Musik stimulerer hjernen - og andre historier om hvordan kreative aktiviteter smitter af på hvad man ellers er god til

Jeg er ikke specielt musikalsk. Men heller ikke det modsatte.

   Her snakker jeg om at udøve musik. Ikke om at lytte og nyde det man hører, som for mig er en helt anden historie.

 

I Folkeskolen i 50'erne sang jeg morgensang i klassen, og lærte mig - højst modvilligt - salmevers som vi sang i religionstimerne.

   I mit barndomshjem betød musik ikke så meget. Men min mor hørte indimellem plader med klassisk musik.

Senere - i mellemskolen og det første år i gymnasiet fik musik større betydning,

   Der var faktisk fælles morgensang hver dag for hele skolen på Christianshavns gymnasium, tror jeg jeg husker.

   Og jeg gik fx flere år og fik undervisning i blokfløjte. Og nød det faktisk.

   Også et eller to år - omkring 4. mellem - gik jeg til guitar-undervisning. Og lærte mig en bluesrundgang og lidt mere. Jeg sang også til de melodier jeg lærte. Og jeg fik ad veje jeg ikke husker fat i en afrikansk tromme som jeg også spillede på on and of.

   Mit år som 'foreign exchange student' i USA 1961-62 blev faktisk også præget af musik-udøvelse.

   Da de fag jeg fulgt og det jeg lærte på Hendrick Hudson High School ikke var meritterende i forhold til min tre danske gymnasieår, så var der frit slag.

   Så jeg gik til to musik-fag det år. Dels et kursus i 'barber-shop'-sang med 5 andre amerikanske drenge. Og dels et kursus i korsang for et stort kor der til jul skulle slutte med en fælles-korsang af et eller andet jule-oratorium hvor en lang række skoler slog sig sammen om en kæmpe  jule-kor-koncert.

I den amerikanske familie som jeg var søn hos et år, spillede den midterste søn (som vel har været 3 år yngre end mig) på Cello, og øvede dagligt i en time eller to i hjemmet. Og hver lørdag kørte faderen ham ind til undervisning på den højt ansete Juliard Music School i New York.

Min amerikanske familie havde også et helt regulært sort flygel stående til fri afbenyttelse i en af stuerne. Jeg husker ikke om andre i familien brugte det, eller brugte det til at øve sig.

   Men jeg gjorde det. Om ikke hver dag, så dog flere gange om ugen, sad jeg og improviserede klaverspil på dette smukke og velklingende flygel. Uden at have fået nogen som helst undervisning i det.

   Og ingen tvivl om det: Jeg nød det. Og at ingen i familien forholdt sig kritisk vurderende til den musik - de lyde - der kom ud af improvisationerne.

Da jeg kom hjem fra USA genoptog jeg blokfløjteriet, og i et par år eller tre improviserede jeg på mine blokfløjter på i princippet samme måde som på flyglet i min USA-familie.

   Og så var det slut med mig som udøvende ud i musikken.

Hvorfor nu denne lange historie om min erfaringer med at udøve musik - down memory lane?

Jeg læser en kort nyhedsartikel i Politikens Kultursektion 2. april med overskriften:

Ny forskning: Musikundervisning gør børn mere lærenemme

Underrubrikken:

Billedkunst er fint, men vil man for alvor forbedre sine børns evner i skolen, er det musik, der skal til.

Når artiklen fanger min interesse, er det ikke blot fordi det naturligvis er relevant for et af de spor jeg i min umætteligt nysgerrige søgen har fulgt her på blokken: Spørgsmålet om sammenhængen mellem kreativ praksis på den ene side og det der foregår i hjernen på den anden.

   Men også fordi jeg altid har været - urimeligt - lærenem - ikke mht. årstal og navne og gloser og hvordan ord staves, men når det gælder om at forstå hvordan ting, ideer, forhold og fænomener hænger sammen sådan mere overordnet.

   Dette på trods af det handicap at jeg har været ordblind (og ansigtsblind) uden at være klar over det indtil jeg kom langt op i årene.

Hvad siger forskningen så mere præcist. Jeg citerer fra den engelske artikel fra Pacific Standard som referer samme forskning som Politiken, men mere uddybende:

Researchers followed 147 Dutch schoolchildren—half of whom took supplemental music-education classes, along with their regular curriculum—for two-plus years, beginning at age six.

Den anden halvdel blev delt i to: en gruppe som bare blev undervist helt noramlt, og en gruppe som modtog specialundervisning i udøvelse af "kunst". 

   "Children who received music lessons showed improved language-based reasoning, and the ability to plan, organize and complete tasks, as well as improved academic achievement," lead author Artur Jaschke of VU University of Amsterdam said in announcing the findings. "This suggests that the cognitive skills developed during music lessons can influence children's cognitive abilities in completely unrelated subjects, leading to overall improved academic performance."

   (...)

   The weekly music lessons were one to two hours long, and were incorporated into the kids' regular school day. Instructors used a structured, carefully designed curriculum that began by introducing "melody, meter and rhythm," before moving on to a combination of music theory classes and practical lessons on instruments chosen by the children themselves.

   (...)

   "The results show that children following structured music lessons perform better on tasks measuring verbal IQ, planning, and inhibition" compared to the other two groups, the researchers write

Der indgik ikke hjernescanning af deltagerne i det her forsøg, så forskerne refererer til andre lignende undersøgelser hvor det er foregået, forsøg der viser at systematisk musiktræning og udøvelse, øger det der kaldes "connectivity" mellem forskellige dele af hjernen. Populært sagt: Der bliver lettere og flere forbindelsesveje i nervebanerne mellem forskellige dele af hjernen:

While noting that this study did not involve brain scans, the researchers allude to previous work that's found music practice, over time, increases connectivity between different parts of the brain.

    "As a byproduct (of music lessons), overlapping prefrontal cortex structures associated with inhibition and planning also improve," they write, arguing this is the likely catalyst for the music students' superior test scores.

Resultatet af forsøget viste også at den kontrol-gruppe som havde fået intensiv ekstra-undervisning i tegning//maling/modellering, ikke havde oplevet den brede all-over-effekt på andre dele af hjernens funktion som den musik-udøvende gruppe. Den havde "kun" opnået forbedringer i forhold til de hjerneaktiviteter i højre hjernehalvdel som var specifikt knyttet til de  øgede visuelle og rumlige aktiviteter.

For nogle år siden læste jeg om undersøgelser der viste at selve det at udøve musik, var noget der primært hang sammen med hjerneaktivitet i områder i den højre hjernehalvdel, men at hvis musikudøveren havde lært noder og spillede efter noder, så var der også stor aktivitet i områder i venstre hjernehalvdel.

   Og det er faktisk hvad nyere forskning også viser: Corpus callosum, det tykke bundt af nervefibre der forbinder de to hjernehalvdel, det er hos musikere simpelt hen større end hos ikke-musikudøvende:

Brains scans have been able to identify the difference in brain structure between musicians and non-musicians. Most notably, the corpus callosum, a massive bundle of nerve fibres connecting the two sides of the brain, is larger in musicians. Also, the areas involving movement, hearing, and visuospatial abilities appear to be larger in professional keyboard players.

   Initially, these studies couldn't determine if these differences were caused by musical training of if anatomical differences predispose some to become musicians. Ultimately, longitudinal studies showed that children who do 14 months of musical training displayed more powerful structural and functional brain changes.

   These studies prove that learning a musical instrument increases grey matter volume in various brain regions, It also strengthens the long-range connections between them. Additional research shows that musical training can enhance verbal memory, spatial reasoning, and literacy skills.

Artiklen lister også en række andre punkter op som fortæller hvad musikudøvelse kan gøre af godt for hjernen hos dem spiller et instrument:

1. Strengthens bonds with others. This shouldn't be surprising. Think about your favorite band. They can only make a record when they have contact, coordination, and cooperation with each other.
2. Strengthens memory and reading skills. The Auditory Neuroscience Laboratory at Northwestern University states that this is because music and reading are related via common neural and cognitive mechanisms.
3. Playing music makes you happy. McMaster University discovered that babies who took interactive music classes displayed better early communication skills. They also smiled more.
4. Musicians can process multiple things at once. As mentioned above, this is because playing music forces you to process multiple senses at once. This can lead superior multisensory skills.
5. Musical increases blood flow in your brain. Studies have found that short bursts of musical training increase the blood flow to the left hemisphere of the brain. That can be helpful when you need a burst of energy. Skip the energy drink and jam for 30 minutes.
6. Music helps the brain recover. Motor control improved in everyday activities with stroke patients.
7. Music reduces stress and depression. A study of cancer patients found that listening and playing music reduced anxiety. Another study revealed that music therapy lowered levels of depression and anxiety.
8. Musical training strengthens the brain's' executive function. Executive function covers critical tasks like processing and retaining information, controlling behavior, making, and problem-solving. If strengthened, you can boost your ability to live. Musical training can improve and strengthen executive functioning in both children and adults.
And, wrap-up, check out this awesome short animation from TED-Ed on how playing an instrument benefits your brain.

Den her slags forskning, kan være helt konkret relevant i forhold til den danske diskussion om de for lange skoledage som var et diskutabelt resultat af den folkeskolereform som blev gennemført i 2014:

I en ny bog argumenterer hjerneforsker Kjeld Fredens for, at eleverne ville lære langt mere, hvis de praktiske og kunstneriske elementer fik større vægt i skolen.

   Man kunne rask væk både forkorte skoledagen og bruge flere timer på musik, bevægelse og håndværk. Og samtidig ville eleverne lære mere.

   Sådan lyder påstanden fra Kjeld Fredens, der er netop har udgivet bogen ’Læring med kroppen forrest’, hvor han med udgangspunkt i den nyeste hjerneforskning argumenterer for, at børn lærer mere og bedre, hvis kroppen er involveret i læringen.

   »Helt forenklet sagt, så skal man gribe noget, før man kan begribe det,« lyder det fra Kjeld Fredens, som er læge, hjerneforsker og foredragsholder og har udgivet en række bøger om hjernen.

   Hans bog udkommer netop, som politikerne på Christiansborg drøfter, hvordan de praktiske elementer i skolen kan blive styrket, så skolen ikke kun byder på succesoplevelser for de bogligt stærke elever. Skolen skal både appellere til de kloge hoveder og de kloge hænder, lyder det i debatten.

https://ed.ted.com/lessons/how-playing-an-instrument-benefits-your-brain-anita-collins

https://www.musical-u.com/learn/9-ways-learning-an-instrument-strengthens-your-brain/

https://www.inc.com/john-rampton/the-benefits-of-playing-music-help-your-brain-more.html

https://psmag.com/education/music-lessons-boost-kids-cognitive-skills 

https://politiken.dk/kultur/art6409829/Musikundervisning-g%C3%B8r-b%C3%B8rn-mere-l%C3%A6renemme 

https://skoleliv.dk/nyheder/art6357114/Vi-beh%C3%B8ver-ikke-den-lange-skoledag-hvis-vi-satser-mere-p%C3%A5-kunst-og-bev%C3%A6gelse

Dysleksi eller ordblindhed - frustration og kreativitet - og nogle neurologiske forklaringer

Da et af mine børnebørn er begyndt i skole og efter alt at dømme er ordblind - fagsprogligt betegnet dysleksi - så har jeg genbesøgt og researchet på sagen. Blandt andet fordi lærerene og ledelsen tilsyneladende er uprofessionelt blanke på området.

   

Jeg har skrevet om ordblindhed tidligere her på bloggen. Jeg er selv ordblind - i mildere grad - en af mine døtre er det også, hendes mand er det - og derfor sandsynligvis begge hendes sønner.

   Her beskriver jeg nogle af de forhold som jeg selv har oplevet og min datter - og også om at mange kendte og kreative mennesker har været ordblinde:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2012/05/orblindhed-og-kreativitet.html

For eksempel har jeg tidligere skrevet om følgende kreative personligheder som er/var ordblinde: Thomas Blachman, Susanne Bier, Steven Jobs, Mikkel Lomborg (alias "Her. Skæg"), Bubber.

   Lidt research fortæller at H. C. Andersen, Einstein og Steven Spielberg også var ordblinde. Og nettet fortæller side op og side ned om kendte mennesker: forskere, politikere, sporstfolk, kunstnere - der var ordblinde.

   

I det her indlæg beskriver jeg blandt andet konceptkunstneren Gudrun Hasle som har udnyttet sin ordblindhed som motor for kreative udtryk - altså som en kreativ restriktion:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2013/08/ordblindhed-og-kreativitet-2-case.html 

Når mange kreative mennesker har dysleksi, kan man altså forestille sig at deres kamp for at finde på strategier for at overkomme dette handikap, fremmer de dele af hjernen som i øvrigt forbindes med særlige kreative evner: især den højre højre hjernehalvdel.

"Ordblindhed" er ikke verdens bedste ord for problemet. For man er ikke blind i forhold til ord, og det man har problemer med er i høj grad opfattelsen og afkodningen af lyd inden for forskellige dimensioner af sproget, det der på engelsk omtales som "phonetic awareness". Det vil derfor ofte være en fordel at bruge det faglige fremmedord "dysleksi" frem for "ordblindhed".
   De typiske symptomer på dysleksi inkluderer staveproblemer, problemer med at genkende lyde i ord, problemer med at opfatte og bearbejde hurtig visuel information, og problemer med at sige ord hurtigt og straks når man ser et billede af det det refererer til.

I det følgende vil jeg beskrive hvad årsagerne er - eller kan være - til ordblindhed/dysleksi, hvordan det ytrer sig, og hvad man kan gøre ved det for at det ikke skal blive alt for ødelæggende for barnets selvværd - som ellers præcis er det der kendetegner de fleste nu voksne ordblindes erfaringer med skolelivet og klasseundervisningen.

Men først lige en opregning af de typiske kendetegn for dysleksi. De fleste ordblinde/dyslektikere har 10 eller flere af nedenstående kendetegn. Disse kendetegn kan ændre sig fra dag til dag eller fra minut til minut. Det mest påfaldende kendetegn ved dysleksi er netop det skiftende funktionsniveau.

Kendetegn ved læsning og læring

   Når personen:

• klager over hovedpine, ondt i maven, svimmelhed eller kvalme, når der læses.
• har vanskeligt ved at lære alfabetet og oversætte bogstaver til lyd, og bogstavsekvenser til ord. Har generelt nedsat læseforståelse.
• spejlvender bogstaverne p/b, b/d, J/L.
• bliver forvirret over bogstaver, tal og andre symboler.
• klager over at se ting, der ikke er der, eller ting, der bevæger sig, under læsning.
• virker til at have synsproblemer, selvom en synstest ikke påviser nogen.
• har svært ved at omsætte idéer til ord.

Kendetegn ved taleevne og hørelse

   Når personen:

• er sen til at lære at tale, har talevanskeligheder eller svært ved at benævne ting ved navn, selvom man godt kan se, at barnet ved, hvad der tales om.
• har svært ved at udtale ord med flere konsonanter (f.eks. strømpe, springe, længst).
• har svært ved at formulere sig. Det er, som om talen ikke kan følge med de tanker og billeder, der farer rundt i hovedet. Der springes fra billede til billede imens personen fortæller, og tilhørerne kan have svært ved at følge med.
• hører ting, der ikke er blevet sagt, så der nemt opstår forvirring omkring kommunikationen.
• lader sig nemt distrahere af lyde.
• har svært ved at følge en mundtlig instruktion.

Motoriske kendetegn på dysleksi

   Når personen:

• har svært ved at holde på en blyant og svært ved at skrive.
• har svært ved at holde på kniv og gaffel.
• har koordinationsproblemer, især finmotorisk - er eksempelvis dårlig til at gribe en bold.
• er meget praktisk orienteret.
• har svært ved at skelne mellem højre/venstre, op/ned.
• hurtigt bliver køresyg.

Kendetegn ved regning og tidsfornemmelse

  Når personen:

• har svært ved at tælle korrekt (spejlvender tal) og ikke behersker de matematiske symboler.
• har god matematisk forståelse, men ikke forstår spørgsmålene i matematikbogen.
• har svært ved at læse, kende klokken og mangler tidsfornemmelse.
• har svært ved at huske ugedagene og månedernes rækkefølge.

Kendetegn ved hukommelse

   Når personen:

• har en ekstremt god hukommelse, hvis det drejer sig om erfaringer, ansigter m.m. 
• har svært ved at huske rækkefølger og mundtlige instruktioner. 
• hovedsaglig tænker i billeder og følelser, og ikke med lyde eller ord (ingen indre-monolog/dialog).

Kendetegn ved fysik, adfærd og personlighed

   Når personen:

• har svært ved at holde orden i sine ting - eller er et overdrevent ordensmenneske.
• hurtigt bliver frustreret og emotionelt påvirket.
• er meget tidligere eller senere i sin udvikling end de fleste andre børn, hvad angår bestemte færdigheder. Eksempelvis tidligere til at gå eller senere til at tale.
• er overfølsom og allergisk over for madvarer.
• er følsom over for øreinfektioner.
• har stor opmærksomhed på omverdenen og er med i alt, hvad der foregår i omgivelserne.
• er mere nysgerrig end gennemsnittet.
• har en stærk følelse af retfærdighed og er emotionel og følsom.
• har gode sociale og menneskelige egenskaber. Er socialt intelligent og dygtig til at aflæse mennesker.
• oplever, at symptomer og fejl bliver forværret under pres, ved stress, emotionel spænding, sygdom m.v.
• har et negativt selvværd, og bliver hurtigt frustreret og emotionel.
• har svært ved at koncentrere sig, er hyperaktiv eller en dagdrømmer.

Det er naturligvis en overvældende lang liste, og en dyslektiker har naturligvis ikke alle disse kendetegn samlet. Men jeg kan genkende mange af kendetegnene - også  fra andre ordblinde jeg kender.

   Det er imidlertid slående for mig hvordan en del af personegenskaberne også passer med egenskaber som kendtegner HSP´ere - højsensitive personligheder - og ADHD´ere (tidligere omtalt som "damp-børn").

   Nogle af de egenskaber kan også genfindes fra den liste jeg andetsteds har opregnet på egenskaber som kendetegner 'den særligt kreative personlighed'. 

Mange af kilderne forklarer dysleksi - primært - med problemer i afkodningen af lyd, som denne her undersøgelse:

Personer, der lider af ordblindhed, har svært ved at skelne mellem tale og baggrundsstøj. Det viser en ny amerikansk undersøgelse.

   Børn og voksne med ordblindhed har svært ved at skelne tale i støj; for eksempel en lærer, der underviser i et støjende klasselokale.

   Det viser resultaterne fra en ny undersøgelse, der antyder at ordblindhed både er et høre- og et læseproblem.

   Undersøgelsen anbefaler også, at personer med ordblindhed med fordel kan placeres forrest i et klasseværelse eller udstyres med høretekniske hjælpemidler såsom støjreducerende høretelefoner for bedre at kunne fokusere.

   De fleste mennesker har en fortsat delvist uforklaret evne til at kunne genkende en stemmes særlige kendetegn og fokusere på den, selv om baggrundsstøjen er varierende og dækker et bredt frekvensområde.

   Børn, der har læsevanskeligheder, har ikke den samme skelneevne. Deres opmærksomhed bliver hele tiden bombarderet med en uønsket kakofoni aflyd, som gør det meget vanskeligt at koncentrere sig.

Fra www.høreinfo.dk 

En relativt ny diagnose, (C)APD, (Central) Auditory Processing Disorder, kan være en del af forklaringen.

   Funktionshæmningen rammer ikke selve hørelsen, men den evne som de fleste har til at fokusere lyde som er vigtige og sortere andre fra som ikke er relevante. Det er den evne der gør at vi kan tale med og høre andre selvom der er meget omgivende støj i lokalet.

   APD synes at ramme følgende områder i afkodningen:

• Auditiv diskrimination
• Auditiv mønstergenkendelse
• Temporale aspekter af hørelsen
• Talegenkendelse i baggrundsstøj
• Auditive færdigheder ved konkurrerende akustiske signaler (f.eks. dikotisk lytning)
• Auditive færdigheder ved forringede akustiske signaler

En netside forklarer det sådan her:

A CAPD is a physical hearing impairment, but one which does not show up as a hearing loss on routine screenings or an audiogram. Instead, it affects the hearing system beyond the ear, whose job it is to separate a meaningful message from non-essential background sound and deliver that information with good clarity to the intellectual centers of the brain (the central nervous system). When we receive distorted or incomplete auditory messages we lose one of our most vital links with the world and other people.

Ørerne hører altså fint, men hjernen får ikke mulighed for at forstå hvad der bliver sagt fordi den ikke kan udskille lyden fra den man taler med eller høre på, fra den omgivende støj i lokalet. Talesprogets forskellige lyde og omgivelsernes lyde bliver altså "mudret sammen".
   Derfor vil man som regel anbefale at specialundervisning af ordblinde børn foregår i enrum.

En anden delforklaring kan være en svækkelse af den del af hørelsen som ellers skelner mellem lyde som ligner hinanden som m og p (begge læbelyde) i henholdsvis "mil" og "pil" eller mellem d og t som i "dam" og "tam".

   Det kan hænge sammen med en mere overordnet teori kaldet "The temporal processing deficit theory" - en teori som går ud på at dysleksi har at gøre med at hjernen er dårlig til at bearbejde - "processerer" - forskellig lydlige input der følger hurtigt efter hinanden, og derfor ikke kan analysere et ord i dets små lydlige eller grafiske bestanddele som man skal kunne for at forstå nye ord:

Difficulties for processing time in its different dimensions is an amazingly universal characteristic of the dyslexic individual. Thus, it is plausible that a general difficulty for the brain (most probably in the left hemisphere) is to integrate rapidly changing stimuli. Such a difficulty could account for (i) an impaired perception of transient auditory stimuli, such as consonants; (ii) a deficit in generation or judgement of temporal order; and (iii) deficits in multiple stages of reading that utilize rapid processing, e.g. visuospatial letter arrangement, global word-form perception, integration of successive relative word positions during oculomotor scanning. In this context, the central feature of phonological awareness could appear as a typically sequential activity requiring at the same time intact phoneme representation, efficient temporal processing of the phonemic constituents and adequate maintaining of information in short-term memory.

http://brain.oxfordjournals.org/content/123/12/2373.lon

Endelig kan den slags problemer - og altså specifikt ordblindhed/dysleksi - have at gøre med at hjernen hos ordblinde "processerer" sprog anderledes end flertallet - nemlig delvist med højre hjernehalvdel og delvist med venstre,  hvor det normale er at de centrer som bearbejder sprog, alle sidder i venstre hjernehalvdel. 

   Det vil sige at hos ordblinde skal de to hjernehalvdele arbejde sammen og synkronisere på tværs af de to hjernehalvdele når sprog skal forstås eller udøves. Det sker via neurologiske signaler formidlet gennem hjernebjælken - også kaldet 'corpus callosum'.
   Og det kan give både en langsommere bearbejdning af indkomne signaler, og at det der bearbejdes huskes dårligere.

  

Her forklares og illustreres det nærmere:

Dyslexia is a medical condition that results in individuals having difficulty in the areas of language processing. Dyslexia is the most common learning disability. It affects approximately 1 out of every 5 individuals in our country. It is a neurological condition that requires an educational treatment. 

   Individuals with dyslexia process information in a different part of the brain than do non-dyslexics. Individuals with dyslexia tend to be creative and exhibit a high level of intelligence – it has nothing to do with IQ!

   Definition of dyslexia from the International Dyslexia Association:

   Dyslexia is a specific learning disability that is neurological in origin. It is characterized by difficulties with accurate and/or fluent word recognition and by poor spelling and decoding abilities.  These difficulties typically result from a deficit in the phonological component of language that is often unexpected in relation to other cognitive abilities and the provision of effective classroom instruction. 

   Secondary consequences may include problems in reading comprehension and reduced reading experience that can impede growth of vocabulary and background knowledge.

   Non-dyslexics use three areas on the left side of the brain to process language.

The center area is for automatic word retrieval.

   Dyslexics tend to use the right side of the brain to process language, which is an inefficient method. They have great difficulty remembering words they have recently encountered, and their processing speed tends to be slower.

De neurologiske forskelle i hjernen mellem ikke-dyslektikere og dyslektikere som afsløres ved skanninger, tyder på at hjernen kompenserer for mangler i de to bagerste sprogcentrer i venstre hjernehalvdel med øget aktivitet i andre områder, dels det forreste område i venstre hjernehalvdel og dels i den bagerste del af højre hjernehalvdel (som vist ovenfor):

Her følger en forklaring som er oplæg til en af de former for behandling som forsøger at "omprogrammere" hjernen, så venstre hjernehalvdel genovertager hele sprogbearbejdningen, og højre hjernehalvdel holder op med at blive overbelastet:

In a nutshell:

The dyslectic person is using his right hemisphere instead of his left to read and spell.

In great detail:

The two most important contributers to dyslexia are an underutilized left-hemisphere, and an out-of-whack central bridge of tissue in the brain, called the corpus callosum. 

   But why does it matter which side of the brain you use? 

   Because the left-hemisphere is programmed to do the things you need for reading and the right is not.

 The left can:

    - match a letter with its sound,

   - handle information that comes into your brain in strings, like the sounds in a word -   one letter after the other, rather than seeing a word as a single picture,

   - separate a word into its individual sounds, and understand grammar and syntax.

The right hemisphere is different. It deals in areas and space and patterns. It doesn't understand parts of speech, or keep track of letter-order in spelling. It "reads" a word as a line drawing that it has been taught has a meaning, -- a sketch, not a line up of sounds. So if it sees this:

or this:

it knows that these "drawings" represent a place where somebody lives. But it is just as apt to say home or residence (or igloo or tepee) as house.

   You can see that if the left side leaves the reading to the right side, the result can come out as scrambled eggs.

   As to the corpus callosum, it is a bridge of nerve cells over which information from one side of the brain gets to the other. Everything you see or hear goes to both sides, but each side has it own specialty. The corpus callosum not only transfers information, it helps decide which is the appropriate side, and sends it there.

   Obviously a wimpy CC may not deliver language tasks to the left where they belong. On top of that, it transmits slowly, so part of the information arrives out of sync with the rest.

   As if all that weren't enough, the language areas in the dyslectic brain tend to be smaller than they are in a standard brain. Now you take a wimpy corpus callosum, an over eager right-hemisphere, and an undersized left language area, and you have the recipe for trouble.

http://www.dyslexia.org/what_causes.shtml

En variant af denne teori er at der ikke er sket en koordineret fordeling af "dominans" af de forskellige afdelinger i hjernen som skal arbejde sammen når man lærer at læse. 

   Man kan fx have en højredominant hørelse og et venstredominant syn, og det kan give ukoordineret signalforvirring i hjernen når syn og lyd/hørelse skal integreres i forsøget på at læse ud fra det man har hørt - eller omvendt.

Når et sprogcenter er flyttet over i højre hjernehalvdel (og aktiviteten i sprogcentrene i venstre hjernehalvdel er relativt svækket), så kan man forestille sig at det skaber problemer for de centres arbejde som i forvejen er placeret i højre hjernehalvdel, fx arbejde med musik, ansigtgenkendelse og rumlig orientering.

   Normalt "processeres" musik i højre hjernehalvdel. Og dyslektikere har ofte problemer både med at synge rent og ramme toner, følge melodier og læse noder. 

   Normalt "processers" ansigtgenkendelse, stedgenkendelse, retningsorientering, og objekt-genkendelse i højre hjernehalvdel - og noget af det foregår i de dele af hjernen som modsvares af - er et spejlbillede af - sprogcentrene i venstre hjernehalvdel. 

Crucially, the area of the brain used for recognising faces is the mirror image of the region of the brain that shows reduced activity in dyslexics. Recent studies have indicated a possible link, showing that some dyslexics also have difficulties with face recognition.

Her er referat af en forsker der kobler problemer med dysleksi sammen med problemer med ansigtgenkendelse - også kaldet 'prosopagnosia' - og andre former for "genkendelsesfunktioner". Og han mener at kunne føre en sådan kombination af "svækkede" funktioner, sammen med fejl i nogle gener som styre den såkaldt "neurale migration" i udviklingen af fosterets hjerne:

To account for the phonological problems in dyslexia and its comorbid conditions, French neuroscientist Franck Ramus and his colleagues have proposed that dyslexia results from neural migration errors. According to their model, these errors occur while the brain is developing prenatally, and the errors lead to cortical anomalies concentrated in the brain regions critical for phonological processing (left perisylvian cortex). For example, small clusters of neurons (approximately 50-100) may end their migration in the wrong layer of cortex, which leads to disorganization in that bit of cortex. Not surprisingly, when neural migration errors are present in an individual, they are not usually limited to one brain area, but rather occur in a number of regions. When multiple brain areas are affected in someone with dyslexia, then that person will have other impairments. The type of impairment will depend on which other brain regions are disrupted. Support for this neural migration account comes from genetic studies of dyslexia: Four genes have been linked to dyslexia, and all four genes contribute to neural migration.

http://www.faceblind.org/links/Face%20to%20Face%20Newsletter%20-%20Winter%202013.pdf

Ud fra disse teorier kan man så også ved at søge på nettet finde forskellige former for tilbud om "terapier" hvis mål er at påvirke den plastiske hjerne og dermed gør frustrationen over besværet med at lære at læse og skrive mindre for de ordblinde, terapier som fx den nævnt ovenfor.

   Nogle arbejder på at få opbygget og aktiveret de svækkede eller dårligt fungerende sprogcentre i venstre hjernehalvdel. 

   Andre går ud på at ændre på høredominansen. Og man kan finde former for lydterapi som skulle kunne normalisere "hørebalancen" som her eksemplificeret:

Ved du, om du er orddøv eller ordblind, og ved du at, at 80% af de der kaldes ordblinde, i virkeligheden er orddøve? (Undervisningsministeriets undersøgelse), og at besvær med at lære at læse ofte handler om manglende hørebalance?

   For at kunne opfatte sproglydene rigtigt, er det vigtigt at have en god hørebalance, samt en højre høredominans.

   Om det er tilfældet, afdækkes ikke af høretesten, der foretages i skolerne. Derfor kan man godt få at vide, at hørelsen er fin, og alligevel har barnet svært ved at læse og stave. Man kan vel sige sige, at sproglydene bliver forvrænget (hvis hjernen har venstre høredominans).

   En test på lydklinikken viser ofte, at disse forhold ikke er på plads.

   I disse tilfælde hjælper træning og øvelse meget lidt.

   Til gengæld er hurtige fremskridt ikke ualmindelige, når høre-

balance og dominans kommer på plads.

   Med ca. 10 min. daglig lytten til specialkomponeret musik, der månedligt justeres i forhold til nye høretest, er det ikke usædvanligt, at vi ser, at 2 års væren bagud på det sproglige område indhentes på et halvt år.

http://www.lydterapi-fredericia.dk/14118567