende overlæge Knud Skagen svarer på kritikken og fortæller at da han blev ansat i 1983 blev han "chokeret over farverne som mødte mig overalt:"
... indgangsparti, velkomsthal, gange, trapper og sengeetager var farvelagt på den mest opsigtsvækkende måde - intet sted fik øjet fred. Lige meget hvor man vendte blikket, var der en overvældende farvesætning.Personalet og patienterne havde i mange år megen kritik tilovers for farvelægningen (...).Et af vores og andre afdelingers trivselsproblemer på HEH (for personalet) er den evige fornemmelse af støj og uro/uorden.
Senere forklarer han omkring forarbejdet og researchen og samarbejdet med arkitekterne der har designet den ny afdeling:
Det stod lysende klart, at man kunne frembringe en arbejdsplads, som efterkom de ønsker, vi har hørt fra patienter og personale om mere fred, ryddelighed og mindre støj - hvis man nedtonede hverdagens 'farvekaos' og introducerede træ og opaliserede glasflader.
Overlægen argument er altså at omgivelsernes farver påvirker hjernen og dermed psyken. Han opererer med det jeg tidligere har kald synæstesi - afsmitning og overførelse fra en form for sanseindtryk til en anden: fra ydre synsindtryk af farvekombinationer til indre følelser af "fred", "ryddelighed", "mindre støj".
Gernes´ farvepalet er altså i hans optik: "støjende, "urolig", "ufredelig", "uryddelig" og "kaotisk". Hans synspunkt implicerer så også generelt at forskellige farver eller farvekombinationer kan være mere eller mindre godt for patienterne. Og at Poul Gernes farvlægning af hele interiøret giver et dårligt mentalt "klima" for både personale og patienter.
Det interessante for mig at at redaktionen, så vidt jeg kan se, slet ikke har interesseret sig for det - jo helt relevante synspunkt. I hvert fald har de ikke fulgt op på det i dækningen af historien.
Artiklerne har fulgt et helt andet og fuldstændig konventionelt spor: Det truer vores kulturarv at ændre på en kunstners originale udsmykning af et helt hospital. Så mon ikke ministeren skulle gribe ind og lovgive eller regelsætte nogle forebyggende foranstaltninger - fx et udvalg af eksperter - der skal vogte over og sørge for at bevare den slags udsmykninger mod profane og kulturblind vandalisters hærgen.
Framingen: Det udsmykkede hospital er et stykke "finkultur". Og med Poul Gernes totaludsmkning er der tale om stor kunst - og som sådan er det udsmykkede hospital som helhed kulturelt "helligt" og "sårbart" og skal beskyttes for at blive bevaret "urørt".
Jeg synes det er en fuldstændig konventionel vinkel avisens kulturredaktion her følger. Hvad hvis de sparkede den over til videnskabsredaktionen og tog lægens synspunkt så alvorligt så man gav sig til at research om der var noget om snakken?
Er der evidens for synspunktet? skulle man spørge: At farver inden for gråtonskalaen virker positivt beroligende for patienterne (og personalet). Eller er der måske evidens for det modsatte synspunkt: at en bred palet af farver i indretning og udsmykning faktisk påvirker patienter (og personale) positivt opmuntrende.
Med andre ord og mere generelt: Hvordan påvirker arkitektur, farver, indretning og udsmykning patienterne for hvis skyld hospitalet jo er bygget og indrettet? Sat på spidsen: Påvirker forskellige farvevalg imunstystemet positivt eller negativt?
Se det synes jeg jo er meget interessant. Tænk hvis der var undersøgelser der tydede på at alle de pang-farver som Poul Gernes har valgt for hele Herlev Hospital, faktisk var dårligt for patienterne? Gjorde dem mere nervøse, hektiske, urolige end de i forvejen naturligt ville være!
Eller omvendt: Tænk hvis det kunne bevises at et hospital i gråtoneskala-farver gjorde at patienterne mentalt set blev kastet indad i sig selv og forøgede bekymringerne i default-mode-netværket fordi sanserne ikke blev ordentlig stimuleret af omgivelserne.
Kunstredaktør Peter Michael Hornung har en baggrundskommentar til hovedartiklen i Politiken den 3. april hvor han fortæller at man rent faktisk den gang i midten af 70´erne lavede forsøg med de Gernes-farvelagte omgivelser.
Herlev Hospital blev altså ikke udsmykket for Gernes skyld. Eller fordi Herlev anede at hver ville blive et kunstværk af enestående betydning. (...) Udsmykningen blev alene lavet fordi man troede på dens virkning: at den ville skabe en positiv oplevelse hos dem, der skulle opholde sig i længere tid inden for dens rammer.Men før man gav grønt lys til farvesætningen af de kæmpemæssige projekt, havde man sikret sig, at farvernes effekt ikke var en ren og skær placeboeffekt. Derfor afprøvede man først Gernes´ valg af farver på en række forsøgspatienter. Først da man havde fået klinisk sikkerhed for, at effekten var overvejende positiv, blev beslutningen truffet. (...)Farverne skulle være som et visuelt vitamintilskud til de mennesker der kom i nærkontakt med dem. Og patienterne følte sig engageret og stimuleret af de farver, de sansede. Den positive effekt var ikke et postulat. Den var evidensbaseret som dethedder i de kredse.
"Evidensbaseret", og nok ikke det man i vore dage ville kalde de eksperimenter man lavede den gang.
Hele historien om beslutningen om Poul Gernes farvevalg og farvelægning kan man læse her:
Poul Gernes forklarede den gang meningen med farverne:
”Størst mulig oplevelse og underholdning, begge dele i den mest positive forstand, skal opnås, argumentationen herfor støtter sig bl.a. til det formålstjenlige i på en positiv måde at nedskære indlæggelsestiden for patienter, gøre hvad der kan gøres for at påvirke arbejdsglæden og arbejdstempoet positivt for personalet og medvirke til at arkitekturen som sådan lykkes, dette som også kan kaldes de immaterielle værdier, ’musernes’ hensigt og berettigelse eller livets salt, skal opnås ved følelsesmæssige, kunstnerisk og farvepsykologisk rigtige valg styret af den ovenfor nævnte hensigt.”
Og andre steder understreger han også det med "underholdning. Og forfatteren til artiklen på "gernes.dk" forklarer:
Farveholdningen skulle frem for alt underholde patienterne, med andre ord få dem til at glemme deres bekymringer. Ud fra sin tro på kunstens psykosomatiske effekt var Gernes overbevist om, at det polykrome miljø kunne være med til at forkorte patienternes indlæggelsestid og gøre selv et hospitalsophold til en livsbekræftende oplevelse – frem for det modsatte. Derudover ville man også kunne opnå et bedre arbejdsmiljø, stimulere personalets velbefindende og arbejdslyst og skabe bedre befindende for alle husets brugere. Kort sagt: Farverne ville kunne hjælpe med at skabe større medmenneskelighed. Der var tale om en hel række ’bløde’ sociale hensyn, der i vore dage ofte bliver overset inden for bygge- og anlægsområdet.
Det er jo interessant hvordan den samme udsmykning kan tillægges så forskellig effekt - af hhv. overlæge Knud Skagen og de patienter og personaler han påkalder sig som "vidner" og af Poul Gernes og hans indflydelsesrige journalistiske backinggroupe: "Kaos" eller "underholdning"
Jeg googler lidt og finder minsandten en rapport med titlen "Region hovedstadens anbefalinger for helende arkitektur". Den er fuld af fotografier fra en række moderne hospitaler rundt i verden - og et enkelt er også fra Herlev Hospital med motiv af Poul Gernes udsmykning i forhallen:
Jeg har ikke stødt på udtrykket "helende arkitektur" før, men har været inde på samme tankegang i indlægget om de store gamle statslige sindsygehospitalers fantastiske smukke parkanlæg som blev etableret omkring hospitalsbygnngerne for at de skulle virke "helende" på det syge sind hos de indlagte patienter.
I Rapporten med anbefalingerne står der blandt andet:
Helende arkitektur er idéen om, at arkitekturen påvirker menneskers velvære, og at arkitekturen kan medvirke til at fremme en helingsproces hos det enkelte menneske. Både patientens, personalets og de pårørendes oplevelse af rum og arkitektur er en del af begrebet.Den grundlæggende tanke er, at den arkitektoniske udformning udtrykt i dagslysets kvalitet, rummets stemning, farver, lyd og muligheden for at være privat og tryg kan understøtte den fysiske og psykiske heling.Forestillingen om, at de fysiske omgivelser påvirker patienters heling, er langt fra ny. I klostrene, som i middelalderen tog sig af sygeplejen og i de første hospitaler, var naturen oftest et centralt element, der ansås som en helende faktor.Bispebjerg Hospital er et eksisterende eksempel på at uderummene har været et centralt element i de tidlige hospitalsbyggerier. Efter en funktionel periode, med fokus på klinisk effektivitet, er fokus nu forstærket i forhold til tanken om og evidensen bag, at ikke kun lægevidenskaben, men også de fysiske omgivelser, kan hjælpe til patienternes heling.
Her er det ordet "evidens" der er nøgleordet. Det betyder noget i retning af viden som bygger på videnskabeligt undersøgelser. Det er ikke nok at tro eller føle eller synes, man skal vide - på grundlag af evidens.
Rapporten skriver - og tager lige et forbehold:
Evidensbaseret design: I evidensbaseret design baseres beslutninger om formgivning på forskningsresultater for, hvordan omgivelserne påvirker helingen. Evidensbaseret design omfatter ikke kun patientens medicinske behandlingsforløb, men også personalets tilfredshed, kvaliteten af patientplejen, sikkerhed, logistik og økonomi.”Evidensbaseret design” har som begreb eksisteret i ca. 25 år. De underliggende studiers resultater er baseret på erfaringer og forsøg udført på bedst mulige niveau. Resultaterne kan således ikke sidestilles med medicinsk evidens. Dette skyldes bl.a. at det kan være vanskeligt at isolere de påvirkninger man vil måle effekten af, og at der pt. kun findes et begrænset antal undersøgelser.
Men den referer og henviser alligevel til en lang række nyere videnskabelige undersøgelser der underbygger at valg af omgivelser har positiv effekt på patienter:
Der findes efterhånden adskillige undersøgelser der viser at visuel stimulering, kan påvirke patientens heling positivt. Flere undersøgelser peger på at visuelle stimuli kan nedsætte det fysiske og psykiske stress hos patienter og personale. Specielt udsigt til natur eller naturlignende motiver beroliger, og er bevist at nedsætte indlæggelsestiden. Bl.a har Parsons et al. i en undersøgelse vist at udsigt til natur eller naturlignende omgivelser styrker helingen og øger modstandsdygtigheden overfor stress og flere af Roger S. Ulrichs undersøgelser viser at udsigt til natur eller billeder af natur bl.a. kan nedsætte indlæggelsestiden.Et andet eksempel på effekten af kunst og visuelle stimuli er en undersøgelse af betydningen af farver og design som beroligende faktor for ophidsede og aggressive børn. Her sammenlignede man et rum med hvide vægge og gråt vinyl med et rum hvor man bl.a. havde farver på væggene, billeder af delfiner, fisk og krabber og farverige gulvtæpper. Man fandt at den samlede aggressivitetsscore hos børnene faldt med 45% i det farverige rum i forhold til det hvide. Undersøgelsen peger herved på den terapeutiske effekt ved farver og anden form for visuel stimulering. Derudover har man i flere undersøgelser fundet at visuel stimulering, som et element i smertebehandling, kan have en positiv indvirkning på patientens oplevelse af smerte.
Det må vist blive til 1-0 til Gernes ud fra et moderne evidenskrav.
Det moderne fagudtryk for den effekt som Poul Gernes kalder "underholdning", er i den videnskabelige litteratur: "positiv visuel distraktion" - alle de muntre farver får patienterne til at "glemme" bekymringer og smerter fordi det vender bevidsthed og opmærksomhed udad mod omgivelserne - i stedet for indad mod hvor slemt man føler man har det.
Det moderne fagudtryk for den effekt som Poul Gernes kalder "underholdning", er i den videnskabelige litteratur: "positiv visuel distraktion" - alle de muntre farver får patienterne til at "glemme" bekymringer og smerter fordi det vender bevidsthed og opmærksomhed udad mod omgivelserne - i stedet for indad mod hvor slemt man føler man har det.
Hele rapporten "Region hovedstadens anbefalinger for helende arkitektur" kan findes på denne link-adresse:
