Musik stimulerer hjernen - og andre historier om hvordan kreative aktiviteter smitter af på hvad man ellers er god til

Jeg er ikke specielt musikalsk. Men heller ikke det modsatte.

   Her snakker jeg om at udøve musik. Ikke om at lytte og nyde det man hører, som for mig er en helt anden historie.

 

I Folkeskolen i 50'erne sang jeg morgensang i klassen, og lærte mig - højst modvilligt - salmevers som vi sang i religionstimerne.

   I mit barndomshjem betød musik ikke så meget. Men min mor hørte indimellem plader med klassisk musik.

Senere - i mellemskolen og det første år i gymnasiet fik musik større betydning,

   Der var faktisk fælles morgensang hver dag for hele skolen på Christianshavns gymnasium, tror jeg jeg husker.

   Og jeg gik fx flere år og fik undervisning i blokfløjte. Og nød det faktisk.

   Også et eller to år - omkring 4. mellem - gik jeg til guitar-undervisning. Og lærte mig en bluesrundgang og lidt mere. Jeg sang også til de melodier jeg lærte. Og jeg fik ad veje jeg ikke husker fat i en afrikansk tromme som jeg også spillede på on and of.

   Mit år som 'foreign exchange student' i USA 1961-62 blev faktisk også præget af musik-udøvelse.

   Da de fag jeg fulgt og det jeg lærte på Hendrick Hudson High School ikke var meritterende i forhold til min tre danske gymnasieår, så var der frit slag.

   Så jeg gik til to musik-fag det år. Dels et kursus i 'barber-shop'-sang med 5 andre amerikanske drenge. Og dels et kursus i korsang for et stort kor der til jul skulle slutte med en fælles-korsang af et eller andet jule-oratorium hvor en lang række skoler slog sig sammen om en kæmpe  jule-kor-koncert.

I den amerikanske familie som jeg var søn hos et år, spillede den midterste søn (som vel har været 3 år yngre end mig) på Cello, og øvede dagligt i en time eller to i hjemmet. Og hver lørdag kørte faderen ham ind til undervisning på den højt ansete Juliard Music School i New York.

Min amerikanske familie havde også et helt regulært sort flygel stående til fri afbenyttelse i en af stuerne. Jeg husker ikke om andre i familien brugte det, eller brugte det til at øve sig.

   Men jeg gjorde det. Om ikke hver dag, så dog flere gange om ugen, sad jeg og improviserede klaverspil på dette smukke og velklingende flygel. Uden at have fået nogen som helst undervisning i det.

   Og ingen tvivl om det: Jeg nød det. Og at ingen i familien forholdt sig kritisk vurderende til den musik - de lyde - der kom ud af improvisationerne.

Da jeg kom hjem fra USA genoptog jeg blokfløjteriet, og i et par år eller tre improviserede jeg på mine blokfløjter på i princippet samme måde som på flyglet i min USA-familie.

   Og så var det slut med mig som udøvende ud i musikken.

Hvorfor nu denne lange historie om min erfaringer med at udøve musik - down memory lane?

Jeg læser en kort nyhedsartikel i Politikens Kultursektion 2. april med overskriften:

Ny forskning: Musikundervisning gør børn mere lærenemme

Underrubrikken:

Billedkunst er fint, men vil man for alvor forbedre sine børns evner i skolen, er det musik, der skal til.

Når artiklen fanger min interesse, er det ikke blot fordi det naturligvis er relevant for et af de spor jeg i min umætteligt nysgerrige søgen har fulgt her på blokken: Spørgsmålet om sammenhængen mellem kreativ praksis på den ene side og det der foregår i hjernen på den anden.

   Men også fordi jeg altid har været - urimeligt - lærenem - ikke mht. årstal og navne og gloser og hvordan ord staves, men når det gælder om at forstå hvordan ting, ideer, forhold og fænomener hænger sammen sådan mere overordnet.

   Dette på trods af det handicap at jeg har været ordblind (og ansigtsblind) uden at være klar over det indtil jeg kom langt op i årene.

Hvad siger forskningen så mere præcist. Jeg citerer fra den engelske artikel fra Pacific Standard som referer samme forskning som Politiken, men mere uddybende:

Researchers followed 147 Dutch schoolchildren—half of whom took supplemental music-education classes, along with their regular curriculum—for two-plus years, beginning at age six.

Den anden halvdel blev delt i to: en gruppe som bare blev undervist helt noramlt, og en gruppe som modtog specialundervisning i udøvelse af "kunst". 

   "Children who received music lessons showed improved language-based reasoning, and the ability to plan, organize and complete tasks, as well as improved academic achievement," lead author Artur Jaschke of VU University of Amsterdam said in announcing the findings. "This suggests that the cognitive skills developed during music lessons can influence children's cognitive abilities in completely unrelated subjects, leading to overall improved academic performance."

   (...)

   The weekly music lessons were one to two hours long, and were incorporated into the kids' regular school day. Instructors used a structured, carefully designed curriculum that began by introducing "melody, meter and rhythm," before moving on to a combination of music theory classes and practical lessons on instruments chosen by the children themselves.

   (...)

   "The results show that children following structured music lessons perform better on tasks measuring verbal IQ, planning, and inhibition" compared to the other two groups, the researchers write

Der indgik ikke hjernescanning af deltagerne i det her forsøg, så forskerne refererer til andre lignende undersøgelser hvor det er foregået, forsøg der viser at systematisk musiktræning og udøvelse, øger det der kaldes "connectivity" mellem forskellige dele af hjernen. Populært sagt: Der bliver lettere og flere forbindelsesveje i nervebanerne mellem forskellige dele af hjernen:

While noting that this study did not involve brain scans, the researchers allude to previous work that's found music practice, over time, increases connectivity between different parts of the brain.

    "As a byproduct (of music lessons), overlapping prefrontal cortex structures associated with inhibition and planning also improve," they write, arguing this is the likely catalyst for the music students' superior test scores.

Resultatet af forsøget viste også at den kontrol-gruppe som havde fået intensiv ekstra-undervisning i tegning//maling/modellering, ikke havde oplevet den brede all-over-effekt på andre dele af hjernens funktion som den musik-udøvende gruppe. Den havde "kun" opnået forbedringer i forhold til de hjerneaktiviteter i højre hjernehalvdel som var specifikt knyttet til de  øgede visuelle og rumlige aktiviteter.

For nogle år siden læste jeg om undersøgelser der viste at selve det at udøve musik, var noget der primært hang sammen med hjerneaktivitet i områder i den højre hjernehalvdel, men at hvis musikudøveren havde lært noder og spillede efter noder, så var der også stor aktivitet i områder i venstre hjernehalvdel.

   Og det er faktisk hvad nyere forskning også viser: Corpus callosum, det tykke bundt af nervefibre der forbinder de to hjernehalvdel, det er hos musikere simpelt hen større end hos ikke-musikudøvende:

Brains scans have been able to identify the difference in brain structure between musicians and non-musicians. Most notably, the corpus callosum, a massive bundle of nerve fibres connecting the two sides of the brain, is larger in musicians. Also, the areas involving movement, hearing, and visuospatial abilities appear to be larger in professional keyboard players.

   Initially, these studies couldn't determine if these differences were caused by musical training of if anatomical differences predispose some to become musicians. Ultimately, longitudinal studies showed that children who do 14 months of musical training displayed more powerful structural and functional brain changes.

   These studies prove that learning a musical instrument increases grey matter volume in various brain regions, It also strengthens the long-range connections between them. Additional research shows that musical training can enhance verbal memory, spatial reasoning, and literacy skills.

Artiklen lister også en række andre punkter op som fortæller hvad musikudøvelse kan gøre af godt for hjernen hos dem spiller et instrument:

1. Strengthens bonds with others. This shouldn't be surprising. Think about your favorite band. They can only make a record when they have contact, coordination, and cooperation with each other.
2. Strengthens memory and reading skills. The Auditory Neuroscience Laboratory at Northwestern University states that this is because music and reading are related via common neural and cognitive mechanisms.
3. Playing music makes you happy. McMaster University discovered that babies who took interactive music classes displayed better early communication skills. They also smiled more.
4. Musicians can process multiple things at once. As mentioned above, this is because playing music forces you to process multiple senses at once. This can lead superior multisensory skills.
5. Musical increases blood flow in your brain. Studies have found that short bursts of musical training increase the blood flow to the left hemisphere of the brain. That can be helpful when you need a burst of energy. Skip the energy drink and jam for 30 minutes.
6. Music helps the brain recover. Motor control improved in everyday activities with stroke patients.
7. Music reduces stress and depression. A study of cancer patients found that listening and playing music reduced anxiety. Another study revealed that music therapy lowered levels of depression and anxiety.
8. Musical training strengthens the brain's' executive function. Executive function covers critical tasks like processing and retaining information, controlling behavior, making, and problem-solving. If strengthened, you can boost your ability to live. Musical training can improve and strengthen executive functioning in both children and adults.
And, wrap-up, check out this awesome short animation from TED-Ed on how playing an instrument benefits your brain.

Den her slags forskning, kan være helt konkret relevant i forhold til den danske diskussion om de for lange skoledage som var et diskutabelt resultat af den folkeskolereform som blev gennemført i 2014:

I en ny bog argumenterer hjerneforsker Kjeld Fredens for, at eleverne ville lære langt mere, hvis de praktiske og kunstneriske elementer fik større vægt i skolen.

   Man kunne rask væk både forkorte skoledagen og bruge flere timer på musik, bevægelse og håndværk. Og samtidig ville eleverne lære mere.

   Sådan lyder påstanden fra Kjeld Fredens, der er netop har udgivet bogen ’Læring med kroppen forrest’, hvor han med udgangspunkt i den nyeste hjerneforskning argumenterer for, at børn lærer mere og bedre, hvis kroppen er involveret i læringen.

   »Helt forenklet sagt, så skal man gribe noget, før man kan begribe det,« lyder det fra Kjeld Fredens, som er læge, hjerneforsker og foredragsholder og har udgivet en række bøger om hjernen.

   Hans bog udkommer netop, som politikerne på Christiansborg drøfter, hvordan de praktiske elementer i skolen kan blive styrket, så skolen ikke kun byder på succesoplevelser for de bogligt stærke elever. Skolen skal både appellere til de kloge hoveder og de kloge hænder, lyder det i debatten.

https://ed.ted.com/lessons/how-playing-an-instrument-benefits-your-brain-anita-collins

https://www.musical-u.com/learn/9-ways-learning-an-instrument-strengthens-your-brain/

https://www.inc.com/john-rampton/the-benefits-of-playing-music-help-your-brain-more.html

https://psmag.com/education/music-lessons-boost-kids-cognitive-skills 

https://politiken.dk/kultur/art6409829/Musikundervisning-g%C3%B8r-b%C3%B8rn-mere-l%C3%A6renemme 

https://skoleliv.dk/nyheder/art6357114/Vi-beh%C3%B8ver-ikke-den-lange-skoledag-hvis-vi-satser-mere-p%C3%A5-kunst-og-bev%C3%A6gelse

Aktiv musikudøvelse og det at lære at spille på et instrument - er bedre 'fitness' for hjernen end kommercielle apps til mobilen og tabletten

Mine indlæg på den her blog er jo tilegnet 'kreativitet' som et gennemgående tema. Og jeg har ofte researchet og skrevet om sammenhængen mellem nydelse og udøvelse af kunst i dens forskellige former  på den ene side og på den anden: det der foregår i hjernen mens det foregår.

   Faktisk var et af incitamenterne til at begynde at skrive blogindlæg for godt seks år siden, min bekymring over det forfald af hjernen som jeg kunne læse mig til fulgte med det at blive gammel, pensioneret og mental for nedadgående.

   Mine kilder sagde - ud fra forskellige faglige tilgange - at ligesom man skulle motionere for at holde kroppens muskler og hele biofysiske system igang, så skulle man også fx jævnligt skrive noget for at holde hjernen igang - specielt de dele af hjernen som havde med sprogudøvelse at gøre (venstre hjernehalvdel).

  Og man skulle tilsvarende også male og/eller tegne for at holde andre dele af hjernen igang (i sær i højre hjernehalvdel). Det fik mig igang med at male akvarel.

  Siden har jeg læst mig til at daglig fysisk aktivitet også er gavnligt for hjernen:

According to a study done by the Department of Exercise Science at the University of Georgia, even briefly exercising for 20 minutes facilitates information processing and memory functions.

http://www.brainhq.com/brain-resources/everyday-brain-fitness/physical-exercise

Det er opmuntrende at vide når man dagligt i mange år har udøvet 'morgensvøming' en halv time i den lokale svømmehal. 

Jeg har også i flere indlæg skrevet om den positive effekt på hjernen som det at lytte til musik af Mozart skulle have, kaldet 'Mozart-effekten', en effekt der i de senere år er rejst alvorlig tvivl om der er forskningsmæssig evidens for.

   

Buzz-ordet for alt det her er 'brain fitness'.

   Googler man på  'brain fitness', dukker der i hundredevis af henvisninger op til instruktioner, programmer og kurser der skal hjælpe folk til at holde hjernen 'fit' så den fortsat kan varetage de funktioner som en god hjerne nu helst skal kunne klare - også når man er voksen og ældre.

Og den digitale verden er naturligvis kørt med på bølgen, med en lang række brain-fitness-apps til mobiltelefonen eller til tabletten:

http://www.bachelorsdegreeonline.com/blog/2012/50-best-mobile-apps-for-your-brain-fitness/

Men, og sådan set mærkeligt nok, så indgik det ikke den gang for en fem-seks år siden i mine overvejelser at jeg kunne/skulle gå igang (igen) med jævnlig musikudøvelse: spille et instrument, eller begynde at synge i kor (begge dele noget jeg faktisk gjorde som ung).

En The Guardian-artikel fortæller nu at det ud fra et brain-fitness-synspunkt er meget mere effektivt at lære at spille musik, end at gøre brug af disse apps.

   Rubrik og underubrik annoncerer:

Want to 'train your brain'? Forget apps, learn a musical instrument

Musical training can have a dramatic impact on your brain’s structure, enhancing your memory, spatial reasoning and language skills

Og artiklen indledes med at nedgøre effekten af den slags hjerne-fitness-programmer:

The multimillion dollar brain training industry is under attack. In October 2014, a group of over 100 eminent neuroscientists and psychologists wrote an open letter warning that “claims promoting brain games are frequently exaggerated and at times misleading”.

   (...)

   And a recent review examining studies purporting to show the benefits of such products found “little evidence ... that training improves improves everyday cognitive performance”.

Et væsentligt argument for at hjernen stimuleres ekstraordinært godt gennem musikudøvelse (og -lytning), er at musik altid involverer den del af hjernen som har med følelser at gøre: 

“Music probably does something unique,” explains neuropsychologist Catherine Loveday of the University of Westminster. “It stimulates the brain in a very powerful way, because of our emotional connection with it.”

Endvidere er pointen at det at lære at spille på et instrument kræver at hjernen integrerer input fra flere forskellige sanser: høresansen, synssansen og følesansen, plus at det i den grad stimulerer hændernes finmotorik. Og udøvelse over lang tid - en årrække - kan simpelt hen udvikle hjernen neurologiske forbindelsesveje mellem de forskellige centre der er aktive under musikudøvelsen:

Playing a musical instrument is a rich and complex experience that involves integrating information from the senses of vision, hearing, and touch, as well as fine movements, and learning to do so can induce long-lasting changes in the brain.

   (...)

   Early brain scanning studies revealed significant differences in brain structure between musicians and non-musicians of the same age. For example, the corpus callosum, a massive bundle of nerve fibres connecting the two sides of the brain, is significantly larger in musicians.

   (...)

   Together, these studies show that learning to play a musical instrument not only increases grey matter volume in various brain regions, but can also strengthen the long-range connections between them.

Men afgørende er det så også at stadig og aktiv musiktræning og -udøvelse påvirker andre dele af hjernen positivt end dem som direkte er aktive når man spiller musik:

Other research shows that musical training also enhances verbal memory, spatial reasoning, and literacy skills, such that professional musicians usually outperform non-musicians on these abilities.

Denne bredere virkning beskrives professionelt som "transfer effects": 

Unlike commercial brain training products, which only improve performance on the skills involved, musical training has what psychologists refer to as transfer effects – in other words, learning to play a musical instrument seems to have a far broader effect on the brain and mental function, and improves other abilities that are seemingly unrelated.
   “Music reaches parts of the brain that other things can’t,” says Loveday. “It’s a strong cognitive stimulus that grows the brain in a way that nothing else does, and the evidence that musical training enhances things like working memory and language is very robust.”

https://www.theguardian.com/education/2016/oct/24/want-to-train-your-brain-forget-apps-learn-a-musical-instrument?CMP=fb_gu

I  mine helt unge dage har jeg faktisk lært at spille et par instrumenter: blokfløjte og guitar.

   Guitar holdt jeg relativt hurtigt op med. Men kunne dog i nogle år spille en bluesrundgang og synge en simpel blues til den.

   Blokfløjte er det lidt anderledes med: Jeg gik et par vintre hos en spillelærer og endte faktisk med hæderligt at kunne spille forholdsvis simple blokfløjte-melodier efter noder. Det var i årene inden jeg var 'exchange-student' et år i USA mellem 2. og 3. g. (1961-62).

  Den familie jeg boede hos, havde et fint sortlakeret og velstemt flygel stående til hvem der nu ville spille på det.

  Min mellemste amerikanske 'bror´' spillede cello på et rimeligt avanceret niveau og blev af min amerikanske far det meste af året hver lørdag formiddag kørt til cello-undervisning på Julliard Musikkonservatorium på Manhattan, New York.

  Men der var ingen i min amerikanske familie - sådan husker jeg det - der spillede på flyglet.

   Det gjorde jeg så. Ofte - sikkert flere gange om ugen om eftermiddagen satte jeg mig ved flyglet og improviserede. Jeg kunne ikke spille klaver efter noder, og kunne ikke spille bestemte akkorder.

   Alligevel nød jeg at sidde der og få 'smukke' ikke melodistyrede toner ud af mine to hænders spillen hen over flyglets hvide og sort tangenter.

   Da jeg kom hjem fra USA, genoptog jeg blokfløjtespilleriet - men nu på samme måde som jeg var blevet vant til på flyglet hos familien i USA: rem improvisation.

   Tit spillede jeg også improvisererede forløb på blokfløjten mens jeg havde venner på besøg. De protesterede ikke, og løb ikke skrigende bort.

I øvrigt havde jeg også på et tidspunkt fået anskaffet mig en afrikansk tromme, og jeg dyrkede i en længere periode i mine yngre dag (et år eller tre) det med hænderne at spille forskellige rytmer på den tromme.

  I det år jeg var i USA sang jeg i øvrigt også i kor på min High School - både i et stort klassisk kor - og i et barbershop-kor.

  Det havde jeg det sådan set ret godt med.

Hvor længe det improviserede blokfløjtespil stod på efter jeg var kommet hjem fra USA, husker jeg ikke præcist. Men vel nok 2-3 år - et par år ind i min studietid.

Hvad gjorde det for mig - både blokfløjtespillet og trommeriet?

    Jeg er nu - i erindringens bakspejl - ikke i tvivl. Det fungerede som meditation af den såkaldt 'non-direktive' slags - ligesom TM (en teknik jeg lærte mange år senere): den form for meditation ... "where people focus on their breathing or a sound, but also allow their mind to wander where it will."

At det så meget vel også kan have været gavnligt for de dele af hjernen som har med følelser, med hukommelse, sprogudøvelse og kreativitet at gøre, havde jeg den gang ingen viden om.

   Jeg tror jeg holdt op med disse udøvende musikalske aktiviteter på nogenlunde samme tid som jeg holdt op med at male og tegne dagligt - 3-4 år inde i min studietid på universitet.

  I begge tilfælde manglede jeg utvivlsomt det særlige drive - den særlige sult - som det krævede og kræver for at forfølge en professionel artistisk karriere: træning, træning, træning.

  Og jeg forfulgte et andet - og for mig nemmere spor: det analytiske og intellektuelle.