Erfaringerne med at klare sig som ordblind kan styre karrieren mod fag og professioner hvor kreativitet og iværksætteri belønnes.

I en meget sen alder blev jeg klar over at de stavevanskeligheder som sådan set har været en del af mit liv siden de første år i skolen, nok var resultatet af en form for ordblindhed (dyslexia), et handicap som betød at jeg først - af mig selv - lærte at læse i tredje klasse - og at måden jeg læste på, var at se ordene som ustavede helheder som led i sætninger.

   Min adopterede datter er ordblind, og jeg måtte selv tage hånd om hendes læse og skriveundervisning i de første skoleår, fordi hendes dansklærer absolut ingen viden havde om dysleksi - og de særlige krav det stillede til læse- og skriveundervisningen.

   Hendes mand er også ordblind, viser det sig - og i hvert fald et af deres børn. Forskningen fortæller at det er arveligt, hvilket peger på at hjernens 'wireing' hos ordblinde er speciel.

Derfor bliver jeg fanget af en nyhed på dr.dk for nogle dage siden der annoncerede i rubrikken og manchetten at ...

Ordblinde er bedre iværksættere

Hvis du er ordblind og går med en iværksætter-spire i maven, så er der godt nyt. Flere udenlandske undersøgelser peger på, at 35 procent af iværksætterne er ordblinde.

http://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/ordblinde-er-bedre-ivaerksaettere

Artiklen fortæller indledningsvis at...

En svensk undersøgelse af succesfulde iværksættere viser, at 44 procent af dem, som havde skabt deres egen formue, havde en grad af ordblindhed. Og også undersøgelser fra USA og England peger i samme retning.

Og da man regner med at godt 10% af befolkningen er ordblinde i en eller anden grad, så er de altså ekstremt overrepræsenterede blandt folk der har udmærket sig som i værksættere ('entrepreneurs' på engelsk).

Forklaringen ifølge artiklen er at man som ordblind i skolen er blevet særlig robust når det gælder om at takle problemer og modstand, og at man derfor er bedre rustet end ikke-ordblinde til at klare iværksætteriets problemer og udfordringer.

   En kilder forklarer om forskningens resultater:

Det viser at ordblinde kan være højt begavede mennesker, og så viser det også at ordblinde har lært at tackle deres problemer i folkeskolen. Og det giver en vis styrke.

En anden siger:

Ordblinde har nogle andre kompetencer. De er gode til at uddelegere opgaver, løse problemer og så er de vedholdende, fordi de altid har måtte kæmpe ekstra hårdt i skolen. Og her har mange af dem jo fået at vide, at de ikke kan blive til noget. Men det er altså ikke rigtigt, siger Mads Kragh.

Går man til udenlandske kilder, så viser det sig at det sådan set ikke er helt ny viden, og at man i flere undersøgelser tidligere også har fundet at der er en sådan sammenhæng mellem dyslexi og entrepreneurship.

   Her et citat fra en artikel i 'theguardian.com'

Lord Sugar, Anita Roddick, Richard Branson, Jamie Oliver and Ikea founder Ingvar Kamprad overcame their dyslexia to create hugely successful businesses, and research suggests dyslexics are disproportionately represented among entrepreneurs. Julie Logan, emeritus professor of entrepreneurship at Cass Business School, in London, says that 20% of the UK’s business self-starters have the condition. Her research into the US market showed that 35% of company founders identified themselves as dyslexic, compared with 15% in the general population. She then compared the traits, attributes and early experiences of people who identified as dyslexic from a sample of entrepreneurs who were not dyslexic.

   “Dyslexic entrepreneurs reported as good or excellent at oral communication, delegation, creative and spatial awareness tasks, whilst non-dyslexics reported as average or good,” Logan says. People with dyslexia, she found, tend to compensate for things they can’t do well by developing excellence in other areas: oral communication, delegation (because they must learn to trust other people with tasks they can’t do from an early age), as well as problem-solving and people management.

Min interesse for her på bloggen at skrive om ordblindhed startede da jeg via søgninger på nettet fandt ud af at dysleksi statistisk set forbindes med kreativitet. Altså at der blandt kunstnere og kreative folk inden for andre professioner var en markant overrepræsentation af ordblinde.

  Et eksempel som altid fremhæves er Albert Einstein, som altså ud over at være en genial teoretisk fysiker, også var ordblind.

The Yale Center for Dyslexia & Creativity, skriver for eksempel:

Children and adults with dyslexia are highly creative, and have many cognitive and emotional strengths, despite a weakness in decoding words. Successful dyslexics draw on their strengths to hit their targets in life, as shown in the illustration below:

Netavisen Huffington Post har et blogindlæg af en Ph.D i design research Soren Petersen, der folder spørgsmålet ud sådan her:

Right-brained and left-brained, masculine and feminine, blue-eyed and brown-eyed: Are certain kinds of people more creative than others? Many of the super creative designers I have worked with seemed to have one thing in common; they suffered from dyslexia. Looking back in history, Leonardo da Vinci, Pablo Picasso, Jørn Utzon, Agatha Christie and Albert Einstein were all dyslexic. So, is dyslexia linked to creativity?

  Good news for those who can spell, the answer is no. It appears that more dyslectic people simply elect to work in the non-linguistic creative professions. To be successful, dyslectic people actually have to work harder to overcome their linguistic challenges. Fortunately, the best predictor of anyone's performance is not their IQ or personality, it is the amount of time one spends on a particular task.

   Dyslexia is hereditary and, fortunately, one can learn to live with even severe dyslexia. A dyslectic person may not be well suited for teaching English or working as an editor in a publishing house, however, it does give them a distinct advantage in other creative professions. Having struggled with reading and writing, the dyslectic person has failed early and often, thereby teaching them to persevere. As Winston Churchill, another dyslectic, creative individual, noted: "Never give up - -never, never, never give up."

   What then are the advantages, if any, of being dyslexic in overcoming challenges? The early age confrontation of apparently insurmountable challenges teaches the dyslectic person to persevere in the face of failure. They learn early to look at problems from multiple angles and use other skills to succeed. Dyslectic people often color-code information to aide their learning, use three-dimensional drawings to solve algebra problems and come up with intricate mnemotechnical cues to improve retention. Working on small creative tricks to overcome challenges may help make them better prepared to solve problems. It has been said that "luck is when opportunity meet preparation" and dyslectic people could thus appear to be "luckier" problem solvers.

Grundlæggende ses den særlige forbindelsen mellem kreativitet og ordblindhed altså som noget der kan forklares ved at man som ordblind i skolen lærer sig en række alternative - ofte visuelt funderede - strategier for at klare sig og løse problemer i forskellige kontekster.
    Endvidere at man udstyres med særlig mental robusthed - 'resilience'  i forhold til det at møde modstand.

   Og at de egenskaber så kommer den ordblinde til gavn under valg af job og profession senere i livet. 

Jeg har set to forklaringer på hvad det er i hjernen der viser sig som ordblindhed:

1) At der er modstridende 'dominansforhold' mellem forskellige dele af hjernen, sådan at fx det system som har med bearbejdelsen af synsindtryk at gøre, er højredominant, mens det system som har med bearbejdelsen af lyd at gøre, er venstredominant (eller omvendt), hvilket besværliggør det samarbejde mellem syn og hørelse som er krævet for at lære at læse.

2) At det ene af de 2-4 centrale sprogcentrer som skal arbejde sammen og som normalt befinder sig i den venstre del af hjernen, har flyttet sig til den højre del af hjernen, hvilket besværliggør samarbejdet mellem centrene fordi det skal foregå via hjernebjælkens (corpus callosum) neurologiske forbindelser mellem de to hjernehalvdele.

Robusthed og kreativ tænkning - 'Friland' og globale virksomheder - signalordet er RESILIENS!

For egn uge siden var jeg på besøg hos min mindste lillebror som er ved at bygge nyt og eget hus inden for de fysiske og sociale rammer i det bofællesskab som kaldes "Friland" på Djursland lige i nærheden af Mols bjerge.
   Husene på området er bygget af halm, af ler, af tang, af genbrugstræ - af alt muligt andet end det som normale parcelhuse bygges af de sidste mange år.

 
Sådan så min kreative lillebrors selvbyggede og delvist færdige hus ud tidligt på foråret i år: 

Men mange af de andre bygninger på Friland ser mere radikalt "kreative" ud:

Hundertwasser har ikke levet forgæves! Der er klare ligheder og korrespondancer mellem hans arkitektoniske ideer og dem der præger byggerierne i Friland.

Friland er en andelsforening der bygger på nogle skrevne grundprincipper:

Kernepunkterne i princippapiret er, at Friland er baseret på, at man: 

- bygger sit eget hus uden gæld, 

- starter selvstændig virksomhed, 

- renser sit eget spildevand, 

- ikke modtager tilskud 

- og i øvrigt reducerer sit energi- og ressourceforbrug mest muligt

Det er dybt fascinerende at gå rundt og se de forskellige hel-, halv- og kvartfærdige boliger og bygninger. Og man bliver i godt humør af at snakke med folk man træffer undervejs. Ja, nærmest helt høj.

   Et besøg kan anbefales alene på grund af den kreativitet, det gå på-mod og den mentale robusthed man møder og ser. 

Og så er serendipiteten på spil igen:
   Et par dage efter besøget på Friland bliver jeg fanget af et mærkeligt ord, trykt med rødt i en overskrift i en længere artikel forfattet af af Informations superjournalist inden for klima og miljø-spørgsmål, Jørgen Steen Nielsen. 

   Det mærkelige ord er ...

resiliens

Jeg er tidligere stødt på dette fremmedord i den engelske udgave resilience - i forbindelse med den serie indlæg jeg skrev august-september 2012 om "den plastiske hjerne" - med udgangspunkt i psykologen og neurologen Richard J. Davidson forskning og bøger. 

   Det første indlæg i serien kan findes her:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2012/08/den-plastiske-hjerne-1-de-seks.html

Rubrikken i Informations artikel fra den 26. juni ser sådan ud

Værsgo, her er det nye omstillingsmantra: resiliens

Manchetten introducere artiklen med disse ord:

Med olieselskabet Shell i spidsen har ni multinationale taget det begreb til sig, som hidtil har været omdrejningspunktet for Transition Town-netværket og andre grønne omstillingsinitiativer i civilsamfundet. Resiliens betyder opgør med effektiviseringsstrategien som altings mål, siger selskaberne

Jørgens Steen Nidelsen indleder artiklen med at fortælle inden for hvilket fagområde fremmedordet har sin oprindelse, nemlig fra personlighedspyskologien, hvorfra jeg også kender det. Herfra er begrebet så - kreativt - overført til diskussioner om miljø og samfund:

Resiliens?

   De fleste vil sige, at dét ord findes ikke på dansk. Men psykologerne kender det. Resiliens handler i psykologisk forstand om menneskers evne til at overvinde belastninger og risikofaktorer i livet. Om livsmod og modstandskraft. Om at være robust.

   I dag er begrebet ved at indtage debatten om miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Det står i centrum for den såkaldte Transition Town-bevægelse i mange landes civilsamfund.

Jeg har ikke noget kendskab til "den såkaldte Transistion Town-bevægelse", men får senere i artiklen dette at vide:

I Transition Town-bevægelsen, der i 2006 startede i den lille engelske by Totnes og i dag omfatter 477 omstillingsbyer og -bydele samt over 600 på vej i 43 lande, er afsættet den dobbelte trussel, som klimaforandringer og svindende fossile energireserver indebærer for de lokale samfunds miljø, økonomi, arbejdspladser og velfærd.

   Bevægelsens mål er at opbygge resiliens, forstået som »evnen i et system – det være sig en person, en økonomi, en landsby eller storby – til at modstå udefrakommende chok«. Resiliens er således »et systems kapacitet til at absorbere forstyrrelser og reorganisere sig, idet det undergår forandringer, der kan sikre opretholdelse af grundlæggende de samme funktioner, strukturer, identitet og feedback-mekanismer.«

   I Transition Town-netværket er redskaberne egen energiforsyning med vedvarende energi, genanvendelse og lukkede stofkredsløb, lokale produktioner frem for import, aktiv borgerdeltagelse og vedvarende læring samt i nogle tilfælde en egen, lokal valuta.

Jeg ved ikke om Friland er medlem af Transition Town-bevægelsen, men det kunne nemt været tilfældet, for den bagvedliggende ide og tænkning er fælles.

   Friland kom dog først, idet ideen blev født allered i 2001, og projektet gik igang 2002. 

   Projektet startede faktisk og var oprindelig tænkt som indholdet i en slags ikke-kommercielt reality-tv på DR, et bygge-, bolig- og haveeksperiement der skulle strække sig over en årrække. Konceptuelt en tv-serie der er beslægtet med og forløber for de utroligt populære og internationalt berømmede tv-udsendelser om "bonderøven".

   I 2008 trak DR sig ud, men processen og udviklingen var ikke til at stoppe. Det viste sig at der var indbygget resiliens i projektet i flere dimensioner. 

   Læs mere om Frilands oprindelseshistorie her:

http://www.friland.org/?page_id=1216

Det modsatte af resiliens er sårbarhed, skrøbelighed - svaghed over for modstand og kraftige, uventede og risikable belastninger. Både når det gælder personlighed, miljø, økonomi og samfund.  

   

For at gøre en lang historie kort - og Jørgen Steen Nielsens fagligt solide artikler er ofte ganske lange - så er hovedpointen i denne artikel en særlig tankegang - en ny konceptuel frame - der siger at rationaliserings- og effektiviseringstiltage aldrig må stå alene, fordi effektivisering ofte indbær en stærkt forøget sårbarhed over for nye vilkår og pludselige ændringer, og dermed en stor risiko for at bryde sammen og gå ned. 

    Altså skal enhver form for effektiviseringstiltage altid først afvejes i forhold til hvor robust eller modstandsdygtig det effektiviserede system er over for pludseligt ændrede betingelser.

Eksperten Roland Kupers citeres i Informations artikel. Han er som hans hjemmeside fortæller:

... an independent consultant on Complexity, Resilience and Energy Transition, as well as an Associate Fellow at the Smith School of Enterprise and the Environment at Oxford University. 

Han er konsulent for et netværk af kæmpestore multinationale virksomheder som i deres tænkning er begyndt at tage højde for meget komplekse systemers resiliens eller det modsatte i forhold til miljøændringer når de skal langtidsplanlægge.

   En metafor for resiliens som Kupers bruger, er en stålfjeder der lader sig trykke sammen, men straks når presset forsvinder, genvinder sin gamle form:

I Roland Kupers lignende terminologi er resiliens dels evnen til at opsuge udefra kommende chok uden at gå i stykker – robusthed som i fjederen – dels evnen til at lære af samme chok og udvikle sig i konsekvens af det ydre stress – som f.eks. det menneskelige immunsystem gør det.

   Der er altså ikke blot tale om ’risikostyring’. Det handler om at indrette et samfund, en økonomi eller en virksomhed til at kunne fungere under vedvarende systemforandringer og uforudsete kriser. 

   Derfor er resiliens heller ikke det samme som effektivisering af et system, nærmest tværtimod, betoner Kupers.

   Effektivisering af systemer er nemlig ofte udtryk for »snæversynet optimering«, hvor alt overflødigt skrælles bort for at mindske omkostningerne.

   Men det gør samtidig systemet skrøbeligt og sårbart. For komplekse systemer, der opererer tæt på grænsen, begynder – med kompleksitetsforsker Kupers’ ord – »at gøre skøre ting«, og der er intet ekstra tilbage at give af, ingen stødpudekapacitet, når det uventede, krisen eller ulykken rammer.

Kupers beskriver den tænkning han er advokat for, mede en metafor - idet han kalder det et "nyt prisme". Og i den terminologi jeg har anvendt jævnligt her i mine blogindlæg, er der tale om en ny frame - eller en re-framing af tænkningen omkring en problemstilling. 

   Der er ikke tale om et enten-eller i skismaet mellem 'effektivisering' og 'robusthed', man skal ikke vælge, men integrere - blende - to konceptuelle frames:

Pointen er ifølge Kupers, at man skal bruge resiliens som selve det nye prisme, hvorigennem man anskuer udfordringerne og tilrettelægger sine strategier og løsninger. Nogle gange kan effektivisering være del af en resiliens-strategi, andre gange ikke. Men effektivisering som prismet, man anskuer verden gennem, duer ikke længere.

Vender vi prismet mod Djurslands bakker og ser på Friland-eksperimenterne igennem det, så bliver det tydeligt at mange af projekterne og ideerne bag, ikke forkommer særligt effektive eller ser specielt rationelle ud isoleret og på kort sigt. Men på langt sigt kan de nemt vise sig at være alt det Kupers taler om: robuste, bæredygtige, langtidsholdbare, innovative - og værd at lære af ude i det almindelige samfund og byggerier.