'Fake news' - 'fup-nyheder og 'falske nyheder' - aprilsnar hele året rundt - hvad er opskriften - og hvad er konsekvenserne?

Fotos der viser hvor mange tilskuere der var foran det hvide hus da hhv. Obama og Trump blev indsat som USA´s præsident. Men er de taget på samme tidspunkt på dagen?

Min Facebook-ven David Trads skrev følgende opdatering den 23-01-17:

FAKE NEWS
Til almindelig orientering, så blokerer jeg frem over folk, der spreder fake news, straks jeg opdager det.
Fem er lige røget ud for at sprede løgnen om, at der i virkeligheden var flere til Trumps indsættelse end til Obamas.
Hvad tror de tosser ellers på?
At Elvis lever? At månelandingen var fup? At Trump taler sandt?

Jeg har faktisk selv  i nogen tid gået og bagt på  et indlæg om det som alle aviser også skriver om for tiden: fup-nyheder - falske nyheder- eller det som mange skriver - det engelske udtryk: Fake News.

   Nyheder og nyhedshistorier som er fulde af løgn - et opdigtet indhold, men som fremtræder og formidles så nogle læsere/brugere - eller mange - tror på dem som sandhed, som nogen der er dækning for i virkeligheden.

Når alle skriver om det, så er det fordi 'man' (fx FBI/CIA) mener at en række falske nyheder er udsendt af luskede hjemmesider - der ligner nyhedssider - men er oprettet netop med det formål at de 'nyheder' de lancerer, har skullet påvirke den amerikanske valgkamp ved at nogle vælgere og medier troede på dem.

  Og flere steder i pressen har jeg nu læst at udtrykket "Fake News" allerede har skiftet betydning i flere diskussioner, og for nogle sprogbrugere altså 'bare' betyder "nyheder hvis indhold jeg ikke sympatiserer med."

   I den betydning har jeg læst at fx Donald Trump bruger udtrykket. Ligesom hans talsmand er fræk nok til at kalde en bevidst og indiskutabelt løgnagtig nyhed for én nyheder der bygger på "alternative facts."

Jeg gik nogle dage i sidste uge rundt og spekulerede på hvordan jeg skulle finde et godt og helt sikkert eksempel på en falsk-nyhed - til at eksemplificere genren.

   Og så røg jeg jeg selv i sumpe med en ordentlig maveplaster! Til mine over tusinde FB-vennerne måtte jeg skrive denne opdatering - med flovmandens rødeste ører:

Kære FB-venner:

Jeg beklager at jeg for et par dage siden var for hurtig til at dele en falsk nyhed, som jeg naturligvis nu har slettet. Overskriften startede med "Israeli President: ..." og så fulgte et "citat" af en udtalelse som den nuværende israelske præsident Reuven Rivlin aldrig er kommet med.

   Artiklen stammer fra en "nyhedshjemmeside" der forkortes AWD ("Another Western Dawn") som angiveligt er publiceret fra Pakistan. Den var delt af en troværdig ven, og en anden troværdig ven gjorde mig opmærksom på brøleren.

   Og det var netop som jeg var ved at lægge an til at skrive et blogindlæg om "fake news" (på dansk "fup-nyheder"), som jo ud fra det synspunkt at de på snedig vis blander falskt og sandt, interesserer mig som en form for 'faktion' (ligesom fx 'mocumentary' eller 'aprilsnar'). Men så kan jeg lære det, kan jeg!?!?!? Og undskyld venner!

Det jeg og min kilde var gået i vandet på, var efter alt at dømme en ægte 'fake news'-artikel fra en ægte falsk-nyheds-netside.

 

Wikipedia skelner mellem 'Fake News Websites' også kaldet 'Hoax News', og 'Satire News Sites'.

    Man kan finde aktuelle lister på engelsk over de to slags fup-nyhedssider.

Her et link til en liste med 'satirenyhedssider', der defineres sådan her:

This is a list of satirical news websites which are satirical bent, or parodies of news, which consists of fake news stories and other humor. They are not to be confused with fake news websites, which deliberately publish hoaxes in an attempt to profit from gullible readers.

https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_satirical_news_websites

Her et følger et link til en liste med 'fake news sites' der defineres sådan her:

These sites intentionally publish hoaxes and disinformation for purposes other than news satire.  

   This list also excludes sites that promote conspiracy theories based on apparently genuine belief (as opposed to a conscious intent to misinform or to gather web traffic).

   Some of these sites use a URL that ends in .co or otherwise resembling genuine news sites

https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_fake_news_websites

Det er naturligvis vigtigt at (kunne) skelne mellem løgne for sjov og løgne for alvor. Og helst lige så skarpt som i Piet Heins begavede gruk:

Den, som kun ta´r spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt.

Til de formål som kendetegner bevidst løgnagtige 'fake news sites' hører: god gammeldags propaganda, poltisk dis- og misinformation,  bevidst forbrugervildledning (fx annoncer for varer man ikke har), og falske, men troværdige sensationsnyheder - udsendt på nettet bare for at få så mange reklameklik som muligt - og altså for at tjene penge.

På Facebook kunne jeg også for et par dage siden se at en ATS-historie var. som det hedder, 'gået viralt' på nettet - og var blevet kommenteret i lange forargede spor som om den var sand.

   For læsere af denne blog som ikke kender til ATS (forkortelsen står for "At Tænke Sig") og hvad en ATS-historie er, kan jeg oplyse (og tro mig) at der under den genrerubrik i en fast spalte på bagsiden af Politiken netop bringes mange "falske nyheder": format, form, vinkling, citater, sprog og illustrationer er den typiske avisnyheds, indholdet er satirisk eller parodisk rettet mod mere eller mindre absurde eller latterlige artikler eller udtalelser i medierne, herunder i Politikens egen 'seriøse' del.

   ATS-historien som jeg selv morede mig meget over, var illustreret med dette foto:

Historien fortalte at det helt almindelige danske ægtepar som for nylig havde vundet en lottogevinst på over 100 millioner kroner, nu af "retten" var blevet fradømt gevinsten igen fordi de - fantasiløst - i første omgang ikke ville bruge pengene til andet end nye tagrender og køb af en bil - og så oven i købet kun en kedelig Hyundai:

ATS: Lottovindere dømt til at betale gevinst tilbage

ATS-DOMSTOLEN: LOTTOVINDERE DØMT. 

Thi kendes for ret! 

Ægteparret Leif og Aase fra Ølsted, som har vundet 114 millioner i Eurojackpot, findes skyldige i manglende fantasi ved offentligt at have erklæret, at de vil bruge pengene på nye tagrender til deres hus samt en bil af mærket Hyundai.
   Retten finder, at dette er alt for uambitiøst, og at de tiltaltes udtalelser er egnet til at håne spilkunder, der drømmer om den store gevinst for at kunne rejse Jorden rundt, bade i champagne og leve et generelt luksusliv iført spraglet sommertøj.
   Med hensyn til de af Leif og Aase fremsatte ønsker finder vi, at et nyt hus samt en Tesla eller en Porsche ville have været mere passende i forhold til gevinstens størrelse.
   De tiltalte skal inden 1. februar tilbagebetale 114.000.000 kr. til Danske Spil og frakendes samtidig retten til at deltage i lottotrækninger i en periode af 5 år.

http://politiken.dk/bagsiden/art5792877/Lottovindere-d%C3%B8mt-til-at-betale-gevinst-tilbage

Hvad er det lige ATS her forholder sig parodierende og satirisk til?

   Det er reaktionerne på blandt andet Facebook og viderefortalt af EB, BT og MetroXpress m.fl. over at der ikke lå en god eventyrlig og fantastisk historie i vindernes reaktion på at have vundet lottopræmien.

Ifølge 'Læsernes Redaktør' Bjarne Schillings faste søndagsspalte i Politiken, var der altså chokerende mange bruger der havde kommenteret ATS-historien på Facebook som om det var en rigtig - altså sandfærdig - nyhedsartikel!

   Og forargelsen blandt disse kommentatorer var gevaldig stor.

   Her et eksempel på en typisk kommentar:

De skal have lov til at beholde deres velfortjente 114 mill og så må danske spil og deres juridiske retningslinjer straks fjerne deres klamme hænder fra deres gevinst. De må bruge dem på lige nøjagtig det de vil. Og det skal hverken en organisation eller staten gøre sig til herre over vil jeg mene. Om de så ville holde grillfest for hele den lille by. De er en om´er dansk spil.

Og her et eksempel mere på en kommentar til den ATS-historie:

ej hvor jeg brækker mig, hvem fuck skal bestemme hvad de bruger deres penge på! folk skal bare stoppe med at have så ondt i røven. FUCKING TIL GRIN! Pinligt danmark.

Der er ikke noget nyt under solen, fristes man - lidt arrogant og elitært - til at sige.

Enhver traditionel papiravis har siden tidernes morgen på bagsiden haft "morsomme" artikler, vittigheder, citater, tegninger.

   Genren er kendt i Danmark helt tilbage fra Meir Aron Goldschmidts satire-ugeavis Corsaren (1840-1855) som blandt andet udleverederede Kirkegaards særprægede 'apparition' når han gik rundt i byen - til morskab for københavnerne.

    På TV havde DR i 70´erne og 80´erne tradition for hver lørdag at udsende en række parodier og satire-indslag under forskellige navne som "Hov Hov" eller "Uha Uha".

    På DR-radioens P1 har man hver morgen en gang om ugen  i en årrække lidt i 8 kunnet høre satiremagasinet "Selvsving". Det er nu netop holdt op.

    Og i USA var "The Daily Show" med komikeren John Stewart som vært, i årevis - efter sigende - en vigtig kilde for mange unge amerikanere til at forstå hvad der foregik i de forskellige kanalers seriøse "News"-udsendelser. Og vi kunne også se udsendelserne på en af DR´s kanaler.

   Daily News kører videre med en ny, og ikke nær så populær vært.

   Den franske satireavis "Den lænkede and" der kombinere satire med undersøgende journalistik, blev udsat for et forfærdeligt terrorangreb fordi de gjorde grin med Muhammed.

Hvad er fælles her?

   Der er tale om en tekstlig eller visuel fremstilling der ikke er sand, men opdigtet - og som i form og udtryk ligner og fremtræder som en sandhed.

   Og i de ovennævnte eksempler er meningen at publikum skal gennemskue 'løgnen' og forstå den som en slags fiktion, og morer sig over dens - helst overraskende - lighed med en sandhed.

   Men det kan de ikke altid, viser det sig.

Hvordan gennemskuer et publikum at der er tale om en satirisk løgn iklædt sandhedens form og udtryk?

   Det handler altid om konteksten - om den udtryksmæssige ramme som signalerer at det der fortælles ikke skal tages for alvor, men er for sjov.

   En sådan kontekstramme er fx overskriften "ATS" og placeringen i en enkelt spalte placeret helt ude til højre på bagsiden af Politikens første sektion.

   Enhver tekst og ethvert billede inden for den ramme, skal forstås ironisk, og de 'kendsgerninger' der leveres i teksterne, er typisk en blanding af sandt og falskt.

   Og sådan forstås  det også af enhver fast læser af Politiken - og af mange andre avis-fortrolige borgere.

Men hvad hvis man ikke læser avis og ikke kender til Politiken og dens faste satirespalte på bagsiden? Og ikke ved at overskriften ATS er navnet på den spalte? Og man kun ser historien på Facebook uden den avis-kontekst som ellers udgør dens papiravis-reservat? Og man så i øvrigt har en tåget forestilling om at samfundets institutioner godt kan tænkes at være så mægtige at de kan trække en lottogevinst tilbage hvis de er utilfreds med vindernes måde at ville bruge pengene på.

   Så er forargelsen vel berettiget? Og det at give udtryk for den i en kommentar på Facebook vel helt OK? Og ikke noget at grine af?

 

Læsernes redaktør forklarer at man havde troet sig sikker mod misforståelser med følgende oplysende kontekst:

På Facebook havde overskriften fået tilføjet 'ATS:' Og lige under den blev det forklaret, at 'ATS er Politikens satirespalte'. Fra selve nyheden var der et link til hele ATS. Så skulle man tro, at alle var med på, at det var tant og fjas. 

Ja, måske kender mange Facebook-brugere heller ikke betydningen af udtrykket 'satire' og 'satirespalte', tænker jeg. Men Politikens læsere og journalister gør det jo nok!?

Læsernes redaktør kan så berette at det slet ikke er første gang at ATS-artikler er blevet taget for pålydende:

Da ATS i sin tid citerede bstyrelsesmedlem Abbdid Wahut fra det muslimske flertal i boligforeningen Egedalsvænge i Kokkedal for, at der ikke måtte spises flæskesteg på fællesarealerne.

Da ATS under overskriften 'Nye krav til perleplader i Randers' kunne meddele, at kommunen havde pålagt sine daginstitutioner, at grise skulle indgå som  motiv, når børnene lavede perleplader.

I princippet fungerer den slags historier i forhold til et relativt uvidende læsersegment på samme måde som de aprilsnar-artikler/-indslag man hvert år finder eksempler på i de fleste skrevne og elektroniske medier den 1. april.

Aprilsnarre i medierne er en veletableret genre som udnytter fascinationen hos læserne eller publikum ved mødet med en - gys-givende og latter-vækkende - blanding af fakta og fiktion. Når den erkendes som opdigtet, vel at mærke.

   Så får man ikke bare en AHA-oplevelse, men en HA-HA-HA-oplevelse.

I den vestlige pressetradition har journalisterne (og også reklamefolk) lov til en gang om året at narre læserne til at tro at en opfundet nyhed, iklædt journalistikkens nyhedsformater i ord, lyd og billeder, og placeret mellem alle de ægte nyheder, at den er den rene og skære journalistiske sandhed.

   Igen er det konteksten der leverer forståelsen - eller misforståelsen.

Hvilke konventioner og spilleregler der er for disse aprilsnarre, det har jeg skrevet om og beskrevet i en række tidligere indlæg her på blokken.

   'Opskriften' fra 2011 gengiver jeg her i sin fulde længde:

En nyheds-aprilsnar er en en fantasi forklædt som sandhed. Andre betegnelser jeg har har opfundet til lejligheden, er "fup-nyhed", elller "mock(ing) news" - analogt til betegnelserne "mockumentary/fup-dokumentar".

   Ideen med fup-nyheden er at få læseren, lytteren eller seeren til "at bide på krogen", dvs. tro at den er sand, at den fortæller en sandhed som bidrager med en interessant og overraskende udvidelse til vores forestillinger om virkeligheden.

   Opskriften har fire ingredienser: en madding, en krog, en indpakning, og evt. et eller flere set ups til den aha-oplevelse som er aprilsnarens mål. 

Maddingen skal være en løgn der kunne være sand, sammenfattet i en påstand som hvis den var sand, har stor nyhedsværdi. Kravet er at den skal være provokerende og debatskabende - eller indeholde noget man ville frygte eller ønske var sandt. Formlen er: "utroligt, men sandt".

   Aprilsnarren må meget gerne indeholde en påstand som læserne ville ønske var sand - "a dream come true" - som f.eks. at forskerne har udviklet en ny snegleart der kan bekæmpe dræbersnegle.

   Krogen skal være udbredt viden om tendenser og foreteelser i samfundet som i andre sammenhænge har givet nyheder. Eller det skal være allerede eksisterende nyhedsframes eller nyhedsskabeloner som fup-nyheden matcher eller "logisk" ligger i forlængelse af. Det er altså krogen der leverer en vigtig del af troværdigheden.

   Indpakning af maddingen er også afgørende for aprilsnarrens troværdighed. Fup-nyheden skal sprogligt, form- og billedmæssigt være formatteret som en nyhed, dvs. der skal være dokumentation i form af citater fra troværdige kilder eller autentiske fotooptagelser/grafik der illustrerer/dokumenterer dele af nyheden. Hvis det er en tv-aprilsnar, er det lidt mere besværligt for så skal man overtale kendte eksperter, politikere eller kendiser er til at medvirke. Mange vil dog gerne være med.

   Aha-oplevelsen er målet; det - helst overraskende - pay off. Ligesom vittigheder, anekdoter og gåder, er meningen med den dramaturgiske konstruktion i en aprilsnar, at forløbet skal munde ud i en aha-oplevelse, nemlig når det publikum der er offer for den, bliver klar over at de er blevet fuppet. For nogen sker det allerede under eller lige efter læsningen. For andre kommer oplevelsen først dagen efter i når medierne afslører det, eller når den sensationelle historie bliver genstand for snak og moro i butikker, på arbejdspladser eller i omklædningsrum.

   Et indbygget set up til afsløringen af at aprilsnar-nyheden er fup, er ikke obligatorisk, men bidrager til fornøjelsen når det er med og alligevel overses. Det kan være at man i selve teksten simpelt hen nævner datoen - eller bare måneden april, eller at man fx i teksten indarbejder en ellers helt ukendt betegnelse på et fænomen i historien.

Profetisk afslutter jeg et tidligere indlæg om genren med dette 'tankeeksperiment':

Lad os afslutningsvis forestille os at man vedtog en social konvention om at nu skulle det ikke kun være en gang om året: 1. april, men en gang om måneden eller en gang om ugen, eller om dagen, man måtte lave fup-nyheder. Hvad ville der ske?

   I løbet af ingen tid ville der ske et totalt sammenbrud af den uudtalte faktakontrakt som al journalistisk (og megen anden) kommunikation forudsætter og er indlejret i. Enhver historie som var tilstrækkeligt overraskende - havde tilstrækkelig sensationsværdi - ville blive udsat for tvivl eller afvist som - "dagens", "ugens" eller "månedens nar".

   Et tankeeksperiment der viser at påstanden om at alle tekster er fiktion, eller at det ikke er muligt videnskabsteoretisk at skelne mellem faktive og fiktive tekster og udsagn, er uholdbar.

Men det er jo faktisk det der ser ud til at være ved at ske i disse år: et gradvist sammenbrud af den uudtalte faktakontrakt som al journalistisk mediebåret kommunikation forudsætter og er indlejret i, og som også de fleste af de vidende og højtuddannede eksperter som journalisterne citerer, har lænet sig op ad og levet højt på i århundreder.

Det ser ud til at det for (alt for) mange mennesker er hip som hap om det de læser, hører eller ser i medierne - og især på nettet, er fakta eller fiktion. Og det bliver udnyttet af kyniske og kreative mennesker og institutioner til en række mere eller mindre lyssky formål.

   Og hvis Face-book eller Twitter efterhånden bliver den dominerende tolknings- og forståelses-bestemmende kontekst for de fleste læsere, så vil der til sidst ikke være nogen der tror på noget af det de læser på disse medier - men ej heller på de de digitale medier og hjemmesider der stadig redigerer og 'varedeklarerer' deres oplysninger og tekster/billeder som serøs og troværdig journalistik.

Forskere og journalister har søsat termen 'det postfaktuelle samfund' - med oprindelse i det engelske begreb 'postfactual politics' - til at beskrive dette at såvel politikere som vælgere tilsyneladende over en bred bank tillægger det stadig mindre betydning om et udsagn om (dele af) samfundet er korrekt eller ej, om det kan dokumenteres eller er mere eller mindre fri fantasi. Og at forargelsen i offentligheden over at nogen bevidst og uden blusel fremsætter helt eller halvt løgnagtige påstande, simpelt hen oftere og oftere udebliver.

 

Det fortæller jeg mere om i et følgende indlæg hvor jeg også kommer ind på hvorfor vi "hopper på den", også selv om vi er oplyste og kritisk indstillede.

Her følger links til en række tidligere indlæg jeg har skrevet om 'aprilsnarre' og deres dramaturgi - med en masse illustrerende eksempler:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2015_04_02_archive.html

http://petersudsigt.blogspot.dk/2015/03/aprilsnar-dramaturgi-mocumentary-spoof.html

http://petersudsigt.blogspot.dk/2012/04/mellemkd-og-anogenitaldistancen.html

http://petersudsigt.blogspot.dk/2011/04/kort-opskrift-pa-en-aprilsnar-en.html

http://petersudsigt.blogspot.dk/2011/04/aprilsnare-i-medierne.html

Samlet dramaturgisk opskrift på en aprilsnar - en opfølgning

I foregående blogindlæg gav jeg noget af den dramturgiske opskrift på den blendede nyhedsgenre en aprilsnar. Den opskrift gør jeg lige færdig i dette indlæg. Aprilsnaren hvis formål ofte er satiriske at udstille vores mere eller mindre absurde nyhedsverden, trækker på tre konceptuelle input-rum: et hvori vi har form og udtryk fra nyehdsjournalistikkens artikler, et rum der udgøres af indhold fra en fantaseret men mulig virkelighed, og et rum hvorfra der kan hentes et sæt af nogenlunde præsente nyhedsskabeloner eller samfundstendenser.

En nyheds-aprilsnar er en en fantasi forklædt som sandhed. Andre betegnelser jeg har har opfundet til lejligheden, er "fup-nyhed", elller "mock(ing) news" - analogt til betegnelserne "mocumentary/fup-dokumentar".
    Ideen med fup-nyheden er at få læseren, lytteren eller seeren til "at bide på krogen", dvs. tro at den er sand, at den fortæller en sandhed som bidrager med en interessant og overraskende udvidelse til vores forestillinger om virkeligheden.
   Opskriften har fire ingredienser: en madding, en krog, en indpakning, og evt. et eller flere set ups.

Maddingen skal være en løgn der kunne være sand,  sammenfattet i en påstand som hvis den var sand har stor nyhedsværdi. Kravet er at den skal være provokerende og debatskabende - eller indeholde noget man ville frygte eller ønske var sandt. Formlen er: "utroligt, men sandt".
   Aprilsnarren må meget gerne indeholde en påstand som læserne ville ønske var sand - "a dream come true" - som f.eks. at forskerne har udviklet en ny snegleart der kan bekæmpe dræbersnegle. Eller som her en af de mest berømte om gratis snaps i spandevis:

De Danske Spritfabrikkers fabrik til produktion af Gammel Dansk i Roskilde blev offer for en aprilsnar, da den lokale avis Roskilde Tidende bragte en historie om en produktion, der ved en fejl havde fået for høj alkoholprocent til det danske marked. Da man ikke kunne sælge produktet, kunne avisen meddele at man ville forære det væk til byens borgere. Næste morgen mødte mange frem med med alt fra 1½ liters flasker til baljer – eddike var udsolgt i hele byen, idet folk tømte dunkene i kloakken med henblik på at fylde dem med spiritus. Det viste sig imidlertid, til manges store skuffelse, at avisartiklen var en aprilsnar.

Tv-avisen i 1986 bragte historien om en opfinder der ved et tilfælde have opdaget at det var muligt at modtage satellit-tv uden en parabol; man skulle blot beklæde en stegepande med staniol og vikle antenneledningen rundt om håndtaget: efter sigende var der en stigning i salget af staniol i de følgende dge.
    Aprilsnarre der frister folk til handling, risikerer jo naturligvis at give bagslag og gør folk sure. Jeg minder om den berømte radio-mocumentary, Orson Wells´ 'Klodernes kamp' der i USA i 1938, skabte panik i store dele af befolkningen fordi de troede at et stykke radioteater, var autentiske braking news-reportageindslag fra en invasion af 'aliens'.

Krogen skal være udbredt viden om tendenser og foreteelser i samfundet som i andre sammenhænge har givet nyheder. Eller det skal være allerede eksisterende nyhedsframes eller et nyhedsskabeloner som fup-nyheden matcher eller "logisk" ligger i forlængelse af. Det er altså krogen der leverer en del af troværdigheden. Her er nogle eksempler hvor det er tydeligt at de efterligner eller "forlænger" tidligere nyhedskabeloner

- Atomaffald, som skal deponeres under det nedrevet ungdomshus på Jagtvej 69. Krogen: en række nyhedsindslag om problemer med at finde egnede steder til at deponerer dansk atomaffald.
- Oplysning om en ny madpyramide, som både indeholder slik, kager, is og sodavand. Krogen: Der har i flere år været diskussioner om hvorvidt den eksisterende anbefalingerne i den gamle madpyramide faktisk har hold i ernæringsforskningen.
- Caroline Woznacki ville skifte det danske statsborgerskab ud med et polsk. Krogen: en ophedet politisk skandale i medierne om statsløse og deres ret til statsborgerskab og debat om de danske regler om at man ikke må have dobbelt statsborgerskab.
- Danmark er blevet 30 kvadratkilometer mindre efter jordskælvet i Japan. Krogen: Det japanske jordskælv som har været et af de kraftigste nogen sinde.
- Ulven Peter fra Paradise Hotel stiller op til Folketinget for Dansk Folkeparti. Krogen: At flere medie-kendiser, bla. Joachim Boldsen, stiller op for Liberal Alliance
- Man har udviklet en ny app til smartphone, der gør det muligt at scanne fosteret med mobilen. Den kan downloades på fyen.dk og koster ikke en krone. Krogen: en masse medie-hype omkring om fremkomsten store mængder af nye gratis apps til smartphones.
- Nye arkæologiske fund i forbindelse med udgravningerne til den nye københavnske metro viser, at muslimer har været bosat i Danmark siden 1200-tallet. Det er tegn på god integration, siger en ekspert til avisen. Samtidig skulle efternavnet Hansen åbenbart stamme fra det daværende almindelige navn, Hassan-søn. Krogen: at udgravninger i forbindelse med store anlægsarbejder faktisk jævnligt i de senere har ført til interessante og overraskende arkæologiske fund, og at den antimulismske bevægelse i Danmark udtaler at muslimer som de fremmede de er, ikke bør have borgerskab i Danmark.
- S-SF vil have grønne ministerbiler, hvis de vinder valget. Krogen: Rød blok har lanceret en række grønne forslag som de vil gennemføre efter et folketingsvalg.
- Der kommer nu et nyt gebyr på email for at forhindre spam. Det kommer til at koste syv øre at sende en mail fra den 1. juni. Krogen: at både det offentlige og banker pålægger borgere og kunder stadig nye udgifter igennem indførelse eller opskrivning af gebyrer.
- Borgerne skal selv for fremtiden lappe deres vejhuller i en række kommuner i region Sjælland. Kommunen kommer med asfalt og værktøj, og så kan borgerne ellers bare gå i gang. Krogen: at kommunerne ikke har råd til at vedlige holde vejene efter den hårde vinter, og en lang række tiltag i forskellige kommuner der skal vælte ellers kommunale udgifter over på borgerne, f.eks. at tvangsprivatiserer kommunale veje.
- EU vil gør det umuligt at lave honningkager i fremtiden. Der skal nu oplyses på varedeklarationen i hvilken kommune, bien har hentet sin nektar. Da bierne ikke er udstyret med GPS, er det ikke muligt at overholde - endnu. Krog: strømmen af absurde og urimelige direktiver fra EU.

Indpakning af maddingen  er også afgørende for aprilsnarrens troværdighed. Fup-nyheden skal sprogligt, form- og billedmæssigt være formatteret som en nyhed, dvs. der skal være dokumentation i form af citater fra troværdige kilder eller autentiske fotooptagelser/grafik der illustrerer/dokumenterer dele af nyheden. Hvis det er en tv-aprilsnar, er det lidt mere besværligt for så skal man overtale kendte eksperter, politikere eller kendiser er til at medvirke. Mange vil dog gerne være med.
   De moderne muligheder for at manipulere film og fotos digitalt, gør det til gengæld rigtig nemt at ledsage fup-historien af overbevisende troværdige billeder.

Aha-oplevelsen er målet. Ligesom vittigheder, anekdoter og gåder, er meningen med den dramaturgiske konstruktion i en aprilsnar, at forløbet skal munde ud i en aha-oplevelse, nemlig når det publikum der er offer for den, bliver klar over at de er blevet fuppet. For nogen sker det umiddelbart allerede under eller lige efter læsningen. For andre kommer oplevelsen først dagen efter i når medierne afslører det, eller når den sensationelle historie bliver genstand for snak og moro i butikker, på arbejdspladser eller i omklædningsrum.

Indbygget set up til afsløringen af at det er løgn, er ikke obligatorisk, men bidrager til fornøjelsen når det er med. Det kan være at man i selve teksten simpelt hen nævner datoen - eller bare måneden april, eller at man fx i teksten indarbejder et ellers ukendt navn på et fænomen i historien: "lirpa" - april stavet bagfra, som her:

Mere end halvdelen af de danske huse vil stå under vand om 20 år på grund af klimaforandringer. Tre pæle og en gummimembran kan redde dit hus.

 

Klimaændringerne i Danmark bliver langt værre end forventet, viser nye beregninger fra den uafhængige organisation Lirpa 1. Forskerne i Lirpa 1 mener, at vandstanden i havene vil blive øget med mindst to meter inden for de næste 20 år, og det betyder, at mere end halvdelen af de danske boliger vil stå under vand.
- Det bliver syndfloden om igen. Danskerne kan lige så godt vænne sig til at gå med vaders nu, siger Peter Ørred, leder af Institut for Klima og Fisk i Lirpa 1.

Fang friske fisk under dit hus
Peter Ørred mener også, at du bør sætte et stort fiskenet op mellem pælene.
- Den høje vandstand vil betyde et farvel til landbruget, som vi kender det i dag, med masser af køer og grisebasser. Det kan give mangel på kød, og så er det jo oplagt at blive selvforsynende med fiskefileter og hvalbøffer, siger han. 

Husejer: Giv tilskud til pæle og kran
Morten U. Lykkesfugl er en af de danskere, der allerede har oplevet at få sit hus oversvømmet. Det skete under det massive regnskyl i juli 2007. Han vil gerne have sit hus på pæle, men har ikke råd, da finanskrisen har fjernet friværdien.
- Derfor bør regeringen straks gøre det muligt også at få tilskud til både køb af pæle og til de udgifter, der vil være til den kran, der skal løfte huset, mens pælene bliver sat på plads, mener han. 

Kun støtte til pæle fra EU-lande
Formanden for Dansk Pæle Forening, Jesper Gren, er enig.
- Jeg mener, at der skal gives tilskud til køb af fire pæle – den ekstra kan stå som reserve ved siden af huset og bruges til at fortøjre éns båd eller evt. til pælesidning. For at mindske finanskrisen i vesten bør man kun give støtte til pæle produceret i EU, siger Jesper Gren.

Lad os afslutningsvis forestille os at man vedtog en social konvention om at nu skulle det ikke kun være en gang om året: 1. april, men en gang om måneden eller en gang om ugen, eller om dagen, man måtte lave fup-nyheder. Hvad ville der ske?
   I løbet af ingen tid ville der ske et totalt sammenbrud af den uudtalte faktakontrakt som al journalistisk (og megen anden) kommunikation forudsætter og er indlejret i. Enhver historie som var tilstrækkeligt overraskende - havde tilstrækkelig sensationsværdi - ville blive udsat for tvivl eller afvist som - "dagens", "ugens" eller "månedens nar".
   Et tankeeksperiment der viser at påstanden om at alle tekster er fiktion, eller at det ikke er muligt videnskabsteoretisk at skelne mellem faktive og fiktive tekster og udsagn, er uholdbar.

Aprilsnar i medierne - nyhedsjournalistikens mocumentary

Et eksempel jeg husker på en fantastisk flot "billeddokumenteret" aprilsnar, er den her fra Ekstra Bladet for mange år siden:

Det må jo være virkeligt og historien sand, for vi kan jo selv se det!

Jeg har tidligere skrevet om den særlige faktionsgenre som kaldes mocumentary - film eller tv-udsendelser som i form og udtryk ikke er til at skelne fra ægte og seriøse dokumentarer, men som indholdsmæssigt er fup og svindel. Blending af faktuelt udtryk og opfundet indhold.

   Formålet kan enten være en ren medie-joke eller en ironisk dobbelbundet kritik af vores forhold til sandhed og virkelighed i medieformidlede fortællinger - en kritik som virker i det omfang vi som publikum hopper på den et stykke ad vejen eller til fortællingens slutning. Og som leverer en aha-oplevelse i det øjeblik det går op for os at vi er blevet fuppet.

For nogle dage siden var der næsten ingen nyhedsmedier med respekt for sig selv, som ikke havde en nyheds-aprilsnar. Og man kan i hvert fald notere at kreativiteten har spiret og blomstret på redaktionerne når faktakontrakten blev suspenderet og fantasien en enkelt dag fik frit løb.

   Og ligesom man har kaldt mocumentary-genren for "fup-dokumentar", så kan man vel også kalde den her særlige nyhedsgenre for "fup-nyheder".

Fup-nyheder er nemmere at lave på skrift end på tv. Og Aviserne var også fyldt med dem. Og ikke mindst nettet er et taknemmeligt medie at lave dem til, for hvad bliver der efterhånden ikke publiceret af utrolige, men sande web-nyhedshistorierP

   Her er kan man finde en oversigt over mange af de danske mediers mocking news på nettet: 

http://www.b.dk/nationalt/selv-ib-michael-er-en-joke-i-dag. 

Og her er et udvalg fra den liste:

Weekendavisen fejrer dagen med en anmeldelse af Ib Michaels nye roman, "Regnbue og pil". Litteraturanmelder Lars Bukdahl giver den gas med en anmeldelse, der i sig selv er en anmeldelse værdig.

   DR Sjælland skriver, at borgerne selv skal lappe deres vejhuller. Kommunen kommer med asfalt og værktøj, og så kan borgerne ellers bare gå i gang.

   Århus Stiftstidende skriver, at AGF skifter trøjer på grund af et samarbejde med den afrikanske ø, Zanzibar. Fremover vil der være en gepard på maven af trøjerne, og shortsene vil også være med gepardmønster.

   Computerworld.dk skriver, at en håndfuld kirker nu vil indføre 'Guddommelig Download'. For at tiltrække de unge, vil der indføres 100 Mbit gratis internet i kirkerne og specielle bænke med plads til den bærbare.

   Altinget.dk skriver, at der skal opføres en buste af Anders Fogh Rasmussen i Folketingettil næste år. Den bliver 3,5 meter høj og prydes med ti forskellige NATO-stjerner.

   Videnskab.dk skriver, at der på Grønland er fundet et rumvæsens fingerknogle. Desuden er der blevet fundet et søm af hidtil ukendt materiale.

   DR Trekanten skriver, at EU gør det umuligt at lave honningkager i fremtiden. Der skal nemlig nu oplyses på varedeklarationen i lige præcis hvilken kommune, bien har hentet sin nektar. Da bierne desværre ikke er udstyret med GPS, er det ikke muligt at overholde - endnu.

   Vejle Amts Folkeblad skriver, at den ny lillebæltsbro lukkes i dag mellem 8.30 og 13.30. Et amerikansk tv-selskab skal bruge broen til tv-optagelser af den verdensberømte linedanser, Kees van Dunkeren, der skal gå på en wire mellem de to bropyloner.

   P4 Fyn skriver, at søkøer nu skal bekæmpe algeforurening rundt om Fyn.Miljøministeriet vil iværksætte dette biologiske eksperiment, hvor søkøerne, der bliver sat i vandet, vil stå for oprydningen.

   JV.dk skriver, at der nu kommer et nyt gebyr på email for at forhindre spam. Det kommer til at koste syv øre at sende en mail fra d. 1. juni.

En endnu længere list - 78 - kan man finde på:

http://www.godpaaske.dk/aprilsnar_2011.php

Det er i den grad fornøjelig læsning, og rigtig mange af eksemplerne har et fint satirisk sigte, dels rettet mod medierne selv og deres skabelon-historier, og dels rettet mod forskellige samfundsmæssige trends.  

   Dramaturgisk set er det en betingelse for at en sådan aprilsnar virker at der er en krog i form af sandsynlig information som referer til en aktuel problematisk virkelighed eller samfundsmæssig tendens, og som derfor kan forføre og forlede folk til at bide på krogen og sluge maddingen: fup-nyheden.

   Eksempler på en sådan aprilsnar-krog kan være: de omsiggribende gebyrer, de mere og mere absurde sponsoraftaler som sportsklubber indgår, at kommunerne lægger mere og mere over på at borgerne selv skal løse opgaver som kommunerne ellers har stået for, detaljerede EU-direktiver som er mere og mere indgribende i vores hverdag.

Og så til min personlige vinkel fredag morgen den 1. april:

   Jeg læste hen over - og tog for pålydende (med et lille stik af usikkerhed) - Politikens historie om at Danmark var blevet nogle centimeter mindre efter kæmpjordskælvet i Japan. Der blev i historien henvist til teorien om de tektoniske plader der flytter sig og støder sammen, som forklaring.

   Det er faktisk en teori jeg ved en del om, herunder at der ikke er plader der støder sammen i det sydlige Danmark. Alligevel hoppede jeg på den i første omgang.

   Først da jeg nogle sider senere så en "annonce-artikel" med Nybolig som afsender, fik jeg mistanken om at den tidligere artikel var en fup-nyhed.

Nybolig-"artiklen" havde rubrikken "Ny snegleart dræber dræbersnegle", og historien gik ud på at forskere havde udviklet en ny snegleart som var en "genetisk krydsning" af vores almindelige skovsnegl og "en sjælden sydamerikansk rovsnegl", en krydsning som kunne bruges til at bekæmpe - æde - vores hjemlige invasive dræbersnegle.

   Her var min skepsis blevet vakt allerede inden læsningen af selve artiklen, nemlig af det billede der illustrerede det skrevne, hvor man så en bunke rødlilla og blåviolette snegle uden sneglehus klumpet sanneb på en græsplæne. Og jeg ved så meget om biologi at i hvert fald en blåviolet snegl var helt usandsynlig, og hvorfor i alverden skulle forskerne satse på at fremavle en hybridsnegl med dræberegenskaber i netop den opsigtsvækkende og unaturlige farve.

Jeg havde så den fornøjelse at fruen kort efter bed på på fup-nyheden i gratisavisen MetroXpress. Den fortalte i rubrikken at "Atomaffald skal deponeres under nedrevet Ungdomshus" - med underrubrikken: " 233 kilo radioaktive brændselsstave skal fra 2018 deponeres 30 meter under Jagtvej 69. Københavns Kommune har købt grunden tilbage, men bliver kompenseret af regeringen med 70 nye daginstitutioner."

   Da vi aftenen inden netop havde set et tv-nyhedsindslag om de overvejelser man gjorde sig på Risø om deponeringen af af det brugte radioaktivt brændsel fra det for længst lukkede miniatomkraftværk, så var der en fin krog at sætte aprilsnar-maddingen på.

I bunken af aviser jeg bladrede i den morgen, var også en anden gratisavis: 24timer. Deri fandt jeg en artikel med en fotoillustration. Rubrikken var "Koncert med blå frøer", og illustrationen viste et foto af  et vandhul med 4 frøer som var umiskendeligt klart blå. Ifølge artiklen kunne hannerne hos de spidssnudede frøer i disse dage, i parringkampens hede, ifører sig en opsigtsvækkende blå hudfarve for at gøre indtryk på hunnerne. Men det var dog ikke alle hanner fra den art der gjorde det.

   Vi ejer en sø med spidssnudede frøer. De er brune, og vi har aldrig set dem i blåt festtøj.

   Aha! Ingen tvivl i mit sind: En aprilsnar.

Så læste jeg her til morgen i Naturfredningsforeningens månedsblad som just var kommet ind ad brevsprækken. Og de havde en historie med præcist samme indhold, som så vidt jeg kunne regne ud måtte være kilden til artiklen i 24timer. Og Naturfredningsforeningen troede jeg ikke ville lave den slags fup, ud over at det var et månedsblad som ikke havde nogen dato for udgivelsen.

   Jeg fandt artiklen fra 24timer frem igen. Aha! Der var forklaringen. Avisen var fra dagen før, den 31. marts.

Som en krølle på historien er så de udsagn som også kun kommer den 1. april, nemlig om at en nyhed ikke er en aprilsnar, selv om man skulle tro det. I Tv-avisen var der en formand for en cykelklub i Herning/Holstebro-området, som stod frem og fortalte at cykelløbet Giro Italia til næste år skal køre tre etaper i Danmark. Formanden indledte med at sige at det han nu ville meddele, ikke var en aprilsnar, selv om man godt kunne tro det.