Aprilsnar i medierne - nyhedsjournalistikens mocumentary

Et eksempel jeg husker på en fantastisk flot "billeddokumenteret" aprilsnar, er den her fra Ekstra Bladet for mange år siden:

Det må jo være virkeligt og historien sand, for vi kan jo selv se det!

Jeg har tidligere skrevet om den særlige faktionsgenre som kaldes mocumentary - film eller tv-udsendelser som i form og udtryk ikke er til at skelne fra ægte og seriøse dokumentarer, men som indholdsmæssigt er fup og svindel. Blending af faktuelt udtryk og opfundet indhold.

   Formålet kan enten være en ren medie-joke eller en ironisk dobbelbundet kritik af vores forhold til sandhed og virkelighed i medieformidlede fortællinger - en kritik som virker i det omfang vi som publikum hopper på den et stykke ad vejen eller til fortællingens slutning. Og som leverer en aha-oplevelse i det øjeblik det går op for os at vi er blevet fuppet.

For nogle dage siden var der næsten ingen nyhedsmedier med respekt for sig selv, som ikke havde en nyheds-aprilsnar. Og man kan i hvert fald notere at kreativiteten har spiret og blomstret på redaktionerne når faktakontrakten blev suspenderet og fantasien en enkelt dag fik frit løb.

   Og ligesom man har kaldt mocumentary-genren for "fup-dokumentar", så kan man vel også kalde den her særlige nyhedsgenre for "fup-nyheder".

Fup-nyheder er nemmere at lave på skrift end på tv. Og Aviserne var også fyldt med dem. Og ikke mindst nettet er et taknemmeligt medie at lave dem til, for hvad bliver der efterhånden ikke publiceret af utrolige, men sande web-nyhedshistorierP

   Her er kan man finde en oversigt over mange af de danske mediers mocking news på nettet: 

http://www.b.dk/nationalt/selv-ib-michael-er-en-joke-i-dag. 

Og her er et udvalg fra den liste:

Weekendavisen fejrer dagen med en anmeldelse af Ib Michaels nye roman, "Regnbue og pil". Litteraturanmelder Lars Bukdahl giver den gas med en anmeldelse, der i sig selv er en anmeldelse værdig.

   DR Sjælland skriver, at borgerne selv skal lappe deres vejhuller. Kommunen kommer med asfalt og værktøj, og så kan borgerne ellers bare gå i gang.

   Århus Stiftstidende skriver, at AGF skifter trøjer på grund af et samarbejde med den afrikanske ø, Zanzibar. Fremover vil der være en gepard på maven af trøjerne, og shortsene vil også være med gepardmønster.

   Computerworld.dk skriver, at en håndfuld kirker nu vil indføre 'Guddommelig Download'. For at tiltrække de unge, vil der indføres 100 Mbit gratis internet i kirkerne og specielle bænke med plads til den bærbare.

   Altinget.dk skriver, at der skal opføres en buste af Anders Fogh Rasmussen i Folketingettil næste år. Den bliver 3,5 meter høj og prydes med ti forskellige NATO-stjerner.

   Videnskab.dk skriver, at der på Grønland er fundet et rumvæsens fingerknogle. Desuden er der blevet fundet et søm af hidtil ukendt materiale.

   DR Trekanten skriver, at EU gør det umuligt at lave honningkager i fremtiden. Der skal nemlig nu oplyses på varedeklarationen i lige præcis hvilken kommune, bien har hentet sin nektar. Da bierne desværre ikke er udstyret med GPS, er det ikke muligt at overholde - endnu.

   Vejle Amts Folkeblad skriver, at den ny lillebæltsbro lukkes i dag mellem 8.30 og 13.30. Et amerikansk tv-selskab skal bruge broen til tv-optagelser af den verdensberømte linedanser, Kees van Dunkeren, der skal gå på en wire mellem de to bropyloner.

   P4 Fyn skriver, at søkøer nu skal bekæmpe algeforurening rundt om Fyn.Miljøministeriet vil iværksætte dette biologiske eksperiment, hvor søkøerne, der bliver sat i vandet, vil stå for oprydningen.

   JV.dk skriver, at der nu kommer et nyt gebyr på email for at forhindre spam. Det kommer til at koste syv øre at sende en mail fra d. 1. juni.

En endnu længere list - 78 - kan man finde på:

http://www.godpaaske.dk/aprilsnar_2011.php

Det er i den grad fornøjelig læsning, og rigtig mange af eksemplerne har et fint satirisk sigte, dels rettet mod medierne selv og deres skabelon-historier, og dels rettet mod forskellige samfundsmæssige trends.  

   Dramaturgisk set er det en betingelse for at en sådan aprilsnar virker at der er en krog i form af sandsynlig information som referer til en aktuel problematisk virkelighed eller samfundsmæssig tendens, og som derfor kan forføre og forlede folk til at bide på krogen og sluge maddingen: fup-nyheden.

   Eksempler på en sådan aprilsnar-krog kan være: de omsiggribende gebyrer, de mere og mere absurde sponsoraftaler som sportsklubber indgår, at kommunerne lægger mere og mere over på at borgerne selv skal løse opgaver som kommunerne ellers har stået for, detaljerede EU-direktiver som er mere og mere indgribende i vores hverdag.

Og så til min personlige vinkel fredag morgen den 1. april:

   Jeg læste hen over - og tog for pålydende (med et lille stik af usikkerhed) - Politikens historie om at Danmark var blevet nogle centimeter mindre efter kæmpjordskælvet i Japan. Der blev i historien henvist til teorien om de tektoniske plader der flytter sig og støder sammen, som forklaring.

   Det er faktisk en teori jeg ved en del om, herunder at der ikke er plader der støder sammen i det sydlige Danmark. Alligevel hoppede jeg på den i første omgang.

   Først da jeg nogle sider senere så en "annonce-artikel" med Nybolig som afsender, fik jeg mistanken om at den tidligere artikel var en fup-nyhed.

Nybolig-"artiklen" havde rubrikken "Ny snegleart dræber dræbersnegle", og historien gik ud på at forskere havde udviklet en ny snegleart som var en "genetisk krydsning" af vores almindelige skovsnegl og "en sjælden sydamerikansk rovsnegl", en krydsning som kunne bruges til at bekæmpe - æde - vores hjemlige invasive dræbersnegle.

   Her var min skepsis blevet vakt allerede inden læsningen af selve artiklen, nemlig af det billede der illustrerede det skrevne, hvor man så en bunke rødlilla og blåviolette snegle uden sneglehus klumpet sanneb på en græsplæne. Og jeg ved så meget om biologi at i hvert fald en blåviolet snegl var helt usandsynlig, og hvorfor i alverden skulle forskerne satse på at fremavle en hybridsnegl med dræberegenskaber i netop den opsigtsvækkende og unaturlige farve.

Jeg havde så den fornøjelse at fruen kort efter bed på på fup-nyheden i gratisavisen MetroXpress. Den fortalte i rubrikken at "Atomaffald skal deponeres under nedrevet Ungdomshus" - med underrubrikken: " 233 kilo radioaktive brændselsstave skal fra 2018 deponeres 30 meter under Jagtvej 69. Københavns Kommune har købt grunden tilbage, men bliver kompenseret af regeringen med 70 nye daginstitutioner."

   Da vi aftenen inden netop havde set et tv-nyhedsindslag om de overvejelser man gjorde sig på Risø om deponeringen af af det brugte radioaktivt brændsel fra det for længst lukkede miniatomkraftværk, så var der en fin krog at sætte aprilsnar-maddingen på.

I bunken af aviser jeg bladrede i den morgen, var også en anden gratisavis: 24timer. Deri fandt jeg en artikel med en fotoillustration. Rubrikken var "Koncert med blå frøer", og illustrationen viste et foto af  et vandhul med 4 frøer som var umiskendeligt klart blå. Ifølge artiklen kunne hannerne hos de spidssnudede frøer i disse dage, i parringkampens hede, ifører sig en opsigtsvækkende blå hudfarve for at gøre indtryk på hunnerne. Men det var dog ikke alle hanner fra den art der gjorde det.

   Vi ejer en sø med spidssnudede frøer. De er brune, og vi har aldrig set dem i blåt festtøj.

   Aha! Ingen tvivl i mit sind: En aprilsnar.

Så læste jeg her til morgen i Naturfredningsforeningens månedsblad som just var kommet ind ad brevsprækken. Og de havde en historie med præcist samme indhold, som så vidt jeg kunne regne ud måtte være kilden til artiklen i 24timer. Og Naturfredningsforeningen troede jeg ikke ville lave den slags fup, ud over at det var et månedsblad som ikke havde nogen dato for udgivelsen.

   Jeg fandt artiklen fra 24timer frem igen. Aha! Der var forklaringen. Avisen var fra dagen før, den 31. marts.

Som en krølle på historien er så de udsagn som også kun kommer den 1. april, nemlig om at en nyhed ikke er en aprilsnar, selv om man skulle tro det. I Tv-avisen var der en formand for en cykelklub i Herning/Holstebro-området, som stod frem og fortalte at cykelløbet Giro Italia til næste år skal køre tre etaper i Danmark. Formanden indledte med at sige at det han nu ville meddele, ikke var en aprilsnar, selv om man godt kunne tro det.

Er denne blog kreativ? - hellere blog end bog!

Er denne blog kreativ?

   Et metaspørgsmål... og et dumt spørgsmål. Mennesker kan være mere eller mindre kreative, en genre kan vel ikke være kreativ. Og dog. Romaner er en kreativ genre, en brugsanvisning er det ikke. I hvert fald har jeg nu valgt at begynde at skrive tekster i dette blogformat med temaet kreativitet som den røde tråd. Og dette valg er faktisk i sig selv et udtryk for en kreativ løsning på et irriterende problem jeg har haft. 

Problemet består i alt sin enkelthed i at jeg på den ene side har gået et stykke tid og nulret med tanken om at skrive en bog igen. I perioden fra 2002 til 2007 skrev jeg to tykke bøger – hver af dem i to bind – tilsammen ca. 1200 sider. Og det var på en eller anden måde som et narkotikum; man kan blive helt høj af at skrive - af selve processen . Og siden den sidste bog udkom, den om Poul Martinsen, har det føltes lidt ”tomt” og gråt. Der har været et… ja, savn.

   På den anden side: At skrive bog er hårdt, besværligt, lidelsesfuldt, surt. Hver gang jeg er blevet færdig, har jeg sagt: Godt det er overstået. Aldrig mere skrive bog! Jeg er for gammel til den slags alt for hårde arbejde. 
   Og nu er situationen jo den at jeg ikke mere behøver at meritere mig akademisk eller at bevise noget over for nogen. Jeg har ydet mit, jeg er god nok,  jeg er klog. Så jeg kan jo bare lade være. Slappe af. Nøjes med at gå og tænke mit, og så bare skrive et par notater hist og pist til det private arkivs mapper på computeren. Hvis det overhovedet skulle vise sig at jeg havde et eller andet i tankerne som ligefrem
kræver at komme på papir.

Men i virkeligheden er det heller ikke selve det færdige produkt der har betydet mest for mig i forbindelse med de bøger jeg har skrevet. Det har klart været processen. De mentale kick man oplever under det flow som min skriveproces plejer at foregå i. At man erkender og synes man bliver klogere, forstår mere og forstår noget nyt, under og gennem skriveriet, det savner jeg.

   Et dilemma, altså. Som Kirkegaard vist skrev: Skal man…, eller skal man ikke…, hvad enten man skal… eller ikke skal…, vil man fortryde det.

   Dilemmaet har jeg gået og frustreret mig med nogle måneder. Endelig tog jeg mig sammen og kontaktede en gammel bekendt som var forlægger og redaktør. En bog om kreativitet, var det noget? - Ja, måske, lad os mødes en dag og snakke om det. Han var positiv, men ikke overstrømmende, og mit indspark til ham var vel også lunkent: En bog om kreativitet – sådan uspecificeret, hvor jeg bl.a. vil inddrage og bruge mig selv og mit liv som case, og interviewe kreative venner, kolleger, samarbejdspartnere fra mit tidligere liv. Samtidig med at jeg vil fortælle hvad ”man ved” om emnet inden for forskellige faglige discipliner og videnskabsområder. En vekslende og kombineret subjektiv og objektiv tilgang: frem og tilbage, ind og ud, rundt og rundt og rundt...

   Og plop! Aha! Så her lige før påske, dukkede løsningen op til overfladen: en blog! 

Jeg havde jo for et par år siden, nærmest for sjov, fået indlagt en ”tom” blog i min nye hjemmeside. Som jeg den gang ingen anelse havde om hvad jeg skulle bruge til. Men jeg gav den dog et navn: Peters udsigt. Så løsningen på dilemmaet lå sådan set allerede for to år siden i svøb i underbevidstheden: et klart set up der to år efter fik et pay off da jeg skulle ud af den mentale "klemme". Og fik aha-oplevelsen.

   Men hvorfor er det at skrive en blog, løsningen på dilemmaet og forløsningen af frustrationen?

   At skrive i det uformelle og subjektivt orienterede blog-format, kunne give det flow og de erkendelsesmæssig procesgevinster jeg længtes efter, samtidig med at jeg kunne minimere eller helt undgå alle de lidelser der er forbundet med som erklæret og forpligtende mål at have et ambitiøst slutprodukt: en bog! 

For nu at referere tilbage til det begreb jeg har turneret med i fri dressur i de fleste af mine foregående blog-indlæg: Der er tale om en kreativ løsning der i den grad er et resultat af en ubevidst blending-proces. At skrive til en blog er en blended idé, noget nyt og ikke prøvet før for mig: Det er på en gang "ikke at skrive en bog", fordi den fortælles, leveres og skal "fortæres" i "små bidder", stykke for stykke; og dog er det alligevel også "at skrive en (slags) bog", fordi det giver mulighed for den samme type ekendeslsesproces og -forløb, som det der ellers har været det mest fonøjelige ved at skrive mine tidligere bøger.