Jeg skrev i det første indlæg noget om 'døde metaforer', 'metaforiske klicheer', 'slidte metaforer'. Og at man traditionelt - f.eks. på sprogkurser for journalister - advarede imod at bruge dem (ret meget).
Men jeg gjorde også opmærksom på at den slags slatne billedsprog kunne have store betydning alligevel for vores måde at tænke om forskellige emner på - nemlig gennem 'framing'.
I dagens Politikken (3/2-18) møder jeg - herligt nok - et smukt eksempel på hvor effektivt en død metafor kan blive aktualiseret af en kontekst hvor det konkrete som metaforen refererer til, er det centrale i historien.
Det handler om 'aber'.
Metafor-formlen er: Ansvar (for at komme af med et besværligt problem) = ABE.
Vi finder "abe" i den betydning i spørgsmål som:
- Hvem har aben?- På hvis skulder sidder aben?- Hvor ender aben?
Brugen af "abe" i denne overførte betydning er godt nok slidt ned, er blevet ren kliché.
Og udtrykket stammer fra engelsk: "the monkey on the back", og historisk kan det måske spores tilbage til udtrykket: "the monkey on the roof":
Another expression that is frequently used is ‘have a monkey on your back’; it means that you are carrying a burden or a problem that you find difficult to get rid of."Prabhu is an alcoholic. He needs to get the monkey off his back.""Tina’s property dispute with her mother is a monkey on her back"Nobody is really sure about the origin of the idiom. Some scholars believe that the original expression was ‘have a monkey on the roof’; it was mostly used in the late 19th century to refer to the mortgage that had to be paid — a burden that most middle class house owners face even today. During the 1940s, ‘monkey on the back’ acquired a new meaning — someone who had a monkey on his back was addicted to drugs.
Men Erik Jensen giver denne døde abe-metafor nyt satirisk liv i sin store artikel om skandalen omkring nogle abeforsøg i regi af de store tyske bilfabrikker, forsøg der skulle bevise at det ikke var skadeligt eller farligt for mennesker at indånde partiklerne fra udstødningen fra dieselmotorer. Men som beviste det modsatte.
Overskriften:
Osen fra dieselbiler skadede forsøgsaber og sendte den tyske bilindustri i knæ
Manchetten giver vinklen og fortæller pointen:
Den tyske befolkning og politikerne er endnu engang rystet over en bilbranche, der satte etik og moral til side for at bevise at dieselos er ufarligt. Det kan give bagslag for den tyske bilindustri, som indtil videre har været beskyttet af regeringen.
Forsøgene blev gjort af et laboratorium 'Lovelace' i New Mexico i USA som var ejet i fællesskab af den tyske bilindustris giganter VW, BMW, Daimler.
Forsøgsaberne skulle indånde udstødning fra en dieselmotor på den helt nye Beetle (2013) og fra en ældre Ford Pickup (1997).
Abe-forsøget blev derefter fulgt op med mennesker som forsøgspersoner.
Det man ønskede forsøgene skulle vise, var at osen fra den nyeste dieselmotor var væsentligt mindre skadelig for lungerne end fra den ældre.
Forsøgene viste det modsatte!
Forsøgslederen McDonald skrev ud til medarbejderne: "Dette er ikke de resultater vi forventede ...".
Bilbranchens eget institut for miljø og sundhed (EUGT) blev sat til at skrive rapporten om - for at milde virkningen af testresultaterne. Uden held.
Og instituttet?
Men sidste år blev EUGT i al stilhed nedlagt, da bilgiganterne efter første del af dieselskandalen indså at, at forsøgene på at bedrage verden var mislykket. Aben blev så at sige siddende på skuldrene af bilgiganterne.
Kursiv og fede typer i citatet, er min fremhævelse.
Og Erik Jensen slikker sig verbalt om munden med det indskudte "... så at sige ..." der tydeliggør den aha-skabende glidning fra virkelighedens aber til 'aberne' i den velkendte døde metafor! Underforstået: De (bilgiganterne) har fået 'løn som forskyldt, de kan ikke løbe fra ansvaret for skandalen.'
Hans artikel fortsætter - og jeg lærer et nyt udtryk fra den politiske journalistik: 'Affen-gate':
Nu er katastrofen fuldendt med den såkaldte 'Affengate', afsløringen af de forsøg med aber og mennesker, som i den forløbne uge er massivt fordømte, "som etisk og historisk forkerte for netop Tyskland med henvisning til naziregimets brug af massemord ved forgiftning med gas.
I lang tid vil jeg ikke kunne undgå at komme i tanker om den historie - når en journalist - eller en samtalepartner - bruger klicheen "aben på skulderen".
Og den mytologisk figur med de tre aber der hverken kan høre, se eller tale, rinder mig også pludselig i hu.
Og hvad jeg ikke vidste, men som er indlysende i lyset af at jeg for nylig er blevet bidt af (metaforitis: "bidt af lys") af japanske mytologiske dyrs betydning (ugler og katte), så stammer den symbolske metafor med de tre kommunikations-afvisende aber fra Japan:
De tre aber, (japansk : 三猿, san'en eller sanzaru, eller 三匹の猿, sanbiki no saru) er et gammelt motiv i japansk kunst . Det forestiller tre aber, hvoraf en holder for sine ører, en anden sine øjne, og en tredje sin mund. Motivet forbindes med det japanske motto ikke at "se (noget ondt), ikke at høre (noget ondt), ikke at sige (noget ondt)".Den mest kendte, og måske ældste, plads hvor motivet med de tre aber tilbagegives er i et træskærerarbejde fra 1600-tallet over en port i Shintohelligdommen Tōshō- gū i den japanske by Nikkō . I dag forekommer motivet over hele verden.For eksempel blev de tre abers emojivarianter inkluderet i året 2010 i den industrielle tegnstandard Unicode :🙉 [1 ] 🙈 [2 ] 🙊 [3 ] .
 |
| De tre aber i sin oprindelige figur i Nikkō ,Japan . |
Som modgift kan jeg præsenterer min nyeste anskaffelse af lykke-ugler, denne bronze-ugle (6 x 3 cm):
 |
| Bronze-ugle, købt på Amazon uk |
