Erfaringerne med at klare sig som ordblind kan styre karrieren mod fag og professioner hvor kreativitet og iværksætteri belønnes.

I en meget sen alder blev jeg klar over at de stavevanskeligheder som sådan set har været en del af mit liv siden de første år i skolen, nok var resultatet af en form for ordblindhed (dyslexia), et handicap som betød at jeg først - af mig selv - lærte at læse i tredje klasse - og at måden jeg læste på, var at se ordene som ustavede helheder som led i sætninger.

   Min adopterede datter er ordblind, og jeg måtte selv tage hånd om hendes læse og skriveundervisning i de første skoleår, fordi hendes dansklærer absolut ingen viden havde om dysleksi - og de særlige krav det stillede til læse- og skriveundervisningen.

   Hendes mand er også ordblind, viser det sig - og i hvert fald et af deres børn. Forskningen fortæller at det er arveligt, hvilket peger på at hjernens 'wireing' hos ordblinde er speciel.

Derfor bliver jeg fanget af en nyhed på dr.dk for nogle dage siden der annoncerede i rubrikken og manchetten at ...

Ordblinde er bedre iværksættere

Hvis du er ordblind og går med en iværksætter-spire i maven, så er der godt nyt. Flere udenlandske undersøgelser peger på, at 35 procent af iværksætterne er ordblinde.

http://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/ordblinde-er-bedre-ivaerksaettere

Artiklen fortæller indledningsvis at...

En svensk undersøgelse af succesfulde iværksættere viser, at 44 procent af dem, som havde skabt deres egen formue, havde en grad af ordblindhed. Og også undersøgelser fra USA og England peger i samme retning.

Og da man regner med at godt 10% af befolkningen er ordblinde i en eller anden grad, så er de altså ekstremt overrepræsenterede blandt folk der har udmærket sig som i værksættere ('entrepreneurs' på engelsk).

Forklaringen ifølge artiklen er at man som ordblind i skolen er blevet særlig robust når det gælder om at takle problemer og modstand, og at man derfor er bedre rustet end ikke-ordblinde til at klare iværksætteriets problemer og udfordringer.

   En kilder forklarer om forskningens resultater:

Det viser at ordblinde kan være højt begavede mennesker, og så viser det også at ordblinde har lært at tackle deres problemer i folkeskolen. Og det giver en vis styrke.

En anden siger:

Ordblinde har nogle andre kompetencer. De er gode til at uddelegere opgaver, løse problemer og så er de vedholdende, fordi de altid har måtte kæmpe ekstra hårdt i skolen. Og her har mange af dem jo fået at vide, at de ikke kan blive til noget. Men det er altså ikke rigtigt, siger Mads Kragh.

Går man til udenlandske kilder, så viser det sig at det sådan set ikke er helt ny viden, og at man i flere undersøgelser tidligere også har fundet at der er en sådan sammenhæng mellem dyslexi og entrepreneurship.

   Her et citat fra en artikel i 'theguardian.com'

Lord Sugar, Anita Roddick, Richard Branson, Jamie Oliver and Ikea founder Ingvar Kamprad overcame their dyslexia to create hugely successful businesses, and research suggests dyslexics are disproportionately represented among entrepreneurs. Julie Logan, emeritus professor of entrepreneurship at Cass Business School, in London, says that 20% of the UK’s business self-starters have the condition. Her research into the US market showed that 35% of company founders identified themselves as dyslexic, compared with 15% in the general population. She then compared the traits, attributes and early experiences of people who identified as dyslexic from a sample of entrepreneurs who were not dyslexic.

   “Dyslexic entrepreneurs reported as good or excellent at oral communication, delegation, creative and spatial awareness tasks, whilst non-dyslexics reported as average or good,” Logan says. People with dyslexia, she found, tend to compensate for things they can’t do well by developing excellence in other areas: oral communication, delegation (because they must learn to trust other people with tasks they can’t do from an early age), as well as problem-solving and people management.

Min interesse for her på bloggen at skrive om ordblindhed startede da jeg via søgninger på nettet fandt ud af at dysleksi statistisk set forbindes med kreativitet. Altså at der blandt kunstnere og kreative folk inden for andre professioner var en markant overrepræsentation af ordblinde.

  Et eksempel som altid fremhæves er Albert Einstein, som altså ud over at være en genial teoretisk fysiker, også var ordblind.

The Yale Center for Dyslexia & Creativity, skriver for eksempel:

Children and adults with dyslexia are highly creative, and have many cognitive and emotional strengths, despite a weakness in decoding words. Successful dyslexics draw on their strengths to hit their targets in life, as shown in the illustration below:

Netavisen Huffington Post har et blogindlæg af en Ph.D i design research Soren Petersen, der folder spørgsmålet ud sådan her:

Right-brained and left-brained, masculine and feminine, blue-eyed and brown-eyed: Are certain kinds of people more creative than others? Many of the super creative designers I have worked with seemed to have one thing in common; they suffered from dyslexia. Looking back in history, Leonardo da Vinci, Pablo Picasso, Jørn Utzon, Agatha Christie and Albert Einstein were all dyslexic. So, is dyslexia linked to creativity?

  Good news for those who can spell, the answer is no. It appears that more dyslectic people simply elect to work in the non-linguistic creative professions. To be successful, dyslectic people actually have to work harder to overcome their linguistic challenges. Fortunately, the best predictor of anyone's performance is not their IQ or personality, it is the amount of time one spends on a particular task.

   Dyslexia is hereditary and, fortunately, one can learn to live with even severe dyslexia. A dyslectic person may not be well suited for teaching English or working as an editor in a publishing house, however, it does give them a distinct advantage in other creative professions. Having struggled with reading and writing, the dyslectic person has failed early and often, thereby teaching them to persevere. As Winston Churchill, another dyslectic, creative individual, noted: "Never give up - -never, never, never give up."

   What then are the advantages, if any, of being dyslexic in overcoming challenges? The early age confrontation of apparently insurmountable challenges teaches the dyslectic person to persevere in the face of failure. They learn early to look at problems from multiple angles and use other skills to succeed. Dyslectic people often color-code information to aide their learning, use three-dimensional drawings to solve algebra problems and come up with intricate mnemotechnical cues to improve retention. Working on small creative tricks to overcome challenges may help make them better prepared to solve problems. It has been said that "luck is when opportunity meet preparation" and dyslectic people could thus appear to be "luckier" problem solvers.

Grundlæggende ses den særlige forbindelsen mellem kreativitet og ordblindhed altså som noget der kan forklares ved at man som ordblind i skolen lærer sig en række alternative - ofte visuelt funderede - strategier for at klare sig og løse problemer i forskellige kontekster.
    Endvidere at man udstyres med særlig mental robusthed - 'resilience'  i forhold til det at møde modstand.

   Og at de egenskaber så kommer den ordblinde til gavn under valg af job og profession senere i livet. 

Jeg har set to forklaringer på hvad det er i hjernen der viser sig som ordblindhed:

1) At der er modstridende 'dominansforhold' mellem forskellige dele af hjernen, sådan at fx det system som har med bearbejdelsen af synsindtryk at gøre, er højredominant, mens det system som har med bearbejdelsen af lyd at gøre, er venstredominant (eller omvendt), hvilket besværliggør det samarbejde mellem syn og hørelse som er krævet for at lære at læse.

2) At det ene af de 2-4 centrale sprogcentrer som skal arbejde sammen og som normalt befinder sig i den venstre del af hjernen, har flyttet sig til den højre del af hjernen, hvilket besværliggør samarbejdet mellem centrene fordi det skal foregå via hjernebjælkens (corpus callosum) neurologiske forbindelser mellem de to hjernehalvdele.

Køn, tænkning og kreativitet - set med hjerneforskerøjne

Her i denne juletid er det tydeligt at der er forskel på mænds og kvinders adfærd og holdninger.
   Kvinderne - alle dem jeg kender og har kendt - opfatter Julen som et kreativt frirum hvor de - legitimt og med glæde - kan klippe, klistre, bage, sy, strikke, dekorere, farve, forme, modellere - you name it.

   Og de fleste nyder også at pakke gaver ind - så kreativt som muligt.

   Og mændende - inklusive mig selv - ser Julen som en stærkt overvurdert pestilens og pligt - noget man deltager i og bidrager til - kun for hyggens og familiens og børne(børne)nes skyld. Ikke fordi de synes det er sjovt - eller at der er noget selvrealiserende i at deltage.
   Erindring: For min mor der var hjemmegående husmor - (og ubevidst frustreret over det) -var hele Julemåneden en lang kreativ tour-de-force af rumudsmykning, bagning, konfektlavening, nisselandskabsbyggeri, produktion af nye former for julestads - hele registret.
   Alt for damerne fik baghjul.
    Og Juleaften gik det tit galt. Vi fire børn havde svært ved at leve op til hendes drømme om den perfekte og idylliske familiejul. Vi skændtes og brokkede os, var misundelige på hinanden, og gaveudpakningen var et rent kaos.
    Klimaks var næsten altid noget af en nedtur for min mor.

Zoomer man ud og spørger efter sammenhængen mellem køn, tænkning og kreativitet, så er et af de forhold som hurtigt stikker i øjnene, at fordelingen af store kunstnere og videnskabsmænd på de to køn er meget ensidig: Der er forholdsvis mange flere nobelpristagere, store komponister, store malere, arkitekter, etc. der er mænd end kvinder. Og på universiteterne er der fx mange flere mandlige professorer end kvindelige.

   Det man så har diskuteret så ophedet, er om disse forskelle primært skyldes de sociale systemers positive bias i forhold til mænd, eller de primært kan tilskrives biologiske forskelle.

   Dertil kommer at kvinder på forhånd er både fysisk og mentalt handicappede i forhold til faglig udvikling og karrierer, fordi det er dem der føder børn, og dem der de første år primært hænger på at tilfredsstille små børns særlige behov for omsorg.

De her ting slår ind i min bevidsthed fordi jeg for nylig i flere avisers videnskabsnyhedssider så omtale af en ret så spektakulær historie om markante forskelle på mænds og kvinders hjerner (statistisk set).

   Det handler om de nervebaner - "wiring" - der forbinder de forskellige dele af hjernen. Dem kan der være færre eller flere af - afhængig af alder, oplevelser og erfaringer.
   Fagudtrykket på engelske er 'connectivity' - som altså kan være højere eller lavere i forholdet mellem forskellige af hjernens centre.

  Men det som de nyeste undersøgelser viser - baseret på skanninger af en masse hankøns- og hunkøns-hjerner, er at der for kvindernes vedkommende er mange flere forbindelser mellem de to hjernehalvdele, mens der hos mændende er mange flere forbindelser mellem de forskellige centrer inden for hver hjernehalvdel.

   Visuelt ser det sådan ud:

Illustrationen med de blå linjer viser at der er en meget høj 'connectivity' mellem den frontale og den bagerste del af hver hjernehalvdel i den mandlige hjerne, mens billedet af hjernen med de orange linjer viser at der er en meget høj grad af 'connectivity' mellem de to hjernehalvdele hos kvinder.

   Ifølge forskerne der har lavet disse undersøgelser, så kan det forklare nogle forskelle mellem hvilke slags mentale opgaver hhv. mænd og kvinder er mere eller mindre gode til (statistisk set):

Psychological testing has consistently indicated a significant difference between the sexes in the ability to perform various mental tasks, with men outperforming women in some tests and women outperforming men in others. Now there seems to be a physical explanation, scientists said. “These maps show us a stark difference - and complementarity - in the architecture of the human brain that helps to provide a potential neural basis as to why men excel at certain tasks, and women at others,” said Ragini Verma, professor of radiology at the University of Pennsylvania in Philadelphia.

Den slags undersøgelser og resultater rammer ind i mange, mange års ret så ophedede diskussioner om forholdet mellem køn, tænkning og kreativitet. Det er forholder forskeren bag undersøgelsen, sig også til:

Ragini Verma said the greatest surprise was how much the findings supported old stereotypes, with men's brains apparently wired more for perception and co-ordinated actions, and women's for social skills and memory, making them better equipped for multitasking.

   "If you look at functional studies, the left of the brain is more for logical thinking, the right of the brain is for more intuitive thinking. So if there's a task that involves doing both of those things, it would seem that women are hardwired to do those better," Verma said. "Women are better at intuitive thinking. Women are better at remembering things. When you talk, women are more emotionally involved – they will listen more."

   She added: "I was surprised that it matched a lot of the stereotypes that we think we have in our heads. If I wanted to go to a chef or a hairstylist, they are mainly men."

En af de andre forskere supplerer med det perspektiv at man med disse ny "findings" måske har nøglen til de kønsforskelle som der fx. er i karakteren og udbredelsen af forskellige psykiske sygdomme og syndromer:

"It's quite striking how complementary the brains of women and men really are," Ruben Gur, a co-author on the study, said in a statement. "Detailed connectome maps of the brain will not only help us better understand the differences between how men and women think, but it will also give us more insight into the roots of neurological disorders, which are often sex-related."

Man har godt i længere tid vidst at der var forskelle mellem de to køns hjerner - fx mht. vægt og volumen, og med hensyn til hvor meget de brugte de to hjernehalvdele. Men her får man altså i ren neurologisk forstand syn for sagn.

   Tidligere har jeg i indlæg skrevet om de sammenhænge man i et vist omfang har konstateret mellem udøvende kunstneres mentale set up og psykiske sygdomme, med fx Van Gogh og Edvard Munch som berømte cases.

  Så det er forholdsvis oplagt at antage at der også er en sammenhæng mellem den her nye opdagelse om forskelle i hjernens "wiring" og så de to køns forskellige måder at udfolde kreativitet på.

 

Men hvad ved forskerne i øvrigt om forskellene mellem de to køns hjerneaktiviteter og mentale set up? Her er en kvalificeret liste fra 2010:

1. Brain size: The male brain is typically about ten percent larger than the female brain. Although the extra mass does give males more processing power, this doesn’t make men more intelligent. Rather, science believes the reason for the increased brain mass is to accommodate the bigger body mass and muscle groups of the male (human).

   2. Brain hemispheres: Many men are sharply left-brain dominant, while women tend to be more evenly balanced between left and right-brain processing. Women are therefore thought to be slightly more intuitive, and sometimes better communicators. Men are often less socially adept, and are more task-oriented thinkers than females.

   3. Relationships: Women are purported to have better communication skills and emotional intelligence than men. Women tend to be group-oriented, and apt to seek solutions by talking through issues. Men can have trouble picking up on emotional cues unless they’re clearly verbalized – making for tricky communications between the sexes.

   4. Mathematical skills: The inferior-parietal lobule, which controls numerical brain function, is larger in males than in females. On standardized tests, men often score higher on mathematical tests than women.

   5. Stress: When faced with stressful situations, men usually employ ‘fight or flight’ tactics, while women use a ‘tend or befriend’ response that is rooted in their natural instincts for caring for their children and establishing strong group bonds.

   6. Language: Women often excel at language-based tasks for two reasons: two brain areas that deal with language are larger in females, and females process language in both hemispheres while males favor a single brain half.

   7. Emotions: Since women tend to have a larger deep limbic system then men, they’re more in touch with their feelings and are better at expressing their emotions. This makes women better at connecting with others, but unfortunately also more prone to different types of depression.

   8. Spatial abilities: The parietal region is thicker in the female brain, making it harder for them to mentally rotate objects – an important spatial skill. Women often report difficulty with spatial tasks, both on tests and in real life.

   9. Susceptibility to brain function disorders: Men are more likely to be dyslexic or have other language disabilities, since they’re more often left-brain dominant. Males are also more prone to autism, ADHD and Tourette’s Syndrome, while women are more susceptible to mood disorders like anxiety and depression.    http://www.brainfitnessforlife.com/9-differences-between-the-male-and-female-brain/

Det forskerne ikke har konstateret er at det ene køn er relativt mere intelligent end det andet. Tværtimod: Ved IQ-test finder man at de er lige intelligente (statistisk set).

   Men undersøgelser har også vist at de to køn er intelligente på hver sin måde. Det fremgår fx af et eksperiment af den amerikanske neurolog Richard Haier og kolleger fra University of California.

    Man har længe vidst at de to køn har en forskellig fordeling af såkaldt hvid og grå substans i hjernen, og forskerne søgte i denne omgang at finde ud af om der var en sammenhæng mellem bestemte områder i hjernens grå og hvide 'substans' (eng. "matter") og så den generelle intelligens. 

   Og det fandt de der var:

• Mænd: De højt intelligent mænd der deltog i forsøget, havde særligt veludviklet grå substans bagerst i hjernens isselap. I dette område bearbejdes sanseindtryk. 
• Kvinder: De højt intelligente kvinder i forsøget havde særligt veludviklet grå og hvid substans i pandelappen forrest i hjernen. Herfra kontrolleres vores sproglige evner.

Se artiklen der referer til undersøgelsen her.

http://www.imaginggenetics.org/PDFs/2005_Haier_NeuroImage_SexdiffIQ.pdf

En anden undersøgelse viser at når de gælder fordelingen af grå og hvid substans i hjernen set i forhold til hjernens samlede volumen, så er den forskellig for de to køn:

Women have a higher proportion of gray matter to cranial volume than men. Conversely, men have higher proportions of white matter and cerebrospinal fluid to cranial volume than women. (...)
   Gray matter is where computation takes place, while white matter is responsible for communication between groups of cells in different areas of the brain.
   "With these findings, we are beginning to get an explanation for the lack of intelligence disparity between men and women," says Ruben C. Gur, Ph.D., professor of psychology in psychiatry and lead author on the new study, which will appear in the May 15 issue of the Journal of Neuroscience.    "Women have a higher percentage of tissue devoted to computation than men. Men have a greater proportion of tissue assigned to the transfer of information between distant regions.
   http://www.sciencedaily.com/releases/1999/05/990518072823.htm

Det passer sådan set meget godt med det som den illustrerede undersøgelse fra indledningen viser.      

   Det mærkelige og interessante er så at de meget store forskelle i mængde og distribution af grå og hvid substans i hjernen hos de to køn, på en eller anden måde udlignes når det gælder intelligens og løsning af forskellige opgaver:

The study shows women having more white matter and men more gray matter related to intellectual skill, revealing that no single neuroanatomical structure determines general intelligence and that different types of brain designs are capable of producing equivalent intellectual performance.

   “These findings suggest that human evolution has created two different types of brains designed for equally intelligent behavior,” said Richard Haier, professor of psychology in the Department of Pediatrics and longtime human intelligence researcher, who led the study with colleagues at UCI and the University of New Mexico. (...)

   In general, men have approximately 6.5 times the amount of gray matter related to general intelligence than women, and women have nearly 10 times the amount of white matter related to intelligence than men. Gray matter represents information processing centers in the brain, and white matter represents the networking of – or connections between – these processing centers.

    This, according to Rex Jung, a UNM neuropsychologist and co-author of the study, may help to explain why men tend to excel in tasks requiring more local processing (like mathematics), while women tend to excel at integrating and assimilating information from distributed gray-matter regions in the brain, such as required for language facility.        These two very different neurological pathways and activity centers, however, result in equivalent overall performance on broad measures of cognitive ability, such as those found on intelligence tests.

På vigtige områder fungerer og arbejder mænds og kvinders hjerner forskelligt. Disse forskeller viser sig i forskelle i hvordan de to køn klarer enkeltopgaver, men de viser sig ikke når man tester og måler det generelle intelligensniveau for de to køn.
 
Når det gælder spørgsmålet om kreativitet i forhold til de to køn, så har vi et tilsvarende problem:

   Der er lavet rigtig mange undersøgelser i de sidste 10-15 år hvor man har prøvet at se om kønsforskelle gav sig forskelligt udslag i det batteri af test og opgaver som forskerne har udviklet til at måle hvor kreativ en person er og tænker.

   Og godt halvdelen af disse undersøgelser kommer til et lignende resultat som dem der tester kønsforskelle mht. generel intelligens, nemlig at der ikke kan konstateres nogen signifikante forskelle mellem kønnene. 

   Og de undersøgelser der viser at der er forskel, kommer til modsatrettede konklusioner. Der er dog en svag tendens til at kvinder kommer ud som vindere.

Så altså: Den forskning - test og opgaver - som måler hvor kreativ en personlighed er, viser at mænd og kvinder stort set er lige kreative.

   Samtidig har vi aktuel neurologisk forskning i hvordan hjernen arbejder og fungerer, som peger på store tilsyneladende medfødte forskelle på hhv. den mandlige og den kvindelige hjernes "wiring" og grundlæggende indretning (=fordeling af grå og hvid substans).

   Der er meget få forskningsresultater der sammenholder resultatet af kreativitetstest der jo i princippet er målinger af kreativ adfærd, med de såkaldte MRI-skanninger der afslører hvilke dele af hjernen der er særligt aktive i forbindelse med forsøgspersonernes forsøg på at løse opgaverne i testen.

   Men jeg har fundet en enkelt artikel fra 2013 der tager spørgsmålet op. Titlen er "Gender Differences in Creative Thinking: Behavioral and fMRI Findings"; forskeren der står først i rækken af forfattere, er Anna Abraham.

   I det indledende 'abstract' sammenfatter hun og kolleger resultatet af to af testene - kaldet "tasks": en der drejer sig om at måle "conceptual exapansion" og en anden der drejer sig om at måle "divergent thinking".

   Og det som MRI-skanningen afslører, er at mænd og kvinders hjerner løser de samme opgaver med forskellig "strategier" - idet det er forskellige interagerende moduler i hjernen som er aktive hos de to køn:

While men and women were indistinguishable in terms of behavioral performance across all tasks, the pattern of brain activity while engage in the tasks in question was indicative of strategy differences between the genders. Brain area related to semantic cognition, rule learning and decision making were preferentially engaged in men during conceptual expansion, whereas women brain activity while engaged in regions related to speech, processing and social perception. During divergent thinking, declarative memory related regions were strongly activated in men, while regions involved in theory of mind and self-referential processing were more engaged in woman.

http://link.springer.com/article/10.1007%2Fs11682-013-9241-4#page-1

Det er jo en smuk forklaring, som i øvrigt stemmer overens med det jeg har skrevet om tidligere: at den menneskelige hjerne er plastisk.

  Her betyder det altså at både når det gælder 'intelligent adfærd' og 'kreativ adfærd' for at løse de samme opgaver, så trækker de to køn på tilsyneladende ret så forskellige kombinationer af moduler i hjernen som hver på sin måde samarbejder om at løse  opgaverne.
  Men begge veje fører til Rom.

  Det synes jeg godt nok er interessant!

Høj IQ smelter kaos om til kreativitet - om betydningen af høj eller lav latent hæmning for kreativiteten

Illustreret Videnskab er begyndt at udgive særligt ambitiøse temahæfter med "fokus" på særligt interessante forskningsområder. Det første nummer fokuserer på hjernen. Og et af kapitlerne handler om intelligens. På det første opslag om intelligens er en interessant grafik som kobler kreativitet og intelligens sammen. Skemaet har jeg ikke har kunnet finde ved at google, så jeg beskriver det kort her:

Vi har et koordinatsystem med en x-akse og en y-akse. Den vandrette x-akse har en pil der går fra "lav IQ" til "høj IQ". Den lodrette y-akse har en pil der går fra "lav grad af kaos (=høj latent hæmning)" til "høj grad af kaos" (=lav latent hæmning)".

   Inden for dette system placeres og afgrænses så forskellige mentale arealer og relationerne mellem dem når de sættes i forhold til de to akser:

gal, genial, normal, kreativ, klog, enfoldig

• GAL: lav IQ kombineret med høj grad af kaos (=lav latent hæmning)
• GENIAL: høj IQ kombineret med høj grad af kaos (=lav latent hæmning) 
• NORMAL: lille til medium IQ kombineret med medium grad af kaos (=moderat latent hæmning) 
• KREATIV: medium til høj IQ kombineret med medium grad af kaos (=moderat latent hæmning)
• KLOG: medium til høj IQ kombineret med  lav grad af kaos (=høj grad af latent hæmning)
• ENFOLDIG: Lav IQ kombineret med lav grad af kaos (=høj grad af latent hæmning

Teksten omkring grafikken fortæller:

Kreativitet er et samspil mellem intelligens og vores såkaldte latente hæmning. Det er et naturligt filter, der sorterer i de mange informationer, vi bombarderes med. Intelligensen gør os i stand til at bruge de indtryk, der passerer den latente hæmning, til noget fornuftigt.

   Jo højere latent hæmning vi har, jo færre indtryk får vi at forholde os til. Kan påvirkes af psykotisk medicin.

   Lav latent hæmning giver flere indtryk at forholde sig til. Narkotika kan nedsætte den latente hæmning.

   Åbent sind og udfordrende miljøer menes at kunne mindske den latente hæmning.

   Stress eller personlige kriser nedsætter hjernens potentiale. Virker som laver IQ.

Teksten ved siden af uddyber den del af grafikken som dækker forholdet GAL eller GENIAL:

Grænsen mellem gal og genial kan være hårfin. Den afgøres langt hen ad vejen af den såkaldte latente hæmning. Det er en særlig egenskab der gør hjernen i stand til at sortere unyttig information fra.

   Hvis den latente hæmning er høj, formår man at se bort fra det uvæsentlige. Er den lav drukner hjernen i informationer. Men lav latent hæmning kan også være en forudsætning for enorme kreative evner. Det er nemlig den høje intelligens der gør hjernen i stand til at håndtere alle de mange indtryk hjernen bombarderes med.

Der gives i samme opslag et eksempel på en forsker, John Nash, som både var genial og gal. Han udviklede som ung en økonomisk spilteori på matematisk grundlag, som senere gav ham en Nobelpris. Han er således far til begreber som en win-win-situation. Han led af paranoid skizofreni.

   Hans historie fortælles i en fornem spillefilm som jeg så for nogle år siden: 'A Beautifull Mind', med Russel Crowe i rollen som Johan Nash.

Selve kernen er begrebet "lav latent hæmning" som er fælles for nogle genier og for nogle der er sindsyge. På engelsk "low latent inhibition", her forklaret af Wikipedia:

Most people are able to ignore the constant stream of incoming stimuli, but this capability is reduced in those with low latent inhibition. Low latent inhibition seems to cause one person to be more distractible than another. It is hypothesized that a low level of latent inhibition can cause either psychosis or a high level of creative achievement or both, which is usually dependent on the individual's intelligence.

   Those of above average intelligence are thought to be capable of processing this stream effectively, enabling their creativity. Those with less than average intelligence, on the other hand, are less able to cope, and so as a result are more likely to suffer from mental illness and sensory overload.

   High levels of the neurotransmitter dopamine (or its agonists) in the brain have been shown to decrease latent inhibition. Certain dysfunctions of the neurotransmittersglutamate, serotonin and acetylcholine have also been implicated.

   Low latent inhibition is not a mental disorder but an observed personality trait, and a description of how an individual absorbs and assimilates data or stimuli. Furthermore, it does not necessarily lead to mental disorder or creative achievement—this is, like many other factors of life, a case of environmental and predispositional influences, whether these be positive (e.g., education) or negative (e.g., abuse) in nature.

   There is at least some evidence to suggest that one can reduce one's latent inhibition, contributing to more distractibility and sensory overload, through the use of Cannabis.

Heri kan forklaringen ligge på at mange kunstnere kan bevidne at deres kreativitet bedst kommer til udfoldelse hvis de har indtaget alkohol eller andre euforiserende stoffer.