Når brug af iPad blandt mindre børn svækker kreativiteten - en undersøgelse afslører risikoen for at børn mister evnen til at se - og til at opleve det de ser i sammenhæng - og at tegne det. - Kan man gøre noget ved det?

Det er de færreste artikler som jeg læser, hvor jeg efter læsningen siger: "Ja, selvfølgelig". Men det gjorde jeg efter læsningen af denne artikel i Politiken:

Overskrift:

Mister generation IPad evnen til at tegne?

Det er naturligvis et retorisk spørgsmål som artiklen svarer 'ja' til.

   Manchetten lyder:

På en friskole i Københavnsområdet har de kommende børnehaveklasseelever hvert år tegnet et hus til deres skoleleder. I løbet af 15 år har tegningerne mistet farve, detaljer og stilsikkerhed.

Sådan står der på forsiden af Kulturtillægget. Inde i sektionen står selve artiklen, nu med følgende overskrift:

Fra slot til skrot 

Manchetten til netavis-versionen af artiklen lyder:

De danske børn er idéfattige, og deres svigtende kreativitet kan skyldes iPaddens indtog. Teknologien gør børnene afhængige og fratager dem muligheden for at sanse, mener formanden for Danmarks Billedkunstlærere. 

Hvorfor deler jeg den bekymring?

   For det første tegnede og farvede jeg meget da jeg var lille - under skolealderen. Og husker glæden ved at se de resultater jeg kom afsted med.

   For det andet var der en periode da jeg var ung danskstuderende hvor jeg interesserede mig meget for børns tegneudvikling og lærte mig at identificere de forskellige faser i fx at tegne/male et menneske som de fleste børn gennemgik under de første års opvækst.

   Fx lærte jeg at et bestemt stadie i børns tegning af mennesker havde betegnelsen "en kopffüssler"; som den her glade figur tegnet af et af mine bonusbørnebørn da han var - måske 3 år: et hoved med to ben:

Noget af det jeg undrede mig over den gang, var hvorfor nogle få børn - som jeg selv og enkelte af mine venner - var fortsat med at tegne og male op igennem ungdommen - mens andre - langt de fleste - relativt  tidligt og pludselig bare holdt op.

   Og derefter senere i livet kunne finde på at sige noget i retning af: "Jamen, jeg kan ikke tegne/male."

 

Jeg husker jeg var fascineret over de mange børnetegninger som man kunne se og læse om i forskellige undersøgelser, og som man med de rette begreber kunne analysere ud fra et udviklingssynspunkt.

   Her er et blandet udvalg hentet fra nettet. Enjoy ....

Og jeg var ligeledes stærkt optaget af hvordan den kreativitet der lå i spontane børnetegninger i de tidlige barneår, kunne bevares, stimuleres og udvikles senere i barn- og ungdommen under særlige skoleformer: Summerhill-skolen i England, Steiner-pædagogikken, Bernadotteskolen herhjemme med CC. Kragh Muller som leder, Regio Emilia-filosofien forankret i eksperimenterende pædagogik i Norditalien:

https://www.leksikon.org/art.php?n=5096

 https://da.wikipedia.org/wiki/Steinerp%C3%A6dagogik

http://denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_uddannelse/S%C3%A6rlige_skoler/Summerhill_School

Og så var der jo også en del af de kunstnere fra omkring århundredskiftet og fremefter hvis kunst jeg var meget optaget af i 60'erne og senere, som dyrkede børnetegninger som ideal, og/eller lod deres kunst blive stærkt inspireret af dem, som fx Klee og Picasso - og senere Cobra-gruppen:

   Her tekst-indledningen fra New York Times til en artikel om en udstilling der i 2006 har som ambition at udforske og udfolde børnetegningernes betydning for moderne kunst:

WHEN Paul Klee laboriously copied a mountain landscape by his 12-year-old son, Felix, into his own 1920 painting "Untitled (Tent City in the Mountains)," he paid tribute to the vitality and inventiveness of childhood, a source of creativity celebrated at least since Rousseau. His homage put him squarely in a modernist tradition that sought refuge from academic constraints in the somewhat mythical paradise of an untrained eye that sees the world afresh, a childlike hand still unshackled by habit and skill.

   Decades earlier, when Klee had just finished his art studies, he discovered a cache of his own childhood drawings. He described them, in a 1902 letter to his fiancée, as "the most significant" ones he had yet made.

Artiklen er illustreret med denne tidlige Poul Klee-tegning (han var født i 1879):

Artiklen i Politiken satte hos mig flere erindringer igang om tidligere indlæg og reference her på blokke.

  Den handler altså om hvordan børns 'evner' til at tegne og tænke visuelt forfalder og bliver ustryksmæssigt fattigere fordi IPaden totalt dominerer deres visuelle liv. Det er et liv der mentalt og fysisk bliver amputeret og som svækker de dele af hjernen der ellers tidligere blev stimuleret, når børnene gennem uhæmmet brug af Ipadden fratages den særlige kropslige aktivitet som karakteriserer det at tegne og male.

   

Det er fx kun godt et år siden jeg skrev et indlæg der fortalte om at det at tage noter fra en forelæsning i hånden frem for at skrive noterne på sin computer eller IPad, at det gjorde at de studerende huskede noterne og det de refererede til, meget bedre.

   Eller omvendt at det at skrive noter under forelæsningen på en skærm af en slags og med et tastatur af en slags, gjorde notetagningen mindre effektiv som læringsredskab fordi de studerende glemte mere af det forelæst end hvis de havde skrevet dem i hånden.

   Disse udsagn blev underbygget af seriøs forskning som man kan læse om i dette indlæg som er fra august 2016.

http://petersudsigt.blogspot.dk/2016/08/skriv-og-skriv-igen-i-handen-tag.html

Der er også mange undersøgelser der bekræfter det gamle engelske bevingede ord om at ' learning by doing' - er bedre og mere effektivt end bare 'learning by listening´ - til underviseren - eller 'learning by reading' - en bog.

I begge tilfælde kan resultaterne af den slags undersøgelser langt hen ad vejen forklares af den moderne hjerneforskning.

   Hvis flere forskellige dele af hjernen aktiveres når man er igang med at lære noget - herunder de dele der forvalter og styrer vores fysiske handlinger og motorik (motorcortex og præmotorcortex) - så er det  der læres og forstås, tilsyneladende mere anvendeligt og hænger bedre fast end hvis disse handlingsorienterede dele af hjernen er inaktive under læreprocessen.

   Det kan også hænge sammen med at der i præmotorcotex sidder en stor mængde af de såkaldte spejlneuroner der gør det muligt neurologisk at forbinde de handlinger man forestilller sig at gøre, med de tilsvarende handlinger når man faktisk udfører dem, og med de tilsvarende handlinger når man se en anden praktiserer dem; fx at cykle, at skære et stykke rugbrød, at svømme; at gå over gaden for grønt lys, etc.

   Man lærer at udføre en handling ved at simulere at man udfører handlingen som man først har set en anden udføre. 

 

Og det er det samme med memoteknikkerne - de mentale tricks der gør at folk kan lære at huske store mængder af 'meningsløs' information uden at deres hjerne og hukommelse i øvrigt er noget der skiller sig ud (jfr. bogen "Moonwalk With Einstein" af Joshua Foer).

   Tricket er at sørge for at de for så vidt kontekst- og meningsløse 'enheder' som skal huskes - tal, formler, bogstaver, navne - via træning forbindes i den visuelle hukommelse med fysiske billeder i en velkendt kontekst - fx via såkaldte "hukommelses-paladser":

Hvordan hænger alt det så sammen med artiklen i Politiken om udviklingen som har overskriften "Fra Slot til Skrot"?

   Jeg citerer lige fra indledningen:

Sådan tegner børnene i dag: Se udviklingen fra 2002 til 2016 

I gennem 15 år har en skoleleder på en friskole bedt alle børn, der skal starte i skolen, tegne en tegning. I 2002 var børnenes udtryk detaljeret og farverigt. I dag er deres tegninger mere simple og unuancerede.  Udviklingen forundrer forskere og bekymrer billedkunstlærer Lykke Andersen. iPadden har taget alt for meget over, mener hun.

   De 10 tegninger er her udvalgt blandt de 60 tegninger, skolelederen har modtaget fra de tre årgange. De viser den gennemgående tendens blandt børnenes tegnefærdigheder de forskellige år.

Tegnet i 2002

Skolelederen på en lille friskole uden for København har i mange år taget en samtale med de nye børn et for et, foråret før de skal begynde på skolen. På et tidspunkt i samtalen giver han dem et stykke papir og en æske farvekridt og spørger, om de vil tegne en tegning til ham.

   Hvis de ikke selv har en idé til, hvad de vil lave, foreslår han dem at tegne et hus, så det gør langt de fleste. Og der er sket noget interessant i de 15 år, han har indsamlet tegninger. Det vurderer børnepsykolog og specialist i analyse af børnetegninger Grete Binger, der har set skolelederens bunker.

   »Nogle er exceptionelle i deres detaljerigdom«, bemærker hun, da hun ser på tegningerne fra 2002, tegnet af børn, der i dag er omkring 21 år gamle. Langt de fleste har tegnet det hus, skolelederen har foreslået.

   »Men næsten alle børnene har tegnet noget uden om huset. Mange har en basislinje, enten tegnet som en streg eller græs. Det vil sige, at tegneren placerer huset i tid og rum, i en sammenhæng«.

Tegnet i 2009 

I 2009, hvor tegnerne er børn, der er omkring 14 år i dag, er det kun halvdelen, der har tegnet det hus, skolelederen foreslog. »Men«, pointerer Grete Binger:

   »Detaljerigdommen er mindre, og der er ikke på samme måde omgivelser med. Lidt under halvdelen har den basislinje, som vi tolker som et tegn på modenhed.    Nu er der 7 børn, der kun bruger én farve. Flere farver kan tolkes som et udtryk for flere følelser, men også for, at barnet har brugt mere tid og udnyttet de redskaber og muligheder, der er stillet til rådighed«.

Tegnet i 2016

 

I 2016 har alle børnene tegnet et hus. De fleste har kun brugt en af de farver, der lå foran dem. Mange har trykket så svagt, at man næsten ikke kan se stregen, og husene er blevet mere primitive. Meget få udfylder papiret, og husene står som satellitter uden basislinje.

    »Hvor de 6-årige tidligere tydeligvis i deres hoved havde et klart billede af, hvordan et hus ser ud og har haft overskud til at tegne ting uden om, ser det i dag ikke ud til, at de har meget erfaring med at producere et grafisk udtryk«, siger Grete Binger.

Der er jo ikke tale om en supervidenskabelig undersøgelse af mange børns tegninger over tid - statistisk udvalgt til at være repræsentative for deres årgang og med den spredning i social baggrund som man kunne ønske sig, ved et definitivt stykke forskning hvis resultater man skal forholde sig til.

   Ikke desto mindre giver de indsamlede tegninger mulighed for at opdage tegn på generelle forandringer i børns billedsprog, fordi det er en sammenlignelig børnegruppe og en sammenlignelig situation og opgave gennem alle årene, det konkluderer Jakob Ørsted, der er uddannet billedkunstner og lektor ved pædagoguddannelsen på UCC i København.

Selv er jeg ikke i tvivl. Jeg har 3-4 børnebørn som er vokset op med iPadden og som nu er mellem 8 og 16 år.

   Og jeg har jo oplevet hvor meget tid de bruger med diverse spil og videoer mv. som iPadden frister børnene til at bruge - når familien samles til fejring af fødselsdage - eller andre former for familiekomsammen.

   Min oplevelse er at børnene i den alder utvivlsomt falder for de mentale fristelser som spil- og game-mulighederne i iPaddens apps-indhold tilbyder, og som betyder at børnene mange timer om ugen hjemme eller i skolens frikvarter, har totalt fokus på iPaddens skærm (eller måske nu: smart-telefonens) og på at manipulere og styre det der foregår med fingerne på tastaturet. Og til gengæld i lange perioder helt har abstraheret fra de umiddelbare social omgivelser som måtte komme i form af kontakt og samspil (fx leg) med andre børn/mennesker i situationen. 

Det er en vigtig del af det at være kreativ at man kan genkalde sig erindringer, oplevelser og erfaringer i form af fremkaldte billeder på den indre skærm, det som på engelsk kaldes "the minds eye". 

   Og det svært ikke at tolke den udvikling  (= afvikling af kontekst, farver og detaljer i hus-tegningerne) som artiklen i Politiken referer og dokumenterer er sket over en 15-årig periode, som en mental forarmelse og nedsmeltning af børns mulighed for at udfolde sig kreativt og socialt. 

Kan man - børn, forældre, samfundet - da gøre noget? 

   - Ja, ligesom med cigaretter, euforiserende stoffer, alkohol og aktive smartphones i klasseværelserne, så kan man forbyde eller begrænse brugen af iPadden hos børn til et bestemt antal timer dagligt eller ugentligt. Og måske først tillade at de får lov at bruge den når de er 8 eller 10 år.

   Eller man kan belønne de børn der begrænser brugen, ligesom jeg i sin tid fik at vide at jeg ville få et kørekort hvis jeg ikke røg før jeg var atten (hvad jeg dog ikke holdt).

Og jeg gider helt ærligt ikke høre på velmenene venner og pædagogiske eksperter som siger at forbud og grænser er forkert og giver bagslag: at det er vigtigt at børnene fra de er helt små lærer at brug iPadden fornuftigt og dermed begrænse omfanget af de 'skader' på hjernen som vi jo nu får stadig mere dokumentation på sker over årene ved uhæmmet brug.

   Som jeg ser det, er der tale om en særlig afart af ludomani der simpelthen skyldes at hjernens belønningssystem kører med klatten når først den har oplevet hvordan det føles med et skud dopamin hvert 5. eller 10. minut ved uhæmmet brug af iPaddens uendelige muligheder for spil og underholdning lige ved hånden.

   Tror man virkelig at ikke-digitalt-erfarne eller digitalt amatøriske forældre på den baggrund kan opdrage deres børn til at begrænse og beherske den daglige brug af iPadden til noget der er 'fornuftigt' og 'under kontrol'?

   Jeg gør det ikke. 

Carl-Henning Pedersen, der var en af den berømte COBRA-gruppes danske medlemmer, skrev i udstillingskataloget til Kunstnernes Efterårsudstilling, 1948, hvor han og flere andre fra gruppen udstillede:

»Al Ægte kunst kommer fra menneskets sind«, »Sindet omformer de oplevelser, vi henter i naturens verden, i vor egen verden. Livet strømmer ustandseligt og ophober sine oplevelser.«

Den mentale strømning fra menneskets sind som "omformer de oplevelser vi henter i naturens verden", til visuelle levende kunstneriske udtryk "i vor egen verden", den synes at være kraftig svækket og på retur hos iPad-overstimulerede børn i de senere år. 

   Foruroligende!

Carl-Henning Pedersen: "Ved havet", 1987. Olie på lærred, 206 x 290 cm.

Skriv og skriv igen - i hånden - tag håndskrevne noter fra forelæsninger - det gavner hjernen, fremmer hukommelsen, styrker forståelse og indlæring

Ved at undersøge studerendes hjerneaktivitet under notetagning, har norske forskere dokumenteret, at man får større læringsudbytte af håndskrevne noter fremfor computerskrevne. Foto: Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet

Umiddelbart er det at skrive et spørgsmål om at lade en pen glide hen over et stykke papir eller at lade fingrene bevæge sig hen over computerens tastatur. Men de fleste mennesker ved, at skrivning er meget mere end det. Det er præstation, det er blokering, det er himmelsk fryd, det er pligt og det kan være kontakt med dybe uransagelige følelser af skyld, skam og lyst.

Citatet er fundet på nettet. Forfatteren hedder Tine Andersen.

   Jeg søgte tilfældigt på "citater om at skrive", og anledningen var en artikel i Ingeniøren om hvad det at skrive i hånden betød for hjernen - sat op imod det at skrive ord på sin iPad, sin iPhone eller bare på sit helt almindelige computertastatur.

Rubrikken og underrubrikken annoncerer forskningsresultater og konklusionerne:

Forskere: Pen og papir tilbage i undervisning 

Norsk forskningsprojekt peger på, at læringsudbyttet er størst, hvis studerende tager håndskrevne noter frem for at gribe til computerens tastatur i undervisningslokalet.

For en ordens skyld. Jeg afskyr ordet "læring", som lugter langt væk af forskere der ikke har tænkt sig om når de laver nye smarte fagudtryk.

   De jager almindelige mennesker væk, og ingen bliver klogere Hellere skrive det som man forstår. Her er mit forslag til et alternativ: 

"Forskerne har fundet ud af at man lærer og husker det lærte bedre hvis man skriver noter i hånden frem for at skrive dem på tastaturet til sin computer, tablet eller smarte telefon."

Tilbage til indledningen på artiklen i Ingeniøren (24/08/16) som er skrevet af  Liv Bjerg Lillevang. Den annoncerer at det er vigtigt for at huske og lære at ny information fra fx forelæsninger fastholdes på papir via gammeldags skriftlige noter som dem jeg har taget i hundredvis af i min studietid:

Tablets og computere har for længst fundet vej til de danske skoler og universiteter, hvor de bliver brugt til at understøtte undervisningen på alle uddannelsesniveauer. I mange henseende har disse teknologier åbnet for nye muligheder for læring, men når de studerende skal tage noter til undervisningen, kan det være en fordel at skifte tastaturet ud med pen og papir. Det viser et nyt forskningsprojekt lavet af to forskere fra Psykologisk Institut på Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet (NTNU).

 https://ing.dk/artikel/forskere-pen-papir-tilbage-undervisning-186225

Her er et par citater fra den sidste del af artiklen:

»Det giver bedre læring, når man tager noter med hånd,« fortæller Audrey van der Meer, der som hjerneforsker og professor i neuropsykologi er én af forskerne bag projektet, i et skriftligt svar til Ingeniøren.

   Resultaterne er beskrevet i en endnu ikke publiceret videnskabelig artikel, men kan læses i en intern forskningsrapport (se nederst i artiklen).

Forskerne bag projektet har brugt elektroencefalografi (EEG) til at registrere hjernens aktivitet under brug af de forskellige noteteknikker. Her sættes et net af elektroder på overfladen af hovedet, hvorefter spændingsforskelle mellem elektroderne måles. (Foto: Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet)

Når man sidde med et skriveredskab og forsøger at få sine tanker omsat til ord på papir, stimulerer man flere sanser i kroppen, fordi det kræver en form for koordineret bevægelse. Det er netop denne sansestimulans, der gør, at læringsudbyttet er større, når man bruger blyant eller kuglepen til at tage sine noter.

  »Når vi tegner eller skriver i hånden, bruger vi større områder i hjernen. Så snart der er bevægelse involveret, bliver der også involveret flere sanser. Det skaber aktivitet og kontakt mellem forskellige dele af hjernen. Vores resultater viser, at brugen af pen eller blyant sætter hjernen i en tilstand, som gør den mere modtagelig for læring,« forklarer Audrey van der Meer og uddyber:

   »Ved at brug pen er der meget mere aktivitet i de sensomotoriske dele af hjernen. Pennebrug efterlader dermed et større indtryk i hjernen og gør det lettere at danne koblinger mellem hjernecellerne, sådan at man både lærer og husker bedre.«

Så det at skrive i hånden fungerer i forhold til hjernen som en slags mental fitness, kan man sige. 

   Artiklen i Ingeniøren konkluderer at forskningen har betydning for hvordan både studerende og børn i de små klasser skal arbejde med at skrive: væk med de elektroniske skærmhjælpemidler, ind med blyant, kuglepen og papir:

Stort set alle gymnasie- og universitetsstuderende har computeren som et væsentligt redskab til deres studier. Ikke mindst til notetagning. Men lytter man til hjerneforskeren bag projektet, bør de studerende genoverveje, om ikke pen er papir skal være fast inventar i rygsækken også. Det gælder desuden også for børn i de danske folkeskoler. Her har man i mange år haft en strategi for brug af it i undervisningen, som ifølge Audrey van der Meer bør suppleres af håndskrevne øvelser:

   »Det er vigtig, at små børn lærer at skrive i hånden. Ved at hoppe over håndskrivning, mister de en mulighed, for at større hjerneområder bliver aktiveret, hvilket fører til bedre læring.«

Her er et link til den orgiginale forskningsrapport: 

https://www.scribd.com/document/322049059/Only-Three-Fingers-Write-But-The-Whole-Brain-Works-Is-the-pen-mightier-than-the-word#from_embed

Forskningsrapportens resumé  ('abstract') i starten refererer konklusionen på undersøgelsen:

It was concluded that because of its obvious benefits for sensory-motor integrationand learning, hand written note-taking is introduced back into the classroom. Sensory-motor information for the control of (pen) movement is picked-up via the senses andbecause of their involvement they leave a wider mark on establishing pathways in thebrain resulting in neural activity that governs all higher levels of cognitive processingand learning. Therefore, rich sensory-motor experiences seem to facilitate learning.

Man kan jo ikke lade være med at få associationer til diskussionen i forbindelse med den nye folkeskolereform, hvor en af ideerne jo netop var at eleverne skulle have meget mere bevægelse i (forbindelse med) undervisningen (den ide sammen med flere andre er vist desværre mere eller mindre gået fløjten i praksis?)

Men forskerne bag artiklen er ikke teknologifjendtlige. De advokerer for at man fx kan bruge særlige apps til iPad´en sådan at man kan skrive i hånden og tage noter fra en undervisningstime ved at skrive på skærmen med en særlig 'pen' ('stylus'):

With several new stylus technologies available on the market todaythis may be the wayto go to have an electronic record of one's notes, while also having the benefit of beingable to integrate the information as it comes in via the senses and is subsequentlyprocessed in the various parts of the brain through movement.

Her følger links til håndskrift-apps til både appel-skærmprodukter og android-skærmprodukter: 

http://appadvice.com/appguides/show/handwriting-apps-for-ipad

http://www.androidauthority.com/best-android-apps-for-stylus-users-and-s-pen-users-586579/

I artiklens undersøgelser ligger der også argumenter for at man skal tegne og male meget mere i skolen, fordi det man tegner og maler, udnytter de centrer i hjernen der lagrer visuelle oplevelser.

   

Og jeg tænker på min egen skoletid i underskolen hvor jeg holdt meget af at tegne og ikke mindst farvelægge illustrationer til de tekster jeg skulle skrive inden for geografi og (bibels)historie. 

   Ofte fik man fx i klassens geografitimer udleveret fortrykte kort, og skulle så farvelægge dem, eller skrive oplysende noter til dem.

  Jeg gjorde det meget omhyggeligt med Viking-blyantsfarver så jeg kunne illustrere forskellige faglige pointer fra lærebøgerne. 

   Det nød jeg meget - også at supplere ved at tegne af og kopiere andre illustrationer i bøgerne. 

   Og til alt held har jeg gemt nogle få notes-hæfter fra den gang. Se bare her:

Det hører med til historien at jeg faktisk var ordblind (det fandt jeg ud af mange år efter) og som regel havde store mængder røde streger i de diktater og genfortællinger jeg skulle skrive.

   Så min glæde ved at få lov til at arbejde på den visuelle måde som disse kladdehæfte-tegninger dokumenterer var dybfølt. Også fordi det sparede en masse ord som jeg blev fri for at stave (forkert) og få røde streger under.

Tilbage til det med at tage noter via håndskrift, fremfor ved at skrive på tastaturet.

   De  norske forskere er nemlig slet ikke ene om at nå til disse konklusioner. Ved at søge lidt finder jeg en artikel fra den 17. april i år på npr.org - Neighbourhood Public Radio - med overskriften:

Attention, Students: Put Your Laptops Away

Lidt nede i artiklen refereres to amerikanske forskere:

In the study published in Psychological Science, Pam A. Mueller of Princeton University and Daniel M. Oppenheimer of the University of California, Los Angeles sought to test how note-taking by hand or by computer affects learning.

Konklusionen er også her at det at skrive noter i hånden, gavner forståelse og indlæring. 

   Deres pointe er at håndskrevne noter er langsommere end at skriv på computer via tastatur. Og det tvinger den der skriver noterne i hånden, til at sammenfatte og prioritere det han/hun hører forelæseren sige, mens den der skriver via et tastatur, skriver så hurtigt at det bliver en slags ordret note-tagning som ikke kræver nogen mental bearbejdning  (="processing"):

"When people type their notes, they have this tendency to try to take verbatim notes and write down as much of the lecture as they can," Mueller tells NPR's Rachel Martin. "The students who were taking longhand notes in our studies were forced to be more selective — because you can't write as fast as you can type. And that extra processing of the material that they were doing benefited them."

Forskerne skelner traditonelt mellem to måde at tage noter på 'den generative' og den 'ikke-generative':

Mueller and Oppenheimer cited that note-taking can be categorized two ways: generative and nongenerative. Generative note-taking pertains to "summarizing, paraphrasing, concept mapping," while nongenerative note-taking involves copying something verbatim.

Det at bruge tastatur-skrift til at tage noter, inviterer i højere grad til ikke-generativ notetagning. Det giver længere og flere noter, end den håndskrevne generative notetagning. 

   Forsøgsopstillingen var TED-TALK-videoer som to grupper studerende (repræsentativt udvalgt) skulle tage noter af mens de blev afspillet, henholdsvis håndskrevne og tastaturskrevne.

   I forhold til at huske facts når man spurgte de to grupper studerende bagefter, så var de to måder at tage noter på lige gode, men når det drejede sig om at besvar forståelsesspørgsmål bagefter, så var der stor forskel:

For questions that asked students to simply remember facts, like dates, both groups did equally well. But for "conceptual-application" questions, such as, "How do Japan and Sweden differ in their approaches to equality within their societies?" the laptop users did "significantly worse."

Også selvom man instruerede tastatur-gruppen om at de skulle forsøge at tage noter uden at citere ordret fra forelæsningen, var der en lignende forskel og med dem der skrev noter i hånden som 'vindere':

The same thing happened in the second study, even when they specifically told students using laptops to try to avoid writing things down verbatim. "Even when we told people they shouldn't be taking these verbatim notes, they were not able to overcome that instinct," Mueller says. The more words the students copied verbatim, the worse they performed on recall tests.

Man prøvede så at teste hvordan de to grupper klarede sig hvis de bagefter fik lov til at læse deres noter fra forelæsningen - inden de besvarede spørgsmål fra forskerne:

The thinking is, if students have time to study their notes from their laptops, the fact that they typed more extensive notes than their longhand-writing peers could possibly help them perform better.

   But the students taking notes by hand still performed better. "This is suggestive evidence that longhand notes may have superior external storage as well as superior encoding functions," Mueller and Oppenheimer write.

Forskerne referer her til at der er to teorier om hvorfor det gavner indlæringen at tage noter: én som primært går på den motoriske input-proces ('encoding hypothsis') og en anden der går på at man finder informationer frem fra hukommelsen via læsning af noterne ('external storage hypothesis')

And there are two hypotheses to why note-taking is beneficial in the first place. The first idea is called the encoding hypothesis, which says that when a person is taking notes, "the processing that occurs" will improve "learning and retention." The second, called the external-storage hypothesis, is that you learn by being able to look back at your notes, or even the notes of other people.

Men artiklens konklusion er altså at uanset om man lægger vægten på den en teori/hypotese eller den anden, så ser det ud til at håndskrevne noter er mest gavnlige og givtige for forståelse og indlæring.

Også ifølge denne artikel slutter forskerne med at mene at man nok ikke kan få studerende til at gå tilbage til at tage forelæsningsnoter med blyant/pen og papir. Men at der nu findes digitale teknologier som gør at man kan skrive i hånden på en trykfølsom skærm  med en 'stylus':

Do studies like these mean wise college students will start migrating back to notebooks?

   "I think it is a hard sell to get people to go back to pen and paper," Mueller says. "But they are developing lots of technologies now like Livescribe and various stylus and tablet technologies that are getting better and better. And I think that will be sort of an easier sell to college students and people of that generation."

Her et link til den citerede npr.org-artikel: 

http://www.npr.org/2016/04/17/474525392/attention-students-put-your-laptops-away?

Jeg har fundet en længere artikel fra Wall Street Journal fra Bussiness-sectionen 2010 som opsummerer en lang række lignende forskningsresultater - herunder nogle hvori indgår MRI-skanninger - som underbygger de to artikler jeg har refereret og citeret ovenfor

   Overskrift og underoverskrift:

How Handwriting Trains the Brain
Forming Letters Is Key to Learning, Memory, Ideas

Artiklen er skrevet af Gwendolyn Bounds og et afsnit lyder:

Recent research illustrates how writing by hand engages the brain in learning. During one study at Indiana University published this year, researchers invited children to man a "spaceship," actually an MRI machine using a specialized scan called "functional" MRI that spots neural activity in the brain. The kids were shown letters before and after receiving different letter-learning instruction. In children who had practiced printing by hand, the neural activity was far more enhanced and "adult-like" than in those who had simply looked at letters.

   "It seems there is something really important about manually manipulating and drawing out two-dimensional things we see all the time," says Karin Harman James, assistant professor of psychology and neuroscience at Indiana University who led the study.

Også den artikel argumenterer for at man skal fremme mulighederne for at skrive i hånden på computerskærmen.

http://www.wsj.com/articles/SB10001424052748704631504575531932754922518

Om kruseduller på papiret - og om afhængighed af dagdrømme, kaldet 'maladaptive daydreaming'

I det fine glittede magasin som min bank sender til mig med posten med passende mellemrum, stod der en artikel om betydningen af det at tegne kruseduller, mens man fx lytter til en forelæsning eller sidder med rundt om bordet til et vigtigt møde med seriøse indlæg. 

   Rubrikken var :

Det styrker hjernen at doodle

Manchetten lød:

Både John F. Kennedy og Curt Cobain gjorde det. At tegne kruseduller har et stort mentalt potentiale. For doodles, som de kaldes, forhindrer tankeflugt og før det nemmere at huske.

Det synes jeg lyder interessant, for jeg hører også til dem der kan finde på at 'doodle' når jeg bare skal høre efter. Og har vel en gang imellem haft lidt dårlig samvittighed over det, for det at sidde og tegne - formålsløst - på et stykke papir, anses vel almindeligvis som et udtryk for at man keder sig eller er uopmærksom, har jeg nok tænkt. 

Men ny forskning fra Plymuth University viser "at doodling faktisk kan skærpe evnen til  at lytte og huske."

I et forskningsforsøg afspillede den engelske psykologiprofessor Jackie Andrade en besked for 40 testpersoner. Halvdelen fik at vide, at de bare skulle lytte, mens den anden halvdel fik lov til at tegne kruseduller imens. Og resultaterne var bemærkelsesværdige. De krusedulletegnende huskede i gennemsnit 7,5 stykker information, mens den ikke doodlende halvdel i gennemsnit kunne huske 5,8 stykker information.

Forklaringen er at krusedulletegning mens man lytter, er med til at blokere for dagdrømmerier som ofte er en følge af at hjernen keder sig. 

   Og det at dagdrømme er faktisk en aktivitet som hjernen bruger meget energi på, så meget energi at vi  ofte ikke kan koncentrere os om samtidig af høre efter hvad der bliver sagt.

"Doodling kræver derimod lige præcis nok hjerneenergi til, at det forhindrer vores opmærksomhed i at gå off-line og forsvinde væk i dagdrømmeriet. Samtidig er det en så simpel aktivitet at det ikke skaber en kognitiv overbelastning, når vi også skal lytte imens," siger Jackie Andrade.

   På den måde placerer krusedulletegning hjernen det perfekte sted midtimellem at tænke for meget og tænke for lidt. (...) Man kan godt tegne løse streger og have skarpe ører samtidig."

Dagdrømme foregår når hjernen har aktiveret det netværk som kaldes 'Default mode network (DMN), eller Task negative network', et kompleks af forskellige neurologisk forbundne hjernemoduler som i øvrigt i følge Wikipedia ...

... is most commonly shown to be active when a person is not focused on the outside world and the brain is at wakeful rest, such as during daydreaming and mind-wandering, but it is also active when the individual is thinking about others, thinking about themselves, remembering the past, and planning for the future

Jeg har hidtil forbundet Default mode-netværket i hjernen med noget positivt, idet jeg har forstået dets aktivering som en forudsætning for alle former for kreativitet - en kreativitet som fremmes af den såkaldt "åbne tilstand" som man kommer i når man sover, mediterer - eller fx ved indtagelse af forskellige former for euforiserende stoffer. 

   Det netværk er også aktivt i forbindelse med at forstå, huske og gengive historier - narrativer - fremgår det af Wikipedia-artiklen:

Studies have shown that when people watch a movie,[9] listen to a story,[10] or read a story,[11] their DMNs are highly correlated with each other. DMNs are not correlated if the stories are scrambled or are in a language the person does not understand, suggesting that the network is highly involved in the comprehension and the subsequent memory formation of that story. The DMN is shown to even be correlated if the same story is presented to different people in different languages,[12] further suggesting the DMN is truly involved in the comprehension aspect of the story and not the auditory or language aspect.

Doodling som jo er en udadvendt fysisk-motorisk aktivitet, skulle altså bidrage til at man ikke fortaber sig i sit indre landskab af historier, erindringer, fantasier, ønskedrømme - fordi den man lytter til, måske er kedelig eller svær at forstå, eller fordi emnet måske ikke fanger en.

   I artiklen i bankmagasinet konkluderer Jackie Andrad at ...

Vi husker ikke kun ved at lytte. Vi opsamler også information igennem det vi ser og mærker. Derfor kan doodling vække neurologiske forbindelser, der eller sover. Når man doodler bevæger man sin hånd og kigger på sine kruseduller. Det giver ekstra sanseoplevelser, stimulerer hjernen og forstærker dens evne til at lagre information og senere hjælper hukommelsen p¨vej, når vi skal genkalde os informationen."

Det giver interessante associationer til to af de andre emner jeg tidligere flere gange har skrevet om i indlæg her på bloggen: synæstesi og mnemoteknik.

   Det kendetegner synæstetikere at de fortæller at de ofte har gavn af synæstesien fordi deres hjerne automatisk associerer fx bogstaver, tal og ord med fx forskellige farver, former, personlighedstyper eller smage, og at de koblinger gør dem nemmere at huske senere fordi der er skabt neurologiske forbindelser til flere forskellige centrer i hjernen.

   Og det er også det der kendetegner de mnemoteknikker som fx Joshua Foer fortalte om i sin bog "Moonwalking with Einstein", nemlig at de informationer det er særligt vigtigt at kunne huske, bevidst associeres med fx billeder, rum i et hus eller historier som man kender i forvejen. 

  

Så selv om krusedullerne altså ikke har nogen særlig betydning når de laves, andet end at blokere for at man falder ind i sig selv, så giver de automatisk neurologiske spor til hukommelsen i andre dele af hjernen (dem som har med synet og bevægelser at gøre) end de dele som modtager det verbale input gennem øret.
   Og de kommer altså til at  fungere som en slags supplerende sensoriske noter for erindringen om det man har hørt. 

Artiklen i Wikipedia peger imidlertid også på den mulighed som taleren har for at aktivere og nyttiggøre DMN hos tilhørerne (i stedet for at det kan være en trussel for opmærksomheden), nemlig hvis han indlejrer sine informationer i fortællingens form, altså i anekdoter og case-historier. For som det fremgår af citatet oven for, så fanger og fastholder "storytelling" - narrativer - DMN-hjernens opmærksomhed på en særlig måde uden hensyn til mediet den er fortalt igennem. 

Men dagdrømmerier kan ikke bare være en flugt fra kedelige snakkemaskiner,   de er også noget nogen kan blive nærmest sygeligt afhængig af, fortæller en artikel i Weekendavisens tillæg Ideer fra den 17. juni. Skrevet af Hans Henrik Fafner.
   Ligesom man kan blive afhængig af at spille, eller løbe, eller se porno på nettet, eller indtage euforiske stoffer.

   Rubrikken:

Ud ad en tangent

Overliggerne fortæller:

Dagdrømmeri. Mennesket bruger i gennemsnit 13 procent af sit vågne liv på at dagdrømme, men for nogle tager det overhånd og bliver en usund afhængighed.

Fænomenet - diagnosen, kan man næsten sige - har fået betegnelsen maladaptive daydreaming, forkortet MD. 

   En forsker fra Haifas Universitet, Eli Sommer, har sammen med kolleger fra andre universitet kortlagt fænomenet og navngivet det officielt.

   De har konstateret at dagdrømmeriet som en slags 'syndrom' kan stille sig i vejen for hverdagens normale funktioner hos visse personer.
   Andre steder på nettet taler man i samme betydning om compulsive fantasizing eller extreme fantasizing.

Wikipedia har også en artikel om 'Fantasy prone persons' (FPP) som har lighedspunkter, men som ikke beskrives som personer med en sygelig afhængighed, men som en særlig personlighedstype:

Fantasy prone personality (FPP) is a disposition or personality trait in which a person experiences a lifelong extensive and deep involvement in fantasy.[1] This disposition is an attempt, at least in part, to better describe "overactive imagination" or "living in a dream world".[2] An individual with this trait (termed a fantasizer) may have difficulty differentiating between fantasy and reality and may experience hallucinations, as well as self-suggested psychosomatic symptoms. Closely related psychological constructs include daydreaming, absorption and eidetic memory.

Hvor stor en procentdel der har MD, kan man ikke afgøre. 

   Artiklen i Ideer fortæller at forskerne mener der  er tale om en glidende overgang fra 'normalt (og dermed 'sundt') dagdrømmeri' (gennemsnit: 13 procent af den vågne tid) og til det 'sygeligt belastende' hvor i gennemsnit 58 procent af den vågne tid bruges til at dagdrømme.

Oversat til mere almindeligt sprog, så er der altså tale om mennesker som er så gode til at skabe fantasibilleder og -fortællinger på den indre skærm at de bliver regulært afhængige af det, og derigennem undgår konfrontation med en ydre besværlig og krævende virkelighed. 

   

Artiklen nævner det ikke, men for mig er det indlysende at aktivering af hjernens belønningssystem indgår som en forklarende faktor på MD-afhængigheden. 

   Det bekræftes af nogle af de hjemmesider der er tilegnet brugere som udveksler erfaringer om deres MD.

   Det kan jo nemt ses som en form for eskapisme som umiddelbart kan minde om den måde intellektuelle i gamle dage sagde at ugebladenes læge- og kærlighedsromaner fungerede på i forhold til frustrerede hjemmegående husmødre som kernelæsere.

Gruppen af MD´ere har forskerne fundet ud af kan delse i to:

I den ene var dagdrømmeriet ren fiktion, både vedrørende handling og optrædende personer, mens indholdet i den anden i højre grad var forankret i virkeligheden. Det kunne dreje sig om ønsket om at tjene flere penge eller at finde den ideelle kæreste eller livsledsager.

Et par case-eksempler refereres i artiklerne af Eli Sommer:

En kvinde fortalte os at handlingen i hendes dagdrømme omfatter omkring 35 fiktive personer. Hun fortalte, hvordan disse personer har været hos hende siden barndommen, og at hun ikke husker et øjeblik, hvor hun har været alene med sig selv.

   En anden kvinde kunne fortælle, at plottet i dagdrømmene konstant ændrer sig i nye retninger og udvikler sig. Det har ded gjort i 30 år, siden hun i en alder af  10 så en tv-serier, som blev hængende i hendes bevidsthed som konstant inspiration for dagdrømmene. 

   Hun berettede, at der kan gå hele dage, hvor hun ikke bestiller andet end at dagdrømme, og at hun har opleve sig selv bekæmpe søvnen om aftenen for at kunne fortsætte. 

Elis Sommer fortæller at oplevelsen af egen dagdrømme hos nogle med MD kan få dem til at le og græde over deres selviscenesatte indre fantasi-historier.

Hvis man går ind på YouTube og søger på "maladaptive daydreaming", så optræder der adskillige videoer med (især) unge kvinder som fortæller om der afhængighed og hvordan det opleves. 

   Som fx. den her:

Også forskeren Eli Sommer har på YouTube en længere video hvor han fortæller om sine erfaringer og sin forskning i MD:

Wikipedia har en artikel om emnet hvori man blandt andet skriver:

While there are many specific symptoms of a maladaptive daydreamer, someone with this disorder will not necessarily have all of them.

   Often maladaptive daydreamers will have 'triggers' that set off their daydreams. Common triggers are books, movies, music, and even riding in a car. Maladaptive daydreamers also may have trouble getting out of bed or going to sleep, due to the want to continue daydreaming.   Often times while maladaptive daydreamers are daydreaming they will whisper, talk, make facial expressions, or do some sort of repetitive movement.

   Maladaptive daydreamers can spend hours simply daydreaming. They often have elaborate fantasies within their minds, often comparable to a complete novel or movie. Many have more than one fantasy in their mind, each with its own characters, setting, plots, etc. Maladaptive daydreamers may become emotionally attached to their characters as well, though they know the characters are not real.[3]

Hvad opnår disse dagdrømme-afhængige så af deres til det sygelige grænsende fantasiliv?

   Generelt sagt: mental og emotionel kompensation for savn og nederlag i deres virkelige omgivelser:

Identified functions of maladaptive daydreaming included disengagement from stress and pain by mood enhancement and wish fulfillment fantasies; and companionship, intimacy, and soothing.[1]

   "All subjects claimed that an important function of their daydreaming was twofold: a disconnection from the pain of living and a magical transformation of misfortune into desirable experiences".[4]

De ligner jo noget jeg selv oplevede i en periode i min barndom, ikke ved at dagdrømme, men ved at sluge fiktion i så stor mængder - og bruge så meget tid på det at det blev opfattet som et problem af mine forældre fordi jeg på grund af læseriet deltog alt for lidt  i familiens almindelige sociale liv.
   Og  med hensyn til litteratur, var jeg simpelt hen altslugende.

Maladaptive daydreaming må jo også som mentalt fænomen være beslægtet med de 'fantasivenner' - 'imaginary friends' - som mange børn oplever i en bestemt periode af de første år af deres liv, men som de så som regel vokser fra', som man siger.

   Jeg kan jo også nemt koble MD´erne sammen med mine iagttagelser og beskrivelser af hvordan mange særligt kreative personligheders har haft oplevelser i barndom og ungdom - domineret af savn af en forældre, af fremmegjorthed i sprog og miljø gennem flytning, af mobning i skolen mv. 

   For dem er det så lykkedes at transformere disse kompensatoriske dagdrømme og fantasier ind i kreativ produktion, som film, malerkunst, litteratur. Er min teori.

  Endelig minder det om noget jeg skrev om for ikke så længe siden: 'lucid dreaming', selv om det ikke forbindes med en form for afhængighed.

Der er flere hjemmesider som er helliget udveksling af personlige erfaringer og ny viden om MD -  herunder om mulighederne for at blive 'helbredt' for lidelsen.    Her er et link til sådan en side:

http://wildminds.ning.com/

Her finder man blandt andet en populærvidenskabelig beskrivelse af hvordan hjernens belønningssystem virker i forhold til MD-afhængigheden:

Maladaptive daydreamers enjoy daydreams to an extend that they can not resist the temptation of it, its like an addiction of drug. If you don't take the drug you get a nagging feeling, typical drug addicts flood their circuit with a neurotrasmitter called dopamine which is a neurotransmitter present in regions of the brain that regulate movement, emotion, cognition, motivation, and feelings of pleasure. 

   The overstimulation of this system, which rewards our natural behaviors, produces the euphoric effects sought by people who use drugs and teaches them to repeat the behavior. But for daydreamers Serotonin (also a neurotransmitter) plays crucial role. Serotonin is popularly thought to be a contributor to feelings of well-being and happiness. Negative emotions (like sadness, stress, anger, etc.) causes your Serotonin production to be low; when your Serotonin level is low, you are more prone to getting Anxiety, Panic Attacks, Depression, etc.

   So, when you daydream you actually flood your system with Serotonin and it gives you a feeling of well being and it makes you happy. In other words, it means you are not happy with your life, it doesnt mean that you are depressed etc. It may mean that your standards of happiness are much more than in normal person. So you tend to daydream to get the right feeling of being happy.

I mine øjne lyder MD-ramte jo som forfattere eller filminstruktører in spe der blot producerer de gode historier for sig selv og til indre,  privat brug.

   Så for mig at se ville det være en oplagt retning som forskerne kunne forfølge eksperimentelt: At lade nogle af de registrerede MD´ere skrive deres fantasier ned i fortællende form, eller iscenesætte dem på en teaterscene, eller lave en video med dem som manuskript. 

   Lidt som en slags udvidet doodling - med et indhold.

Hvilke mentale og emotionelle konsekvenser oplever de ved at få deres fantasier offentliggjort  - og dermed give andre adgang til at leve med i historierne?

   Ville de måske komme ud af deres afhængighed ved at deres fantasier bliver delt med andre?

   Måske mangler de bare at få et opmuntrende puf til at gøre springet til at komme igang som 'rigtige forfattere' eller 'instruktører'?

Håndskrift og kreativitet - bogstaver og ord i fysisk bevægelse sætter sig mere effektivt på hjernen

Politikens videns-sider i dag har en interessant nyhed om betydningen af at (lære) at skrive med hånden. Altså i modsætning til det at skrive via en computers eller en tablets tastatur.

   Jeg har tidligere i flere indlæg været inde på hvor vigtigt det er at indlæring og forståelse sker i samvirke med kropslig fysisk udfoldelse. 

   Derfor hænger jeg på artiklen, som er skrevet af videnskabsredaktør Morten Garly Andersen.

   Han konkluderer ud fra forskellige videnskabelige undersøgelser at det vil være en god ide at lade brug af hånskrift til forskellige opgaver leve længere i skolens pædagogiske praksis end bare de første par klasser hvor man lærer at skrive.

Tilsyneladende har det at skrive noget ned en positiv effekt på vores evne til at huske, hvad vi skriver.

   En række nyere studier peger i retning af, at håndskrift ikke behøver at være et redskab, der hører fortiden til.

   Børn har en tendens til at lære hurtigere og ser oven i købet ud til at blive bedre til at genererer ideer, hvis de er veltrænede i at brug håndskrift. (...)

   Forsøg med børn, der frivilligt blev hjerneskannet, mens de skrev på henholdsvis computer og med blyant, har vist, at der aktiveres flere centre i hjernen, når man skriver med blyant, end hvis der bruges computere.

   Tilsyneladende aktiveres centre som stimulerer kreativitet og hukommelse, når man grafisk nedfælder tegn med abstrakt betydning - og dermed tvinges til at tolke og omsætte teoretisk information til fysiske bogstaver.

 Og flere gevinster af det at skrive noget ned fremgår senere i artiklen:

Ifølge et forsøg på University of Washington, der har fulgt børn op til 12-års alderen, kunne børn finde på flere ord inden for et givet tidsrum, hvis de måtte skrive dem i hånden, end hvis det skete på en computer. De fik flere ideer, når de skulle lege med ordene. Ifølge forskerne gælder det også i nogen grad op på universitetsniveau: En blyantsnote gør det lettere at huske, hvad der blev sagte eller vist, end hvis den samme viden blev registreret med computer.

Det svarer smukt til mine egne erfaringer. Hvis jeg virkelig skal huske noget, så skal jeg notere det med en kuglepen eller lignende på et pair eller en gul seddel. At skrive det på computeren gør at det bevares og altså "huskes" så at sige eksternt, men ikke printes ind i hjerne for alvor.

Mænd og kvinders hjerner er forskellige - og hvad betyder det så for tænkning og kreativitet?

Jeg læste et indlæg fra Politiken den 27. december - af Lillian Egholm, som præsenteres som "leder af daginstitution og mor til fem sønner".

   Rubrikken er denne:

Den maskuline tilgang til læring er afgørende for mange drenge

Det ligner en plathed. Og det er ikke den mest fængende overskrift med abstrakte ord som "maskulin", "tilgang", "læring", "afgørende".

Manchetten har også en rem af abstraktions-sproget  ("udforske manuelt"), den lyder sådan:

Gid vi bare fra start havde fattet, at skolen ikke er for drengedrenge, der ikke kan sidde stille længe ad gangen og hellere vil eksperimentere og udforske manuelt

Både rubrik og manchet er citater fra artiklen. Men derudover er teksten, heldigvis, stort set renset for "klogeåge-ord". 

   Jeg har ikke set ordet "drengedrenge", og en googling hjælper ikke. Ordet er en kreativ opfindelse fra Lillan Engholms side. Og jeg forstår det jo godt idet vi i forvejen har et tilsvarende udtryk "drengepiger".

 

Lillian Egholm beskriver i et klart og solidt erfaringssprog sine oplevelser med sine drenge inden de kom i skole, oplevelser som vi herhjemme kan genkende fra samværet med vores egne børn da de var mindre og deres børnebørn.

   Fruen og jeg som forældre, og vores børn som forældre, har ikke haft noget særligt ønske om at kønsadskille opdragelse og fritidstilbud, men mønstret for den drengelige særlige opførsel er meget præcist beskrevet:

Sønnerne gad ikke meget strikke, sy, male eller modellere, de ville hellere sidde på på traktoren eller være med far i værkstedet. Lige meget hvor mange småbrøde de befattedes (de blev altså i rigt mål præsenteret for omsorgsfuld fuldtidsmor og barnepleje), blev bamser og dukker aldrig kørt på forsvarlig vis med dyne på og dikkedik.

   Nej bamser og dukker kunne f.eks. blive eksekveret gennem luften, skudt af i en kanon, glemt i mudderet eller klemt ned bag radiatoren. Var de ved et tilfælde havnet i dukkevognen, var det gerne med stængerne i vejret, og de fik aldrig mad eller pottetræning.

   Til gengæld blev der bygget, konstrueret og flyttet rundt. Der var aldrig stille, aldrig. Møblerne blev højlydt skubbet rundt på gulvet, med tæpper over, og i ubevogtede øjeblikke bygges op til loftshøjde, med både taburetter, stole, småborde, m.m.

   Kunne lillebror mases ned i dukkevognen eller en af kattekillingerne, var det lykken.

   Der skulle altid brydes, væltes rundt, og den mindste på 1 år, kom måske i klemme, men hjalp jeg ham væk, hylede han, for det var hurtigt alligevel det bedste af det hele ... at vælte rundt og brydes og være en del af 'broderskabet'.

Lillian Egholm skriver sit indlæg ind i en debat om hvorvidt kønsforskelle er et resultat af genetiske forskelle mellem mænd og kvinder, eller et produkt af at drenge og piger opdrages forskelligt.

   Ikke mindst har den debat fået næring af udviklingen i vores naboland Sverige, som er meget længere fremme med institutionelle tiltag for at undgå at understrege - elle for bevidst at modarbejde - kønsrolleforskelle i tænkning, holdning og adfærd i pædagogiske institutioner og i reklamer for legetøj og beklædning til hhv. drenge og piger.

   Tjek lige den diskussion her - en aktuel dokumentar om 'det tredje køn'::

http://www.dr.dk/tv/se/det-tredje-koen/det-tredje-koen#!/ 

Da den sidste halve snes års forskning i hjernens udvikling har ført til en erkendelse af at hjernen - uanset køn - er plastisk og formbar - ikke kun i barndom og ungdom, men hele livet igennem, og at forskellige del af hjernen bliver særligt udviklet hvis den bliver særlig meget brugt og udfordret, så dokumenterer den forskning helt klart at det ikke er et enten-eller-spørgsmål som Lillian Egholm er lige ved at gøre det til:

Spørgsmålet var og er vel stadig, om det er vores kultur og indurstri, der former drengene til disse stribede og og ternede macho-nørder, eller o det virkelig er sådan, at der i drengenes (og for de fleste vedkommendes) dybt forankrede genetiske opbygning ikke er plads til lyserøde sløjfer og bleskift på bamsen. 

Da drengene skal begynde i skolen, går det galt fortæller hun. Drengene "trivedes ikke". De ville hellere fortsætte "med at hænge ud i æbletræet", skriver hun videre:

Vi måtte bakse med mange års modvilje og tristhed over skolen, der for fleres vedkommende til sidst mundede ud i depressionstendenser og al vilje sat ind på, at det endnu en dag skulle lykkes at blive hjemme under dynen.

   Forløsningen indfandt sig med manuelt arbejde og meget konkret og mere maskulin tilgang til læring. På få øjeblikke var al ulyst blæst af banen, og jeg kan ikke lade være med at tænke på de mange penge og ressourcer, der var brugt til undersøgelse og udredninger, samtaler og hovedbrud.

   Hvis bare vi fra start havde forstået, at skolen ikke er for drengedrengen, ham der f.eks. ikke kan sidde stille længe ad gangen, ham der ikke synes, gruppearbejde er super, ham der ikke forstår  lange forklaringer, ham der hellere vil eksperimentere og udforske manuelt og naturligvis elsker at bruge pc.

I forbindelse med research til det foregående indlæg om "Køn, tænkning og kreativitet" - fandt jeg et sigende indlæg som var en del af et site - en hjemmeside - med titlen "Hiddentalents".

   Hjemmesiden gennemgår systematisk, detaljeret og ret pædagogisk - og med anskuelige kort over det to hjernehalvdeles 'moduler'- hvad hjerneforskningen anno 2001 kan sige om sammenhængen mellem hvad mennesker kan - deres "talenter" -  og så hvordan deres hjerne er indrettet og fungerer.

http://hiddentalents.org/index.htm

Forfatteren er klart tilhænger af en teori der siger at det er betydningsfulde og vigtigt at der er biologisk-genetiske forskelle på kvinders og mænds hjerne-indretning og -funktioner.

   Og teksten ligger vel nærmest på linie med Lillian Egholms erfaringer. Men er noget biased på den måde at den fremhæver "den kvindelige hjernes" særlige karakteristika når det gælder "naturlig adfærd" for de to køn.

   I Sverige ville siden nok blive bandlyst fra enhver seriøs debat i Dagens Nyheter og tilliggende medier.

   Men da synspunktet er så gennemført, synes jeg den er værd at referere en del af, nemlig den del der specielt har med kønsforskelle og "talenter" at gøre.

Da teksten er fra 2001, så kan den af gode grunde ikke inddrage de resultater som neurovidenskaben har nået de sidste godt 15 år, baseret ikke mindst på MRI-skanninger. Forfattere skriver derfor at den primært bygger på kliniske studier:

Evidence from neuropsychology, especially clinical evidence of what happens to people after strokes and brain injuries, gives fairly logical explantions about natural differences between talents of men and women.

Vinklen stemmer imidlertid rigtig godt overens med to nyere faglige kilder som jeg har refereret til mange gange her på bloggen: Oliver Sachs og V. S. Ramachandran.

På en af undersiderne stilles det generelle spørgsmål: Hvordan adskiller mænds og kvinders hjerner sig fra hinanden? 

Den første modsætning har at gøre med at mænd mænd er "eksperter", mens kvinder er "generalister":

Why are women not more important in history as geniuses? The usual assumption is that women have not had access to education and have not had the opportunity to excel. This is true to an extent, but not the cause. There is a real difference in brain design - women tend to have more balanced brains, whereas men tend to have more specialized brains.

Altså hvorfor er der ikke nogen kvindelige Eistein´er, Mozart´er, Van Gogh´er eller Leonardo da Vinci´er?

   Det hænger sammen med at mænds hjerner - statistisk set - er ensporede så de mentalt anskuet bliver udstyret med 'tunnelsyn - hvilket stemmer meget godt med de seneste forskningresultater (refereret i det foregående indlæg) der viser at kvinder har fleste neurologiske "connections" på tvære mellem hjernehalvdelene, mens mænd har flest på langs af hver af de to hjernehalvdele:

Translated this means that women tend to have talents distributed over larger areas. For example, men tend to have language concentrated in the left brain, and may lose all language ability with a damaged left brain, whereas women temd to have language talents spread over both hemispheres.

   These observations are based on averages of many people. Every person is different. Some women have very specialized brains and become absent-minded experts, and some men have balanced brains and become good balanced thinkers and multi-taskers.

Det kan forklare - uden dog at legitimere - nogle velkendte arbejdsdelinger i institutioner og virksomheder, fortæller "Hiddentalents":

Hospitals are almost "run" by nurses. Specialist male doctors ask the generalist nurses what is happening with their patients.

   Secretaries are exceedingly important at keeping most organizations operating smoothly, thereby making the CEO and specialists successful.

   Most men do not seem very adept at being house-husbands, which involves keeping track of many things happening at the same time.

Kvinder er berømte eller berygtede for at være mere intuitivt tænkende end mænd. "Hiddentalents" fremhæver at "female intuition is real":

Men tend to be very narrow focused so they miss other details around them.What they pay attention to is usually what they are good at.

   A man who likes cars will walk down the street thinking about the cars parked along the road -- their make, model, history, horsepower, body rust, paint job, dollar value, etc.

Jeg kan genkende forskellen i forhold til fruens og min forskellige måde at være opmærksomme på omgivelserne på når vi følges ad på en spadseretur, for eksempel.

   "Hiddentalents"-siden går i detaljer med eksemplet:

Women with their multiple-focus brains will notice and think about many things.

   The old man on the steps looks lonely and hungry, and may have lost his job, and his shoes are untied..

   The traffic lights all are painted a dull shade of yellow that does not match the yellow of the light

   The person in front is carrying books so may be going to the library that is a block away

   The woman in the car is sitting away from the driver and frowning so they may have had an argument.

   A terrier dog is running across the lawn ....and may run out in front of the car with the unhappy couple...who may not notice the dog and run over it...and the dog may belong to the old man... and he will suddenly jump up and trip on his shoelaces...but the light is yellow so it may turn red and stop the cars in time before the dog is run over.

   She might suddenly call the dog to get its attention... which makes him stop running, and none of the accidents will happen. No one gives her credit for preventing the accident, but her husband wonders why she is yelling and why she didn't notice the Jaquar XKE in mint condition they just passed. She smiles at him, not in criticism but with understanding of his maleness, and respect for his special knowledge...yet she quietly stops to comb down the patch of wind-blown hair sticking up from his head and wishes he had worn a different shirt that matched the color of her sweater.

Jeg kan ikke lade være med at synes at der virkelig er noget om snakken - oplever stor genkendelighed her, ligesom i Lillian Egholms beskrivelser.

Så er der det med mænds og kvinders forskellige forhold til sprog og det at bruge sproget.

   At der er en forskel har været kendt længe, med kvinderne som dem der i hvert fald udvikler deres sprog tidligere, og de læser også flere romaner end mænd.

   Firkantet udtrykt i teksten:

Women talk, men grunt

Kvinder snakker, mænd grynter! Det er godt nok en generalisering, ikke mindst for sådan en type som mig som stort set har levet af sprog og sprogbrug fra mange vinkler.
   Forklaringen i følge "Hiddentalents" er følgende:

Women have a reputation for talking because, on the average, more of the female brain is devoted to language. Of course, some men also have strong language areas, and may become teachers, lawyers, and writers, but the tendency is for women to have stronger language development.

Jeg understreger igen tekstens eget forbehold: "on the average". Altså: Der er tale en gennemsnitsbetragtning.

   

"HiddenTalents"-siden tager afsæt i at forskellene i de to køns hjerner skyldes evolutionens pres for artens overlevelse, og arten er i dette tilfælde altså det stenaldermenneske - homo sapiens - som udviklede sig for omkring 200.000 år siden - eller mere:

In contrast, the right brains of men tend to be more like their animal ancestors, with skills useful for hunting and warfare ( talents needed today for driving their SUV through commuter traffic).

   Often when couples get together, the women use their strong language and generalist skills to talk in the kitchen, prepare food, and manage the party, while the pack of men in the living room grunt and scream right-brain animal sounds as they watch someone make a goal on TV sports.

   The men will also be treating the TV Remote as if it were a spear, pointing it at the TV, searching for prey (programs) as if they were deer hiding in the trees, and always looking for something better on the next mountain (channel).

Fjernebetjeningen som "et jagtspyd" - en smuk metafor.

   "Hiddentalents"-teksten uddyber den evolutionsbiologiske forklaring på hvorfor mænds og kvinders hjerner - statistisk set - er så relativt forskellige:

Human brains evolved differently for cave-men and cave-women.

Kønsforskellene i hjernens indretning og funktion som ifølge teorien har været en vigtig overlevelseskvalitet for arten, kan samtidig være et problem for det moderne ægteskab, er synspunktet:

Rather than just have people laugh at sex differences with jokes about "dumb blonds" or "boys toys" which involve ridicule, I would prefer to understand how male and female brains evolved very logically, and each has its advantages and disadvantages. I see ignorance about these male-female brain differences as the main cause of marriage problems.

Nu trækkes perspektivet helt tilbage til da vores forfædre for omkring seks millioner år siden, forlod træerne - og tvunget af klimændringer - og begav sig til fods ud på savannen

Early humans developed some unusual traits for good reasons. As the jungles of eastern Africa changed to grasslands during a long drying spell, jungle apes designed for trees were at a disadvantage in catching food. Evolution favored walking upright which allowed more use of hands and arms for using tools.

Forfattersn synspunkt er at højre hjernehalvdel er den del af hjernen som udviklingsmæssigt mest fungerer på en måde som ligner alle andre pattedyrs.

Cave-MEN evolved their animal right-brain talents, such a visual spatial, into advanced abilities in hunting, fighting, design, inventing, using tools and operating equipment.

   The left brain language tends to be less developed, ranging from grunts and shrugs to dyslexia.

Hvad førte de vilkår til af særlige specialiseringer for den mandlige hjerne? Først og fremmest til alt hvad der har med våben og jagt-redskaber at gøre:

• Tool use led to more advancement in brain design. 
• A sense of time was very useful in planning tools for future hunting trips.
• Creative visual-spatial ability allowed imagining a finished spear point when looking at a chunk of flint, and the path of an imaginary spear flying through empty space to hit an animal in specific vital points if thrown at a high or low angle and at different speeds, before he threw his new spear.
• Logical thinking solved problems of losing the spear head by notching and tying it to a shaft.
• Language use could easily have developed to help with hunting. Pointing the hand or spear at an elephant and grunting a sound to match would associate the grunt with the object as a name.

Mens mændende udviklede en særlig jæger- og lave-redskaber til jagt-hjerne, så kunne kvindernes hjerne på det område slappe af:

However, cave-MEN developed specialized traits over millions of years that were perfect for hunters, and which ancient CAVE-WOMEN probably took for granted.

Derfor bør moderne kvinder forholde sig konstruktivt og positivt til deres mænds stenalder-jæger-hjernes udtryk, argumenterer "Hiddentalents"-siden for, og ikke bare forholde sig kritisk og negativt til dem:

However, MODERN-WOMEN, often don't appreciate the following special features of hunters that are still so important for the self-respect of many men. To criticize these traits is to criticize a husband's natural instincts and "manhood":

• Limited language skills. For a hunter who was often alone during the hunt, language for most males didn't need to progress much beyond grunts when thinking about something when alone, shrugs as a way of quietly communicating to fellow hunters tracking a prey, and yells when the spear hits the goal...as demonstrated by men watching sports on TV today.
• Risk-taking. Men hunting for dangerous animals had to take dangerous risks, and even the hunt itself was a gamble about finding game. The fear center in the brain decreased. Some people get a pleasure high from adrenaline, so fear emotions are replaced by pleasure emotions. This seems to be more common in men than women.
• Tribalism. The tribe is highly important for any social animals, especially to men defending a fmaily or village. Tribal thinking in the brain attaches emotions to groups of people about who are "the good guys" and "the bad guys." This goes for both war and sports...the words "kill them" used routinely by men watching their favorite team/tribe in a competitive sport.
• War. War is a spin-off of hunting skills and tribalism. War is like a hunt because it often brought home valuables like loot, land, women or slaves. The thrills and risks of danger of war were similar to attacking a mammoth or bear.
• Bragging. Men would naturally brag to the world about their own hunting skills when sitting around with other hunters at the fire, or when coming home to the family and neighbors. Bragging was good in the hunting world because the stories taught the young men how to act, and brave men brought back more food for their families. Boys would want to apprentice under the best hunters, and the boys learned who were the best hunters by how much the hunters bragged. Modern men usually brag also about ownng the best car / house/ boat / TV set / computer / stamp collection / etc.
• Non-sympathetic toward weakness. The cave-man brains would have had little encouragement to develop sympathy for the timid or weak human or animal. A weak or cowardly fellow hunter could lead to failure and starvation. A weak prey would be too easy to kill and not allow bragging about strength or bravery.
• Works hard to make lot of money, because he knows that the wife wants a new house / dress / jewelry/ trip / furniture / kitchen remodel / etc. (Romance novels usually follow a standard theme that a woman can't be happy unless she marries a rich husband, and men know that.)

Opsummerende, bør kvinden tage nogle konsekvenser af denne indsigt om de genetiske rødder for mænds adfærd som knytter sig til vilkårene og livet som 'stenaldermand' ('cave-man') og som bevirker at han:

• Proudly polishes his fancy car (mammoth tusk) in the driveway in full view of neighbors,
• Grabs the TV remote (spear)
• Shrugs or grunts an answer as of to say it's not important
• Gambles (in moderation)
• Races his motorcycle or parachutes off cliffs
• Yells and screams when his team scores a goal
• Brags about the big contract he achieved at work today
• Works long hours to make lots of money for his wife
• Doesn't show much sympathy when little Jimmy skins his knee

Først og fremmest: Være stolt over at have indfanget en 'rigtig mand' - citeret fra tekstens:

...the wife should be proud of catching a "real man."

'En moderne mand' som mere opfører sig som en 'stenalder-kvinde', ville 'den gang' - i de første mange hundrede tusinede - eller millioner af år - ikke have overlevet, er synspunktet:

Modern men who act differently, more like a cave-woman with feminine traits, would not have survived well in a cave-man world.

Derefter går teksten i "Hidden Talents" over til at fokusere på de træk som kendetegner moderne kvinders hjerne-indretning, men som også kan føres tilbage til vilkårene og livet som stenalderkvinde:

Cave-WOMEN evolved brains (and bodies) for talking and nurturing in a family:

• Nurturing instinct. Most mammal babies grow fast and become independent within a year. Baby horses can walk within minutes, run within hours, and follow the herd within a day. The important point is that by next Mother's Day most female mammals give last year's baby a cold shoulder, kick him out of the nest, and give birth to the next little one. Little Bambi didn't give mom many clover leaves after getting the boot.
• But as humans evolved larger brains, female humans had a problem -- the larger brain meant larger heads and more labor pains. Women solved the problem by organizing the first labor strike. Early cave-women began minimizing labor pains by having babies more premature with smaller heads and under-developed brains. (Too premature and the baby would die. Not premature enough and the mother would die. Nine months was the compromise agreement after a million years or so of contract negotiations.)
• Body talents. To be successful at raising children with larger heads, women needed wide hips for birth. Cave-women also evolved a shoulder design that made it natural to carry a baby while nursing, but in the process their shoulders and arms were not as good for throwing spears (or baseballs, etc.). Cave-men idolized women who would produce lots of children so idolized wide hips and breasts. Also, if their wives were fat, that told their neighbors that the man was a good hunter. The earliest human figurines are called "fat venuses." Roman statues of "beautiful women" showed them as very plump, showing them to be from a rich class with a rich husband.
• Management talents. This premature birth meant mom had to become domestic, good at managing a cave. Even at nine months the baby has so much growing to do before it can be kicked out of the nest that mom has to say no to the going on with the husband's "business trip" of a mammoth hunting. And mom has another baby next season, along with other children still hanging around the nest until they get married off. With many things happening in the cave, including cooking the food, disciplining or feeding the children, caring for the old people, talking with all of the people, and sewing up leather clothes, women developed management talents to juggle the many activities and people.
• Language talents. Many family members in a cave led to lots of interaction, so women developed good language skills to manage the people and for teaching ideas to the young children. Grandmothers who told stories to their grandchildren about ancestors, legends, history and morality are a main feature of most cultures. (Grandmothers are so important for passing on skills and stories that in one First Nations group on the west coast of Vancouver Island in western Canada, "if there was not a grandmother the young woman would be given traditional medicine to prevent her from having children." -- from the nuuchahnulth.org stories)

Teksten bruger herefter meget plads på at beskrive hvordan et hjem ser ud, hvis det kun er en mand der bebor det, i modsætning til hvordan det ser ud hvis der også er en kvinde i huset.

   Beskrivelsen ser genkendelig ud. Men jeg springer det over. Det er blot en udpensling af forudsigelige konsekvenserne af de kønsmæssigt forskellige hjerner når de udfolder sig som adfærd i privatlivet.

Derefter forholder "Hiddentalents"-teksten sig til en række myter om hvad betydning det har for henholdsvis mænds og kvinder kreativitet, at deres hjerne er forskelligt indrettet. Myterne punkteres:

 

FØRSTE MYTE:

Kvinder er mere 'højre hjernehalvdel-orienterede' end mænd.

Virkelighed (1): Kvinder tenderer - gennemsnitligt set - mod at være mere 'venstre hjernehalvdel-orienterede' end mænd.

   Her kommer argumenterne i teksten der skal punktere 'myten' og underbygge 'virkeligheden':

A commonly voiced myth, usually spoken or written by women in books for women, is that "women are more right-brained than men."

   This is wrong. The evidence from strokes and injuries shows that women have more language development over more areas of the brain, as described above. Because language is a left-brain specialty, women tend to be actually more "left-brained" than men, on the average.

   Compared to the average male, women tend to have more left brain talents such as talking more, talking more intelligently and logically, and to be better at secretarial skills of keeping track of schedules, organizing file cabinets sequentially, and writing eloquently.

   Girls in school tend also to excel at language skills and history with its sequential thinking.

Her 14 år efter vil forskerne nok sige at det er i sig selv er lidt af en fordom eller en myte: Sprogfunktionen hos kvinder er forankret i begge hjernehalvdele, mens den primært sidder i venstre hjernehalvdel hos mænd.

Virkelighed (2): Mænd tenderer - gennemsnitligt set - mod at være mere 'højre hjernehalvdel-orienterede' end kvinder.

   Argumenter:

For example the right-brain spatial area is important to animals for finding food, and for humans operating equipment, designing bridges, fixing car engines, and building houses.

   Men tend to be better drivers in high-speed situations like racing where right-brain spatial sense is so important.

   Men are often very impuslive rather than logical, their language in grunts rather than perfect grammar.

   Part of the "women are right-brain" myth includes the myth that "left-brained men are more militaristic" and thus cause wars. Yes, men cause almost all wars and military operations, but it is because war is mostly a cave-man and right-brain operation, - planning, tool use, hunting skills, tribalism and visual-spatial, with little sympathy for weakness -- flying airplanes, aiming guns, deciding who is the enemy, establishing territory, sneaking around the woods, and so on.

Den moderne neurologiske forskning siger at det at mænds mentale processer og funktioner er domineret af højre hjernehalvdel, blandt andet betyder at de - statistisk set - er bedre til de kognitive opgaver som primært løses af højre hjernehalvdel, såsom visuelle og rumlig opgaver: arkitekt, ingeniør, matematiker, kunstmaler.

ANDEN MYTE: 

Kvinder har en stærk højre hjerne på grund af stærke følelser

Virkelighed: Følelses-styret adfærd er ikke forbeholdt kvinder - tværtimod nærmest.

   Her bliver de dele af hjernen som på mere jævnt dansk kaldes 'tindingelapperne' og som fagligt har navnet 'den temproale cortex' (engelsk: "temporal lobe") inddraget i argumentationen.

   De to tindinglapper er placeres om vist her:

Hvad er deres funktion så - blandt andet? 

   De to tindingelapper varetager hukommelsen - men hver sin del af hukommelsen:

The temporal lobe is the main location of memories. Language sounds and words on the left side. Music sounds and images on the right side.

   The front of the temporal lobes combine emotions to memories. As someone said, "emotions tell us how important our memories are.

Venstre hjernehalvdels tindingelap varetager den semantiske hukommelse, den der gør at vi husker enkelt-kendsgerninger, betydningen af abstrakte begreber og det generelle semantiske indhold af enkelte ord, navne og operationer.

   Man kun også give den venstre tindinglaps hukommelse navnet 'glose-hukommelsen', og den er statistisk set bedre udviklet hos kvinder ende hos mænd, hvad der forklarer at i min ungsom gik der flest piger i det sproglige gymnasium, og flest drenge i den matematiske gymnasium (svarende til at forståelse af matematik forudsætter særlig god rumlig tænkning)

   Højre hjernehalvdels tindingelap rummer det der kaldes den episodiske eller selvbiografiske hukommelse. Den er konkret, scenisk og fikseret til tid og sted og person - og hukommelsesindholdet er tæt forbundet med de følelser som 'episoden' i sin tid vækkede.

   Wikipedia definerer den episodiske hukommelse sådan her

Episodic memory is the memory of autobiographical events (times, places, associated emotions, and other contextual knowledge) that can be explicitly stated. It is the collection of past personal experiences that occurred at a particular time and place. For example, if you remember the party on your 6th birthday, this is an episodic memory. They allow you to figuratively travel back in time to remember the event that took place at that particular time and place.

Tilbage til argumentationen i "Hiddentalents": Når kvinder er 'venstre hjernehalvdel-orienterede' - statistisk set - så betyder det at de har stærkere følelsesmæssige associationer til sprog(brug) end mænd:

With strong left brain/language abilities, women will tend to put strong emotional attachments to language. This makes them very aware of emotional inuendos and meanings to what people say.

Jeg kan måske forbinde det med den gamle takt-og-tone-regel om at mænd skal føre "høvisk tale" når de omgås kvinder, og fx ikke tale direkte om sex, men helst - i første omgang - bruge eufomistiske omskrivninger og metaforer.

   Den moderne forskning siger at kvinder har en - statistisk set - større amygdala, som er det center i hjernen der styrer vores følelser og kvinders amygdala er bedre forbundet med sprogcentret end hos mænd. Derfor er kvinder bedre til at sætte ord på deres følelser.

TREDJE MYTE:

Kvinder er mere 'kreative' end mænd

Virkelighed: Kvinder er især kreative på de 'instinktive' talent-områder som modsvarer deres særlige hjerneindretning og 'wiring'; dvs på områder der har med sprog, mennesker og sociale relationer at gøre:

Women will tend to be more creative in their instinctual talent areas, such as language, people and relationships.

Det handler om fænomenet 'empati', og forskningen tyder på at mænd og kvinders evne til indlevelse i andre mennesker foregår med forskellig aktivering af de to hjernehalvdele, sådan at mænds empati er mere nøgtern og logisk isoleret venstre hjernehalvdel-orienteret), mens empati hos kvinder i højere grad også involverer følelser og dermed sandsynligvis er et resultat af et særligt god tværgående samarbejde mellem den venstre og den højre hjernehalvdel.

Selve egenskaben 'krativitet' har intet at gøre med forskellen mellem mænds og kvinders hjerners indretning. Det har først og fremmest noget at gøre med hvordan og hvor godt frontallapperne fungerer, og hvilke særlige "connections" de har til andre dele af hjernen, er synspunktet i "Hiddentalents"-teksten:

Creativity itself has nothing to do with male vs. female, it has to do with what talents or parts of the cortex are most wired to the creative "yes" patch in the frontal lobe.

Og hvad menes så med "creative "yes" patch"? Det forklares nærmere her med et eksempel der viser hvordan et sanseindtryk - lyden af en sirene - udløser en positiv handling som udspringer af frontallappens bearbejdning:

(1.) Senses go to the back of the brain, where (2.) they are analyzed for importance. For example, the back of the brain analyzes the sound of a siren by comparing it with past memories and learning, to determine what kind it is, how far away it is, and so on.

If the back of the brain determines that the siren is important, the information is passed to the front of the brain for decisions.

(3a.) The central frontal lobe is the "Yes" area, putting together plans of action. This is also the creative area to make new plans."Let's skip school and run after the fire truck."

(3b.) The lower frontal lobe above the eyes is the "No" area, which has learned inhibitions. "No, we should stay in class."

(4.) If the "Yes" impulses are stronger, then the message is sent to the "premotor" area. This is where we learn how to do things, such as sneak quietly out the door.

Men hvad er pandelappernes funktion mere generelt? Og ikke mindst i denne sammenhæng: Fungerer de forskelligt for hhv. mænd og kvinder?

   Pandelapperne koordinerer og integrerer input fra forskellige centrer i hjernen og omsætter dem i beslutninger som firkantet sagt kan være: "go" eller "no go".

   Det er også her hjernens belønningssystem sidder, og det er pandelapperne der fremkalder erindringer fra hukommelsen, og forestiller sig hypotetiske fremtidsmuligheder og scenarier.

   Dansk Wikipidia forklarer:

Frontallappen indeholder flest af de dopamin-sensitive neuroner i den cerebrale cortex. Dopaminsystem er associeret med belønning, opmærksomhed, korttids hukommelsesopgaver, planlægning og motivation. Dopamin har det med at begrænse og udvælge sensorisk information der kommer fra thalamus til det forreste af hjernen. En rapport fra National Institute of Mental Health viser at en gen-variant der reducerer dopamin-aktivitet i den præfrontale cortex har en sammenhæng med dårligere præstationer og ineffektivitet i hjernen under igangværende hukommelsesøvelser og en større risiko for skizofreni.

En engelsk kilde http://www.shockmd.com beskriver pandelappens funktion sådan her:

Frontal lobes is the shorthand for the prefrontal cortex. It’s an important part of the human brain, the conductor of the large orchestra called the brain. It’s the seat of our executive functioning. Executive function relates to abilities to differentiate among conflicting thoughts, determine good and bad, better and best, same and different, future consequences of current activities, working toward a defined goal, prediction of outcomes, expectation based on actions, and social “control” (the ability to suppress urges that, if not suppressed, could lead to socially-unacceptable outcomes).

Nyere forskningsresultater peger på at fx "paniksystemet" i hjernen som involverer frontallappernes forbindelser til amygdala (den del af hjernen som følelserne udspringer af), er forskelligt for mænd og kvinder:

Women process threats and aggressive stimuli different than men, differences in the activation of brain regions participating in the fear circuitry. This might be an important factor contributing to the increased likelihood of women to develop panic disorder compared to men. If in women activation differs in parts of the fear circuitry, this could explain the gender difference in prevalence of the panic disorder.

Tilbage til "Hiddentalents"-teksten som altså postulerer at 'kreativitet' i sig selv ikke er afhængig af køn, men at kreativitet inden for specifikke områder eller domæner har noget at gøre med hvor god elle dårlig forbindelsen er fra den præfrontale cortex (frontallapperne) og til de specifikke centre i hjernen som er aktive fx ved musik-udøvelse. Og det kan have noget med kønsforskelle i hjernen at gøre:

If there are strong connections between the creative frontal lobe and music sounds, then the person will tend to be strong at imagining new patterns of music sounds, and have a career as a composer.

  However, because women tend to have stronger left-brain language development, they will naturally tend to have stronger creative connections to language and people talents.

Herefter opregnes de områder hvor kvinder i kraft af hjernens særlig indretning hos dem, statistisk set, er særligt kreative:

• Creative planning for events of all kinds, (parties, conventions), buinsess operation, nopn-profit organizations, organizing people in any situation, managerial
• Creative writing, especially about people and relationships, romance stories
• Creative storytelling, a classic grandmother role in most cultures
• Creative acting, combining women's talents for language,. people awareness, and intuition.
• Creative "cave" interior decorating, moving the furniture or mammoth bones around and repainting
• Creative ideas about other people when talking with other women (the source of the "gossip" idea) and imagining romance or matchmaking

Her over for gøres der i "Hiddentalents"-teksten kort proces med at opregne de særlige områder hvor mænds hjerneindretning favoriserer deres særlige kreative udfoldelsesområder:

Men will tend to have more creativity with standard animal visual-spatial talents in the right-brain.

   These are very important for human tool-using activities, such as hand tools, construction, engineering, invention, architecture, operating equipment, weapoins, strategic thinking, as explained above,

Her slutter jeg med at referere fra "HiddenTalents"-siderne. 

   Jeg synes denne her gennemgang peger på at hvis man vil videre i forståelsen af forskelle mellem kønnene når det gælder kreativitet, så man man ind i det felt i neuroscience-forskningen hvor man interesserer sig for forskellige "cognitive styles".

   Det står der en del om i følgende relativt nye bog: The New Executiv Brain - Frontal Lobes in a Complex Work" - Elkhonon Goldberg.

   Som jeg vender tilbage til ved først givne lejlighed ....

(fortsættes)